4.3 Insecta - Insekter: Flashcards
Insecta opbygning
Under-række: Hexapoda
Klasse: Entognatham, primært vingeløse direkte udvikling
Klasse: Insecta, med vinger (undtagen Thysanura = Sølvkræ)
Ydre skelet (kutikula og kitin), segmenteret krop, parrede leddelte lemmer, avancerede sanseorganer, åbnet karsystem (hæmocøl). Gælder hele rækken af insekter.
OBS. nogle 6 benede hexopoda har ingen vinger og hører ikke til insekterne. De har entognatøse munddele mens insekter har ectognanøse munddele.
Paleoptra og neoptera inddeles efter vingernes placering på kroppen af insektet.
Insekters ydre morfologi:
Kroppen er segmenteret men delt i tre regioner; 3 delt krop af Hoved - bryst (3 led) og bagkrop (9-11 led). Brystled med ben ventralt og vinger dorsalt (forreste brystled mangler vinger). Vinger er på mellemste og bagerste brystsegment (der er forvinge og bagvinge alt efter hvilket segment de er tilhæftet.
Dækvinger og flyvevinger
Dækvinger er altid forvinger: beskytter flyvevingerne =bagvinger.
Kraftigt sklerotiserende dækvinger findes hos: Biller (Orden: Coleoptera), i biller er altid udviklet for og dækvinger. Flyvevinger under forvinger (dækvinger).
Læderagtige dækvinger findes hos: forvinger er udviklet til beskyttende dækvinger som beskytter kroppen.
Kakerlakker (Orden: Blattodea)
Retvinger (Orden: Orthoptera)
Tæger (Orden: Hemiptera, underorden: Heteroptera)
Flyvende insekter:
Guldsmede.
Sommerfugle: har både udvilede for og bagvinger. VInger er dækket af kutikulæe skæl med farvenuancer og ikke membranøse vinger som guldsmeden.
👍Opbygning af munddele
Hovedet udgøres af hovedkapsel, hvorpå der lateralt er sammensatte øjne el. findes pandeøjne (ocelli). Mellem eller foran sammensatte øjne er leddelte antenner (følehorn) af varierende form. Følehornene kan være behårede og have børster. De er foryent med saneorganer/kemoreceptorer til lugtesans, følesans, fugtighed- og høresans.
Mundeles opbygning er vigtig for insekterines funktion som vektorer:
* Labrum (overlæben) sidder fasthængslet nederst på hovedkapslens forside som en uparret plade. På undersiden af labrums findes et uparret vedhæng (epipharynx). Labrum danner mundens begrænsning fortil og leder føden til parrede forkæber (mandibler).
* Distalt har mandiblerne stærkt sklerotiserede hårde kanter, ved basis ses tygge- og knuseflader.
* Bag mandiblerne er parrede midtkæber (maxiller) med el. uden leddelte købepalper (maxillær palper). Midtkæberne fastholder og føler føde mens palper har sensorisk funktion.
* Labium (underlæben) danner mundens afgrænsning bagtil. Normalt findes et par labialpalper med sensorisk funktion.
* Hypopharynx er ved basis af labium og er et mediant tungeformet vedhæng (spytklingen) hvor åbnign af spytkirtlerne er.
Stikkende sugende munddele:
Grundplan er samme; mandibler, maciller, hypopharynx, labrum, og labium omsluttet af en skede i varierende antal (2-6) bevæges op og ned og gennemborer væv. Når stiletterne er trængt igennem, afgives smut med antikoagulerende stoffer. Bagkæberne er dannet til en snabel, der indeholder stiletformede mandibler og maxiller som sammenkobles til en enhed. Typisk i blodsugende tæger.
I Lus (anopleura) danner labrum en udkrængelig snabel besat med kutikulærer tænder som forankres i huden. To stiletter dannet af hypopharynx og labium stødes ind i væv.
I stikmyg danner labium en langstrakt skede om 6 lange tynde stiletter (maxiller, mandibler, hypopharynx og labrum). Efterhånden trænger stiletterne dybere ned i væv og skeden bøjes bagud som en albue. Blod optages direkte fra blodkar (kapillær sugere) og ledes til fødekanal.
I stikfluer (stomoxydinae) danner labium en bajonetformet stiksnagel og distalt sidder et par sugelapper (labeller) med raspetænder. Snablen føres ind i værtens væv med kraftig sstød. To stiletter (labrum-epipharynx oh hypopharynx) trænger ind i såret og danner et sugerør. Stikfluter er blodpølsugere og optager blod fra blodpøl efter bid.
I lopper (siphonaptera) dannes stik apparatet af 3 stiletter. Der frembringes et sår hvorfra blodet opsuges med et sugerør.
