1.3 Apicomplexa – tarmcoccidier og cryptosporidier 🙂

Question 1

Apicomplexa karakteriska

Answer 1

Underrækken Apicomplexa er stor gruppe af parasitiske protozer hos invertebrater og hvirveldyr. Fællestræk er pt. organelkompleks i apiakle ende af parasitten.
Livscyklus: Der findes ikke bevægelsorganer undtagesn i gametstadiet - derudeover veksler livscuklys ml. tre opformeringsformer der omfatter:
Ukønnet formering (schizogoni el. merofoni)
Kønnet formering m. gametdannelse (gamogoni) og zygotedannelse /syngami)
Uddifferentiering af zygoten til et antal sporer (sporogoni) - specifikt for apicomplekca der udgør det infektive stadie.
Opformering i værtsdyr er altid intracellulært.
Generelle karakteristika: Tre hovedgrupper alt efter værtslokalision og transmissionsforhold:
1) omfatter sporozoer i tarmkanalen med direkte transmission via resistente stadier (oocyster) udskilt med fæces. Eks. Eimeriidae og Cryptosporiidae.
2) Omfatter sporozoer lokaliseret i tarmkanalen og værternes øvrige væv og organer. obligatorisk/fakultativ transmission via mellemvært. Eks. Sarcocystidae og toxoplasmatidae.
3) Sporozoer i værtens blod- og lymfebaner transmitteret med vektorer. Eks. Plasmodiidae, babesiidae og theileriidae.
Morfologi af Apicomplexa: obligat intracellulæer parasitter med vegetative stadier uden cilier/flageller. Typisk veludviklet cytoskelet af fibriller. Det apikale kompleks benyttes ved endocytose til at danne en parasitofor vakuole og til indtrængning i værtscellen.
Apikale kompleks består af Rothrier (enzymvesikler), mikronemer (enzymer til penetration) og conoider - alle kan bruges til at trænge gennem hudbarrieren.
Parasitten opformeres inde i cellen og dækker sig med en membran (parasitfædende vakuole).

Question 2

Eimeria familie

Answer 2

Familien Eimeriidae omfatter eimeria og isospora, begge årsag til tarmcoccidiose hos husdyr og mennesker.
OBS: i snæver forstand kaldes de coccidier men underklassen coccidia, foruden alm. tarmcoccidier, omfatter andre familier Toxoplasmatidae og sarcocystidae) med cystedannelse i værtens væv og cirkulationssystem.

Eimeriidae: protozoer som er intracellulær parasitter i tarmens epitelceller, der ødelægges under infektion. Ofte værtsspecifikke slægter og transmission sker uden mellemvært direkte fra vært til vært fæko oralt af resistente infektive stadier (oocyster).
Oocystens morfologi danner grundlag for identifikation af coccidierne. Oocysten afgives med fæces og er ikke umiddelbar infektiv. Oocysten benævnes usporuleret. efter nogle dages forløb i det fri vil der være dannes infektive spore i oocysten (sporuleret).
Oocyst morfologi af sporuleret oocyste: i oocystens ende er åbning (mikropyle) hvorigennem infektive sporozpoiter frigives efter optagelse i værtens tarmkanal. I Eimeria-arterne har oocysten 4 sporocyster med hver 2 infektive sporozoitter. Isospora-arterne har to sporocyster med 4 sporozoitter.
Livscyklus: alle sporozoer omfatter livscyklus med nævnt 3 stadier: schizogoni, syngami og sporogoni.

Question 3

1.3.1 Eimeria 🙂

Answer 3

Overrække: Protozoer, flagellater
Underrække: Apicomplexa
Orden: Eimeriida
Familie: Eimeriidae
Slægt: Eimeria
Art: (underordnet, der er over 20+ veterinærfaglige arter).

Eimeria slægten: er typisk tilknyttet herbivore pattedyr og fugle. Deres udvikling i værten finder typisk sted i tarmkanalens epitelceller hvor deres tilstedeværelse normalt fremkalder coccidiose el. resultere i oocyste udskillelse hos ellers raske dyr. Eimeria-arterne er værtsspecifikke:
Kvæg: Kalve fra 3 uger til 6 mdr. rammes særligt i vinterperioder med blodig diarre pga. latent inficerede oocysteudskillet kontamination af staldbund. E. zuernii og E. bovis lokaliseres begge i tynd- og tyktarm. E. Alabamensis giver vandig diarre efter udbinding af kalve.
Får: 4 uger til 6 mdr. Smittes under opfedning el. kort efter udbinding. Typisk blandingsinfektioner. E. crandallis og E. ovinoidalis.
Svin: Patte- og fravænningsgrise. E. deblieckii er den mest patogene art. Isospora suis foråsager også coccidiose.
Fjerkræ: Vigtigste tabsvoldende faktor i kyllingeproduktion. Mest patogene er E. tenella og E. necatrix i blind og tyndtarm. Mindre hyppige, men stadig patogene er E: maxina og E. brunettii. Fjerkræs-coccidiose afhænger af infektionstryk (antal optagne oocyster/individ) forebygges det bedst ved høj hygiejnisk standard. I gæs er E. trincata årsag til nyrecoccidiose. Infektion sporadisk i tamgæs med 100% mortalitet.
Kaniner: Tyndtarmscoccidiose (E. irresidua og E. magma), Galdegangscoccidiose (E. stiedae) i galdegangseptiel, denne er dog subklinisk.

Question 4

Generel livscyklus og transmission for Eimeria: Præpatenstid (5-22 dage).

