4.1 Arthropoder: arachnider Flashcards
Arthropoda
Række: arthropida (leddyr) er den mest artsrige række i dyreriget. Bebor alle levesteder i vand, land og luft.
I atrhropoder fungere kutikula som ydre skelet der afstiver kroppen. Består af kitin, let. Det er segmenteret opdelt i parrede leddelte lemmer. Desuden ses avancerede sanseorganer.
I Arhtropoda er der åbent karsystem (hæmocøl).
Fire underrækker
Myriapoda (tusindben og skolopendre).
Chelicerata (inkl. spindlere):
Crustacea (krebsdyr):
Hexapoda (inkl. insekter): Seks ben (insekter).
🙂4.1.1a) Redegøre for overordnede karakterer for rækken Arthropoda
Ecdysozoa (gammel orden): ekstracellulære kutikula som skiftes under vækst. Det er karakteristisk for alle disse dyrerækker og definerer vækststadier.
Række: arthropoda (leddyr) er den mest artsrige række i dyreriget. Bebor alle levesteder i vand, land og luft.
I atrhropoder fungere kutikula som ydre skelet der afstiver kroppen. Består af kitin, let. Det er segmenteret opdelt i parrede leddelte lemmer. Desuden ses avancerede sanseorganer.
I Arhtropoda er der åbent karsystem (hæmocøl).
Fire underrækker
Myriapoda (tusindben og skolopendre).
Chelicerata (inkl. spindlere):
Crustacea (krebsdyr):
Hexapoda (inkl. insekter): Seks ben (insekter).
Morfologiske karakterisitka for leddyr (arthropoda):
Væsentligste karakteristika er hårdt kitinøst exoskelet (yderskelet), leddelt krop og leddelte lemmer. Det hårde exoskelet, kutikulaen, er secerneret af den underliggende epidermis. Arthropoderne har et ydre kitin skelet, der afsondres af epidermis. Kitin er et nitrogenholdigt polysakkarid indlejret i proteinmatrix, hvilket giver en afstivende fleksibel let struktur. Kitinlaget består af en epicutikel og en procutikel af (endo- og exokutikel).
Epikutikula sikrer at landlevende insekter ikke taber vand.
Arthropoderne skifter jævnligt kutikula, og vækstkurven er trappeformet og ikke kontinuerligt for pattedyr. Kutikula er blød og fleksibel.
Morfologi arhtropoder
Største variation i morfologi ses i fordøjelseskanlen blandt klasserne. GIT er i princippet et rør som strækkes fra mundåbningen til gattet i bagenden. Inddeles i tre regioner (for, midt- og bagtarm).
Fortarm udgøres af komplekse munddele og fører til mundhulen, pharynx, oesophagus, procentriculus.
I midttarmen sker fordøjelse og absorption. Ved overgang til bagtarm ses de malpighiske rør der filtrere spildprodukter væk fra tarmen.
Leddyrenes kropshule (haemocoel) er fyldt med blodvæske, der pumpes af et simpelt hjerte. Blodvæske optages af hjerte fra haemocoel og pumpes fremad i primitiv aorta.
Respiration i leddyr er simpel da det diffundere gennem små cirkulære åbninger i exoskelettet (spirakler). Derfra forgrener tracheer og tracheoler.
Nervesystemet består af hovedets cerebralganlgion dorsalt over svælget, forbundet via ventral dobbelt ganlgiekæde som strækkes ud i legemet. Der findes typisk et gangliepar pr. led.
Leddyrene er særkønnede og de fleste er ovivipare (lægger æg).
😡4.1.1c ) Crustacea (underække)
Krebdsdyr (underække: crustacea). Mange forskellige klasser, fælles er at de lever i hav og ferskvand, få på land. Alle har gælle og lægger æg i vand. Fra <1 mm til >60 cm. Økologisk og økonomisk vigtige
Maxillopoda har flere parasitiske former.
De største former, da det ydre skelet kan blive stort, da de lever i vand.
