2. Helmintologi - Dictyocaulidae og Metastrongylidea Flashcards
Lungeorm
Metastrongyloidea har familierne
Protostorngylidae (små drøvtyggeres lungeorm)
Angiostrongylidae (Angiostrongylus vasorum i hunde og Aelurostrongylus abstrusus i katte)
Crenosomatidae (crenosoma vulpis i hund)
Filaroididae (filaroides osleri i hund)
Findes i lungekredsløb el. i luftveje i hund, kat og vilde rovdyr (ræve). Bruger ligesom protostrongylider bruger de alm. landsnegle som mellemværter.
2.3.1 Dictyocaulus 🙂 Store lungeorm
Værtsdyr: Drøvtygger, hest, æsel og hjortevildt.
Udbredelse: over hele verden men lokaliseret i tempereret område.
Lokalisation i bronkier og bronkioler.
Identifikation: voksne orm 6 til 8 cm lange, hvide. Ses ved opklipning af bronkioler. Mikroskopisk ses hannens ikke særligt veludviklet bursaer og hundens uterus indeholder æg af strongyldigetype. Æggene er en prioneret en uterum. L et ord påvises i gødning. Svær at være usikker ved stor orm - men undersøgelse af immatur orm kræver udskylning og opsamling via sedimentering/finmasket si væv og stereomikroskop.
Udvikling L1 til L3 uden fødeoptagelse – Filariform oesophagus (lige spiserør). Larverne L1 kommer ud og genkendes ved 1) afrundet fortil, langt lige esophagus 2) store glykogengranula (madpakker).
Livscyklus: PP-tid 3-4 uger og Patensperiode relativ kort.
værtsdyr smittes ved at optage l3 kontamineret græs. I tyndtarms stimuleres larverne af galde salte og vandre igennem tarmslimhinden.
Lymfeotracheal migration: De føres med lymfe til mesenteriallymfeknuderne hvor første parasitiske hudskifte sker.
L4 førers med ductus thoracicus til hjerte og lunger hvor de bryder ud i alveolerne. Sidste hudskifte til L5. Vandre derefter ud i bronkioler. Og tilhæfter sig værtens væv.
Hunorme er oviviparre og æg klækker i bronkierne og trachea hvorfra æg og larve hostes op med slim. Efter synkning klækkes æg og l1 føres med mave- tarmindhold og kvitteres med gødning tre til fire uger efter infektion, udskillelse daler kraftigt med resistensudvikling.
Spredning af lugneorm med Pibolussvampen: Pibolus er koprofil mikrosvamp der afgiver sporangier. Mikrosvampe i græsset optages med føde og adskilles i gødning hvor svampen udvikles og danner hyfer med sporangier på toppen.
Fra sporangierne kan spore skydes ud og spredes i grøsset. L3 larvestadier med lige esophagus og granula har tendens til at sidde på sporangien og spredes langt væk fra kokassen og pibolussvampen.
OBS: tilfælde af lungeorm i stald kan persistere når larverne overlever og gyllen med ok forhold og lys igennem sprækker i spaltegulv. Svampe kan skyde op igennem spalterne og optages af nyt kvæg!
D. viviparus: larveudvikling og overlevelse: temperaturs indflydelse på udviklingstid L1-L3 - bedst udvikling på 3 dage ved 25 grader plus. 90% dødelighed ved TØR og VÅD fæces ved forskellig temperatur. Overlevelse på mærk er væsentligt ringere end ved løbetarmorm.
DIctyocaulus epidemiologi og patogenese i den 1) præpatente fase, 2) patente fase og 3) postpatente fase
Epidemiologi: D. viviparus. I løbet af græsningssæson hvor permanent græssende dyr smitter hinanden kan der ske overføresl til nabomark el. hvis nye dyr der introduceres ikke har immunitet kan den smitte de andre og gøre dem syge igen. Til nye græsningssæson: kan overvintrene L3 medføre symptomløse smittebærere (hypobiotiske L4/L5). Smitte fra vildt - de fleste er artsspecifikke.
Løbetarmorm vs. lungeorm smitteforhold:
Løbetarmorms infektive larver er talrige og motile. Græsmarkskontamination sker omkring kokassen ved stereotypt sæsonmønster.
Lungeormens infektive larver er fåtallige, lidet motile og græsmarkskontamination er mere diffus og flukterende sæsonmønster sfa. ringe overlevelse på mark/varierende udskillelse hos kalve.