Answer 4

Eimerias livscyklus og transmission:
1) Orofækal smitte med oocyster. I værtens tarmkanal excystere de infektive oocyster under frigivelse af infektive sporozoitter som respons på stimuli (øget CO2, trypsin, galdesalte, lav pH).
2) Schizogoni: Efter frigivelse penetrere sporozoitterne tarmepitel via det apikale kompleks. Nogle sporozoitter aflejres basal i epitelcellen og andre perifert for nucleus. Udvikles til 1 generations schizonter (moderceller). Herfra modnes de til merozoitter der frigives og trænger ind i nye tarmceller og udvikles til 2 generations-schizonter.
Under eksponentiel vækst ødelægges tarmepitel = væskeudskillelse, diarre og blødning.
Automatisk afbrydelse af ukønnet schizogoni efter 2-6 cyklusser.
3) Gamogoni: hanlige merozoitter udvikles via mikrogamonter til mikrogametocytter til mikrogamet. Hunlige udvikles via makrogamonter til makrogametocytter til makrogamet.
Sygdommen er selvbegrlnsende da mikro- og makrogameter uddifferentieres med påfølgende syngami i tarmen:
4) Syngami: Fusion og zygotedannelse. Zygoten dannes til en oocyste.
Artsspecifik immuntiet overfor coccidie-art, men under immunsupressoin kan oocysteudskillelse blusse op og inficere afkom.
Vært renses ofte ikke men bliver latentn inficeret symptomfri oocysteudskiller.
5) Sporogoni: i det fri deles oocyst til sporuleret form ved miljøfaktor som ilt, luftfugtighed, 30 graders temp i fæces.
Sporulerede oocyster er RESISTENTE og kan overleve +2 uger ved -18 grader.
Den encellede oocyst sporulerer og danner små sporocyster i oocysten. Sporocyster danner yin-yang-formede sporozoitter som ligger inde i sporocyterne. Karakteristisk for Eimeria er 4 sporocyster med 2 sporozoitter i hver. Sporogoni hvor celleopformering går fra 1 til 8 celler, tager 1-2 dage.

Question 5

Eimeria patogenese, epidemiologi og diagnose

Answer 5

Patogenese for Eimeria: Hvorvidt Eimeria fremkalder cocciciose afhænger af infektionsdosis, coccidieart og destruerede værtsceller. Coccidiose er generelt kun et problem i monokulturer hvor mange dyr går sammen pr. arealenhed.
Epidemiologi: Infektionen er typisk selvbegrænsende, men de fleste arter er endemiske. Unge dyr inficeres, mens voksne typisk er immune smittebærer. Flytning af unge dyr til oocyst-kontaminerede bure (m. dybstrøelse) kan udløse nye kliniske udbrud.
Hovedsymptom: diarré, ofte blodtilblandet. Vigtigt patogen i hønsehold, hvor vaccination benyttes!!
Identifikation af Eimeria: Coccidier påvises i fæces som oocyster ved direktte mikroskopi el. flotation.
Patogen effekt af Eimeria: Infektion af coccider fra EImeria familein fremkalder kun sygdom hvis en række fkatoer som infektionsdosis, cccidieart, antal destruerede værtsceller og mereozoitgeneratliotn, antal merozoiter pr generatio og parasittens lokalisering i værtsdyret.

Diagnose kan som følge af occidiernes alm forekomst være vandlig - og baseres på påvisning af oocyster i fæces . Type ll-ostertagiose: ved meget akutte infektioner kan kraftige symptomer ses før oocyster kan påvises i fæces.
Diagnostik baseres på antal oocyster i frisk fæces (OPG). Problem da mange apatogene arter og oocyster normalt findes i kvæg. Artsdifferentiereing foretages op usporulerde oocyster men oftest laves fæceskulturer til sporulering og differentiering. Obduktion + Diagnose baseres på: Anamnese+klinik+høj OPG+evt. artsdifferentiering.

Question 6

1.3.1a) Coccidiose i kvæg 🙂

Answer 6

Kvæg: typisk kalve bundet i bokse i stald
E. zuernii, højpatogen i blind/tyktarm
E. bovisi blindtyktarm
E. alabamensis i tyndtarm

Kalve i alderen 3 uger til 6 mdr. Vigtigste patogene arter medfører ofte frisk blod med fæces. Særligt i vinter- perioden opstår alvorlige udbrud af blodig diarre blandt kalve som følge af latent inficerede oocyst udskillere.
Stald coccidiose: ofte blodig diarre pga schizogoni i endotelcelle i villi der ødelægger kar. E. zuernii og E. bovis. Risiko for masiv smitte af kalve, oocyster overlever i fugtige stalde, strøelse, dårlig rengørring og konstant høfodring på stibund/gødning i fodertrug.
Udbindings coccidiose: Vandig diarre 1 uge efter udbinding/flytning. E. Alabamensis. Maximal oocyst udskillelse 1-2 dage efter diarre. Ses typisk i maj.
Græsmarks coccidiose: Vandig el. blodig diarre. Skyldes flere arter. 4-8 uger efter udbinding. Ses typisk i juni/juli. På græs sker smitte på permanente kalvefolde. Ses ved brat foderskifte fra mælk til græs og manglende tilskudsfodring ved udbinding.

Question 7

1.3.1b) Coccidiose i får 🙂

Answer 7

E. Ovinoidalis og E. crandallis i tyndtarm. Typisk ses blandingsinfektioner af disse.
Coccidiose optræder i får hos lam i første halve år, særligt 4-6 ugers alderen hvor lam holdes inden for til opfedning eller kort tid efter udbinding.

