8. Misinformation Flashcards
Beskriv kort på baggrund af Altay et al (2023) hvad vi kan sige om 1) misinformation som koncept, 2) forekomsten, samt 3) hvor stort et problem det er
Misinformation som koncept: følge Altay et al. (2023) er “misinformation” et paraplybegreb, der omfatter alle typer falsk eller vildledende information, uanset den bagvedliggende hensigt. Med andre ord fokuserer definitionen udelukkende på informationens indhold og ikke på afsenderens motivation. Forekomsten af misinformation: Upålidelige nyheder - herunder falske, vildledende og hyperpartisan nyheder - udgør kun en beskeden del af folks samlede informationsdiæt. Størstedelen af onlineindhold består ikke af nyheder, men af underholdning og memes. De fleste personer deler ikke upålidelige nyheder, og der er en tendens til at opfatte falske nyheder som mindre plausible sammenlignet med sande nyheder. Misinformation som problem: Selvom misinformation eksisterer, argumenterer Altay et al. (2023) for, at problemets omfang er overdrevet. Misinformation har ofte den effekt, at den “prædiker til koret”. Folk udsættes primært for og accepterer information, som understøtter deres eksisterende holdninger.Altay (2023) fremhæver at der kan ske en overvurdering af misinformationens udbredelse og indflydelse på sociale medier, fordi forskere ofte fokuserer på sociale medier, da data er let tilgængelige, men misinformation er ikke begrænset til kun onlineplatforme. Sociale medier gør det bare nemt at observere og måle dem, og man kan overestimere deres størrelse.Konkluderer at misinformation primært er et symptom på dybereliggende sociopolitiske problemer frem for en hovedårsag til disse. I stedet for udelukkende at fokusere på at bekæmpe misinformation, bør vi også adressere de underliggende samfundsmæssige udfordringer.
Beskriv de tre hypoteser i Osmundsen et al. (2021). Hvad er den primære motivaiton for at dele (falske) nyheder på Twitter?
Ignorance teorien: Folk deler falske nyheder, fordi de ikke er i stand til at skelne mellem sande og falske nyheder. De mangler enten den kognitive refleksionsevne eller motivationen til at gennemskue falsk information. Polariserings teorien: Partiskhed som primær drivkraft bag deling af falske nyheder. Folk deler falske nyheder, der støtter deres politiske overbevisning, og er mere tilbøjelige til at dele nyheder fra kilder, de opfatter som ideologisk på linje med dem selv Disruption teorien: Folk deler falske nyheder for at skabe forstyrrelse og underminere den sociale og politiske orden. Individer, der er utilfredse med status quo, kan bruge falske nyheder som et middel til at udtrykke deres utilfredshed og skabe kaos. Den primære motivation for at dele (falske) nyheder på Twitter: Osmundsen (2021) konkluderer, at den primære motivation bag deling af falske nyheder på Twitter er polarisering. Folk er drevet af et ønske om at støtte deres egen politiske side og miskreditere deres modstandere, selvom det indebærer at dele falsk information. Finder at størstedelen af delinger af falske nyheder kom fra personer, der følte stærk modvilje mod deres politiske modstandere. De var mere tilbøjelige til at dele indhold, der kunne bruges til at nedgøre disse modstandere, og viste dermed, at falske nyheder ofte bruges som et våben i den politiske kamp.
Hvad sker der ifølge Aslett et al (2023), når vi beder folk ”do their own research”
Kan føre til øget tro på misinformation Online søgninger med det formål at verificere falske nyheder resulterer ofte i, at folk ender med at tro mere på dem. Dette paradoks kan delvist forklares med eksistensen af “data voids” - områder hvor søgemaskiner primært viser upålidelige kilder som bekræftelse på misinformation. Personer der bliver eksponeret for søgeresultater med lav kvalitet, har større sandsynlighed for at anse falske nyheder for at være sande. Især personer, der foretager simple søgninger ved at kopiere overskrifter eller webadresser, risikerer at havne i disse “data voids”.
Hvilke to typer af tilgange af misinformations interventioner fremhæver Rasmussen et al? Og hvordan skulle de virke med henblik på at få folk til at dele mindre misinformation?
