Urinveje Flashcards

1
Q

Hvad er årsagen til akut nyresvigt?

A
  • Toxiner:
    • Aminoglykosider
    • Myoglobin
      • Produceret af hesten selv, ved nedbrydning af muskelceller. Kan blokere nyren og føre til
        renal failure.
    • Hæmoglobin
    • NSAID
    • Kolloider?
      • Ved man kun fra menneske studier, ikke noget om heste studier.
  • Vasomotorisk nefropati: hypoperfusion / iskæmi
    (Normalt er der høj perfusion, for ellers kan der ikke produceres urin. Også et højt metabolisk aktivt organ, så skal bruge meget ilt.)
    • hæmoragisk shock
    • Septisk shock
  • Immune mediated - glomerulopathy
    • Sjælden
    • Purpura hemorrhagica
  • (Purpura hemorrhagica skyldes en vaskulitis (betændelse i blodkarrene), som skyldes en uhensigtsmæssig reaktion af kroppens immunsystem. Traditionelt er tilfælde af purpura hemorrhagica forbundet med tidligere anfald af kværke. I modsætning kværke, purpura er ikke infektiøst; heste kan ikke fange purpura fra andre heste.*)
  • Pyelonephritis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Kliniske symptomer ved akut nyresvigt?

A
  • Depression
  • Anoreksi
  • Polyuri/oligouri/anuri
  • Ved rektal palpation kan en forstørret nyre mærkes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan diagnosticeres akut nyresvigt?

A
  • Anamnese
  • Kliniske symptomer
  • Blod analyse
    • Kreatinin
    • Urea
    • Elektrolytter: hypo Na, hypo Cl, hypo Ca, hyper K (kalium udskilles ikke, men bliver i kroppen)
    • Syre-base-forstyrrelser: metabolisk acidose
  • Urin analyse
    • Lav vægtfylde (urinen bliver ikke koncentreret mere, fordi nyren ikke kan. )
    • Hæmaturi
    • Urinary GGT stigning (enzym i tubulært epithel)
    • Glykosuri
    • proteinuri
    • Casts
  • Renal undersøgelse:
    • Størrelse? er den hævet?
    • Perirenalt ødem
    • Tab at den corticomedullære linje (linjen mellem medulla og cortex forsvinder ved akut nyresvigt, dvs. at det hele ser ens ud)
    • Dilatation bækken?
  • Biopsi fra nyrene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er behandling af akut nyresvigt?

A

Behandlingen skal igangsættes hurtigt og afhænger af om hesten udviser polyuri eller oliguri. Dog baserer begge behandlinger sig primært på væsketerapi, for at erstatte den tabte mængde væske, korrigere for elektrolytforstyrrelse og syre-base-forskydelser.

  • Velovervejet IV væsketerapi
    • Vær forsigtig med væsketerapien, især i starten hvor vi ikke ved om den kan producere urin, ellers kan det give ødem og problemer.
  • Diuretika efter 24H væsker: furosemid
    (Kortikosteroider når immun medieret)
    • Skal have diuresen igang igen, hesten skal overvåges så vi ved hvordan den responderer på behandlingen.
  • Monitorering:
    • Kreatinin
    • Elektrolytter
    • Urinudskillelse
    • Blodtryk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er prognosen for akut nyresvigt?

A

Hesten kan komme sig!

  • Kan tage dage-uger-måneder
  • Dårlig når oligurisk efter tre dages væsker og diuretika

Prognosen for en hest med poluri er bedre end hvis der er oliguri. Hvis en hest med oliguri opnår et normalt creatininniveau vil prognosen være god. Er behandlingen stadig ikke succesfuld efter 72 timer står nyrerne ikke til at redde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er årsagerne til kronisk nyrersvigt?

A

Årsagen kan være væk, fordi det er en kronisk tilstand.

