4.6 Klæger, myg, fluer og bremser Flashcards
Myaisis:
Definition: Infektion med insektlarver af tovingede insekter (diptera)i vævet hos levende hvirveldyr.
Fakultativ myiasis: larver kan udvikles i både død væv (ådsler og kød) glevende væv (sår). Gælder spyfluer og kødfluer.
Myiasis i husdyr: Fluefamilier udvikler evne til myaisis hvor der sker infektion af larver af tovingede vluer i levende fdyr. alrvernre invadere værtens væv, optager føde og udvikles sig. Myaisis fremkaldende fluer har forskellige grader værtsafhængighed.
Fakiltativ myaisis er larver af spyfluer (Calliphoridae) og kødfluer (sarcophagidae) da de kan udvikle sig i både levende og dødt væv. Bremselarver (Oestridae og Hasteropphilidae) kan kun udvikles i levende væv go er obligat myiasis.
🙂4.6.1 Culicoides (mitter)
Vært: alle varmblodede dyr. Lokalsieret ryg, flanker, bug, yver. Udbredt globalt. over 800 arter. Mitterne er de mindste blodsugende insekter i Danmark. De fleste danske arter er 1-2 mm lange. Brystet er hvælvet ig vingerne der typisk er mørk-hvidspættede og dækket af korte hår, lægges i hvile over den grå/brunsorte krop. Følehornene i hunner er simle og u hanner buskede. De skærende/sugende munddele danner en kort snabel placeret vertikal under hovedet.
Livscyklus: Æg lægges i fugtige sumpede områder el. i forrådnede vegetabilske materiale nær vand. Æg klækkes i løbet af 2-9 dage afhængig af temperatur.
Der er 4 larvestadier karakteriseret ved et lille mærkt hoved, og 5-6 mm hvidlig segmenteret krop samt terminal gæller. Larverne udvikles omkri. 14-25 dage men i kolde områder 7 mdr.
2-4mm lang brunlige pupper findes i vandoverfladen nær bandkanten og der bryder voskne fluer ud i løbet af 3-10 dage. Hunnerne suger blod. aktivt spredes vosken mutter kun få hundrede meter fra larveren men spredes med vind.
Patogenese: De fleste mitter er aktive og plagsomme i aftentimerne. 1-2mm. danner sværme som vinden spreder over store afstande. Irritere dyrene go græsning påvirkes. Kan overføre Bluetongue virus (drøvtyggere). I heste fremkalder mitteangreb, sæsonmæssig tilbagevændenden allergisk dermatitis (type 1 hypersensitivitetsreaktion). I danmark kaldes det sommerdermatitis fra særligt islandske heste hvor der ses hårtab på dorsal del af kroppen ved halskam og halerod = fistuløs halskam.
🙂4.6.2 Simulium (kvægmyg)
Vært: mange pattedyr og fugle. Lokaliseret: angriber typsik bug, yver, ørene og andre tyndhudede områder. Udbredt globalt.
Identifikation: Kvægmyg er 1-5 mm lange, ofte sorte, og tætbyggede med korte brede vinger og korte ben. Følehorn er korte med 9-12 skiveformede led og uden hår. Munddelene ligner Culicoide-mitterne. snabel kort og nedadrettet.
Livscyklus: hunner krvæer blodmpltid før æggeproduktion. klæbrige klumper af flere hundrede 0,1mm æg lægges på sten og vegetation. Klækning kan tage flere uger hvis koldt. Der kan være op til 8 larvestaider. Den modne larve 4-12 mm har tydelig hovedkapsel og opsvulmet bagkrop. Larver forpippes i mumiepuppe og kan overvintre i tøffelformet kokon. Puppeperiode er normalt 6 dage. Den voskne kvægmug kommer op af vandet i en luftbobel.
Patogenese: Kvægmyg er blodpølsugere og fødeoptagelse tager 5 min = effektive vektorer for patogener. Blodsugning med få dages mellemrum.
Stærkt angrebne partiekr af tyndhudede områder gliver blodsige, dækket af sårskorpe og der forekommer ødem på bugvæggen og larynx. Kan forårsage død pga toxin i kvægmyggens sput der har lokal og universel effekt.
Kvægmyg kan overføre filarien Onchocerca gutterosa til kvæg og kan desuden være vektor for blodparasitiske protozoer af slægten Leukocytozoon til fjerkræ.