Nuanceringsinterventioner: Designet til at få folk til at tænke over nøjagtigheden af information, før de deler den. Nogle undersøgelser viser, at disse interventioner, hvor folk f.eks. bliver bedt om at vurdere nøjagtigheden af et par nyhedsoverskrifter, kan reducere deling af falske overskrifter på sociale medier. Imidlertid er effekten af disse interventioner ofte lille. Evneinterventioner: Har til formål at reducere deling af misinformation ved at give folk bedre kompetencer til at identificere misinformation og undgå at dele den. Går ud over blot at fokusere på nøjagtighed, ved at give konkrete værktøjer, praktiske råd eller psykologiske kompetencer til at håndtere misinformation. For eksempel kan en evneintervention give folk vejledning i, hvordan man identificerer falske nyhedswebsteder eller hvordan man vurderer troværdigheden af en kilde. Formålet med disse interventioner er at styrke folks følelse af kompetence til at navigere i et komplekst informationslandskab
Aslett et al. (2023) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Kan online søgninger, med det formål at verificere misinformation, faktisk øge troen på misinformation? Forskningsdesign/metode: Fem eksperimenter, hvoraf fire er spørgeskemaundersøgelser, og én kombination af spørgeskema- og digital tracedata indsamlet via en browserudvidelse. Deltagerne blev bedt om at vurdere troværdigheden af nyhedsartikler, og treatmentgruppen blev bedt om at søge online for at hjælpe med denne vurdering. Fund: Online søgninger, for at vurdere misinformation, øger sandsynligheden for at tro på den. Denne effekt er stærkest hos personer, hvis søgninger giver resultater af lavere kvalitet.Resultaterne tyder på, at folk der søger online for at vurdere misinformation, risikerer at støde på ‘datavoids’, hvor der findes bekræftende beviser fra upålidelige kilder.Søgning online for at vurdere nyheder øger troen på sande nyheder fra upålidelige kilder, men der er ikke klare beviser for, at det øger troen på sande nyheder fra pålidelige kilder.
Rasmussen (forthcoming) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Kan korte informationsvideoer fra sundhedsmyndighederne reducere deling af misinformation om COVID-19 og øge folks følelse af self-efficacy? Forskningsdesign/metode: To spørgeskemaundersøgelser med et dansk nationalt repræsentativt udsnit. Deltagerne blev tilfældigt tildelt en kontrolgruppe eller en af tre interventionsgrupper: en kort (15 sekunder) video, en lang (3 minutter) video, eller et “accuracy nudge”. Derefter blev deltagerne bedt om at vurdere sandsynligheden for at dele forskellige overskrifter om COVID-19. I den anden undersøgelse blev effekten af interventionerne på self-efficacy, response efficacy og trusselvurdering målt. Fund Den lange video reducerede deling af falske overskrifter signifikant, mens de andre interventioner ikke havde en signifikant effekt. Alle tre interventioner øgede signifikant deltagernes evne til at skelne mellem falske og sande overskrifter. Den lange video øgede signifikant følelsen af self-efficacy og response efficacy, mens den korte video og accuracy nudge ikke havde en signifikant effekt.
Osmundsen et al. (2021) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvad er de primære psykologiske motivationer bag deling af politisk fake news på Twitter? Forskningsdesign/metode: Spørgeskemaundersøgelse med amerikanske Twitter-brugere. Indsamlede data om deltagernes deling af nyhedsartikler på Twitter samt information om deres politiske holdninger, kognitive færdigheder, digitale medieviden og andre relevante faktorer Fund: Ingen støtte til teorier om, at deling af fake news hovedsageligt skyldes uvidenhed, manglende kognitive færdigheder eller lav digital medieviden. Konkluderer, at ønsket om at fremme ens politiske overbevisning er en stærkere motivationsfaktor end andre potentielle forlaringer.
Hvilke 6 “misconceptions” peger Altay et al. (2023) på? Hvad indebærer de hver især?
- Misinformation er kun et socialt medie problem Forskere fokuserer på sociale medier, fordi det er metodisk praktisk, men misinformation er ikke kun et problem på sociale medier. Misinformation eksisterede længe før internettet. 2. Internettet er fyldt med misinformation: Nyheder udgør kun en lille del af onlineindhold. At fokusere udelukkende på misinformation giver et ufuldstændigt billede af online-informationsøkosystemet. 3. Falske oplysninger spredes hurtigere end sandheden: Hvordan (mis)information defineres, påvirker resultaterne af studier og deres praktiske implikationer. Altay understreger betydningen af klare definitioner af misinformation og opfordrer til nuancering af kategorier som “falske” versus “ægte” nyheder. 4. Folk tror på alt, de ser på internettet: Interaktion med misinformation, som f.eks. delinger eller likes, bør ikke forveksles med troværdighed. Folk interagerer med misinformation af forskellige årsager, f.eks. for at socialisere, udtrykke skepsis, eller for sjov. 5. Mange mennesker er misinformerede: Spørgeskemaundersøgelser overvurderer folks misforståelser og misforståede overbevisninger. Skyldes ofte dårlige spørgeskema metoder, f.eks. mangel på “Ved ikke”-muligheder og formuleringer, der tilskynder til gætteri. 6. Misinformation har en stærk indflydelse på folks adfærd: Mennesker er mere tilbøjelige til at være uinformerede end misinformerede. Folk forbruger primært misinformation, de er disponerede for at acceptere, men accept bør ikke forveksles med holdnings- eller adfærdsændring.
