1.1 Protozoers biologi + 1.2 Mastigophora Flashcards
1.1.1 Redegøre for definitionen af protozoer og overordnet systematik
Protozoer (encellede eukaryoter). Én celle er en funktionel organisme = alle livsnødvendige processer varetages af samme celle. Over celleoverfladen foregår:
Fødeoptagelse / Respiration
Ekskretion / Osmo-regulering (kontraktil vakuole)
Specialiserede organeller har særlige funktioner (stort overflade/volumen forhold; se supplerende slide).
De små organismer bliver påvirket meget af overflade/lumen forholdet go påvirkes fysiologisk at deres omgivelser. Encellede organismer (1-300 μm) med 1 eller flere kerner: 65.000 arter, >10.000 parasitter, mange kommensaler el. symbionter.
Ansvarlige for flere af de alvorligste sygdomme (ofte fatale) i verden – især humant: malaria, trypanosomose, leishmaniose, babesiose etc.
De opformeres aktivt i værtsdyret – hurtig udvikling og stor reproduktionsevne
efterlader generelt kraftig immunitet, men agens har udviklet undvige mekanismer! = derfor ofte langvarige og latente infektioner. Systematik 5 hovedgrupper:
Mastigophora (flagellater), Sarcodina, Apicomplexa (sporozoer), Microspora, Ciliophora (ciliater), de to sidste er ofte ikke parasitære og af stor veterinær betydning
1.1.2 Kendskab til og forståelse af visse grundbegreber og fællestræk ved protozo-infektioner i husdyr
Encellede eukaryoter. Protozoer er repræsentanter af mange udviklingslinjer. De adskiller sig fra bakteier og archaea ved mebranebunden nucleus og symbiogenesis leading to mitochondria.
Encellede eukaryoter- Protozoer har generelle karakteristika:
Autotrofe (”planter”) og Heterotrofe (”dyr”)
Fritlevende og symbionter (mutualister, kommensaler eller parasitter)
Bevægelses Strukturer: pseudopodier, flageller, cilier
Fagocytose af partikulær føde
Afhængige af vandigt miljø
Enkeltvis el. i kolonier
Ukønnet og kønnet formering
Evt. cyste til overlevelse
Evt. pellicula = fast overflad
Dyr generelle funktioner:
Fødeoptagelse: Indtagelse af organisk stof
Sansning: Orientering; finde føde, partner, vært, mm.
Respiration: Ilt til metabolisme (Aerobt / anaerobt)
Vandbalance: Opretholdelse af konstant indre miljø
Ekskretion: Afgivelse af affaldsstoffer
Formering: Artens overlevelse, kønnet og ukønnet
Bevægelse og spredning: Aktiv eller passiv
Overleve ugunstige vilkår: Resistente stadier
1.1.3 Redegøre for overordnede karakteristika for hver af de fire væsentligste grupper af protozoer
Fire overordnede grupper: Amøber, Flagellater, Ciliater, Apicomplexa
Detaljeret forklare og redegøre for livscyklus og livsstadier for Apicomplexa
1) Amøber:
Nøgne/skalbærende (testate). Skal er syntetiseret el. sammenkittet. Pseudopodier opdeles I:
Lobopodier (lappeformede), Filipodier (trådformede), Reticulupodier (netformede), Axopodier (m. indre skelet). Fælles for pseudopoder er at de danner cyster under ugunstige vilkår (som overlevelsesstadie).
Fælles for amøber er amøboid bevægelsesform, plastisk celle med pseudopodier der udsendes og trækker cellen mod sig. Nogle er parasittiske. De kan danne cyster der er meget respirstante og spredes i miljæet og tåle forskellie bioloigiske faktore.
2) Flagellater:
og cilier har samme opbygning af mikrotubuli omkranset af en plasmamembran. Flageller er få og lange mens cilie rer mang emen korte. Flagel har strøm i flagellens retning. CIlier har strøm langs cellens overflade. Flagellater er fritlevende parasitter, både autotrofe og heterotrofe. Flagelater og cilater har falgeller og cilier.
Trypanosoma spp. og leishmania spp. m kinetoplast (farves) = DNA i kinetosom (mitochondrie).
