11. Nye perspektiver og platforme Flashcards
Hvad er Munger et al. (2021)’s argumenter for at starte et nyt tidsskrift?
Argumenterer for, at det nye tidsskrift “Journal of Quantitative Description: Digital Media” er nødvendigt for at skabe et sted til forskning i digitale medier fordi: For mange tidsskrifter: Antallet af akademiske tidsskrifter er steget støt, og denne stigning er accelereret i de seneste år.
Dette har ført til en situation, hvor forskere føler sig pressede til at publicere i eksisterende tidsskrifter, selvom deres forskning måske passer bedre andetsteds.Behov for kvantitativ beskrivelse: Der er et stigende behov for kvantitativ beskrivelse af digitale medier, især da området udvikler sig hurtigt.
Traditionelle tidsskrifter fokuserer ofte på kausale sammenhænge, men Munger et al. hævder, at kvantitativ beskrivelse er lige så værdifuld til at forstå digitale medier.
Digitale mediers væsentlighed: Digitale medier er simpelthen for vigtige til at blive ignoreret, og de fortjener at blive studeret på deres egne præmisser. Munger (2021) at et nyt tidsskrift kan bidrage til at legitimere og fremme forskning i digitale medier. Det nye tidsskrift skal være et sted, hvor forskere kan publicere kvantitative beskrivelser af digitale medier uden at skulle tvinge deres arbejde ind i en kausal ramme.
På baggrund af Asbury et al. (2021), Guinaudeu et al (2022) og Ventura et al. (2021): Hvilke platforme og forskningsdesigns bliver brugt?
**Asbury et al. (2021) **undersøger effekten af at streame chat med brugerkommentarer, på opfattelsen af politiske debatter. De bruger et digitalt felteksperiment med tre betingelser: Kontrolgruppe, der ser debatten på ABC News’ hjemmeside uden streamingchat.”Ekspert”-gruppe, der ser debatten på FiveThirtyEight med kommentarspor fra politiske analytikere.”Social”-gruppe, der ser debatten på ABC News’ Facebook-side med kommentarspor fra Facebook-brugere.
Ventura et al. (2021) fokuserer på “connective effervescence” i streamingchat under politiske debatter, specifikt dem, der fandt sted på Facebook-siderne for Fox News, NBC News og ABC News under det amerikanske præsidentvalg i 2020. Studiet benytter sig af kvantitativ beskrivelse af kommentarer indsamlet fra disse sider og analyserer blandt andet længden af kommentarer, hyppigheden af omtale af specifikke kandidater og graden af “toksicitet” i sprogbruget.
Guinaudeau et al. (2022) analyserer TikTok som platform for politisk kommunikation. De sammenligner TikTok med YouTube for at belyse forskelle i brugeradfærd og indholdsproduktion. Studiet baserer sig på et stort datasæt bestående af 1.998.642 TikToks fra 11.546 konti samt et tilsvarende datasæt fra YouTube.
På baggrund af Asbury et al. (2021), Guinaudeu et al (2022) og Ventura et al. (2021): Hvilke teorier (hvis nogen) bliver testet? Hvad er resultaterne?
**Asbury et al. (2021) **tester teorien om “Mix of Attributes” (Eveland, 2003) i forhold til streamingchats indflydelse på opfattelsen af politiske debatter. De identificerer fire nøgleattributter: Hyppighed: Høj volumen af kommentarer kan føre til distraktion og informationsoverload. Resultaterne viser, at respondenter, der blev bedt om at se debatten på Facebook, oplevede debatten som mindre informativ, mindre underholdende og mindre engagerende sammenlignet med kontrolgruppen.Toksicitet: Ekstrem negativitet i kommentarerne kan påvirke den overordnede oplevelse. Analysen af Facebook-kommentarerne viste en høj grad af toksicitet, og respondenter i “Social”-gruppen havde mere negative oplevelser med debatten end kontrolgruppen.Indhold: Diskussionsemner i chatten kan fungere som “primes”, der påvirker, hvad der opfattes som vigtigt. Undersøgelsen viste, at kandidater, der blev udsat for mange negative kommentarer, fik lavere ratings fra respondenter i “Social”-gruppen.Kontekst: Beskueren kender ikke sammensætningen af kommentatorer og kan drage misvisende konklusioner om den offentlige mening. Resultaterne indikerer, at respondenterne delvist baserede deres opfattelse af kandidaternes popularitet på kommentarerne. Kandidater med mange positive kommentarer blev vurderet til at klare sig bedre i meningsmålinger.56
Ventura et al. (2021) undersøger ikke specifikke teorier i samme grad men fokuserer på at beskrive “connective effervescence” i streamingchat under politiske debatter. Deres resultater viser, at: Længden af kommentarer er generelt korte, hvilket stemmer overens med “connective effervescence”-teorien.Der er forskelle i toksicitetsniveauet afhængigt af platform og omtalte kandidater. For eksempel er kommentarer, der nævner Trump, mere tilbøjelige til at være giftige på ABC og NBC sammenlignet med Fox News.89
Guinaudeau et al. (2022): Tre hypoteser, der skal belyse TikToks særlige karakteristika: H1: En højere andel af brugere på TikTok uploader videoer sammenlignet med YouTube. Denne hypotese understøttes af data, der viser, at 57% af brugerne på TikTok har uploadet mindst én video, mens det samme gør sig gældende for 32% af brugerne på YouTube.H2: Antallet af følgere på TikTok er en dårligere indikator for videovisninger sammenlignet med YouTube. Også denne hypotese bekræftes af data.H3: Der er større spredning i antallet af visninger for en enkelt brugers videoer på TikTok sammenlignet med YouTube. Data bekræfter denne hypotese.