Patogenese og Ductylocaulose i kvæg: Meget afhængigt af fase af infektion - tre faser:
Præpatent fase (8-25 dage post-infektion): alveolitis/bronchiolitis, obstruktion pga. mucus = øget eosinofili + øget respirationsfrekvens (emfysem/ødem). Emfysen er når man hoster så meget at karrene revner og der kommer luft i interstitiet som kan bevæge sig ud til eks. mediastinum el. cranial thoracal åbning og give subkutan emfysem.
Patent fase (25-40 dage p.i.): hyperplastisk bronchitis, aspirationspneumoni (æg/L1), produktiv hoste (slim), æg i spyt klækker til L1 i fæces. tykkere slimhinder, nogle æg fejlsuges ud og lægges i alveoler.
Postpatent fase (>40-60 dage p.i.): kronisk bronchitis, interstitielt lungeemfysem, evt. subcutant, gradvis bedring, evt. alveolær epithelialisering.
Sekundær infektioner ses og kan medføre dødsfald blandt ungdyr og ældre dyr.
Væsentligt produktionstab hos voksent kvæg ved massive angreb!
Tilfælde hos køer ses hyppigere end tidligere.
Risikofaktorer for kliniske lungeormsinfektioner:
Ofte dannes stabil balance mellem infektionsniveau og immunitet. Ejere er ikke opmærksomme på infektion før udbrud. Risikofaktoere kan være:
Sammenblanding af flokke i sæsonen
Introduktion af dyr udefra
Fugtigt og varmt vejr midt på sommeren
Infektion hos ældre dyr ved udbinding
Høj belægningsgrad (især køer)
Forhold ved akutte tilfælde:
Ungdyr behandles og flyttes til nyt areal/stald
Køer på stald i 2-3 uger; behandl ved svære symptomer
Kvægets lungeorme giver hurtig, men kortvarig immunitet hos voksne dyr. En gammel nordisk vaccine med svækkede L3 larver kræver vedvarende eksponering, især i endemiske områder som England.
BOVILIS HUSKVAC forebygger sygdom, men bruges ikke i Danmark p.t. Vaccinen indeholder 1000-2000 γ-bestrålede L3 larver pr. dosis. Første vaccination før udslætning, re-vaccination efter 4 uger. Alle kalve i en flok skal vaccineres. Hvis ikke eksponeret i sæsonen, revaccineres før næste udslætning.
2.3.1a) Dictyocaulose i kvæg specifikt 🙂
Dictyocaulose i kvæg:
Typisk angribes dyr der afgræsser lavtliggende fugtige arealer som enge og moser. Larverne er stærkt følsomme for udtørring. I koldt vejr overlever mange L3 men går til efter en uge hvis vejret er varmt og tørt. Dårlig bevægelse og energireserve = MEGET afhængig af pibolomus svampen.
Overførsel fra en græsningssæson til en ny: overvintring af infektive larver er en mulighed men ingen rolle i dansk vejr. græs kotnaminers af inficerede andengangsgræssende / hjorte/ nabomarker.
Fluktationer i græssmitte: De få larver der overvintre optages tidligt i græssæson, opformeres i værter = larveudskillse og infetive larvere 1-2 mdr senre.
Der findes vacciner men de giver ikke 100% beskyttelse.
2.3.1b) Dictyocaulose hos får:🙂
Dictyocaulose i får:
Dictyocaulus filaria, kort præpatensperiode, 4 uger, typisk hypobiose. Udbrud er som regelt subkliniske pga lave belægnignsgraf og fællesgræsnign med moderfår så lam hurtigt får erhvervet immunitet.
L1 som ses i gødning har en tydelig ketinknop ved larvens mundåbning. L3 har stor bevægelse men ikke noget der tyder på passiv spredning med gødningssvampen Pilobolus.
2.3.1c) D. arnfieldi, heste og æslers lungeorm🙂
Tilpasset æsel men kan smitte heste. Æsler er symptomløse carriers med høj larveudskillelse og høj prævalens. Ofte sker smitte fra æsel til hest på fold.
Præpatenstid i hesten er 2-4 mdr.
Alvorlige symptomer i føl/ungheste men infektinen er ikke patent.
Diagnostik: ELISA, antistof.
