Vridtraume Flashcards
En 16-årig dreng har under boldspil forvredet sin højre fod. Klager nu også smerter sv.t. laterale malleoll. Da du ser og undersøger patienten, opfylder han ikke kravene til Ottawa ankle rules, idet der ikke palperes ossøs ømhed på ovennævnte steder og han kan faktisk godt støtte vægtbærende på foden.
Du finder palpationsømhed sv.t. det anteriore talofibulare ligament. Behandlersygeplejersken har dog sendt patienten til røntgen og du får disse billeder.
Beskriv hvad du ser.
Der ses normal røntgenbillede uden fraktur, afrivninger, luksationer eller lignende.
Hvad er behandlingen?
Da der ikke er mistanke om fraktur, undersøges for normal stabilitet i fodleddet ved at teste løshed af ligamenterne med sideløshed og skuffeløshed.
Er der ingen tegn herpå, er der tale om forstuvning eller distortion.
Behandlingen heraf er POLICE:
* P: Protection, dvs. aflastning af foden, ikke nødvendighed med krykker. Evt. bandage.
* OL: Optimal Loading, dvs. anklen skal belastes til et niveau, uden at vævet skades yderligere
* I: Ice, afkøling med ispose over hævelsen i 20 minutter ad gangen. Afkølingen har effekt på hævelsen, hvis det gøres i de første 48 timer efter skaden er sket.
* C: Compression, hvor der anlægges støttebind til at modvirke ansamling. Støttebindet skal af om natten.
* E: Elevation, hvor foden eleveres til over hjerteniveau for at sikre godt tilbageløb af veneblod og lymfe og hindre stase.
Tidlig mobilisering er vigtig, for at sikre fiberorienteringen i arvævet bliver normalt forløbende. Efter 6 ugers tid, vil ligamentvævet være tilstrækkeligt solidt helt.
I den mellemliggende tid, vil det være anbefalelsesværdigt at afstå fra højrisikoaktiviteter pga. risiko for ny forvridning.