🙂Arachnida, spindlere (klasse)
Spindlere er leddyr med insektligennde hudsket men spindlerkroppen kun er sammensat af to dele (forkrop = cephalothorax, og bagkrop = abdomen). De voksne stadier har 4 par ben. Forkroppens mundåbning af lille og omgivet af to pra mundlemmer.
Det første par mundlemmer kaldes chelicerer (overkæbe/forkæbe) der kan være forsynet med klosakse.
Det andet par hedder pedipalper (underkæbe/bagkæbe). Spindlere mangler følehorn, vinger og sammensatte øjne.
🙂Acarina (orden) mider og flåter
Acariner er en heterogen gruppe.
Små: 0,1 mm - 3 mm. Respiration over kropsoverfladen (evt. trachéer hos store former) og derfor ingen respiraitonsorganer da de kan få det via diffusion.
Vigtige nedbrydningsarbejdere.
Krop ikke opdelt, nærmest ægformet krop, mange gange fladtrykt med fremskudt hoved hvor mundåbnigng og lemmerne er tilhæftet. 4 par ben. Chelicerer med klosakse bruges til at få fat i føde.
De fleste er fritlevende i støv, jord eller vand, men der findes også mange parasitiske arter. Midernes for- og bagkrop er smeltet sammen til en æg/sækformet enhed. Munddelene er placeret på ‘falsk hoved’ (capitulum), et lille fremspring på midens krop. Munddele består af mediant hypostom flankeret med et par chelicerer, tilpasset stik, sugning el. sønderdeling, samt et par pedipalper (klamreorganer). Ved blodsugende mide er hypostomet forsynet med en dorsal fure, der tillader udveksling af spyt og værts blod.
Livscyklus for Acarina
De fleste miderarter lægger æg som klækkes til larvestadie, typisk forsynet med tre benpar. Efter larvestadiet kommer nymfestadier der ligesom de voksne mider har 4 benpar, men ikke udviklede kønsorganer. Afhængig af midetypen vil udvikling omfatte en eller flere nymfestadier.
De fritlevende midearter (pansermider, fam. oribatidae) er mellemværter for indvoldsorm i husdyr.
Fødeoptagelse giver værten anæmi, irritation, inflammatoriske forandringer men kan trigger sekundær bakteriel infektion. Flertallet af parasitiske mider er ektoparasitter knyttet til enten overflade (hår og fjer) eller i dybden (gravefunktion).
Visse midetyper opsøger kun værten ifbm. føde. Få arter der er endoparasitter er knyttet til respirationssystemet i værten.
Oversigt:
Acariner dækker over fire zoologiske underordner: Astigmata, prostigmata, mesostigmata og metastigmata.
Vær obs. på at acarina inddeles i to hovedgrupper i praksis:
De små mider: skabmider (sarcoptiformes/astigmata) med tre vigtige familier (sasrcoptidae, knemidocoptiddae og psoroptidae), andre hudmider (trombidiformes/prostigmata) med to vigtige familier (demodicidae og Cheyletiellidae), sidst rovmider (gamasida/mesostigmata) med kun en familie (dermanyssidae).
Flåterne (ixodida/mesostigmata) udgøres af to familier; ixodidae (De hårde flåter) og Argasidae (de bløde flåter).
🙂Underordner blandt Acari og forståelse af visse grundbegreber og fællestræk ved mide-infektioner hos husdyr
Astigmata (Fedtmider): Parasittiske former - gravemider der tilpasset itl at grave i substrat/værtens væv og kan foråsage skab el. fnat. Korte ben tilpasset til at grave i gange. ➢Eksempel: skabmider Sarcoptes scabei
Prostigmata (Fløjlsmider): Fritlevende fløjsmider på fliser. Røde dimser er rovdyr men der er også parasitiske former Demodex (slægtsnavn) er hårsæksmider leve i hårsække i værterne - kaldes kommensaler hvis de ikke generer værten ➢Eksempel: hårsækmider Demodex spp.