  • (Subklinisk) akut nyresvigt udvikler sig til kronisk nyresvigt
  • Neoplasi
  • Medfødte problemer (hypoplasi / dysplasi / polycystisk sygdom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de kliniske symptomer på kronisk akut nyresvigt?

A
  • Vægttab
  • Nedsat ydeevne
  • Ødem
  • PU / PD
  • Tandsten
  • GI sår (relateret til det høje niveau af urea i blodet.)
  • Uræmisk encephalopati: sjælden
  • Kan have akutte kliniske tegn!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan diagnosticeres kronisk nyresvigt?

A
  • Anamnese
  • Kliniske symptomer
  • Rektal undersøgelse
  • Blod analyse
    • Kreatinin & urea
    • Elektrolytter: cfr ARF, hyperCa
    • Syre-base-forstyrrelser
  • Urin analyse
    • Isosthenuria
  • Nyre biopsi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan behandles kronisk nyresvigt hos hest og ruminanter?

A

Støttende behandling!!

  • Tilstrækkelige væsker og elektrolytter
  • Regelmæssig overvågning kreatinin og elektrolytter
  • Lav Ca kost
  • Ernæringsmæssig støtte til at holde god huld
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er prognosen for kronisk nyresvigt?

A

Kort sigt: god til reserveret

Langsigtet: slet

Irreversibel og gradvist tab af GFR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er urininkontinens sekundært til?

A
  • urolithiasis
  • Medfødte abnormiteter
  • Trauma
  • Neoplasi
  • Neurologiske sygdomme
    • LMN: flaccid paralyse
    • UMN: spastisk paralyse
  • Cystitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er urolithiasis?

A

Dette er en hyppig set metabolisk tilstand hos ruminanter. Der kan her ske en traumatisering af urinvejene og kan medføre en obstruktion.

  • Calculi lokaliserer sig ofte i urethra, men kan også ses i blæren, ureter og nyrerne.

Tilstanden kan være isoleret eller endemisk, og relateres til diæten og miljøet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke komplikationer kan ses i forbindelse med urolithiasis?

A
  • Urethral perforation og ruptur
  • Urethral striktur
  • Blæreruptur
  • Hydroureter
  • Hydronefrosis
  • Nyre-ruptur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er epidemologien bag urolithiasis?

A
  • Køn
    • Rammer nærmest kun intakte eller kastrerede hanner
    • Rammer hyppigere ”steers” der er en tyr, der er kastreret inden den når sexuel modenhed – uretra bliver mindre, hvilket kan give problemer
  • Sæson - Sent efterår, tidlig vinter - Ses i perioder hvor der er
    • En nedsat mængde vand
    • En øget mængde Silica i græsset
    • Voksende populationer
  • Alder
    • Rammer hyppigere unge dyr, da de fodres intenst med koncentrater
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke 4 slags urinvejssten findes der?

A

Der findes 4 forskellige slags urinvejssten:

  • Phophor-urolithiasis
    • Ses ved fodring med fosforrigt foder
    • Fodring med lavt calcium
  • Silica urolithiasis
    • Noget gras indeholder mere silica end andre typer
  • Calcium Carbonat urolithiasis
    • Er runde og ”guld” i udseendet
    • Er ofte mutiple
    • Skyldes foder rigt på Ca og lavt i fosfor og Magnesium – samt med et højt oxalat indhold
    • Ses hyppigt hos små ruminanter, der fodres med en bestemt type hø (alfafa)
  • Calcium Oxalat urolithiasis
    • Krystaller af denne type findes i normal urin
    • Kan indgå i andre typer urolithiasis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er patofysiologien bag urolithiasis?

