5. Tværgående politiske samtaler Flashcards
Hvad er forskningsspørgsmålet i Mutz 2002 og hvordan motiveres det?
Tidligere studier har ikke målt cross-cutting exposure som koncept. Mutz vil derfor undersøge hvordan eksponeringen overfor “dissonant views” (Cross-cutting exposure), vil: Øge bevidstheden om rationalet for ens egne synspunkter, og modstridende synspunkter Øge politisk tolerance Mekanismerne for at “dissonant views” skulle øge politisk tolerance: Via dens effekt på bevidstheden om rationaler for modsatte synspunkter (kognitiv mekanisme). Via dens effekt på intimitet i cross-cutting sammenhænge (affektiv mekanisme)
Hvad er hypoteserne i Bail et al 2018?
H1: Forstyrrelse af selective exposure over for partipolitisk information, vil mindske politisk polarisering, p.g.a “intergroup contact effects”.H2: Forstyrrelse af selective exposure over for partipolitisk information, vil øge politisk polarisering p.g.a backfire-effekter. H3: Sandsynligheden for backfire effekter vil være større hos konservative, sammenlignet med demokrater.
Hvad finder Bail (2018)?
Ingen mindskning af politisk polarisering, ved forstyrrelse af selektiv eksponering (Kontakthypotese) Finder en “backfire effect” - Eksponering for modsatrettede politiske synspunkter på Twitter fik både liberale og konservative respondenter til at blive mere ekstreme i deres politiske holdninger.Backfire effekt stærkest for republikanere - De er mere konservative i holdninger, efter treatment (som var cross-cutting exposure)
Hvad undersøger Mutz (2002), og hvordan gøres det?
Omhandler potentielle fordele og ulemper ved tværgående sociale netværk (cross-cutting exposure), i forhold til politisk tolerance. Repræsentativ national telefonundersøgelse i USA, med spørgsmål om, hvem respondenterne diskuterer politik med, hvor ofte, og om de er enige eller uenige i disse diskussioner. Måler også respondentenes bevidsthed om begrundelser for både deres egne og modsatrettede politiske synspunkter, samt deres niveau af politisk tolerance.
Hvad finder Mutz (2002)?
Eksponering for modsatrettede politiske synspunkter i sociale netværk har en positiv effekt på politisk tolerance. Effekten skyldes både kognitive og affektive mekanismer.Den kognitive mekanisme indebærer, at eksponering for uenighed øger bevidstheden om legitime begrundelser for modsatrettede synspunkter.Den affektive mekanisme indebærer, at tætte bånd til personer med forskellige politiske synspunkter kan øge tolerance.Undersøgelsen finder dog, at disse effekter er relativt små.
Hvordan undersøger Santoro & Broockman (2022)?
2 randomiserede eksperimenter: Eksperiment 1: Deltagere har en samtale med person fra det modsatte parti om deres perfekte dag. Treatmentgruppe får fortalt at person er fra modsatte politiske fløj, kontrolgruppe gør ikke. Eksperiment 2: Deltagere inddelt i én af samtalegrupperne: Perfect dayInparty strengthsOutparty flawsKontrolgruppe (Perfect day, men uden info om anden person)
Hvad undersøger Santoro & Broockman (2022)? Hvad finder de?
Undersøger om samtaler på tværs af partiskel i USA kan reducere affektiv polarisering. H1: Tværpolitiske samtaler om deres “perfect day”, vil reducere affektiv polarisering mere end samtaler om deres partipolitiske præferencer, eller en placebo condition Perfect day samtaler reducerer polarisering langt mere end snak om partipolitik. Effekten er stærkere end ved placebo-gruppen (uvidende)H2: Tværpolitiske samtaler om deres “perfect day” vil øge opfattet lighed og respekt mellem politiske modstandere, mere end samtaler om deres partipolitiske præferencer, eller en placebo condition. Studie 1 fandt, at “Perfect Day” samtaler øgede følelsen af respekt mellem politiske modstandere. Dog ingen effekt af “Perfect Day” i studie 2 H3: Effekterne af tværpolitiske samtaler på affektiv polarisering, opfattet lighed og respekt, vil aftage på lang sigt. Effekten fra “Perfect Day” er helt væk efter 3 måneder. Ingen langsigtede effekter generelt. H4: Tværpolitiske samtaler vil ikke have nogle effekter på outcomes relateret til demokratisk ansvarlighed, som fx støtte til demokratiske normer. Ingen effekter af nogle samtaler.
Törnbergs (2022) Formål og fund?
Formål: Forklare affektiv polarisering i politik, med udgangspunkt i “social sorting”, i stedet for ekkokamre. Sociale medier gør det muligt at sortere sig efter partiholdninger og lignende, sammenlignet med lokal IRL interaktioner. Fund: Øget interaktion uden for ens lokale sociale boble kan føre til partisk sortering, hvilket er forbundet med affektiv polariseringDen samlede effekt af digital kommunikation kan være polariserende, fordi den fremmer interaktion med ligesindede fra forskellige geografiske og sociale områder. Argumenterer for, at digitale medier ikke nødvendigvis polariserer gennem selektiv eksponering for ens egne holdninger, men snarere ved at fremme interaktion med ligesindede fra forskellige sociale sfærer.
