Ortopædi og artritis hest Flashcards
Hvad er Navicular disease/hovsenebenssyndrom?
En gruppe af skader/sygdomme, der alle er karakteriseret ved en positiv ramusblokade.
Skader involverende hovsenebenet og strukturer relateret hertil, dvs. skader i én eller flere af flg. strukture
- Hovseneben
- Hovsenebenets ligamenter (impar og collaterale)
- Bursa podotrochlearis
- Den dybe bøjesens
- Distale anular ligament
- Hovleddet
- Hov leddets kollaterale ligamenter
- Den elastiske ballepude
- Hovens dragter og sål
Udgør ca. 1/3 af alle forbenshaltheder
Både unilateralt og bilateralt
Nævn to teorier for patogenesen Navicular disease?
Vaskulær teori:
Manglende evidens.
Biomekanisk teori:
Degenerative forandringer i hovsenebenet og relaterede strukturer opstår som følge af abnorme belastninger på disse strukturer
Kompression af hovsenebenet fra DDFT
Stort træk i ligamenter
(Mange studier under bygger denne teori)
Hvad er de kliniske tegn ved Navicular disease?
Konformation:
Navicular disease:
- 72% Bagtil brudt tåakse
- 8% Fortil brudt tåakse
- Heel pain (kronisk):*
- 77% Lang tå/lav dragt/underløbne dragter
- Ubalancerede hove
- Asymmetri mellem hove
- Ved langvarig halthed kan ses forsnævrede hove med høje dragter og tendens til fortil brudt tåakse (aflastning)
- Store heste som har en meget lille hov, kan have tendes til at få hovsenebenssyndrom.
- Ofte forstærket digital puls
- Atrofi af stråle, forsnævret hov, høje dragter
- Kan være positive for hovvisitering
- Rørstilling
- Halt et eller begge forben (kort stiv gang)
- Forværres på hårdt underlag og ved longering
- Kan have positiv bøjeprøve og kileprøve
- Positiv ramus-blokade (palmar digital nerve)
- Mange også positiv hovledsblokade
Hvilke kliniske undersøgelser skal man lave ved Navicular disease?
Klinisk undersøgelse:
- Primært forben, bagben sjældent
- Digital pulsation
- Palpation af tåen
- Hovvisitering
- Mønstring og longe
- Værre på hårdt underlag
- Værre på longe hårdt underlag
- Bøjeprøve
- Kileprøve
Analgesier:
- Ramusblokade
- Hovledsanalgesi
- Analgesi Bursa podotrochlearis
Billeddiagnostisk:
- Røntgen
- Ultralyd
- MRI
- CT
- Scintigrafi
Hvad er behandlingen af Navicular disease?
- Boksro/kontrolleret motion, 3-6 uger
- Akut ligament eller distal DDFT: ro 6-12 måneder.
- Beskæring/beslag for balance og lettet overrulning er helt essentielt.
Medicinsk:
- Nsaid
- Intraarticulær behandling (hovled, evt. bursa)
- Triamcinolon/methylprednisolon
- Hyaluronsyre
- Systemisk
- Hyaluronsyre
- PSGAG
- Oral supplement-effekt tvivlsom
- Glucosamin
- Chondroitinsulfat
- Øvrige
- Tiludronate
- Shockwave
Ved manglende effekt af medicinsk behandling, beslag mv.
Kirurgi:
- Neurektomi
- Anvendes meget sjældent
- Etik/komplikationer
- Desmotomi af hovsenebenets kollaterale ligamenter
- Varierende effekt
- Når øvrige behandlinger ikke har effekt
Den behandling som virker på én hest, virker ikke nødvendigvis på en anden hest – meget individuelt
Hvad er definitionen af forfangenhed/laminitis?
Inflammation af hovvæggens laminae som resulterer i degeneration og nekrose.
Hvad er ætiologien bag laminitis?