Mesostigmata (Rovmider): Frit omkring pga. lange ben. Ikke stationære men temporere parasitter der tager et bldomåltid og forsvinder igen. ➢Eksempel: hønsemide Dermanyssus gallinae kan være problem til fjerkræ i store produktioner. Opsøger værter og suger blod om natten og forlader dem dagen efter.
Metastigmata (Blodmider): FLåter, vigtigste gruppe. Alle er paratisite og har tilpasset hypostom til at optage blod måltid fra værter. ➢Eksempel: skovflåt Ixodes ricinus.
Cryptostigmata (Pansermider): De er ikek parasitiske men en del af nedbrydnings fauna i jordbund og på græsningsarealer men de indgår som mellemvært for moenzia bændelorme som drævtyggere kan have ved optagelse af inficerde pansermider. ➢Mellemvært for Moniezia spp.
😀Specifikt livscyklus for tre-værtsflåt
Acari er temporært på værten men skal optage 3 blodmåltider.
Hunnen lægger æg i skovbunden typisk og dør ovenpå æggene.
Når æggene klækkes skal larverne finde en vært.
Efter blod måltid skal de skifte kutikula og fortsætte til næste udviklingsstadie, nymfen. Nymfen bider typisk mennesker og har 8 ben. De skal opsøge værter som mennesker, hunde, rådyr. Når de har optaget blod måltid fra 2 vært falder den af og lander på skovbunden og udvikles igen.
Det voksne stadie som hunner kræver et sidste blodmåltid for at lægge æg.
Skovflåten er 3 år om at udvikles og er kun i en kort periode på værten.
Ixodidae: de hårde flåter har et stift kitinøst skjold (scutum) som dækker rygoverfladen på hannen. Den voksne hun optager kun et blodmåltid og dlægger æg og dør ovenpå æggene.
Som andre flåter er ixodidae temporeræe parasitter. antalt værtsdyr varierer fra 1 til 3.
Derfor klassisiceres flpterne som enværtsflåter (hvis hele udviklenden fra larve til voksen sker på samme værtsdyr (boophilus arter), toværtsflåter hvis larverog nymfer udvikles på et værtsdyr og voskne påe t andet (Rhipicelhalis og Hualomma arter) og treværtsflåter hvor larve, nymfe og voksenstadie hver opsøger ny vært (Ixodes ricinus og Rhipicelhalis sanguineus (husflåt)). Tre værtsflåter er vigtigte potientelle vektorer.
🙂4.2.1 Sarcoptes scabei (fedtmide)
Under Astigmata findes Sarcoptiformes (skabmider). Det er en stor gruppe af små mider op til 1,8mm hvis hudskelet er svagt sklerotiseret og derfor blødt (‘fedtmider’). 1 og 2 benpar er vidt adskildt fra 3 og 4 benpar og fødderne har sugeskåle, kløer, hår.
Skabmider fordi de fremkalder skab i værtsdyr. Skab er mideinduceret hudbetændelse der karakteriseres ved kraftig kløe som i kronisk form = skorpedannelse. To vigtigste familier er Sarcoptidae og Pseoroptidae.
_______________________________
Familien: Sarcoptidae:
Mider af denne familie er gravemider og bores ned i huden og fremkaldermarkante hudfortykkelser. De er små og cirkulæer med korte munddele og korte ben. Ben 3 og 4 ses ukke udenfor kroppens rand. To vigtigste slægter; Sarcoptes, som fremkalder skab i mennesker og husdyr, samt Notoedres som angriber katte og kaniner. Knemidocoptes er eneste gravemide i fjerkræ og fugle (tilhøre egne familie, men omtales her).
Diagnostik: ved mistanke om sarcoptes skab skal der pga midetypes graveaktivitet skrabes dybt ved prøvetagning.
Række: Arhtropoda
Klasse: Arachnida
Orden: Acarina
Familie: Astigmata
Slægt: Sarcoptes
Arter: Scabei
Sarcoptes Scabei:
Vært: alle husdyr og menneske. Lokalisation: særligt tyndhudede el. lidet behårede områder. Ørene i ældre grise. Udbredt globalt.
Foruden S. scabei findes .suis/bovis/ovis/equi/canis/hominis.
