7. Politisk protest Flashcards
Jost et al. (2018) - Forskningspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvordan fremmer sociale medier politisk protest? Metode: Undersøger hvordan tweets fra Occupy Wall Street-bevægelsen (OWS) afspejler sociale og psykologiske faktorer, der kan motivere folk til at deltage i protest. Analyserer datasæt af tweets relateret til OWS for at identificere mønstre i indhold og følelser, der kan være forbundet med protestdeltagelse. Anvender “content analysis”, hvor tweets kategoriseres baseret på specifikke temaer, som f.eks. moralsk forargelse, social identifikation og gruppeeffektivitet. Fund: Tweets relateret til OWS indeholder ofte information om bevægelsen (f.eks. tid og sted for demonstrationer, antal deltagere), udtrykker positive følelser over for bevægelsen og appellerer til social identifikation.Tweets, der udtrykte støtte til OWS eller negative følelser over for modstandere af bevægelsen, var positivt korreleret med selvrapporteret deltagelse i en demonstration på May Day.Beviser for, at eksponering for ideologisk forskellige nyheder og holdninger på Facebook er forbundet med et fald i ideologisk ekstremisme. Artiklen konkluderer, at sociale medier kan spille en vigtig rolle i at lette politisk protest ved at give information om bevægelser, styrke social identifikation og mobilisere folk til handling.
Enikolopov & Petrova (2020) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvad er den kausale effekt af sociale medier på protestdeltagelse? Metode: Fokuserer på VK, og dets udbredelse i russiske byer som et mål for eksponering for sociale medier. Forfatterne bruger en instrumental variabel-tilgang (IV) for at adressere den potentielle endogenitet af VK-penetration. De udnytter det faktum, at VK’s grundlægger, Pavel Durov, studerede på Saint Petersburg State University (SPbSU). Ved at bruge data om antallet af SPbSU-studerende fra hver russisk by i Durovs kohorte (dvs. dem, der blev født omkring samme tid som Durov) som et instrument for VK-penetration, argumenterer forfatterne for, at de kan isolere den eksogene variation i VK-penetration, der ikke er relateret til andre faktorer, der kan påvirke protestdeltagelse Fund: Højere VK-penetration i en by førte til en stigning i sandsynligheden for protester og antallet af protestdeltagere i den by efter det russiske parlamentsvalg i 2011. Resultaterne tyder også på, at VK-penetration havde en negativ effekt på folks villighed til at deltage i protester, målt ved meningsmålinger før protesterne”Tærskel-effekt” af VK på protester, hvor effekten af VK-penetration på protestdeltagelse kun observeres, når VK-penetrationen overstiger et vist niveau.Finder at VK’s effekt på protester er stærkere i større byer, hvilket tyder på, at sociale medier spiller en rolle i at lette koordinering og mobilisering af store grupper af mennesker.Konkluderer, at effekten af VK på protestdeltagelse sandsynligvis skyldes den rolle, som sociale medier spiller i at reducere omkostningerne ved kollektiv handling ved at give information, lette koordinering og mobilisere folk til at deltage i protester.
Wolfsfeld et al. (2013) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvad er rollen af sociale medier i det arabiske forår? Metode: Undersøger forholdet mellem sociale mediers udbredelse og omfanget af protester i forskellige arabiske lande under det arabiske forår. Data fra en række kilder, herunder Wikipedia, Google Trends og Freedom House, til at måle sociale mediers udbredelse, protestintensitet og andre relevante politiske og økonomiske indikatorer. Analyserer disse data for at afgøre, om der er en sammenhæng mellem sociale mediers udbredelse og omfanget af protester, samtidig med at de tager højde for andre faktorer, der kan påvirke protestmobilitet.Fund: Ikke signifikant sammenhæng mellem sociale mediers udbredelse og omfanget af protester i de arabiske lande under det arabiske forår.Finder derimod en sammenhæng mellem politiske variabler, såsom regimetype, internetcensur og tilstedeværelsen af undertrykkende sikkerhedsstyrker, og omfanget af protester. Forfatterne argumenterer for, at politisk kontekst er afgørende for at forstå effekten af sociale medier på kollektiv handling. Sociale medier kan spille en rolle i at sprede information og mobilisere folk, men de er ikke den primære drivkraft bag protester. I stedet afhænger succesen af protestbevægelser i høj grad af den politiske kontekst, hvori de opstår.