Question 8

1.3.1c) Coccidiose i svin 🙂

Deblieckiog isospora suis

Answer 8

Coccidiose i svin forårsaget af eimeria arter er af usikker betydning. Sygdommen kan forekomme hos patte- og fravænningsgrise. Den mest patogeneart er E. Deblieckii. Coccidiose hos spædgrise forårsaget af Isospora suis har været stigende de sidste år.
Cystoisospora suis lokaliseres i tyndtarmen og rammer smågrise, der altid bliver syge.
ENESTE tilfælde hvor det er lovligt at behandle forebyggende med antibiotika, da griseproduktion er af så stor betydning i Danmark. Ses omkring 7 dags alderen hvor pattegrisene får fed diarre, ofte kombineret med rota/corona virus.

Question 9

1.3.1d) Coccidiose i fjerkræ 🙂

E.tenella/necatrix

Answer 9

E. tenella betydelig i blind/tyktarm
E. encatrix i blind/tyktarm
Vigtigste tabsvoldende faktor i kyllingeproduktion. Mest patogene er E. tenella og E. necatrix i blind og tyndtarm. Mindre hyppige, men stadig patogene er E: maxina og E. brunettii. Fjerkræs-coccidiose afhænger af infektionstryk (antal optagne oocyster/individ) forebygges det bedst ved høj hygiejnisk standard. I gæs er E. trincata årsag til nyrecoccidiose. Infektion sporadisk i tamgæs med 100% mortalitet.
Mange fjerkræsproducenter kompenserer for coccidiose ved at behandles med coccidiostatika.

Question 10

1.3.1e) Coccidiose i kaniner 🙂

Stieda (galde), Magma (tyndtarm)

Answer 10

E. stiedae (galdegang) og magma (tyndtarm)
Coccidiose i kaniner er typisk tyndtarms coccidiose forårsaget af E. irresidua go E. magna, dels galdegangs coccidiose forårsaget af E. Stiedae der multipliceres i galdegangs epitel.
Galdegangs Coccidiose er ofte subklinisk, kun en massiv infektion fremkalder sygdom.
Driftsforhold kan være fremmende for opformering og transmission af coccidier:
samdrift af unge og ældre dur hvor ældre symptomløse oocyst udskillere msitte rungdyrene
Sammenblanding af modtagelige dyr med oocyst udskillere
crowding/sammenstuvning af mange dyr på et lille areal
Dårlig hygiejne med dybstrøelse giver gode muligheder for sporulation og overleveler af coccidie-oocyster, fækal forurening af fodertrug og fodring på gulv. Foderskift og fravænning.

Question 10

1.3.1f) Coccidiose i hund/kat 🙂

Answer 10

Hund og kat
C. canis/C. ohioensis (hund)
C. felis/rivolta i tyndtarm
??? ikke så vigtig i guess.

Question 10

1.3.2 Isospora/Cystisospora 🙂

Answer 10

Overrække: Protozoer, flagellater
Underrække: Apicomplexa
Orden: Eimeriida
Familie: Eimeriidae
Slægt: Isospora
Art: I. suis (svin), I. canis (hund), I. neorivolta (hund), I. Rivolta (kat), I. Felis (kat), I. Belli (human).
Slægten Isospora er typisk tilknyttet carnivora (hund, kat oa). samt omnivore arter (menneske og svin). Morfologisk er den kendetegnet ved at den sporulerede oocyste har to sporocytser med 4 sporozoiter. Kan også forårsage coccidiose men ikke så hyppigt som eimeria.
Lokalisation: tyndtarmsepitel i rovdyr, svin, mennesker. Findes globalt.
I. suis i svin, I. canis i hund, I. neorivolta i Hund, I. rivolta go I. felis i katte, I. Belli i menneske.
identifikation på uspoleret stadie via UV lus. Transmission go livscyklsu som eimeria.
Patogenese: Isospora er kun lidt patogene og sjældent med kliniske symptomer i hudn go kat. I. suis ses tit som coccidiose i spædgrise under 3 uger. Særligt i intensive besætninger. Ingen problemer ved udendørs faring. I suis infektioner sker hurtigt og præpatensperioden er kun 5 dage og sporulation ses ved under 24 timer i sommerdage. Sygdomsforløbet varer 5-10 dage. I. suis fremkalder villusatrofi i tarmepitel og minder meget om TGE og Rotavirus.

Question 11

1.3.3 Cryptosporidium 🙂

Answer 11

Vært: Pattedyr inkl. mennesker, fugle, fisk og krybdyr. Udbredt globalt.
Cryptosporidose er en zoonose, da mennesker også kan inficeres.

Cryptosporidieoocuyster påvises i fæces, hvor oocyster er sporulerede og udviser karaktiskteie 4 frie sporozoiter. Cryptosporider er små coccidier (oocyster kun 4um) og overses let ved undersøgelse for coccidie.
TIl diagnostik bruges ZiehlNeelsen farvning hvor cryptosporidier i fæcesudstrygninger ses som stærkt rødfarvede organismer. Artsbestemmelse via PCR og oprensede oocyster.