A

Patofysiologien er multifaktorel, og meget kompliceret. Følgende elementer spiller en rolle:

  • En høj koncentration af opløselige crystalloider kan gøre de bliver uopløselige og medføre en udfældning, hvis urinen mættes med disse crystalloider.
  • Dehydrering, fodring, miljøet og management
  • Opløseligheden af crystalloiderne kan påvirkes af pH – pH er altså vigtig!
    • Struvitter = Magnesium og ammonium-fosfat er mindre opløselige i alkalisk urin
    • Calcium Oxalat påvirkes ikke af pH
    • Silica påvirkes af syr pH til en nedsat dannelse
  • Vitmin A mangel

Primær urinvejsinfektion er sjældent årsag til urolithiasis. Der kan dog forekomme debris, der kan medvirke til formationen.

17
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved urolithiasis, akut urethral obstruktion?

A

For at kunne undersøgelse:

  • Sedation men undgå alpha 2-agonister (er diuretiske, ikke rart med mere urin for dyr med allerede spændte blærer)
  • Epidural
  • Generel anæstesi

Symptomer:

  • Stranguri, anuri, urindryp
  • Kolik, dræning, sekundær rektalprolaps
  • Sekundær vomstase
  • Abdominal / rektal palpation: blære udspilning
  • Urethral pulsering
18
Q

Hvilke symptomer ses ved urolithiasis, urethral ruptur?

A
  • Almindelig komplikation ved urethral obstruktion i kvæg
  • Urinlækage i SC væv af mellemkødet & ventrale abdomen

Symptomer:

  • Depression, manglende appetit
  • Symmetrisk, smertefuldt og varmt ødem: ventralt i mellemkødet, i inguinal området, forhuden og ventralt på abdomen
  • Progressiv evolution til:
    • Cellulitis, vævsnekrose, koldbrand
    • Fistel dannelse
    • Penis adhærance, urethral forsnævring
19
Q

Hvilke symptomer ses ved urolitiasis - blæreruptur?

A

Denne konsekvens opstår grundet den forlængede udvidelse af blæren. Dette medføre små perforationer, der fører til en ruptur og nekrose. Det typiske sted er i dorsalt på blæren.

  • Langvarig blære udspilning => perforering, tåre nekrose
  • Hyppigst dorsal aspekt blære

Symptomer:

  • Når rupturen sker virker det en smule smertestillende, og man ser ikke stranguri
  • Bilateral udvidelse af abdomen – ses 1-2 dage efter rupturen
  • Depression, anoreksi, dehydrering og shock – bliver systemisk påvirkede
  • Kan lugte af ammoniak
20
Q

Hvordan diagnosticeres urolithiasis - blæreruptur?

A
  • Ved rektal palpation kan man enten ikke mærke blæren, eller også er den lille – dette kan dog ikke bruges diagnostisk.

For at komme nærmere diagnosen bruges:

  • Ultralyd
  • Abdominocentese – hvor creatininniveauet i væsken måles (ligesom ved uroperitoneum)

Derudover vil man ved urolithiasis se:

  • post renal azotæmi
    • Kreatinin
    • Ureæmi
  • Elektrolytforstyrrelser muligt
    • HypoNa
    • HypoCl
    • HyperK
  • Muligvis betændelse
21
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved urolithiasis - ureterolithiasis og nephrolithiasis?

Og hvordan kan man stille diagnosen hos små ruminanter?

A
  • Kolik
  • Kyfose
  • Azotæmi
  • Radiografi kan være nyttigt til diagnose på små ruminanter.
22
Q

Hvordan behandles urolithiasis i ruminanter?

A

Redning (salvage):

  • Stude og slagtelam: slagtning før udvikling af azotæmi og urinveje brud

Medicinsk behandling (ikke succes i små drøvtyggere)

  • Lindring af obstruktion
  • Kateterisation
  • Antispasmodika => lette passagen
  • Korrektion af væske- og elektrolytbalancen abnormiteteret

Det er primært en kirurgisk behandling, der skal til for at rede dyret. Man kan prøve at korrigere væske og elektrolytbalancen samt fjerne obstruktionen med spasmolytica.