Identifikation på L1 ved tydelig torn i bagenden. Forårsager eosinofili (øget antal eosinofile granulocytter i blodet). Dets æg klækker oftest først efter kvittering af fæces, men L1 findes alligevel i baermann
2.3.2 Muellerius capillaris (og protostrongylus), fårets lungeorm 🙂
Overfamilien Metastrongyloidea tilhører gruppen: Luftvejsstrongylider, hvis adulte er knyttet til lunger/lungekredsløb. De mest patogene arter ses i hund/kat. Typisk er metastrongylidae små nematoder. Livscyklus er indirekte og de fleste bruger snegle som mellemværter.
Metastrongyloider inddeles efter
Metastrongyloidose i små drøvtygger (får og geder)
Metastrongyloidose i rovdyr (hunde og katte)
Metastrongyloidose i svin
Metastrongyloider i små drøvtyggere tilhører familie Protostrongylidae (protostrongyliderne).
Protostrongylidernes kønsmodne stadier er i bronkioler og lungeparenchym.
Bruger landsnegle som mellemvært og transportvært.
I DK er kun to slægter af veterinær interesse: Protostrongylus og Muellerius.
I farmhjorte, hjortevildt er adskillige slægter som Cystocaulus, Bicaulus, Elaephostrongylus - omtales ikke nærmere.
Vært: får, ged, hjortevildt.
P. rufescens i bronkioler, Muelleris capillaris i lunge alveoler.
Mellemværter: skalbærende landsnegle (protostrongylys og muellerius). Nøgne landsnegle (muellerius).
Udbredt globalt. Hele dk’s fårebestand er inficeret.
Påvisning og identifikation: Voskne orm er kun få cm. Orm er svære adskille fra lungevæv, særligt muellerius (ses som grålige halvtransparante celleinfiltrationer.
Overfladiske processer prominerer på lungens overfalde og findeholder voskne orm, æg, larver. Protostrongylus forårsager tilstopning af bronkioler og fremkalder grålige/grønlige processer.
Bedste metode til måvisning er at undersøge gødningsprøver hvor lange L1 påvises.
Livscyklus:
Ovivipare orme. Æg klækker hurtigt og L1 frigives med fæces og ædes eller penetrere langsnegle der æder gødningen. I snegl udvikles larven til L3 under 3 mdr.
Landsnegle ædes af slutværten og under fordøjelse frigives L3 i fårets tyndtarm og penetrere tarmvæggen hvorefter den foretager lymfotracheal migration og føres til mesenterielle lymfeknuder, ductus thoracicus og ud i lungerne. Fra lungerne sætter de sig i lungeparenchym/bronkioer hvor kønsmodne orm parres. Æg klækker hurtigt og larver hostes op med slim, synkes, klækker og kommer ud med gødning.
Persistent/langvarig infektion i mellem- og slutvært. Akkumuleres i får pga ringe immunitet.
Præpatenstid 5-6 uger (protostrongylus), længere for muellerius.
Epidemiologi: voskne orm i fårets lunger i adskillege år. Får erhverver ingen resistens mod reinfektion og prasitbyrdens størrelse øges med år. L1 mere resisten end store lungeormslarver og kan overleve længe i sneglen.
Patogense: trods masiv forekomst er de fleste får ikke påvirket af infektionen.
2.3.3 Angiostrongylus vasorum (hundens franske hjerteorm) 🙂
Angiostrongylus vasorum (hundens franske hjerteorm)
Hund, ræv. Lungekredsløbets arterer, arterioler og højre hjertekammer.
Mellemvært: nøgne og skalbærende landsnegle. Udbredt globalt.
Identifikation: Slank hunorm 1.5-2 cm med hvide ovarier der slunger om blodfyldt tarmkanal (ligesom Haemonchus contortus). Hannerne er 1.5 cm hvidlige og tyndere. Lille bursa og to tynde spikler (ene længere end den anden). L1 i fæces er lange og har lille kitinkbop proximalt for den let spiralsnoede halespids.
Livscyklus:
Voksne orm i lungearterioer vandre i perifere arterforgreninger i lungelapper. Hunnens embryonerede æg opfanges i lungens kappilærnet hvor de klækker og L1 penetrere alveolevæggen, føres med luftveje til svælg og synkes.
1) Præparasitisk fase ligesom protostrongylider. Frøer som spiser sneglen (mellemvært) bliver parateniske værter. Præadult migration foregår lymfopulmonalt via mesenterielts lymfeknuder hvor begge hudskifte foregår og L5 slår sig ned i A. pulmonalis.
Præpatenstid 5-7 uger.
I DK er 50% af hovedstadsområdets rævepopulation inficeret.
2) I start-patent-fase forværres patologiske forandringer pga ophobning af larver omkring arterioler. Der udvikles granulomer og arterielle tromboser i lungevæv samt evt. blødningstendens.