Transmission og cyklus: Livscyklus: Ingen mellemvært, sporogoni før udskillelse med fæces
Cryptosporidier transmitteres direkte ved orofækal smitte. Livscyklus afgiver ikke fra Eimeria og Isospora arterne da der ved optagelse af infektive oocyster frigives sporozoitter som i tarmlumen gennemløber merogoni-generationer hvorefer der uddifferentieres mikro- og makrogameter som via syngami danner oocyster.
To typer oocyster; Tyndvæggede oocyster (20%) som auto inficerer værten og tykvæggede oocyster (80%) som undergå sporogoni i tarmen hurtigt efter dannelse.
Autoinfektion er årsag til forekomst af kronisk/persisterende infektion i immunsupresserede dyr da de ikke medføre voldsom destruktion af tarmepithelet, men ændring af væske- og elektrolytbalance. De tykvæggede oocyster afgår med fæces og er infektive ved aflæggelse.
Præpatenstid for kalve er 2-7 dage, højst 2 uger.
Patogenese:
C. muris og C. andersoni infcerer mave og læbe. De resterende arter inficerer kun tarmen.
Ligesom Eimeriose kan tynd- og tyktarm være involverede men cryptosporidiose medføre ikke destruktion af tarmepitel. Cryptosporideier er placeret intracellulært men ekstra cytoplasmatisk dvs. på overfladen af epitelceller ml mikrovili omsluttet af en parasitær vakuole. De dækker derfor kun mikrovilli og forstyrre væske- og elektrolytbalancen, så der kun ses vandig diarre og malabsorption.
Betydning:
a) Diarré – årsag hos især kalve og lam, evt. andre dyrearter. Ses ofte som komplikation til infektioner med rota- og coronavirus. Selvbegrænsende! (lav infektionsdosis 10-100 oocyster)
b) Evt. fatalt forløbende tilfælde hos immun-deficiente personer (zoonose) DYRLÆGESTUDERENDE!
Specifik terapi: Kun kvæg (halufuginon) med begrænset effekt

Question 12

Cryptosporiidae:

Answer 12

systematisk er cryptosporidierne selvstændige familie i underklassen occidia. Faml cryptosporidiidae forholder sig ligesom øvrige tarm coccidier (som eimeria og isospora), da livscyklus er direkte og udvikling i værtsdyret gennemløbes i tarmkanalen med udskillelse af infektive stadier i fæces.
Oocysteen afviger fra Eimeria, da den kun har 4 sporozoitter. Desuden afgiver de ift begrænset værtsspecifikke og patogene effekter mekanismer og placering i værtscellen, samt dannelse af to typer oocyster.

Question 13

1.3.3a) Cryptospirose i husdyr: 🙂

Answer 13

Cryptosporidier optræder hyppigt som årsag til diarre i kalve, kid og lam i DK. Vilde drøvtyggere som rådyrlam angribes også.
Ofte som komplikation til primært virusbetinget enteritter (rota- og coronavirus) men monoinfektioner med cryptosporidier er dog påvist ved diarre tilfælde. Mindre hyppigt ses infektion i pattegrise.

Effektiv behandlign findes ikke til husdyr og der er derfor forebyggende tiltag: Medicinsk behandling der virker cryptosporidiostatisk ved at begrænse oocyst udskillelse. Oocyster persistere tit i miljøet og alm desinfektion er ikke effektiv. man skal derfor sørge for udtørring og sikring af tomme bokse inden indsættelse af dyr. Særligt i kvægbesætninger benyttes samme vokse til flere kælvninger uden skift af strøelse.
1.3.3c) Cryptospirose i Menneske:🙂
I mennesker er hovedsymptomer kvalme, vandig diarre, abdominalkramper og spontan helbredelse i læbet af en uge. Typisk smitte via orofækalt kontamineret drikkevand.

Question 14

1.4.1 Toxoplasma 🙂

Answer 14

Overrække: Protozoer, flagellater
Underrække: Apicomplexa
Orden: Eimeriida
Familie: Toxoplasmatidae
Slægt: Toxoplasma
Art: gondii

Slutvært: Katte og andre Felidae.
Mellemvært: Varmblodede dyrearter næsten alle.
Udbredelse: I slutvært ses oocyster (d:10-12 um, med 2 sporocyster og 4 sporozoiter efter sporulering) i fæces. I mellemværter påvises T. gondii i væv og organer som cyster med seglformede bradyzoiter.

Livscyklus af Toxoplasma gondii:
Direkte livscyklus fæko-oralt. Generelt dårlig etablering. Katten smittes ofte ved prædation og kun sjældent med oocyster (uden mellemvært).
Udvikling i slutværten (felidae)
Felidae smittes ved optagelse af 1) fækalt kontaminering eller 2) vævsoocyt i muskelvæv på mellemvært. I kattens tarm frigiver den infektive oocyst sporozoiter som invaderer enterocytter via det apikale kompleks.

Question 15

Toxoplasma gondii - Livscyklus

Answer 15

1) 👍Enteroepitheliale cyklus (Schizogoni, gamogoni, syngami)
Schizogoni: I enterocytter udvikles sporozoitter til 1 generations schizonter (moderceller).
Herfra modnes de til merozoitter, som frigives og trænger ind i nye tarmceller og udvikles til 2 generations schizonter. Under den stærkt eksponentielle vækst ødelægges tarmepitelceller, hvilket er årsag til væskeudskillelse, diarre og blødning.
Automatisk afbrydelse af ukønnet merogoni efter et fast antal gentagelser som eks. 2-6 merogonier går reaktionen over i gamogoni så værten ikke længere bliver syg.
Gamogoni: Hanlige merozoitter udvikles via mikrogamonter til mikrogametocyt og deraf til mikrogamet. Samtidig udvikles hunlige merozoitter via makrogamonter til makrogametocyt og deraf til makrogamet. Sygdommen er derfor selvbegrænsende af mikro- og makrogameter uddifferentieres med påfølgende syngami distalt i tarmen.
Syngami: Fusion ml. mikro- og makrogamet (befrugtning) og zygoten dannes til en ny oocyste (æg) som føres ud med fæces i op til en uge.
Oocysterne gennemgår i det fri efter 2-5 dage sporogoni til det infektive sporulerede stadie. Æggene er meget resistente og overlever 1-2 mdr ved -20 grader og flere år ved 5 grader.
2) 👍Ekstraintestinale cyklus:
Når mellemværter optager oocyster frigives sporozoitter og der sker total udvanding fra tarmen og krøs lymfeknuderne gennemløbes hurtigt af intracellulære schizogonifaser og der dannes en ny parasit generation; tachyzoitter som frigives til blodcirkulationen og spredes med kroppen, hvilket medføre kronisk infektion.
Tachyzoitterne begynder på langsom opformering i væv og daner bradykozoitter som ikke spredes men akkumuleres i vævscyster, hvor de kan forblive infektive i flere døgn ved 5 grader.
Først når mellemværten optages af katten, aktiveres de, og schizogoni begynder igen..
I katte ses lign. ekstraintestinal cyklys sideløbende med enteroepiteliale.