T. brucei (sovesyge i afrika)
T. cruzi (chagas syge i sydamerika)
Leishmania spp: intracellulær parasit
3) Apicomplexa (sporozoer/sporedyr):
Parasitter, intracellulære (penetrere værtens celler og lever derinde): afhængige af vært. Modstandsdygtige sporer = spredningsstadium. Ingen/begrænset egenbevægelse og ingen aktiv fritlevende form. Formering:
Schizogoni = ukønnet mangedeling (multipel fission)
Gamogoni = dannelse af kønsceller (gameter) → kønnet formering, syngami
Sporogoni = ukønnet mangedeling efter zygote- dannelsen (syngami) - dannelse af sporozoiter. Danner sporer der kan inficerer nye værtsceller.
4) Ciliater:
Fritbevægelige elæ. fastsiddende. Kernedirmorfi (mikro- og makrokerne). Fast form (pellicula). Bevægelse m cilier giver korrdinerede salg men fagocytoe via cytostom (cellemund). Nogle med svælg (cytopharynx). Fritlevende el. symbiotiske.
Symbiotiske ciliater
Parasitisk (eks. ichtyophthririus) på ferskvandsfisk og akvariefisk. Ektoparasit sætter sig på fisk.
Mutualistisk (eks. entodinium) i vommen på drøvtyggere og en del af fødekæden i vommen. symbiotiske symbiater i vom.
Kommensale/parasitale (eks. balantidium coli) i tyktarm på pattedyr.
Trophozoit = det aktivt voksne stadie, der optager næring. Aktivt ernærende livsform af den art man kigger på.
Transmission af protozoer:
Direkte: kontakt eks. venerisk (PARRING), vand og jord (kontaminering i mad)
Transportvært (mekanisk vektor der overføre samme stadie fra dyr til dyr): sporulantion/cystedannelse i det fri
Vektorsmitte (biologisk vektor): med udvikling i vektor eks. tsetsefluer, flåter, myg, tabanider (klæger)
Mastigophora (flagellater) karakteristika
Mastigophoras bevægelsesapparat består af en el. flere flagellater. formering er ukønnet og foregår ved simpel tvedeling (binær fission), hvor cellekernen deler sig først og derefter i cytoplasma.
Inddeles i to hovedgrupper afhængig af lokalisation i værtsdyret:
1) i tarmkanalen (Orden: Diplomonadida og Trichomondadida)
2) andre hulorganer og grupper der er parasitære i blod, lymfe og væv (Orden: Trypanosomatida).
1.2.1 Giardia 🙂
orofækal,cyste,tarm,excystering,tropozoit(ukønnet), tarmslinhinde,suger,villusatrofi. Værst i unger, ældre mree subklinisk. Diarre og vækstetab.
Overrække: Protozoer, flagellater
Underrække: Mastigophora
Orden: Diplomonadida
Familie: Hexamitidae
Slægt: Giardia
Art: eks. duodenalis
Giardia tilhører orden diplomonadida og er pæreforemde flagellater med 8 ant. flageller og to mediant palcerede aconemer + to ventrale sugeskåle. De kan danne aflange resistente cyster.
Livscyklus:
Tropozoit fastsuges i tarmslimhinde i duodenum og formeres via ukønnet formering i flere generationer før udviklingen afsluttes med encystering i hvilestader. Cysterne udskilles med fæces og er infektive.
Epidemiologi:
Orofækal smitte. Direkte kontakt, overbelægning eller dårlig hygiejne.
Hyppig fødevarebåren parasitose.
Patogenese:
vegetativ (aktiv) og cyste (hvile) stadie.
Når tropozoitten fastsuges til tarmslimhinden påvirkes væske- og elektrolytbalance. Den inducerer villusatrpfi = kronisk intermitterende diarre. Små hundehvalpe smittes akut mens ældre har et længere forløb. Giardiose er normalt subklinisk men sugeaktiviteten = diarre og væsketab. Typisk hvalpe, mukøst diarre (op til 21 gange dagligt), sjældent blodigt
Diagnose:
Giardiacyste med flotation. Evt. PCR på fæces og Antigen-påvisning i fæces/SNAP-test på fæces og Antigen-påvisning i fæces/SNAP-test
1.2.2 Tritrichomonas foetus/suis
Ondartet, bovin anmelderpligtig. Udryddet i dk. venerisk, formering i kønsorgan, simpel tveedeling, fækal smitte, epitel i uterus, apoptose + abort, subklinisk. diarre i katterier.
.
.
Tritrichomonas (Tritrichomonas foetus/suis):
T. foetsu er ondartet, bovin og anmelderpligtig.
Familie: pæreforemde, 3-5 ant. flageller, 1 post flagel, undulerende membran + AXOSTYLE.