Æg og L1 inficere lungekapillærnet og giver interstitiel pneumoni. Andre ormen virker som fremmedlegmer der bloekrer og øger tryk i lungekredsløbet.
Ormen udskiller antikoagualnt så den ikke føres med blodet og der ses blødninger på slimhinder.
3) Sen patent fase: Kronisk fibrosering af lungevæv = øget modstand i lungekredsløb og højre sidig hejrtedialtion, hydrothorax, hydropericardium.
Patogenese:
Unge hunde har akutte symptomer, forøget respirationsfrekvens, hoste evt blod.
Præpatensperiode: hyperplasi og inflammation i mesenteriets lymfeknuder, når præadult larve migrere. Tromboserende pulmonal arteritis og interstitiel oneumoni pga l5 i lungekredsløbet.
Akut: larver i arterioler = arterielle tromboser, slimhindeblødnign og granulom, øget respirationsfrekvens og hoste.
Kronisk: fibrosering af lungevæv, peribronchial infiltration, arterielle tromboser o lungevæv, højresidsig hjertehypertrofi, dyspnø (tør hoste), død.
Diagnose:
Baermann intermitterende udskillelse og derfor prøver over 3 dage.
Ag ELISA
Uspecifikke kliniske patologiske målinger
2.3.4 Aelurostrongulus abstrusus 🙂 - kattens lungeorm
Bronkioler og lungeparenchym i katte. 1 cm. Livscyklus som protostrongulider men kattens byttedyr (firben, frøer, fugle, gnavere) er parateniske værter. trods omfattende lungeforandringer ses sjældent kliniske symptomer.
Mild infektion: asymptomatisk, hoste, nyse, næseflåd. Mindre grad af fibrose og fokale forandringer på lungens overflade.
Alvorlig infektion: disseminerede forandringer i lungevæv, kraftig fibrose, alvorlig bronchopneumoni, anorexi, afmagring, død.
Infektion forværres ved FIV-koinfektion.
Enesete lungeorm i kat.
2.3.5 Crenosoma vulpis (rævens lungeorm) 🙂
Crenosoma vulpis - rævens lungeorm
Trachea, bronkier i ræv og hund.
Identifikation: tynde, 1-4 cm lange, fasthæftet til luftvejsepitel via bagudrettede kitinspiser i kanten af 20 tværgeånde kutikulafolder. Hunner: 12-16mm, Hanner: 4-8mm.
Lokaliseret i trachea og bronchier.
Livscyklus: ligesom protostrongulider + HEPATOTRACHEAL vandring
Diagnosticering ved påvisning af L1 larver i fæces (da de er ovivipare). Meget almindelig i ræve. Forekommer sporadisk hos hund også i Danmark.
Vosken orm: Bagudrettede kitinspid- ser på kutikulaens folder benyttes til fastholdelse i luftvejene
2.3.6 Protostrongylus (begrænset kendskab) 🙂
Vært: får, ged, hjortevildt.
P. rufescens i bronkioler, Muelleris capillaris i lunge alveoler.
Mellemværter: skalbærende landsnegle (protostrongylys og muellerius). Nøgne landsnegle (muellerius).
Udbredt globalt. Hele dk’s fårebestand er inficeret.
Påvisning og identifikation: Voskne orm er kun få cm. Orm er svære adskille fra lungevæv, særligt muellerius (ses som grålige halvtransparante celleinfiltrationer.
Overfladiske processer prominerer på lungens overfalde og findeholder voskne orm, æg, larver. Protostrongylus forårsager tilstopning af bronkioler og fremkalder grålige/grønlige processer.
Bedste metode til måvisning er at undersøge gødningsprøver hvor lange L1 påvises.
Livscyklus:
Ovivipare orme. Æg klækker hurtigt og L1 frigives med fæces og ædes eller penetrere langsnegle der æder gødningen. I snegl udvikles larven til L3 under 3 mdr.
Landsnegle ædes af slutværten og under fordøjelse frigives L3 i fårets tyndtarm og penetrere tarmvæggen hvorefter den foretager lymfotracheal migration og føres til mesenterielle lymfeknuder, ductus thoracicus og ud i lungerne. Fra lungerne sætter de sig i lungeparenchym/bronkioer hvor kønsmodne orm parres. Æg klækker hurtigt og larver hostes op med slim, synkes, klækker og kommer ud med gødning.
