0. Parasitters systematik og taksonomi Flashcards
Overblik over dyreriget og den zoologiske systematik
Syv obligatoriske niveauer for en organisme: Rige, række, klasse, orden, familie, slægt, art.
Over- og underopdeling af taxa: Underrække, overklasse, overfamilie etc.
Eksempel: Stuefluen, Musca domestica
Rige: animalia, Række: Arhtropoda, Klasse: insecta, Orden: Diptera, Familie: Muscidae, Slægt: Musca, Art: M. Domestica
Den mindste taksonomiske rang er art (dog evt. underart). Eksempel på en art: Svinets spolorm, Ascaris suum
Anvendelse af det zoologiske taksonomiske system
Artsnavn er to-leddet (binominal) ➢består af slægtsnavn og arts-epitet, altid kursiv!
Kendt art: Ascaris suum
Ukendt art, men kendt slægt: Ascaris sp. (sp. for species)
Flere ukendte arter i samme slægt: Ascaris spp. (spp. flere arter i slægten)
Højere taksonomiske rang (eng. rank) med stort begyndelsesbogstav (kun arts-epitet begynder m.lille bogstav.
Generelle endelser: Række, klasse og orden: forskellige endelser
Overfamilie: -oidea
Famile: -idae (eks. ascaridae, spoleormsfamilien)
Underfamilie: -inae.
Invertebraters livscyklus og symbiotiske/parasitiske livsformer
Livscyklus fra befrugtet æg til reproduktivt individ. Vigtigt for forebyggelse.
Livscyklus: Æg → Juvenil → voksen → Æg
Hvilke udviklingsstadier? Hvor lever stadierne? Hvordan ernærer de sig? Hvilke stadier er spredningsstadier? Hvilke stadier er infektive?
Livsformer og levesteder: Livsformer betyder noget, da forskellige stadier af parasitten kan være fritlevende eller sammen med værterne. Først ude i miljøet spredes de til nye værter.
1) Fritlevende: på land eller i vandigt miljø
Egenbevægelse / passiv spredning
Abiotiske faktorer: Temperatur / fugtighed / pH / UV-stråling
Overleve ugunstige vilkår (hvilestadie/resistent stadie)
2) Symbiose (samliv - mellem partnere)
Mere påvirkning af biotiske faktorer – specialiseringer og tilpasninger
Liv inde i vært som gæst, uafhængig af ydre miljø. Afhængig af værtens tilstedeværelse. Afstemme sin livscyklus og fysiologi med værten. Værten udnyttes til føde, opformering og spredning.
a) Mutualisme: gensidig fordel ml gæst og vært der lever tæt sammen
b) Kommensalisme: Gæst får fordel men værten mærker intet - glidende overgang til at denne interaktion er negativ for værten. Først når effekten på værten er påvirket negativt, er der tale om parasitisme.
c) Parasitisme: har gæsten en negativ påvirkning på værten men benefits selv af symbiosen.
Værtsdefinitioner og begrebet værtsspecificitet
Symbiose (sameksistens): Mutualisme, kommensalisme, Parasitisme: dyriske organismer af invertebrattypen der lever som snyltere i el. på andre dyr og dermed forholdet en el. anden form for skade på værten.
75% af alle arter er parasitter. Ofte er tusindårig co-adaption som regel LAV patogenicitet. Evolutionært nyere værts parasit relationer: ofte mere patogene.
1) Slutvært (hovedvært; primærvært; final or definitive host) hvor parasitten bliver kønsmoden og kønnet opformering finder sted. snævert/bredt spektrum. Når orm er i mavetarmkanal i løbe på kvæg er kvæg slut/hovedvært.
2) Mellemvært (intermediate host), vertebrat med hel/delvis præparasitisk udvikling (juvenile stadier), sikrer overførsel mellem to slutværter. Typisk er mellemværten hvor der foregår udvikling af parasitten men ikke kønnet opformering.
3) Vektor: invertebrat, oftest arthropod(fluer, myg, flåt), som mellemvært. Evt. snegl.
4) Reservoirværter: eks. vilde dyr i naturen, der kan være slutværter og vedligeholde infektionen uden husdyr (også mellem dyr og homo).
UDEN VIDEREUDVIKLING:
5) Transportvært: midlertidig transport af præparasitiske stadier; afgives til miljø eller slutvært uden videreudvikling (mekanisk).
6) Paratenisk vært: slags transportvært: huser præparasitiske stadier uden at disse udvikles, afgives når paratenisk vært ædes af slutvært, eks. fugle med L3 af Aelurostrongylus eller mus med L3 af Toxocara cati.
7) Endoparasitter: inde i vært, i kredsløbet el. i marvetarmkanalen. Eks tropisk hjerteorm Dirofilaria immitis hos hund. I muskler kan der ses Trikiner på svin. Trikiner er zoonose, bange for svinekød. I Mavetarmkanalen er løbeorm hos drøvtyggere.