T. foetus er udryddet i DK men smitter venerisk.
Findes vis PCR. Ingen behandling.
Typisk i lange uden kunstig inseminering.
Livscyklus:
Bovin tritrichomonose overføres venerisk og smitter gennem frossen sæd af inficerede tyre. Primær formering i værts kønsorganv ed simpel tvedeling udne cyklisk udvikling og cystedannelse. Primært orofæakl smitte i katte.
Patogenese:
Parasitten koloniseres i epitel i vagina/uterus efter infektion via venerisk smitte. Trigger apoptose i epitel og tidlig abort i kvægets 1 trimester. Spredes efter et par uger til uterus og cervix. Man ser sjældent aborten og koen registreres bare som omløber! - heldigvis erhvervet immunitet. Tyre inficeres subklinisk, i preputium, testikler, bitesikler og sædblære.
Felin T. foetus lokaliseres i tyktarmen og forårsager diarre, særligt i katterier. Ukendt transmission.
1.2.3 Trichomonas gallinae
Fugl, Gul knop,luftvejsepitel,svælg,gule difteroide belægninger, kvæles, lunger, hjerte. Simpel tvedeling uden cyklisk udvikling.
Vært: duer, kalkuner, høns. Lokalisation fra mundhule til kro.
Udbredt globalt.
Epidemiologi:
Fuglende inficeres af moder ved fodning, delende foderbræt, vandtrug.Den opformeres ved simpel tvedeling uden cyklisk udvikling.
Patogenese:
Gul-knop i unge duer. 80-90% er subklinisk inficerde. Gul knop er små afgrænsede gule pletter i mund/svælg der udvikles til hurtige gule difteroide belægninger der standser lufttilførsel så fuglen kvæles. Infektion spredes til lunger, hjerte og luftsække.
1.2.4 Histomonas meleagridis
kalkun/høns,cecum,lever. Blindtarmsorm (heterakis gallinarum, transovarial) overføre histomonas. Meleagridis = blackhead i kalkuner, netrotiserende betædnelse i cecum og lever. Sortfarves ved cyanose og forstørret lever.
.
.
Morfologi: 4 anteriore flageller, mangler axostyle og membran, den kan udgøres aktive amøboide bevægelser. Pleiomorfe uden cyster.
Vært: kalkuner oa. hønsefugle, lokalisation: cecum og lever.
Transmission og livscyklus: største transmission med æg af blindtarmsormen Heterakis gallinarum da H. meleagridis i blidntarmne invadere ormens ovarier og dens æg inficeres. Regnormen kan derfor overføre både Heterakis og Histomonas og er foremntlig jordresevoir for bege infektioner.
Høsnog kyllinger er primære resevoir for inkfeiton af kalkuner.
H. Meleagridis fremkalder blackhead i kalkuner via nekrotiserende betændelse i cecum og lever. I gnotobiotika skalkuer kan meleagiris ikke fremkaldes sygdom- måske pga samlspil ml meleagrisis, og e. coli samt clostridium perfringes.
Patogenese: Blackhead i kalkuner da hoved og kam sortfarves pga cyanose ifbm. at leveren forstørres pga en nekrotisenrende betændelse. Høns er mindre modtagelige. Typisk nekrotiserende betændelse i cecum/lever.
Overføres med indvoldsormen Heterakis gallinarum (æg - 2 år). Den ligger isg i ormens æg og indeholder ingektion.
Epidemiologi: Stigende infektionstal pga økologisk produktion da man ikke behandler for orm hvilket giver bedreoverførsel af parasitter.
Familien Trypanosomatidae
trypanosoma og leishmania.
Karakteristisk lang flagel med memran bundet og basallegme og kinetoblast ved basis.
Vektorbåren (%euiperdum) og har stor betydning i troper i kvæg.
4 generelle flagellattyper:
Promastigot (flagel, kinetoblast, nucleus)
Epimastigot (flagellen og kinetoblast er mere midtpå, nucleus)
Trypomastigot (Flagel der rækker ned til apex, nucleus, kinetoblast)
Amastigot, 2-3um (leishmania)
TRANSMISSION AF TRYPANOSOMATIDAE:
makrofag fagocytere promastigot, promastigot transformeres i i makrofag til amastigot og multiplicere. Cellen ruptere og frigive amaticoeter der føres til andre makrofager og til huden hvor den optages med blodmåltid af myg. I myggens GIT opformeres amastigoter til promastigoter som kan deles og migrere til proboscis (kæbe) og sandfluen kan inficeret promastigoter som inficeres på ny.