Gonzalez-Bailon et al. (2011) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvordan foregår rekruttering til protester gennem et online netværk? Metode: Analyserer data fra Twitter relateret til 15-M bevægelsen i Spanien, en protestbevægelse, der opstod i 2011 som reaktion på den økonomiske krise. Undersøger, hvordan information om protesterne spredte sig gennem Twitter-netværket, og hvordan denne informationsspredning var forbundet med folks beslutning om at deltage i protesterne. For at gøre dette bruger de en kombination af netværksanalyse og statistiske modeller til at spore informationsspredning og identificere faktorer, der forudsiger protestdeltagelse. Fund: Sociale netværkssider spiller en vigtig rolle i at sprede information om protester og mobilisere folk til at deltage. Studiet finder, at folk, der var mere udsatte for information om protesterne på Twitter, var mere tilbøjelige til at deltage i protesterne. Folk, der er mere aktive på sociale medier, er mere tilbøjelige til at deltage i protester. Positiv sammenhæng mellem antallet af tweets, som en bruger sendte om protesterne, og sandsynligheden for, at de deltog i protesterne.Forskningen afslører også betydningen af “rekrutteringsudbrud” - perioder med intens aktivitet på sociale medier, hvor folk hurtigt mobiliseres til at deltage i protester. Disse udbrud, der lettes af den hastighed, hvormed information flyder online, giver empirisk dokumentation for det, som forskere i sociale bevægelser har kaldt “kollektiv begejstring”.
Larson et al. (2019) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvordan påvirker strukturen af sociale netværk individers deltagelse i protester? Undersøger hypotesen om, at individer, der er tættere forbundet med andre demonstranter i et socialt netværk, har større sandsynlighed for selv at deltage i en protest. Metode: Analyserer data fra 130 millioner Twitter-brugere for at undersøge sammenhængen mellem strukturen af deres sociale netværk og deres sandsynlighed for at deltage i en protest i Paris. Bruger datasæt bestående af 764 personer, hvis geolocation bekræftede deres deltagelse i protesten. Yderligere blev en kontrolgruppe på 764 personer, der tweetede om Charlie Hebdo på samme måde som demonstranterne, men som befandt sig et andet sted i Paris under protesten, inkluderet i analysen for at muliggøre kontrollerede sammenligninger.Konstruerer to separate netværk baseret på Twitter-data: (1) Et netværk bestående af protestgruppen og deres direkte forbindelser (følgere og dem de følger) samt forbindelser mellem disse; (2) Et tilsvarende netværk for kontrolgruppen. Ved at sammenligne disse to netværk undersøgte de, om der var signifikante forskelle i netværksstrukturen mellem demonstranter og ikke-demonstranter Fund: Signifikante forskelle i strukturen af de sociale netværk for demonstranter og ikke-demonstranter. Tættere forbindelse mellem demonstranter: Demonstranterne i protestgruppen havde en signifikant højere andel af både direkte forbindelser og forbindelser af forbindelser, der også var demonstranter, sammenlignet med kontrolgruppen. Tyder på, at demonstranter er tættere forbundet med hinanden i sociale netværk end ikke-demonstranter, der deler lignende interesser. Styrken af forbindelser: Demonstranter havde en højere grad af gensidighed i deres Twitter-netværk sammenlignet med kontrolgruppen, hvilket tyder på stærkere sociale bånd mellem demonstranter. Fundene understøtter hypotesen om, at strukturen af sociale netværk spiller en rolle for individers tilbøjelighed til at deltage i protester. Personer, der er tættere forbundet med andre demonstranter i et socialt netværk, er mere tilbøjelige til selv at deltage i en protest