- EMS
- Overload af kulhydrater
- Septiske lidelser
- Corticosteroid induceret
- Traumatisk ved overbelastning
- Toxiner
Hvad er patofysiologien bag laminitis?
Degeneration/nekrose i lamina ødelægger forbindelse mellem hornvæg og hovben.
Laminært ødem→Thromber →Iskæmi →Nekrose →Løsning af hovben.
Træk i den dybe bøjesene dislokerer hovben.
Hvad er de kliniske symptomerne på akut laminitis?
- Meget smertefuld invaliderende lidelse.
- Akut laminitis kræver behandling her og nu!
Akut:
- Fortil afvigende benstilling, forhove oftest værst
- Forstærket pulsation og varme hove – laminær ødem
- Ømhed i tåen for visitering, øm ved bank på hornvæg
- Højgradig halthed – vil ikke bevæge sig/liggende
- Nedstemt
- Forhøjet puls og respiration
- Drejning af hovben (på vej til kronisk)
Hvad er de kliniske symptomerne på kronisk laminitis?
- Halthed i varierende grad
- Kan godt have symptomer som akut
- Dobbelt hovslag, lander meget med dragten først
- Ikke parallelle vækstlinier i hoven
- Flad sål – fuldhov
- Bred hvid linie
Hvordan ser laminitis ud på røntgen?
- Ventral/palmar rotation af hovbenspids
- Øget afstand mellem dorsal hovvæg og hovben
- Ventral dislokering af ekstensor proces i forhold til kronrand
- Sænkning af hovben
Hvordan behandles akut laminitis?
- Fjerne den udløsende årsag
- Behandle den udløsende lidelse Smertebehandling
- Nsaid: Phenylbutazon/flunixin
- Aflaste/mindske træk i den dybe bøjesene:
- Vægtbæring på stråle og bageste del af sålen
- Dybt sand
- Elevere dragter med kile 18°
- Gips
- Støtte under strålen
- Aflastning af tåen
- Tykt lag strøelse – gerne sand
- Hvis tidligt stadie - køling af benet
- Sko med støtte under stråle
Hvordan behandles kronisk laminitis?
Behandling af evt. smerter
- Nsaid: Phenylbutazon/flunixin
Aflaste/mindske træk i den dybe bøjesene:
- Sko med vægtbæring på stråle og bageste del af sålen
- Aflastning af tåen
- Tykt lag strøelse – gerne sand
Beskæring/beslag:
- Forebygge yderligere rotation
- Langsigtet – genoprette hovfunktion
Hvad er prognosen ved laminitis?
- Reserveret til slet afhængig af sværhedsgrad mm
- Graden af drejning og sænkning
- Afstand fra extensor process til kronrand
Hvad er White line disease?
- Separation af hovvæg fra lamina.
- Revne/skade I den hvide linje er indgang for vækst af bakterier og/eller svampe
- Ofte en kronisk tilstand
- Kun mild eller ingen halthed
Hvad er disponerende faktorer for white line disease?
- Excessiv fugt (mudrede folde)
- Meget tørre omgivelse
- Dårlig hovkvalitet, revnede hove
- Kronisk laminitis – bred hvid linje
Hvordan behandles white line disease og hvad er prognosen?
- Fjerne alt løst horn, også revnet horn
- Beslag som aflaster området, eks. Heartbar
- Desinficering af område indtil tørt (iod)
- Opbygning med kunstigt horn
Prognose:
- Hvis god respons på behandling – god prognose
- Ofte recidiv hvis: dårlige hove, bred hvid linje
Hvad er sur stråle?
- Bakteriel infektion i strålefuren eller dragtgruber
- Karakteriseret ved sort, ildelugtende, nekrotisk materiale
- Keratolytiske organismer, ofte F. necrophorum
Hvad er symptomerne på sur stråle?