* 1-5 mm, husk at hunnerne kun suger blod
* Angreb i dagtimerne, varmt og fugtigt vejr
* Danner sværme som aktivt spredes over store afstande
Forårsager sårdannelse (som tiltrækker sugefluer) som kan forårsage ødemer, anæmi og dødsfald
* De kan overføre Onchocerca volvulus, der kan forsage flodblindhed hos mennesker, typisk zoonose i afrika
* Ca. 25 arter i DK
🙂4.6.3 Culicidae (stikmyg)
Familien Cilocidae udgør stikmyggene. Kun hunner er blodsugende selvom stikmyggenes bid er generenre er de ringe patogen o gkun vigtige for transmission af malaria (plasmodiumn arter) og visse filarier.
Vært: pattedyr, krybdyr, fugle. Udbredt globalt.
Identifikation: stikmyg er slanke spinkle myg 2-10 mm lange med prominente øjne og lange trådformede segmenterede følehorn der hos hanner er buskede og hunner korte og behårede. Desuden lang snabel og lange ben.
I hvile holdes lange, smalle, skælklædte vinger krydset fladt henover ryggen. Hanner suger ikke blod og har reducerede mudndele mens hunnerne har veudviklede stikkende/sugende munddele, der alel undtagen labium føres igennem huden i et rør.
Livscyklus: efter blodmåltid (nødvendig for at modne ovarier) lægger den gravide hun 300+ æg på vandoverfladen. Culex-arter lægger æg i grupper af æg-både.
Æggene er mørkfarvede, aflange ægformede el. bådformede (anopheles) og kan ikke overleve udtørring. Aedes æg tåler dog udtørring op til et år.
Klækning af æg er temperaturafhængig. Alle 4 larvestadier er akvatiske og larverne respirerer gennem spirakler, Culex-arter respirerer gennem veludviklet ånderør på næstsidste abdominal segment.
Larveudvikling er fra 1 uge til flere måneder.
Pupperne er akvatiske, motile og kommaformede med distinkt cephalothorax, der har et par ånderør. Puppestadie er kort.
Voksne myg flyver ikke langt fra ynglestedet. Men flyttes via vinden.
Voksne myg skelnes ved at de i hvile holder bagkroppen rettet bort fra underlaget med snabel og krop på ret linje (anopheles arter) eller holder bagkroppen parrallelt med snabelen (culex og aedes arter).
Patogenese: De fleste stikmygarter er nataktive og bid er plagsomme og giver smertefulde reaktioner; allergisk. Anopheles, Culex og Aedes arter overføre hundens hjerteorm (dirofilaria immmutis) og en form for malaria i fugle forårsager af plasmodium.
Brachyspira
Underorden: Brachycera (laverstående fluer) har familien Tabanidae. DEnne familie består af store robuste fluer kendt som klæger. Kun hunnerne er blodsugende. Tre slægter; Tabanus (okseklægen), Chrysops (guldklæg) og Haematopota (regnklæg), da de forårsager voldsomme bid og fungere som vektorer. De tre slægter ligner hinanden og præsenteres samlet.
🙂4.6.4 Tabanider (klæger)
Identifikation: klægerne er middelsotre til store fluer på 2.2cm lange med vingespan på 6 cm. De er generelt mørkfarvede men krop og binde rhar forskellige pletter og striber. Vingerne er kraftige med sekskantet central celle. Øjnene dækker størstedelen af hovedet. Følehornene er 3 leddede. Korte stærke nedadrettede munddele. Blodpølsugere. Hannernes munddele er reducerede.
Livscyklus: efter et blod måltid lægger hunnen æg i klumper af 4-1000 hvidlige cigarformede lange æg. Æg klækker under 2 uger og efter 3 uger til 3 år bliver de til pupper begravet i jord el. mudder.
Voksne klæger kommer ud af puppen efter 3 uger. Livscyklus 5 mdr.
Patogenese: klæger er dagaktive. Høj aktivitet nær ynglesteder. Opsøger vært ved brug af syn (Form, bevægelse og farve) eller duft og varmestråling.
Klæger er ubehagelige blodsugere med smertefuldt bid og suger blod hver 4 dag.