Identifikation. Voksne mider tilhører gravemidetype og er små 0.3-0,5 mm med kuglerund krop hvor dorsal side af skjoldet har adskillige tværgående folder afbrudt af kitintorne. Benene er korte og 3&4 er ikke synlige. 2 og 4 på han, samt 1 og 2 på hunnen har sugeskåle på lange stilke uden leddeling. Kort munddel.
Livscyklus: Den befrugtede hudmide maser sig ind i forhornede hudceller af epidermis og graver 2 mm dagligt. Efterlader 2-5 æg hver 2 uge. Æggene klækkes efter 3-5 dage med seksbenede larver. De broes ind i hudskiftelommer evt. hårfollikler hvor hudskifte til 8 benede nymfe/voksenstadie foregår.
På huden opsøger de andre til at parres og efter befrugtning danner hunnen nye tunneler. Livscyklus 3 uger.
Epidemiologi: Smitte via direkte kontakt med larver på hudoverfladen. Skabmider er obligate parasitter og lever maks få dage udenfor værten. Smitte foregår optimalt i fugtige stalde i vinterperioden.
Patogenese: S. scabei spiser lymfe, epidermisceller der nedbrydes af enzymholdigt spytsekret. Giver hudirritation og rødme pga hypersensibilisering akut, efterfult af papel- og vesikeldannelser damt koagulerende eksudatskoprter på hudens overflade. Skorpedannelse og kløe → kronisk hudfortukkelse af bindevævsproliferation.
Generelt sarkoptesskab i husdyr og ræve: hyppigere i svin go hunde end heste, får og kvæg.
Svin: s. scabei varietas suis i smågrise ses typisk på bug og inderside af lår. I ældre dyr ses inkfektion kronisk i ørene og distalt på ben. Skorpedannelse. Akut ses røde palper og erythem omkr. øjne, tynde og øre. Huden fortukkes. Grise smittes fra so ved direkte kontakt.
Akut sarcopteskab i yngre svin: tidligere stort problem. Symptomer: kløende erythem på hele kroppen, væskende dermatitis, hudfortykkelse, skorpedannelse og håraffald. Tidligere vigtig hudlidelse hos danske svin (især konventionelle sobesætninger) men nu sjælden. Produktionstab 5-10%, den er ikke zoonotisk og overlever kun 1-2 uger fra værten.
Hest: S. scabei var. equi: hoved, hals, skuldre, saddelregion. fortykeklse af hud, evt. død.
Kvæg: S. scabei var. bovis: hoved og halsskab. hudfortykkelse om øjenne. særligt i stald og vinterperioedr. folddannelse, revnedannelse, hårløshed, kløe, pyodermi. Nedsat mælkydelse. Kontaktallergi til mennesker.
Får: s. ovis: mund og ansigt.
Hund: næse, ryg, øre, øjne, svækket, afmagring, død.
🙂4.2.2 Chorioptes, fedtmide
Værter: kvæg, får, geder, heste. Udbredt globalt. Tilhøre gnave-midetype. Den voksne hunmide er ca 0.6mm med oval kropsform, korte munddele. Alle fire benpar er lange og hos hunmide er 1,2,4 benpar sugekopper på en kort silt unde led. Hanmiden 0.4mm har også sugekopper på alle 4 benpr samt to parringspapiller.
Livscyklus svarende til psoroptes bortset fra at chorioptes lever overfladisk og fortæere skæl og epidermis-rester.
Choriopteskab i husdyr:
Kvæg: Forårsager haleskab i kvæg: gnavemider, mildt forløb, spredes omkring haleroden og perineum og rundt om yver i lyskefolde og på bagbenene. Typisk milde forløb. Skældannelse, rødme og skorpedannelser. Størst smitte i staldperioden.
Får: rammes af chorioptes nederst på lemmerne (fodskab) særligt bagbene go på serotum. Pustuløs dermatitis. Hudforandringer på testis kompromittere temperaturregulering i scrotum = testikelatrofi og nedsat frugtbarhed.