1.2.5 Leishmania donovani infantum
.
.
sandflue (phlebotomus). Zoonose, hund, forvoksede kløer. Human generaliseret fatal infektion = afliver hund. LAv mortalitet i hund, hårtabsbrille, eksem, feber, kakesi.
amastigot(mygtarm), promastigot(blod).
sandflue (phlebotomus). Zoonose, hund, forvoksede kløer. Human generaliseret fatal infektion = afliver hund. LAv mortalitet i hund, hårtabsbrille, eksem, feber, kakesi.
amastigot(mygtarm), promastigot(blod).
.
.
Leishmania slægt forekommer kun i to morfologiske former 1) amastigot og prromatigot i GIT. Endemisk i DK.
Transmission via Phlebotomus/sandflue.
Leishmania donovani infantum i hunde. Mellemøsten. Importerede tilfælde i dk.
ZOONOSe, hunden er primært hovedresevoir i dk, forvoksede kløer.
Leishmania donovani(infantum forårsger human generaliseret fatal infektion (visceral leishmaniasis) og KRÆVER AFLIVNING AF HUND. Lav mortalitet i hunde, men typisk hårtab-briller, eksem, feber og kakesi.
1.2.6 Trypanosoma
Flagelet der parasitere i blod, lymfe og væv.CHAGAS og NAGANA. Trypanosomose forekommer akut sygdom, der ofte medfører værtsdød + kronisk form af gradvist afmagring, apati, og død ved invasion af nervesystemet.
Overrække: Protozoer, flagellater
Underrække: Mastigophora
Orden: Trypanosomatida
Familie: Trypanosomatidae
Slægt: Trypanosoma
Art: ….
Flagelet der parasitere i blod, lymfe og væv imodsætning til familerne Diplomonadida go Trichomonadida der parasitere i hulrorganer.
Forekomst og betydning: Arter af slægten Trypanosoma forekommer i næsten alle hvirveldyr hvor de parasitere i blod- og vævsvæske. Mange arter er nonpatogene mens andre er svært patogene og giver sovesyge og nagana, særligt udbredt i afrika og mellem og sydamerika.
Trypanosomose forekommer akut sygdom, der ofte medfører værtsdød + kronisk form af gradvist afmagring, apati, og død ved invasion af nervesystemet.
Immunologi: variable overfladeantigener (20+) så parasitten undgår værts immunrespons så trypanosoma infektioner kan være kroniske og langvarige. Derfor svært at behandle med vacciner!
Typanosoma spp. opdeles i Stercoraria (art) og Salivaria (art). Stercoraria (35-100 μm): multiplikation i vektors bagtarm og smitter med fæces. Salivaria (9-30 μm): udvikles i vektors midttarm og smitter via vektors spyt.
Værter: fleste vertebrater. Lokalisering: blod og vævsvæsker
Diagnostik: dråbepræp, blodudstrygning + Giemsa-farvning, PCR
1.2.6.1 Stercoraria
.
.
vektor, trypomastigot, bagtarm, epitmastigot, fæces, sår, gnubber, makrofag, amastigot, blod, trypomastigot, myokardie og CNS = hjerteinsufficiens = CHAGAS
1.2.6.1 Stercoraria 🙂
Stercoraia art inkluderer:
T. cruzi - bedbugs - all
T. Theilei - klæger i kvæg
T. melophagium - fåretage - får
1.2.6.1a) T. Cruzi
Human, hund, kat.
Trypanosoma cruzi (stercoraria). CHAGAS.
Trypanoma smitter i mellem- og sydamerika via vektorer som blodsugende tæger og bedbugs (chimex) der bider, lægger æg og fæces i sår.
Under blodoptagelse optages trypanosomer i epimastigot form og de opformeres i tægens bagtarm og passere ud med fæces. Infektion ved indgnidnign af infektive tægefæces i sår/slimhinde.
I værten multiplicerer Cruzi sig i i ansigtet = hævelse (CHAGOMA) og efter noget tid spredes parasitten til myokardie = hjerteinsufficiens (CHAGAS), og CNS (lammelser), mogaesophagus, fordøjelsesforstyrrelser, nedsat hjerteledning og død.