Klæger er effektive mekaniske vektorer af trypanosomer, bacilus anthracis (miltbrand), pasteurella tularensis (zoonosen harepest).
Laverestående fluer: Klæger generelt er dagaktive (særligt i varmt og fugtigt vejr)
* Forekomst topper i juni-august
* Kun hunnerne suger blod (blodpølsugere) mens hanner lever af blomsternektar og juvenile stadier lever af insekter m.m. i fugtig jord
* Kraftigt og smertefuldt bid (trekantet)
* Urolige dyr (okseklæg og hesteklæg larmer meget) – nedsat produktion hos kvæg
* Kan overføre trypanosomer og anaplasma samt flere patogene bakterier og vira
Underoden cyclorrhapha
Underordnenen Cyclorrhapha (højerstående fluer) har familien Muscidae (egentlige fluer). Denne familie består af stikkende og ikke stikkende fluer. Sammenfattet betragtes de som irritationsmoment men er også smittebærere. Vigtigtste slægter af Mucsa og Hydrotaea der er sugefluer (musscinae) samt stomomyx og haematobia, der er stikfluer (stomoxinae).
🙂4.6.5 Muscinae (sugefluer)
Værtsdyr: Ikke obligatoriske parasitter som tiltrækkes alle sår. Udbredt globalt.
Identifikation: Voksne fluer er 6-9mm lange og varirer i farve. Mørke striber på thorax. Følehorn er typiske for cyclorrhapa og består af tre eld hvoraf det yderste er lølelformet og forsunet med arista (rygbørste).
Munddelene er formet som en sugesnabel med veludviklede sygelapper (labeller) til optagelse af flydende fødeelemeneter. PÅ nenden af benen er klistrenedde hår så fluen kan holde fast til overflade og overføre patogener.
Livscyklus: Hunner lægger klumper af op til 100 hvidlige 1 mmlange æg. Æg lægges i gødnign/rådndende materiale og klækker inden for 24 timer. 3 larvestadier(hvidlige segmenterede uden hovedkapsel), maddiker men med 2 sorte mundkroge i tilspidsede forande og to ovale spiralker bagtil.
Efter 7 dage er larven 15 mm lang og forpupper sig i tørre områder. Puppen er 6 mm.
Voksne fluer er udviklet efter 3-26 dfage. I dk har stuefluen 10-12 generationer og ligger 2000 æg pr. hun.
Patogenese:
Stueflue er nær bygninger, dyr og mennesker. Potientel bærer af virus, bakterier og helminter (ascaris suum) og er mellemvært for habronema-arter. Patogener overføres mekanisk via kroppens hår, fødder, munddele, spyt, bræk og fæces.
Kvægfluen: Fouragere udflåd omrking øjnene, mund, næsebor samt sår fremkaldt af stikfluer. Via præstomaltænder frembringer kradsesår på tynde slimhinder og sår. Kvægflue lægger æd i gødning og er primrtæ knyttet til udendørs kvæg.
Vigtige for transmission af bovin keratokonjuktivitis (moraxella bovis) og er mellemvært for øjeormen Thelazia og parafilaria bovicola.
🙂4.6.6 Stomoxydinae (stikfluer)
Vært: de fleste hudsdyr. Lokalsieret på ben, forben el. bag ørene. Udbredt globalt.Ligner overfladisk Musca domestica og er på størrelse med denne 6mm. Bagkropener kort og bred med store brunsorte pletter. Stikfluende kendes på stikkende/sugende munddele og stige hornatige snavel der i hvile holdes vandret fremadrettet foran hovedet. Palperne er korte. Følehorn har arista med en række hår på oversiden.
Livscyklus:
Både hanner og hunner suger blod. HUnner lægger kmlumper af 25-50 æg i futigt rådnedede plantemateriale. Livscyklus avarer 12-60 dage. Stikfluer kan overvintre i temeprerede områder. S. calcitrans findesi kåstalden året rundt. I dk er stikfluen alm på græssende dyr.
Patogenese: staldstikfluen suger om dagen med få dages mellemrum. Sugning i varmt vejr kant age 5 min men 1 time i kulde.
Ved sugning svinges snablen nedad og huden gennembrydes ved raspning med tænder op enden af labium. Biddet er smertefuldt og udløser afværgereaktioner. Øger risiko for transmission af patogener.