Skærende-sugende munddele:
Disse findes i Kvægmyg (simuliidae) og klæger (tabanidae). Mandibler og maxiller er udformet som langstrakte og sabelligende klinger som gennembryder værtens væv.
Labium danner en skede om disse og afsluttes distalt med to store labeller. Hypopharynx go labrum/epipharynx er lancetformede. Mandibel bevæges som saks gennem værtens væv og maxiller føres ind og ud. Blod opsuges via labeller (blodpølsugere).
Sugende munddele: Findes i højerstående fluer (stuefluen Musca domestica).
Labium udgør hovedpart af fremtrædende snabel der ender i to store labeller. mandibelr go maxiller er gået tabt. Under fouragering sænkes muskuløse snabel og ved hårrørsvirkning suges flydende/opløste el. partikulære fødeelementer op gennem rendeformede fordybninger (pseudetracheer) og transformeres til mundåbning ml. to labeller og til fødekanal.
Omkring mundåbning er præstomaltænder, tandformede fremspring, der rasper føden efter, at den er blødgjort at spyt.
🙂Sanseorganer
Insekter har et par antenner. Mider og flåter har ingen antenner. Sanseorganer er vigtige til identifikation. Generelt udstyret med kemoreceptorer.
Antenner: kemoreceptorer mellem øjnene.
Oceller: lysfølsomme organer omrking øjenene.
Kompleksøjne: billeddannende mange komplekse billeder. Kompelksøjen er sammentsæt af mange ommatider (enkeltøjne) og kan se i mange retninger.
Palper: beføle underlag (kemoreceptorer). Palper er udsytret med kemorepceoter og kan føle underlaget. Der er macillarpalper og labial palper. De har også kemoreceptorer på fødder så fluer kan smage med fødderne.
På hovedet er mundåbning med parrede lemmer. Fluer ”smager” med fødderne
🙂Respirationsorganer
Insekters respirationsorganer:
Kun for insekter af arthropoder er udviklet til at optage ilt fra luften anderledes end pattedyr. De har system der kaldes Trache-systemet, et rørsystem der forgrenes ud i kroppen. Spirakler åbninger som kan optage ilt. Ilt afsættes ude i væv i tracheoler med væske hvor ilt kan diffunderer over i væske. Ilt bringes direkte ud i vævene og optages ikke først af moelkyle go afsættes senere som pattedyr gør.
Afstivet indvendigt at spiral af kutikula der af invagineret og forgrenet i kroppen. Når insektet skifter kutikal skifter den også beklædning af tracheerne.
🙂Blodcirkulation
Cirkulation: åbnet karsysteme da organer er badet i langsomt bevægende blod. Gælder alle atrhropoder.
Hæmocøl med blodvæske (hæmolymfe). Transporterer næring, hormoner og stofskifteprodukter men ikke ilt.
Pga åbninger i siderne kan dyret afslappe og væske trækker ud i væv oig ved kontrkation føres hømocøl med ‘hjerterne’ til hovedet.
🙂Tarmkanal
Tarmkanal: mundåbnign, gat og tarmkanal.
Tarmen opdeles i tre regioner; fortarm, midttarm og bagtarm.
Fortarm med udposninger der kan opbevare føde. Forabejdning.
Midt Tarm: næringsoptagelse. Blindtarm i overgang fra for til bagtarm. KAldes blindtarmen med enzymer til nedbrydnign af mad.
Malpighiske rør i overgang til bagtarm. eksterer primært salte og urinsyre der ikke behøver opløses i vand og de kan komem af med affaldprodukter uden at skulle bruge vand og de er meget vandøkonomiske og kan leve i ørkenr og andre steder.
BAgtarm: kutikula beklædt, vandoptagelse
Ekskretion: Malpighiske rør
*Blinde rør udmunder i tarmkanal mellem midttarm og bagtarm
*Sekretion, ikke filtration
*Rektal-kirtler resorberer vand og salte
*N-affald som urinsyre
*Meget vandøkonomis
🙂Typer af livscyklus
- Direkte udvikling = ungdomsstadierne ligner helt det voksne stadium, de er blot mindre
Hemimetabol udvikling: Ufuldstændig forvandling. Ungdomstadiernes nymfer ligner delvis voksne. Kun sidste nymfestadie har vinger og brystsegmenter. Lever af samme føde da de har samme habitet og munddele som det voksne stadie. - Holometabol udvikling: Fuldstændig forvandling (metamorfe). Ungdomsstadier er larver. Æg, larver (larvestadie ligner ikke voksne og lever mest af anden føde en voksenstadie, pubbe, (chrysalis), butterfly emerging from chrysalis - adult butterfly
Kutikula er tynd i larverne. På et tidspunkt i sidste larvestaide opsøger den område ofte skjult og vil skifte kutikula go overgå til puppestadie. Larven kan spindene coccon/hinde omkring puppen. Ud af puppen kommer det voksne stadie (imago kaldes det).
