Løshed i knæet Flashcards
En yngre mand indbringes til skadestuen, efter at han ved fodbold har modtaget en tackling mod lateralsiden af knæet. Efterfølgende smerter i knæet.
Hvad vil man umiddelbart mistænke af skade ud fra traumemekanismen.
Ved en tackling fra knæets lateralside belastes knæet med et stort valgustraume, som vil føre til traume mod det mediale kollaterale ligament.
Hvordan udføres test for kollateral løshed?
Bør udføres initialt med let fleksion i knæet, 20-30 grader, hvor der testes for valgus- og varus-løshed.
Man bør ligeledes teste knæet strakt, idet løshed her vil indikere svær skade - hyppigst multiligamentskade med involverering af cruciate ligamenter.
Ved undersøgelse af knæet finder du let til moderat løshed medialt, men et tydeligt ligamentært stop. Ingen løshed ved strakt knæ.
Hvordan gradueres løsheden ved kollaterale ligamentskader i knæet?
Grad 1-løshed: Ømhed ved palpation og valgus-/varustestning, men ingen erkendelig løshed.
Grad 2-løshed: Let til moderat løshed, men ingen ligamentært endepunkt.
Grad 3-løshed: Svær løshed, hvor der ikke findes noget sikkert ligamentært endepunkt. Der vil ligeledes hyppigt være løshed på strakt knæ tydende på ligamentskade.
Hvordan skal denne patient behandles?
Isolerede kolleterale ligamentskader i knæet behandles konservativt.
I dette tilfælde er der tale om en grad 2-løshed, og det vil være indiceret med en hængselbandage, der bidrager med ekstern sidestabilitet, i 6 uger.