S. calcitrans overfører miltbransbakteirer (bacillus anthracis), harepest (pasteurella tularensis) og trypanosomer + er mellemvært for habonema muscae og H. microstoma.
🙂4.6.7 Calliphoridae (spyfluer)
I Danmark er Calliphora og Lucilia den mest almene årsag til myiasis i husdyr.
Værter: får men alle dur kan angribes. Udbredt globalt.
Identifikation:
Calliphora (blå spyfluer) er 5-15mm lange og metallisk blå, har tydelig børsterække på thorax.
Lucilia (grønne spyfluer/guldfluer) er grønlige, metalskinnende og mindre behårede.
Sarcophaga (kødfluer) er grålige arter op til 15 mm lange med gråsort skakbrætmønster op bagkroppen. Voksne fluer har sugende munddele med labeller. Deres følehorn er af cyclorrhapha type med arista.
Larver: de fleste larver er glatte, segmenterede og måler 10-14mm. De har et par mundkroge og spirakler på forreste og bagerste segment.
Livscyklus: voksne fluer tiltrækkes rådent materiale på levende/døde dyr. Klumper af 200 cremegule æg lægges i sår. Ved sommer temperatur klækker æg til larver under 12 timer. Larvenre indtager føde og vokser via to hudskifte til maddiker under 10 dage. De falder til jorden og forpupper sig og efter 7 dage bliver de til voskne fluer. FLuen kan leve 1 mdr. Befrugtet hun kan lægge 3000 æg. Kan overvintre i pupper.
Patogenese: Spyfluearterne opdeles i tre kategorier
Primære: starter myaisis på får. eks. lucilia og calliphora arter. Larverne af primære arter kravler fra uld ned i huden som de ødelægger med munddele go udskilrl proteolysiskste enzymer der opløser væv.
sekundære kommer først når myiasis er begyndt: C. erythrocephala og andre arter. Sekundære spufluer tiltrækkes lugten af råddent kød og larver udvider læsion i alle retninger. Ofte sekundær bakteriel infektion.
tertiære: i særligt fremskreden myiasis kan calliphora arter og musca fluer.
Angrebne får ændret adfærd, gemmer sig bort, sløve og har gangbesvær. Ukontrollerede angreb = død efter få døgn. Størst epidemiologi omkring august-september med varmt og fugtigt vejr.
Pels tilsmudset med urin og fæces = årsag til myiasis, da forurening medfører betændelsestilstande. Fårests fordøjelsessystem og indvoldsorm skal bekæmpes.
Fakultativ myiasis i får (spyfluer):
Invasion af spyfluemaddiker (spyflue-myiasis): opdeles alt efter om de kommer først, 2 el. 3.
Primær myiasis, første sårstadie: Lucilia cuprina eller nogle Calliphora spp.
Sekundær myiasis, når såret allerede eksisterere: andre Calliphora spp.
Tertiær myiasis : andre Calliphora spp. og Sarcophaga spp
🙂4.6.8 Sarcophaga (kødfluer)
beskrevet i Calliphoridae gruppen da den beskriver sarcophaga nærmere:
Sarcophaga (kødfluer) er grålige arter op til 15 mm lange med gråsort skakbrætmønster op bagkroppen. Voksne fluer har sugende munddele med labeller. Deres følehorn er af cyclorrhapha type med arista.
Fakultaitv myasis af kødfluer:
Kødflue – Sarcophaga spp.: *Ådsler, råddent organisk materiale og gødning
*Tertiær myiasis og *Mellemvært for Habronema spp
🙂4.6.9 Hypoderma (hudbremser)
Familien Oestridae er en familie af store behårede fluer hvis larver er obligate parasitter i dyr. De kaldes hud, næse, svælg og mavebremser. Der er tre slægter af veterinær betydning: hypoderma, Oestrus, Gasterophilus.
Vært: kvæg.. Udbredt i den nordlige halvkugle. Hypoderma bovis (den store oksebremse).
Identifikation: Voksne fluer er 1.5 cm og ligner humlebier men har ligesom diptere kun et par vinger. Kroppen er dækket af et bredt bånd sorte hår.
Munddelene er rudimentære. Den voksne flue ses sjældent og lever få dage. Larver er op til 3 cm lange tykke og tøndeformede med tilspidsede forende. De er gråhvide og når de kommer ud af værten, bliver de mørkebrune.