Kirurgisk behandling af urolithiasis:

Præoperativt er der en række ting der skal korrigeres, for at dyret kan klare en anæstesi.

  • Hypovolæmi og elektrolytter – typisk gøres dette først med hyperton NaCl på 7 % efterfulgt af isoton NaCl på 0,9 %
  • Calcium – hvis hypocalcæmi
  • Glucose – Hvis hypoglykæmi
  • Drænage af urin
  • Præoperativ antibiotika

Man skal overveje kirurgien grundigt, da man kan gøre situationen værre ved at komme til at lave en inflammation.

23
Q

Hvad er den kliniske patologi ved urolithiasis?

A

De kliniske fund i blodprøver afhænger af konsekvensen af urolithiasis:

  • Akut urethral obstruktion
    • Hæmatologi og Biokemi kan være normal
    • Der kan ses hyperglycæmi og stress leukogram = Leukocytose og en øget ratio af neutrofile i forhold til lymfocytter. Er et udtryk for at dyret er stresset
    • Urinprøve: Azotæmi, Hæmaturi, Proteinuri og Krystalluri
  • Blæreruptur​​
    • Biokemi: Hyponatræmi, Hypochloræmi, men sjældent Hyperkalæmi
    • Hyperfosfatæmi
    • Leukocytose og hyperfribinogenæmi
  • Urethral ruptur
    • Leukocytose
    • Hyperfibrinogenæmi
    • Ligner Blæreruptur, men mindre voldsomt
  • Kronisk partiel obstruktion
    • Biokemi: Hyponatræmi, Hypochloræmi, Hypocalcæmi og Hypofosfatæmi
    • Svær Azotæmi –> tyder på hydronefrose
24
Q

Hvordan den man forebygge urolithiasis?

A

For at undgå urolithiasis kan man forebygges både via foder og vand.

Foder:

  • Fosfor urolithiasis
    • Ca/P ratioen i foderet bør være 2:1 eller højere
    • Tilsætning af salt – øger diuresen
    • Ammonium Chlorid supplement reducrer risikoen for struvitter – ved at reducere pH
  • Silica urolithiasis
    • Supplement af salt
  • Calcium Carbonat urolithiasis
    • Reducere indtagelsen af Calcium
    • Supplement af Ammonium Chlorid – for at øge pH hvor Calcium er mere opløseligt

Vand:

Her gælder det om at maximere vandindtagelsen – her gælder det om fx at sørge for:

  • Rene vandbeholdere
  • Skygge til vandet om sommeren
  • ”Varmt” vand om vinteren
  • Tjekke vandkopper – kan fryse til om vinteren
  • Flere vand-steder på foldene
25
Q

Hvordan kan urinvejsinfektioner opdeles?

A

Urinvejsinfektioner opdeles i to kategorier:

  • Øvre urinveje:
    • Nyrerne
    • Ureter

Infektioner i øvre urineveje er mere voldsomme og kan være livstruende. Infektioner kan være acenderende eller systemisk spredte.

  • Nedre urinveje
    • Blæren (Vesica)
    • Urethra

Infektioner i nedre urinveje skyldes primært anatomiske og funktionelle årsager og er ikke lige så voldsomme.

Urinvejsinfektioner er ofte forbundet med urolithiasis, partiel obstruktion, neoplasi og ilæggelse af katater i blære.

26
Q

Hvad er ætiologien bag urinvejsinfektioner?

A
  • E. Coli
  • Proteus spp.
  • Klebsiella spp.
  • Staphylococcer
  • Corynebacterium spp (i ruminanter)
  • Pseudomonas aeruginosa
27
Q

Hvad er de kliniske symptomer på urinvejsinfektioner?