- Halthed +/-
- Dyb strålefure, øm
- Mørk ildelugtende materiale i strålefuren
- Ødelagt stråle
- Lower foot pain ved instabilitet mellem baller
Hvordan behandles sur stråle og hvad er prognosen?
Prognose:
God hvis behandling itide
- Behandling:
- Fjerne disponerede faktorer
- Tør stald
- Skære strålen ren for dårlig strålehorn
- Oprensning af strålefure og desinfektion
- Udtørring, iod, salicylsyre
- Uddannelse af ejer i hovpleje
Hvad er de kliniske symptomer på hovbyld?
- Ofte højgradig halt, ‘fraktur’ halt
- Forstærket digital puls
- Ømhed for visitering i det afficerede område af sålen
- Opbrud i kronranden
Hvordan behandles en hovbyld og hvad er prognosen?
Behandling
- Skabe drænage
- Fjerne alt undermineret horn
- Varme sæbebade
- Bandagering indtil udtørring
- Ved store læsioner, ‘Hospital Plate’
- Sko med såler og pakning
- Hvis infektion i dybere strukturer:
- Systemiskantibiotikaognsaid
- HUSK TETANUSSTATUS
Prognose
- God hvis ej involvering af dybere strukturer
Hvad kan påvirke knogleudviklingen hos føl?
Energi og protein
- For højt energiindtag kan give vækstforstyrrelser (Især proteiner spiller en rolle)
- Pludselig stigning i energiindtag kan give forstyrrelser (fx når den går fra mælk til kraftfoder)
- Proteinmangel giver dårlig kvalitet af knogler
Kobber (og zink)
- Vigtigt for dannelse af collagen som vi skal bruge i ledbrusken.
- Tilskud til hoppen går ikke i mælken. Derfor skal det gives direkte til føllet.
- For høj zink forstyrrer knogleudviklingen. For høj i forhold til kobber, så dæmpes optagelsen af kobber.
Calcium og fosfor
- For højt fosforindhold hæmmer calciumoptagelsen.
- Forhold Calcium:Fosfor skal være ca. 1 1/2
Biomekanik:
- Vækstlinie følsom for kompression/tension. (Jo mere kompression inden for den tid hvor føllet vokser, jo hurtigere vokser knoglen. Overstiger man den fysiologiske grænse for kompressionen, så falder knogleudviklingen drastisk.)
- Vækstraten vokser med stigende kompression inden for fysiologiske grænser
- Intrauterin lejring
Genetik:
- Bygning: F.eks. indfodet, fransk benstilling, parallelforskudte forknæ
- Hurtig vækst, kvalitet af knogler, osteochondrose
Sygdom:
- F.eks. placentitis hos hoppen
Hvad er physitis?
Forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i vækstlinien.
Ikke en inflammatorisk tilstand, men dysplasi i vækstlinien, der udløser de klassiske inflammationstegn.
Hvad er de kliniske symptomer på physitis?
- Hård hævelse omkring physis
- +/-ømhedfordybpalpation og +/- varme
- Halthed, fra let stiv gang til svær grad halthed (liggende) (fordi den bliver øm på alle 4 ben samtidig, det er en generaliseret lidelse.)
- ofte unge dyr, i en flok af plage. Der ser man bare at den er lidt mere sløv end den plejer, ser ikke nødvendigvis at den er stiv i gangen.
Hvordan diagnosticerer man physitis?
Røntgen!
- Irregulært fortykkede vækstlinier
- Sklerose af knoglevæv omkring vækstlinie (tæthed af knoglevæv)
- Læbedannelse
Hvordan behandles physitis og hvad er prognosen?
Foderanalyse/foderkorrektion
- Reducere energi
- Sikre korrekt mængde/sammensætning af protein
- Sikre tilstrækkelig mineraltilskud
- Sikre korrekt forhold mellem mineraler
- Boksro – restriktiv motion
- Nsaid – vigtigt at smertestille, også ved lavgradig halthed.
Prognose:
God – hvis tidlig behandling
Hvordan ser vinklingsanamolier ud?