Værtsspecifitet: forskellige værtsspektrum
- Snævert værtsspekrtrum: værtspecifikke parasitter. Eksposition medfører ingen/ufuldstændig etablering. Eksempel: coccidier eks. Eimeria spp., Toxoplasma (slutvært), Taenia solium
- Bredt værtsspekrtrum: Flere nærtbeslægtede værtsdyr har samme parasit. Eksempel: fransk hjerteormv (Angiostrongylus vasorum) hos hund og ræv,Trichostrongylus axei hos drøvtytggere (+ hest + svin + homo)
- Meget bredt værtsspekrtrum: Mange eller samtlige pattedyr: Eksempel: trikiner, leverikten (Fasciola spp.), Toxoplasma (kun mellemværter),
- Zoonotiske parasitter: kan overføres mellem dyr og mennesker:
Zoonotiske parasitter: kan overføres mellem dyr og mennesker:
Obligatorisk eller akcidentelle zoonoser
Ofte forskellige stadier i dyr (vertebrater) /homo
Homo slutvært eller mellemvært, eksempler:
oksetintebændelormen (homo som obligatorisk slutvært)
trikiner, svinetintebændelormen (homo både slut- og mellemvært)
Zoonoser. Svinetintebændelormen Taenia Solium er obligatorisk zoonotisk. Kun mennesker og svin - ingen praktisk betydning af reservoir værter.
Forstå forskellige former for livscyklus og optagelse af parasitter i værten
Direkte livscyklus:
Parasit Livscyklus uden mellemvært. Parasitten skyder elementer ud af slutvært kommer ud i eksternt miljø med abiotiske faktorer der påvirker udvikling og overlevelse af parasitten.
Faktorer som Iltspædning, fugtighed, vand, temperatur, vektorer, transmisison etc
Eksempel. orm hos svin komemr ud med gødning o gi den gødnign ligge ræggestadier af knudeorm og de klækker bliver til ny larve og kommer ind i en ny gris. Mere fæces - æg - larve der ikke klækker og kommer indi ny gris. Ingen mellemvært.
-
-
Indirekte livscyklus:
Med mellemværter. Slutvært med køsnmodent stadie af parasit, transmission til mellemvært som snegl og her sker udvikling og enten udskilnign af parasit til andre mellemværter - eks hunde kan spise snegle og parasitten kommer ind med sneglen til en ny hund. Snegl, snegl og fisk, eller snegl og insekt.
Eksempel: Ko/kalv i lever kan have den lille lever-igte orm der udskiler æg med gødning. optages af snegle der æder gødning og udvikling inde i snegl. Kommer ud af snegl via slim og slimboller optages af den røde skovmyre og inde i den udvikles den fra et stadie til et andet og de sætter sig i gangier der styre kæberne så når myren kravler op åp græsset fryser kæberne fast og så sidder myren fast så græsset spises af koen/hjort i de tidlige morgentimer. Tetanisk krampe.
Naturlig el. medfødt resistens:
Kompatibilitet ml værtsarter (værtsspektrum) el. mellem racer. Kan være adfærdsbetinget. Aldersbetinget resistens: øget resistens med stigende alder ved 1 gangs eksponering. Sjældent ses omvendt aldersbetinget resistens.
Immunitet mod parasit
Immunitet:
Ofte kraftigt innate respons. Erhvervet immunitet: cellulære/humorale kan påvirke parasittens etablering, opformering (æggeproduktion) og overlevelse i værten.
Parasittens undvigelsesmanøvre - evasion:
Parasittens fødeoptagelse
Parasit Aktiviteter:
Fødeoptagelse: hæmatofage parasitter.
Nematoder: Haemonchus, triodontophorus, ancylostoma, bunostonum, Dirofilaria
Trematoder: Fasciola (leverikte)
Arhtropoder: ixodes (flåt)
Skabmider på huden; Pseoroptes Ovis el. ondartet foregalskab. Dermatitis, uldtab, voldsom kløe og automutilation. Mider udsende sekretoriske stoffer der forårsager inflammation og udsvedninger som de kan leve af.
Parasit Migration og etablering:
Ekskretion/sekretion:
Migration og etablering:
Ekskretion/sekretion: Eksempelr på overfladeiske parastiter der ikke giver tarmskade men giver transmisison over cellememrban bliver ændret ift camp så dyret får kraftig diarre. Cryptosporidium spp. placeret helt overfladisk i tarmepitelceller påvirker væskebalancen og giver diarre. Giardia intestinalis placeret ekstracellulært på tarmepitelceller påvirker væskebalance og forårsager diarre.
Værtsreaktioner: patologi/immunologi
Ofte lav patogenitet men mange undtagelser.
Skadelig effekt af parasitoser: ofte afhængig af infektionsdosis:
Klinisk: akutte/kroniske symptomer: død, anoreksi, afmagring, hoste, diarre, anæmi, ødemer, ikterus, hudforandringer, abort
Subklinisk: Nedsat produktion (mængde/kvalitet), tilvækst, frugtbarhed, aktivitet ,arbejdsevne, kødproduktion, uld, mælk
Optagelse i værten:
Peroral: i foder, paratenisk vært, i vektor
Perkutan: aktiv penetration, eks. hageorm, trådorm
Transkutan inokulation med vektor: eks. protozoer eller filarier ved stik eller bid
Transplacental (pre-natal; kongenital): akut eller vedvarende parasitæmi; reaktivering af hvilestadier stadier evt. nødvendig (vertikal smitte)
Kolostral/laktogen (post-natal): oftest reaktivering af hvilestadier, eks. hundens eller kattens spolorm (vertikal smitte)