A

Nedre urinveje:

  • Sjældent systemiske tegn
  • Dysuri, stranguri, polyuri, inkontinens
  • Makroskopisk hæmaturi - pyuria
  • Dermatitis grundet urinsvidninger på perineum, skedeåbningen og på bagbenene

Øvre urinveje:

  • Systemiske tegn: feber, vægttab, mild kolik
  • Kan føre til ARF og CRF
  • Tegn på infektioner i de nedre urinveje – ses hyppigt ved øvre urinvejslidelser
28
Q

Hvordan diagnosticeres urinvejsinfektioner?

A
  • Kliniske fund
  • Blodprøver
    • Inflammationsparametre – ses især ved øvre urinvejsinfektioner o Øget TP og Globulin
    • Azotæmi hvis problemet er bilateralt
  • Urinprøve
    • Kultur, hvis mistanke om bakterier
    • Hvide blodceller!!!
    • Vægtfylde
  • Rektal undersøgelse
    • Blærevæggens tykkelse
  • Endoskopi – her kan man visualisere calculi og åbningen af ureteres ind i blæren. Her kan man evaluere mucosaen og flowet fra ureteres.
  • Calculi vil kunne ses som helt runde guld-agtige strukturer.
29
Q

Hvordan behandles urinvejsinfektioner?

A

Principperne i behandlingen er at man skal give den korrekte antibiotika, da der jo er tale om en infektion. Samtidig gælder det om at korrigere anatomiske eller funktionelle årsager til problemet og stimulere fjernelse af debris ved at forbedre diurese (iv væsker).

Antibiotikaterapi:

  • Valget skal baseres på: modtagelighed, aktivitet ved forskellige pH-værdier, koncentration i nyrvævet og urinen samt evt. toksicitet.
  • TMS
  • Tetracykliner
  • Penicillin
  • (Cephalosporiner)
  • Undgå gentamicin

Behandlingen skal vare i:

  • > 1 uge for nedre urinvejsinfektioner
  • 2-6 uger for øvre urinvejsinfektioner
  • Hvis man ser en tilbagevendende infektion med den samme organisme, skal man overveje om der kunne være tale om en øvre urinvejsinfektion, da dette kan komme til udtryk som infektioner i de nedre urinveje.*
  • Er det i stedet en anden organisme man ser skal man overveje om der kan være anatomiske eller funktionelle årsager, der kan prædisponere hesten for en infektion.*
30
Q

Hvilken slags leptospirose kan kvæget få og hvordan får de det?

A

Kvæget er primær vært for flere serotyper (vært tilpasset) men også tilfældig vært for flere serotyper (ikke vært tilpasset).

Ualmindelige i små drøvtyggere og heste

Kvæget får infektionen gennem:

  • Forurenet foder og overfladevand
  • Vilde dyr, gnavere
  • Trænger gennem slimhinderne / huden
  • Uskilles i sæd og urin
31
Q

Hvilke symptomer ses ved leptospirose hos kvæg?

A

Vært tilpasses leptospirose (subakut - kronisk):

  • Mange asymptomatiske
  • Nedsat fertilitet eller abort
  • Nedsat inflammation, men dysfunktion ses sjældent
  • Milk - drop syndrome: feber, agalactiae, mastitis

Ikke vært tilpasset leptospirose (akut):

  • Alvorlig systemisk sygdom
  • Hæmolytisk anæmi
  • Hepatitis
  • Nefritis med dysfunktion
  • Meningitis (sjælden)
32
Q

Hvordan diagnosticeres leptospirose hos kvæg?

A
  • Serologi
    • Ikke nødvendigvis nemt, fordi mange dyr har kontakt til leptospira, men ikke sikkert det er nok til, at de rent faktisk bliver syge af det. Serologi kan vise om de har været i kontakt med leptospira.
  • Svær at dyrk.
  • Urin PCR
33
Q

Hvordan behandles og forebygges leptospirose hos kvæg?

A

Behandling:

  • Tetracycliner
  • Penicilin
  • Ceftofur

Forebyggelse:

  • Undgå kontakt
  • Vaccination