Livscyklus: Voksne fluer er kun aktive i varmt og soligt vejr i juli-august. Ingen flueaktivitet under 18 grader. Hunner lægger 1mm æg i værtsn hår.
H. bovis på bug og lår mens H. lineatum i rækker af 6 på bagbenene. Migration i bindevæv muligvis af larverne via mundkroge og proteolytiske enzymer i spyttet.
Efter nogle måneder når larver til epidural fedt i rygmarvskanalen (H. bovis) el. submucosa af oesophagus hvor hudskifte til L2 sker.
L2 rykker frem til ryggens læderhud og bliver til L3. Vævet danner væske/pusfyldte bylder, hvor larven indkapsles i bindevæv. I bylden afsluttes larvens udvikling på ca 3 mdr.
Voksne bremse parres og hunen lægge æg, inden de alle dør inden for 2 uger.
Patogenese: Voldsomt smertereaktion på bid. Nedsat mælkeydelse og nedsat kvægproduktion pga afbrugt græsning. Hudens kvalitet falder, og rygkød kasseres pga bylder. Beskadigelser af CNS hvis H. bovis larverne dør der. H. lineatum larverne kan dø i esofagus væggen og give trommesyge = forkert drøvtygning.
🙂4.6.10 Oestrus (næsebremser)
Vært: får geder. Udbredt globalt.
Identifiaktion: ovksen fluer er 1 cm lang, plump kropsopbygning, grå med sorte vortelign fremspring på thorax og abdomen dækket af korte brune hår. Rudeimentære munddele (obligate parasitter). Modne larver i næsehulerne er 2 cm lange, cylindriske og har små torne på ventralsiden. Forenden er tilspidset med mundkrog.
Livscyklus: Oestrus ovis er vivipar. L1 larverne sprøjtes ud omkr næsebro og vandre via sinus hvor første hudskfite til L2 foregår. Til pandehulen hvor L3 hudskifte sker.. Kun få alrver udivkels ud af de 500 æg og udvikling genoptages ved varmt vejr. falder fra næse til jorden hvor de forpupper sig. Næsebræmser ses i 2 uge ri august-septemper.
Patogense: Voksne fårebremse angriber får og gøre dem paniske - presser næse mod jorden. LArver irritere slimhinder med mundkroge og der ses tåreflåd og mukøst puruletn udflåd fra næsen. VEd svære angreb ses åndedrætsbesvær - får snorker og skræer tænder.
Fårets næsebremse eller fårebremsen (Oestrus ovis):
* Levendefødende og afsætter sine larver i næseborene på får oggeder
* Larverne lever af sekreter i næse- og bihuler
* Fuldvoksne larver nyses ud og forpupper sig i jorden
* Voksne bremser er ca. 1 cm
🙂4.6.11 Gasterophilus (Hestens mavebremser)
Vært: hest og æsler. Udbredt globalt. Identifikation: De voksne mavebremser er 1.5cm lange humlebiagtige med variable sortgule farver. Hunnen er tilspidset bagtil med ovivipositor (læggebrod). Munddelene er rudimentære fordi føde ikke kan optages. Larverne af mavebremses ses ved fundusdelen og er 1.5 cm lange, cylindiske, gillig/røde. De er tilspidsede fortil.
Livscyklus:
Voksne fluer er aktive om sommerne. Æg læggesi flut og fastkittes enkeltvis til hår.
På værten kan findes flere tusnide æg = ligner finkornet savsmuld. Æg for G. intestinales ses på forben ml. knæ og hove, ryg skuldre og flanker. Når værten slikker sig klækker æg pga fugt, varme og sitmuli af gnidning.
ÆG af G. nasalis lægges ml underkæbens to grene og larver vandre mod munden hvor de trænder ned i tundens dorsale slimhinde el. kindslimhidenn og opholder si i pharynx og udvikles. OFrtslttter til maven og hudskifter igen.
Larverne modnes efter 10 mdr og sloper taget i maveslimhinden go passere ud med fæces og forpupper sig i jorden. VOksne fluer kommer ud efter 2 mdr.
Patogenese: ved svage angreb ses ringe klinisk effekt. Mange larver giver gastitis og fordøjelsesforstyrrelser - der kan ses blandingsinfektion med helminter.