🙂a) Phtiraptera (lus) generella karakteristika
Ordenen Phtiraptera (lus) er vingeløse insekter der lever af stationære ektoparasiter på hud, pels, fjerdragt af varmblodede dyr. Nogle lever af blod mens andre æder depris på hudoverfladen. Alle tadier af lus er dorsoventralt affladede.
Livscyklus: hunnen danner i sin livscyklus (1 mdr) 2-300 æg, aflange med operculum. Luseæg cementeres fast på hårstrå. Livscyklus er Hemometabol. udvikling fra æg til voksen varer 2-3 uger.
Epidemiologi: hverken larver, de tre nymfestadier el. voksne kan overleve væk fra værten mere end 2 dage. Lus er blinde og har primitive øjne (fotosentisitve pletter). Ben afsluttes med kløer.
Lus fra pattedyr (1 klo) lus fra fugl (2 kløer).
To underordner; Anopleura (sugelus/egenlige lus) og Mallophaga (bidende lus/fjer- og pelslus).
Sugelus: aflangt tilspidset hoved. Smallere end thorax. kraftige ben i forkroppen. Store klør.
Bidelus: Hovedet er bredere end thorax. Ofte mere afrundet. Benene er ikke så robuste som sugelus, små klør.
🙂b) Siphonaptera (lopper) - loppers udvikling i miljø
Voksne lopper er små 1,5-4mm lange, mørkebrune vingeløse insekter med laterolateralt affladede kroppe med skinnede overflade. DE har tre kraftige venpar, 3 benpar er længere end de andre. Øjnene, når de er tilstede, er mørke fotosensitive pletter og antenner er korte og kølleformede.
Lopper har stiksugende munddele. På hovedet og brystled findes tornkamme (ctendidier) af kraftige bagudrettede kitintorne - vigtig for artsbestemmelse.
Diagnostik:symptomer er kronisk intens kløe undersøges dyret for lopper ved inspektion af hårbunden. Særligt hoved, hals, ryg og haleroden. Ved negativt resutlat kigger man istedet efter loppelort.
Loppeinfektion: Forekomst (mono/hetero) & specificitet
Ikke altid værtsspecifikke (mange arter er opportunister): En sulten loppe vil prøve at få et blodmåltid uanset kilde, men forplantningsevnen vil ofte være negativt påvirket, hvis der ikke er tale om den “rigtige vært”.
LOPPER: Patogen betydning
* Irritationsmoment – urolige dyr
* Ødematøs rødlig kløende knude
* Allergi/allergisk dermatitis pga. allergener i loppespyt (bagpart, bug og inderlår) – forværring gennem værtens kløen eller hyppig pelspleje
* Ctenocephalides spp. mellemværter for Dipylidium caninum hos hund og kat* Humant: vektorer for pest, tualæmi m.v.
🙂Morfologiske (funktionelle) forskelle mellem bide-/pelslus og sugelus
Underordenen Anoplura (sugelus) findes kun i pattedyr, særligt hovdyr og gnavere. 2-6 mm lange. Hovedet er smalt og spidst og ender i en mundåbngin hvor stikkende-sugende munddeles stiletter skydes frem under blodoptagelse (kapillæresugere). Husdyrnees sugelos mangler øjne. Deres antenner er korte trådfoemrede og stikerk lateralt ud på hver side af hovedet. De tre brystled er smeltet sammen til brystdelen der er breder end hovedet. De har stærke ben med store gribekløer. Tre almindeligt forekommende slægter af sugelus: Haematopinus, Linognathus og Solenopotes.
Underordenen Mallophaga (bidelus/pels/fjerlus) er generelt mindre sugelus op til 3mm. De har stort hoved afrundet fortil og bredere end brystet. Antennerne er trådformede og rager ud for hovedets laterale kant. Munddele er bidende. Brystet er kroppens mindste parti. Benen og gribekløer er spinkle. Bidelus lever af kitinholdigt mateirale som håraffald, skæl og epidermis.
🙂4.4.1 Haematopinus
Vært: kvæg, svin, hest
Identifikation: største lusearter op til 6mm. gule/gråbrune. Hovedet er smallere end brystdelen og dfe har lange følehorn. Tre benpar med kraftige gribekløer. Bagkrop af bred og mærkebrune kitinfortykkelser lateralt på hver abdominalsemgent danner tilsammen to mørke striber.