Question 16

Toxoplasma gondii patogenese

Answer 16

Patogenese:
T. gonii forårsager Toxoplasmose i dyr og mennesker (zoonose). Toxoplasmose er latent uden kliniske manifestationer. Ved infektion udvikles immunitet i løbet af 2 uger mens langvarig immunitet er bestemt af udviklingen af vævscysterne - de kan persist i mange år og frigive antigen materiale = kontinuert dannelse af antistoffer ved serologisk screening for T. gonii.
Husdyr: Får er relativt følsomme for toxoplasmose og T. gondii kan doråsager abort og neonatal dødelighed i får. Moderfår får efter infektion fuldstændig immunitet og gentagne aborter ses ikke.
Hare og kaniner er meget følsomme og der konstateres enzoonotiske udbrud med høj mortalitet. De ævrige dyr; hund, kat, svin, kvæg har normalt naturlig resistens overfor T. gondii infektion.
Mennesker: Mennesker kan blive inficeret ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt tilberedt kød fra inficerede husdyr. Derudover kan fødevarer eller vand, der er forurenet med T. gondii-æg fra katteafføring, føre til infektion. Parasitten kan også overføres fra en gravid kvinde til hendes ufødte barn eller via organtransplantation og blodtransfusioner. Tachyzoiter krysder placenabarrieren og fremkalder abort/CNS udviklignsabnormalioer i form af øjndefekoter el. mentale defekter meningoencephalitis eller hydrocephalus.
Fugle som mellemværter: Fugle kan også fungere som mellemværter for T. gondii. De kan inficeres ved at spise fødevarer, der er forurenet med parasitten eller ved at indtage smittekilder i miljøet. Dette gør dem til potentielle smittekilder for rovdyr eller mennesker, der spiser fugle eller deres produkter.
Toxoplasma infektion i får: Resistente æg dannes i fæces og kontaminere foder og bundmateriale. Infektion af gravide får og forårsage rabort. I DK er ca 20% aborter i får forårsaget af toxoplasma.

Question 17

Toxoplasma gondii infektion og diagnostik

Answer 17

Den akutte infektion medføre: Milde symptomer (influenza-lign.) dominerer i de fleste værter;
Akut/subakutte infektioner afhængig af virulens af stamme; evt. øjenlidelse eller ændret adfærd.
Alvorlig patologi i immuno-kompetente individer
Alvorlig patologi ved prænatal infektion af fostre, eks. hydrocephalus og retinochoroiditis
Den kroniske infektion medfører: Generelt livslang immunitet mod reinfektion og Vedvarende specifik immunitet (antistoffer) - men vævscyster overlever og inficerer “fødekæden” opad
Ændret adfærd hos mus/rotter – mindre “bange-for-katte”!
Risiko for ændret adfærd eller neurologiske/pskykiske lidelser hos homo er under debat!!

Diagnostik: oocyster påvises i kattefæces ved flotation eller Ab i ELISA kit. Behandling af +ve kat. clindamycin, ikke pyrimethamin evt aflivning. Vævscyster påvises ved intraperitoneal inokulation på mus af pepsinfordøjelet nerve/muskelvæv. I mellemværterne påvises parasit ved farvning. ELISA bruges også.
Toxoplasmainfektionser i felidae ses overalt, primært USA og sydamerika. Indien, austalien go tyskland er ramt slemt i domesticerede katte.

Question 18

1.4.2 Neospora 🙂

Answer 18

Overrække: Protozoer, flagellater
Underrække: Apicomplexa
Orden: Eimeriida
Familie: Toxoplasmatidae
Slægt: Neospora
Art: caninum

Slutvært: Hund og andre canidae.
Mellemvært: hund, kvæg, får, ged, hjirt, hest, samt eksperiementielt ræv, kat, svin, mus, rotte, primat
Lokalisation: tarmkanal (kun slutvært). Ellers forskellige væv, fortrinsvist CNS og muskualtur (slut og mellemvært). Påvist i mellemværter i alle kontinenter, særligt vestEU og nordamerika.

Livscyklus for Neospora caninum: Sporozoiter, tachyzoiter og bradyzoiter opformeres i forskellige værtsceller. N caninum kan kun bruge hunde som slutvært, mens alle hus pattedyr og vilde dyr bruges som mellemværter.

Epidemiologi: Oocyster i fæces fra hunde er morfologisk identiske med oocyster fra visse andre coccidier (Toxoplasma, Hammondia), men kan artsbestemmes ved DNA-teknik (PCR). Naturlig forekomst af oocyster i hundefæces ses sjældent.
Normalt kun svag immunitet mod N. caninum
Drægtighed. opformering og penetration af placenta = infektion af fostre i successive drægtigheder
Hos inficerede køer vil den overvejende majoritet af fødte kalve således være medfødt inficerede (men med få undtagelser fuldbårne og raske), mens en mindre andel af fostrene vil blive aborteret i 2. halvdel af drægtigheden. Hos hunde ses ligeledes successiv infektion af kuld, hvor en stor andel af kuldene kan være afficerede.