Persistent/langvarig infektion i mellem- og slutvært. Akkumuleres i får pga ringe immunitet.
Præpatenstid 5-6 uger (protostrongylus), længere for muellerius.
Epidemiologi: voskne orm i fårets lunger i adskillege år. Får erhverver ingen resistens mod reinfektion og prasitbyrdens størrelse øges med år. L1 mere resisten end store lungeormslarver og kan overleve længe i sneglen.
Patogense: trods masiv forekomst er de fleste får ikke påvirket af infektionen.
Overfamilien metastrongulygloidea
Overfamilien Metastrongyloidea tilhører gruppen: Luftvejsstrongylider, hvis adulte er knyttet til lunger/lungekredsløb. De mest patogene arter ses i hund/kat. Typisk er metastrongylidae små nematoder. Livscyklus er indirekte og de fleste bruger snegle som mellemværter.
Metastrongyloider inddeles efter
Metastrongyloidose i små drøvtygger (får og geder)
Metastrongyloidose i rovdyr (hunde og katte)
Metastrongyloidose i svin
Metastronguloidea (overfamilie) som alle har en lille buccalkapsel, indirekte livsscyklys for de fleste, infektion ved L3 i mellemvært og evt. i paratenisk vært.
Metastrongyloider i små drøvtyggere tilhører familie Protostrongylidae (protostrongyliderne).
Protostrongylidernes kønsmodne stadier er i bronkioler og lungeparenchym.
Bruger landsnegle som mellemvært og transportvært.
I DK er kun to slægter af veterinær interesse: Protostrongylus og Muellerius.
I farmhjorte, hjortevildt er adskillige slægter som Cystocaulus, Bicaulus, Elaephostrongylus - omtales ikke nærmere.
2.3.7 Metastrongylus, Svinets lungeorm (begrænset kendskab) 🙂
Metastrongylus apri (SVINETS LUNGEORM)
Er væsentlgie større end andre lungeorm 5-6 cm og bruger regnorm som mellemvært.
Rammer kun udendørs svinehold. Begrænset klinisk produktion/betydning (fatale tilfælde set ved samtidig PCV2). Ses hyppigst hos vildsvin.
Livscyklus som protostrongylider.
.
.
.
.
Metastrongyloidose i svin. Kun en slægt (apri). Afgiver fra alle andre metastrongyloider ved at være væsentligt større (5-6 cm), og bruger regnorm som mellemvært.
Slutvært: svin, lokaliseret i bronkier og bronkioler.
Mellemvært. regnrom (lumbricider), udbredt over hele verden, kun udendørs svin.
Identifikation: tynde hvide orm, 5-6 cm. Embryoenrede æg har tyk skal.
Livscyklus: embryonerede æg føres med gødning og ædes af regnorme hvori de udvikles til L3, inkfetive for svin. Svin inficeres ved at spise regnorm. Parasitisk migration er lymfotracheal rute.
Præpatenstid på 4 uger.
Epidemiologi: inkfektion afgænger af regnorme. Ses ikke i tamsvin i DK men er nu dukket op i Danmark! Forekomst ses hyppigst i vildsvin i DK. Udskilles som embryonerede æg i fæces. Æggene optagse af mellemværten regnorm hvori der sker udvikling til L3. Når regnorm ædes af svin optages larverne. Rammer kun udendørs svinehold.
Begrænset klinisk produktion/betydning (fatale tilfælde set ved samtidig PCV2). Ses hyppigst hos vildsvin.
98% af vores grise produceres indendørs under intensive forhold. men nu er flere økobesætninger kommet og derfor er ormen kommet frem igen.
Patogenese: ligesom Dictyocaulose i kvæg men kliniske symotomer er mildrer. Sekundært kan der ses bakteriel bronchopneumoni = kronisk uhelbredeligt forløb.
2.3.8 Filaroides (begrænset kendskab) 🙂
Overrække: Protozoer, flagellater
Klasse: Nematoda
Orden: Strongylida
Familie: Filaroididae (overfamilie; metastrongyloidea)
Slægt: Filaroides
Arter: Osleri
Arter af slægten findes i knuder i lungeparenchym i ræve og hunde.
Præparasitiske del af livscyklus afviger fra øvre metastrongyloider ved at være direkte. Infektion sker ved direkte fortænring af L1 holdig fæces og L1 vomitus el. spyt fra hund/ræv.
F. osleri er mest patogene art. Voskne orm er 1-1.5 cm lange, sammenrullet i trachea og bronkieslimhinde omkr. bifurkaturen.