Hest: Forårsager skabmuk i heste, typisk heste med hovskæg.
🙂4.2.3 Psoroptes, fedtmide (ondartet fåreskab)
Mider af Psoroptidae familien lever på hudoverfladen uden at grave sig ned og erhverves ved at suge udsivende lymfe/eksudat (sugemider) eller ved at optage hudoverfladen (gnavemider). Generelt er der tale om lange mider med lange ben. Hannerne har et par analskåle. Hudskrab skal ikke nødvendigvis være dybt.
Psoroptes (sugemider)
Værter: får, kvæg, hest. Udbredt blobalt.
Tilhøre sugemide type. Hvidlig 0,8mm med oval kropsform og lange ben der strækkes udover kropskanten. Karakteristika er små tragtformede sugende munddele fæstnet på 3 leddede stilke (1,2,4 hun el. 12,3, han). Spidse munddele. På hannens bagende er to parringspapiller.
Mider lever 1-2 mdr og hunen ligger 90 æg.
Udvikling varer 10 dage.
Epidemiologi: Normale smittevej via kontakttid men psoropties har god overlevelsevne og kan leve i et par uger i fårenes omgivelser. Indirekte smitte via redskaber og strøelse.
Forårsaget ondartet fåreskab. Symptomerne er på ulddækkende partier: overfladisk og sugemide. Overlever op til 2 uger i det fri. Risiko for mekanisk overførsel med klippemaskiner.
Psoropteskab i får:
I forår/sommerperioderne overlever miderne i: øregangen på ørnes indersige, i lysefolder og infraorbital go interdigitalgruperne.
I vinterperioden når uden voksner spredes miden til hele kroppen og har gode opformeringsmulgiheder ved tykt ulddække.
Psoroptes er en ikke-borene mide men er aktiv i keratinlaget og skader huden og danner gule skorper. Miderne producerer hurtigt og spredes til store hudområder. Inefektion ledesages af kløe og foråsager utrivelighed, udbredt hårtab når uld gnubbes af i totter/flager.
Psoroptes i kvæg: I kvæg ses infektionen omrking bugen, præputium, haleroden. Intens kløe pga mideaktivitet = små vesikler, ekssudat og skorpedannelse. Kvæg bliver rastløs, nedsat foderindtag.
Psoroptes i kaniner: ydre øregang ses skorpedannelser go ildelugtende udglåd. MIdangreb spredes til ansigt, hals, ben go overføres ved direkte kontakt.
🙂4.2.4 Otodectes cynotis, fedtmide (hundens øremide)
Vært: hudn og kat. Udbredt globalt.
Identifikation: øremiden ligner psoroptes og chorioptes med oval kropsform, 0,5mm lang og lange ben undtagen det korte 4 benpar. Sugeskåle på korte uleddede stilke på 1 og 2 benpar i hunnen men på alle ben i hannen.
Livscyklus: Ligesom chorioptes foregår al fødeoptagelse på hudoverflade. Levetid 3 uger.
Patognese: øremiden lever i værtens øre og giver brunligt voksagtigt eksudat der bliver skopreagtige med miderne levende dybt nede i skorperne nær huden. SEkundær bakteirel infektion = pirilent otitis.
Katte: subkilinisk men almindelig da mødrene giver killingerne. KAtte får immunitet med tiden og fp lavgradig infektion uden at have store gener.
Hund: inficerede med samme art som katten men får klinisk otitis externa. Chorioptes typen kan ofte ses direkte i otoskopet.
👍4.2.5 Notoedres, (fedtmide)
Vært: kat og kanin. Udbredt globalt. Minder om sarcoptes, mindre, cirkulær og korte ben med sugekopper. Kendes på koncentriske fingeraftryk-lignende striber og manglende torne.
Livscyklus som sarcoptes men hunner i epidermis er ikke enkeltvis men i klumper.
Patogenese:
Fortykket læderagtig hud m. revner og sprækker og hårtab
Tørre skorpeagtige skællede læsioner på kanten af ørene og i ansigtet
Nedsat ædelyst og vægttab ved ekstreme tilfælde