Patogenese: Som hos Toxoplasma er klinik og patologi knyttet til de hurtigt opformerende, intracellulære stadier (tachyzoiterne), som forårsager celledød, nekroser og inflammation i vævene. Det er ofte patogene virkninger på nerve- og muskelvæv, der giver de typiske kliniske forandringer.
Hos præenatalt Neospora-inficerede hundehvalpe ses således progredierende neuromuskulær degeneration, oftest som bagbensparese/ paralyse, evt. i kombination med kæbeparalyse, ataxi, muskelatrofi eller hjerteinsufficiens. Lignende kliniske fund optræder undertiden hos prænatalt inficerede kalve i perioden fra kælvning til 4 ugers alderen.
Tachyzoit og vævsinvasion: Tachyzoitten har et conoid, rhoptries, acicoplast og plasmalema, samt indre memrbankompleks og tæt grnaulom og amylopectin granulomer. Via en glidende motilitet ændres cellens cytoskelet og tilhæftelse og reorintering rettes mod surface antigens SRS og micronemes MIC sekretion. Der sker en invasion via mikronemes og ORN sekreiton og tachyzoitten pakkes i en vakuole og differentieres til mange celler. De visualuiseres ved IHC i multifokale nekrotiske læsioner i CNS og muskler.

Serodiagnose: Specifikke antistoffer påvises ved IFAT; ELISA el. anden serologi. I Dk er seroprævalens på 5%. Neospora er påvist ved 20% af danske kvæg aborter. OBS: der kan ske reaktivering under dærgitghed hvilekt giver gentagne aborter. sygdom efte rnuligt akut infektion eller reaktivering af congenital infektion.
Neosporose i kvæg:
De fleste kalve, der er prænatalt inficerede, udvikler sig normalt.
Neuromuskulære problemer kan ses hos kalve under 4 uger.
Inficerede køer har en øget abortfrekvens (3 gange) i 2. og 3. trimester.
Diagnose af abort baseres på multifokal, nekrotiserende encephalitis, myocarditis og påvisning af specifikke antistoffer i pleuravæske.
Neosporosae i hunde:
Prævalensen af neosporose hos hunde (målt ved serologi) er typisk 5-20%.
Postnatalt erhvervede infektioner viser ubetydelig klinik og patologi.
Prænatalt erhvervede infektioner fører til progressive neuromuskulære problemer hos hunde, herunder bagbens parese/paralyse, kæbeparalyse, ataxi, muskelatrofi og hjerteinsufficiens.

Question 19

Toxoplasmatidae familie

Answer 19

Toxoplasmatidae familie omfatter coccider der i oocyst stadie indeholder 2 sporocyster med hver 4 sporozoiter samt coccider der enten er obligatosik el fakultativt benytter mellemvært som transmissionsmedie.
Kønnet formering med oocystdannelse foregår i tarmkanal hos predatorer, mens ukønnede stadier forekommer som multicellulære cyster i væv og muskulatur i byttedyr. Familien Toxoplasmatidae omfatter Toxoplasma og neospora. Nyopdaget parasit.
Neospora er tæt beslægtet med toxoplasma og mange dele af deres livscyklus er analoge men værtsspecifikte for slut og mellemværte er afvigende. Neoplasma er forholdsvist ny art.

Question 20

1.4.3 Sarcocystis 🙂

Answer 20

Medlemmer af Sarcocystidae danner isospora-lign oocyster men de bruster så tidligt at kun frigjortte sporocyste rmed hver 4 sporozoitter kan påvises i frisk fæces.
Sarcocystidae er imodstlnign til Toxoplasmatidae obligate to-værtsparasitter. Kønnet formering af en sarcocystisart kan kun foregå i tamrn af en bestemt predator-art mens ukønnede stadier skal opformers i vævs og muskelcyster i specifikke dyrearter af predatorens foretrukne dyrearter (mellemværter).
OBS: Sarcocystidae familie har udviklet parasitær værtstilplasnign der svarer til værtsspecifikke taenia arter.

Sarcocystis: Alm. at finde sarcocysters stadier i mellemværter i kødkontrollen = kaldes sarkosporidier.
Globalt udbredt og alm. forekommende i kødproducerende kvæg, får, svin.

Transmission og livscyklus: Minder om Toxoplasma gondii bortset fra at transmission via mellemvært er obligatorisk.
I Mellemvært: inficeres ved optag af sporocyst udskilt af slutvært. Ligesom Toxoplasma gennemløbes ekstraintestinal cyklus i to faser;
En i tre uger efter infektions start foregår parasitæmi hvor parasitten multipliceres i hjerne, nyre. her kaldes schizonterne tachyzoiter da opformering sker hurtigt.
Herefter lokaliserer parasitten sig i muskelvæv under dannelse af cyster, hvor nye stadier dannes ved afsnøring fra moderceller (endogyogeni) i periferien af custen. Multiplikation foregår langsommere og disse stadier kaldes bradyzoiter.
Cyster primært i esophagus, muskel, tyggemuskel, interkostalmuskler og hjerte og diaphragma. Cyster forkalkes efter 4-6 mdr.
I slutvært: inficeres ved fortærring af mellemvært m. vævscyste (sarkosporidier).
I tarmkanalen sker ingen schizogoni da de frigjorte bradyzoiter strakt påbegynder gamogoni og fortsætter med syngami i tarmens lamina propria hvorefter oocyster frigives til tamrnlumgen. I tarmkanalen foregår også sporogoni hvor oocystevæg går i opløsning og afsætter 4 sporozoitter.
I modsætning til de andre coccidier danner Sarcocystis kun få oocyster og fæces indeholder lavt antal spotocyster. Infektion efterlader ingen immunitet og reinfektion er alm.

Identifikation: I mellemværter påvises sarcosporidier i muskulatur. I får er de makroskopisk synlige kan blive flere cm. I svin kan den nogle gange se makroskopisk. Kvægets sarkosporider kan ses histologisk, da de er mindre og kun sjældent diagnosticeres ved makroskopiske undersøgelser.

Patogenese: varierer, men er typisk symptomløs.

Svin: sarkosporidie i svin omfatter tre arter med slutvært i hund, kat og menneske. Kødkontrolsmæssige betudnign ligger i at s. suishominis (porchihominis) kan fremkalde symptomer ved indtagelse af råt svinekød - dels fordi sarkosporider forkalker og fordi forkalkede sarkosporiere udgør differentialdiagnose ved trikinkontrol. Sarcosystis Infektion Frekvens er faldende.
Kvæg: Skyldes tre arter med slutvært i hund, kat og mennesker. 100% af undersøgte kreaturer har sarkocyster. Sarcocystis cruzi er fornyligt rapportere hyppiger som sygdomsårsag der i parsitæmifase fremkalder abort i kreaturer.
Får: to arter til hund og kat. S. gigrutea er apatoen mens tenella er patogen og fremkalder lam-anoreksi og dødsfald hos drægtige får, aborter og neonatal dødsfald.

Question 21

1.4.4 Besnoitia (begrænset kendskab) 🙂

Answer 21

Arter:
B. besnoiti (s. sarcocustus besnoiti) - kvæg, dræbtyggere og gnavere
B. tarandi - rensdyr
Værtslokalisation på huden og i conjunctiva.
B. besnoiti ses i afrika, sydEU men infektion har bevæget sig nordpå til central tyskland og frankrig.
Livscyklus og transmission:
Slutvært (felidae) smittes ved optag af subkutane cyster fra kvæg. SMitte af kvæg ved optagelse af infektive ooxyster el. horisontalt ved blodsugende fluer/direkte kontkt ml dyr med sår el. blødning da cyster ligger yderligt under huden.
imodsætning til andre sarkosporider findes braduzoiter hovesagligt i subkutane fibroblaster hvor cystedannelse sker.
Diagnostik: påvisnign af cyster i hudbiopsi.
Patogenitet. cyster ofråsager hævelse i subkutis og fortykkelse af huden, alopeci og nekrose. senere ses elefantiasis lign tilstand ofte i hovedreiognen. dødsfald kan ses. infektion af kvæg kan ikke behanldes.

Question 22

Plasmodiidae

Answer 22

Plasmodiidae: sporozoer med schizogoni i RBC, og kønnet fomering i blodsugende myg(vektor).
Familien indeholder slægterne; plasmoidium, Haemoproteus, Leucocytozoon.

Question 23

1.5.1 Babesia (vektorspredning med flåter) 🙂

Answer 23

Patogenese: Babesiaarterne forårager Babesiuose i samtlige husdyr da der er min. to værtsspecifike babesiaarter pr husdyrart. Parasitterne er glokalt udbredte i tempererede og subtripiske og tropiske områder kun begrænset af forekomsten af flåter.
Babesiose har størst betydnign ikvæg hvorfor babiose betyder blodpis/skovsyge etc.

Generaliseret livscyklus for babesia-arter:
I værten: Babesia sporozoitter invadere erythrocytter. Formerign ved simpel tvedeling og derefter dannelse af kønnede staider.
I flåten: når flåten optager blod sker der nu zygotedannelse (syngami) ogmultipliaiton i flpåtens tarmceller. Merozoitterne frigives og der sker ny opformeringscyklus i forskellige celler = opformering i tarmepigel go til sidst opformering i flptens spytkirtler med frigivelse af infektive sporozoitter.
Vektor: Slægterne Boophilus, Rhipicephalus, Dermacentor, Hyalomma, er vekteorer. I DK overføres den med skovflåten Ixodes ricinus.

Udbredelse: globalt, tropisk, subtripisk nordeu, dk, novin babesiose sporadisk i dk hvor sygdom nær skove og kratbevoksninger.

Transmisison og livscyklus:
- infektion overføres ved bid af inficerede flåter. Babesiainficeret flåtpopulation forbliver inficeret i årevis da infektion overføres ml flåtens udviklignsstadier fra larve-nymfe-voksen (transtadial smitte) samtl via æg itl nye generaltion (transovarial smitte).

Babesia adskiller sig fra Plasmodiumarter ved aldrig er observeret morfologisk distinkte forstadier til gamete rog den kænnede formering opstår ved iotagese i flåten så der dannes en zygote gennem serie af schizogonier oi tarmepitel hvieltkf orsaer dannelsea f merozoiter osm lokalsieres i flåtens ovariaer og derefter opformeing i flåtens spytkirtler.

Patogenese: Babesia arter er stærkt patogene. Høj letalitet i vosken dyr mens unge dyr er resistente pga kolostrumantistoffer.
Hovedsymptomer: Feber, anæmi, ikteris, hæmoglobinuri.
Hæmolytisk anæmi, trombocytopeni, CNS-forstyrrelser (kredsløb), immunopatologi
Klinik: kun voksne dyr: inkubationstid 1-2 uger, høj feber (41-42oC), hæmoglobinuri (”BLODPIS”), anæmi m.v., diarre/forstoppelse, letalitet moderat til høj.
Erythrocytter destrueres og acceleeres via antigenantistofkomplekser i blodet der adhæerer til RBC. Når dødsfald indtræffer ksyldes det organsvigt pga nedsat ilttransport, loakl anoxi, blokering af kappirkle med parasitterende celler el. forstyrrelser i CNS.

Få humane tilfælde af babesiaarter fra gnavere.
Immunitet. inficeret dyr forbliver lavgradig inficerede i flere år. TIlstedeværelse af parasitten beksutter værten mod reinfketioner (præmunitet). sygdommen kan reaktiveres ved mund-og-klovsyge og hundesuyge.
Der er tale om omvendt aldersimmunitet: ungdyr beskyttede, voksne dyr følsomme via erhvervet immunitet
* præmunitet (varer 1-2 år) og steril immunitet (varer ½ år).
Parasitten kan overleve i kvæg (symptomløse bærere), flåter (transovarial overførsel). Sjældent zoonotisk smitte.

Question 24

Familien Babesiidae

Answer 24

Familien Babesiidae hører til familein Theilariidae og ordnen; Piroplamida. Disse to familier benævnes under et som piroplasma da de er pæreformerde parasitter i celler fra det hæmopoetiske system i hvirveldyr.
TIlhører grupppen flåt-overførte protozoer da de alle bentyter forskellige arter af flåter som vektorer.
Babesiidae parasitærere udelukkende erythrocytter hvorimod THeileriidae parsitærer både RBC og celler af det lymfatiske system.

Question 25

1.5.2 Theileria (begrænset kendskab) 🙂

Answer 25

Overrække: Protozoer, flagellater
Underrække: Apicomplexa
Orden: Piroplasmida
Familie: Theileriidae
Slægt: Theileria
Art: parva, annulata, mutans

Familien Babesiidae: pæreformede parasitter i celler af det hæmatopoetiske system i vertebrater. Flåt overførte protozoer. Babesiidae kun i RBC mend theileriidae parasitærer RBC og lymfatiske celler.
.
Theileria parva/annulata/mutans: Kvæg, vektor er RIpicephalus hyalomma. Afrika.
Transmission: paraist pverf’res af bid af inficerede flåter. Transovarial smitte i flåt forekommer IKKE, og overføres kun fra et flåtstadie til et andet. udvikling i vært minder om plasmodium.
Ved optagelse af sporozoitter fra inficerede flåter sker schizogoni i lymfocytter og flere generationer af merozoitter udvikles. Navigere til RBC og deler sig kun få gange hvorefte de uddifferentieres til mikro- og makrogameter. KØNNET FORMERING/syngami sker i flåtens tarmepitel og cyklus afsluttes med sotre mængder sporozoit dannelser i flåtens spytkirtler.
EAST COAST FEVER i kvæg, 90% mortalitet. Feber, hævede lymfeknuder, anæmi.

Question 26

1.5.3 Plasmodium - (fuglemalaria) (begrænset kendskab) 🙂

Answer 26

Blodsporozoer: Plasmodium - fuglemalaria: ZOONOSE.
Parasitter i blod- og leverceller. Indirekte livscyklus. Anopheles spp er vektor. Menneskets farligste parasit i troperne.
Malaria i duer, kalkuner, høns og ænder.

Epidemiologi:
Exo-erythrocytær livscyklus med udvikling af merozoitter i leverceller, frigivelse til blodbaner og reinfektion af leverceller.
Erythrocytær cyklys med dannelse af meroxoitter i RBC. Der dannes præstadier til kønnet formering (mikro- og makrogameter).

Livscyklus:
Myg inficere vært gennem sporozoit-holdigt spyt. Sporozoit i blodbanen, cirkulerer til lever hvor de inducere schizogoni i leverceller og bliver til merozoitter. Multiplikation og celledeling til hepatocytten ruptere og frigiver merozoitter til RBC. Schizogoni i RBC, brister og merozoitter kommer til blodbanen = feber reaktion. Eryhtrocytær cyklus foregår et par gange, men de begynder på GAMOGONI og differentieres til makro- el. mikrogameter. Når myggen optager blodmåltid fra værten optager den makro og mikrogameter til tarmen. Induceret syngami/zygote-dannelse. Zygoten vandre gennem tamrvæggen og brister og frigiver sporozoitter til myggens hæmocoel. Sporozotiterne opsøger myggens spytkirtler og smitter nye værter ved bid.

Question 27

1.5.3 Plasmodium -sygdomsforkøb og malaria bekæmpelse

Answer 27

Sygdomsforløb
Feber-anfald når de røde blodlegemer sprænges synkront. Skiftevis sveder og har kulderystelser i 2-6 timer
P. falciparum, feber ca. hver 2. dag
P. vivax, feber ca. hver 2. dag
P. malariae, feber ca. hver 3. dag
Hovedpine, Kvalme, Muskelsmerter, Afkræftelse og evt. DØD

Malaria bekæmpelse: - Bekæmpelse af myg
Larver = målrettet vandhuller: Dræning, Petroleum (hindrer myggelarvernes ånding), Insekticider, Guppy/Tandkarper (biologisk bekæmpelse) eller Bacillus thuringiensis (insektdræbende bakterie: biologisk bekæmpelse)
Voksne myg = dræbe el. undgå stik: Insektgifte - resistensproblemer eller Myggenet med insektgift
Medicinsk behandling af mennesker, profylaktisk: Chloroquinfosfat el. Proguanil-hydrochlorid (Paludrin) el. Pyrimethamine m.fl.

Diagnose: identifikation ved blodudstrygnignspræperater.

Question 28

1.5.4 Leucocytozoon (begrænset kendskab) 🙂

Answer 28

Overrække: Protozoer, flagellater
Underrække: Apicomplexa
Orden: Haemosporida
Familie: Plasmodiidae
Slægt: Leucocytozoon
Art: simondi
OBS: minder meget om plasmodium fuglemalaria
Vært: Leukocytozoon simondi i gæs og ænder. L. smithi i kalkuner.
Vektor: kvægmyg (simulium).
Udbredelse: relavit alm. i nordamerika, sydeuropa og asien.
Samme livscyklus som plasmodium.
PAtogenese: Leukocytozoon er patogen i unge fugle mend forløbet af protrahere i voskne. Udover sy,pperm for malariaformer obserebres besværet vejrtrækning som følge af parasittens multiplikation i lungemakrofager