Vurdering af benstilling
Forben:
- Drejer udad hos unge føl
- Vinkler vurderes skråt forfra
Bagben:
- Vinkler vurderes bagfra
Hvad er årsagerne til vinklingsanomalier?
Ikke reponible
- Uens længdevækst
Reponible (medfødte)
- Mangelfuld/ inkomplet forbening
Slappe
- ledbånd/ledkapsel
Korrekt diagnose (årsag) er vigtig, da terapien afhænger heraf!!
Hvordan behandles uens længdevækst (vinklingsanomali)?
- Retter sig mod at øge væksten i den ”korte” side, alternativt hæmme væksten i den ”lange” side.
- Boksro/kontrolleret motion, evaluering efter 2-3 uger
- Beskæring til balance, trimmes hver 14. dag
- Evt. limsko med vinge, obs. Kan påvirke andre led.
Kirurgi:
- Stimulering/hæmning af vækst.
- Periosteal løsning (vækstøgning, konkave side)
- Ingen overkorrigering
- Transphyseal bridging (”bro” over vækstlinie, væksthæmning, konvekse side)
- Risiko for overkorrigering
- Implantat skal fjernes
- Kombination af periosteal løsning og transphyseal bridging
Kirurgi skal foretages tidligt mens der er vækstpotentiale i knoglen:
- forknæ (radius) < 6 mdr.
- has (tibia) < 4 mdr.
- kode (pibeknogle) < 2 mdr.
Føl ned til 2 uger kan opereres
Hvad er mangelfuld ossifikation?
- Manuelt reponibel
- Relateret til de små knogler i forknæ og has
- For tidligt fødte føl, umodne føl og tvillingeføl (hvælvet pande, fin silkeagtig pels, krøllede ører)
- Den bløde brusk sammentrykkes ved vægtbæring, risiko for kollaps af knogler.
- Risiko for forbening i skæv form og kollaps af knoglen ―> risiko for udvikling af osteoarthritis
Hvordan behandles inkomplet ossifikation og hvordan er prognosen?
Behandling:
- Retter sig mod at undgå trykning og kollaps af knogler indtil der er tilstrækkelig ossifikation:
- Boksro indtil tilstrækkelig forbening
- Forbinding (gips/skinne) indtil forbening
- Husk af hjælpe føllet op og die!
- Røntgenkontrol efter 10-14 dage
Prognose:
- Reserveret – god
- Hvis kollaps af knogler: dårlig
Hvordan behandles instabilitet i ledkapsel og hvordan er prognosen?
Terapi:
- Retter sig mod at styrke de slappe strukturer omkring led: • Boksro
- Let kontrolleret motion med hoppe 10-20 min. dagligt
- Behandling af evt. traume
Prognose:
God
Hvad er årsagen til instabilitet i ledkapsel?
- Medfødt
- Kan også ses efter traume, f.eks. hvis hoppen træder på føllet.
Hvordan inddeles fleksordeformiteter?
Inddeles i congenitale og erhvervede fleksordeformiteter
Congenitale:
Oftest carpus og kodeled forben
Erhvervede:
Oftest hovled forben Kodeled forben
Hvad er ætiologien bag fleksordeformiteter?
- Funktionelt for korte bøjesener
Congenitale:
- Ukendt, intrauterin lejring, genetiske og teratogene faktorer antages at have betydning
Erhvervede:
- Hurtig tilvækst, genetik, smertevoldende tilstande som physitis, hovbyld m.v.
- Kan udvikles på 5-7 dage
Hvordan diagnosticeres fleksordeformiteter?
Congenitale:
- Manipulation – reponibel/ikke reponibel (prognose)
- Røntgen (Evt. misdannelse af knogle/led)
Erhvervede:
Hovled, oftest 1-6 måneder:
- Tåvægsvinkel (Stadium I (<90°) eller II (>90°))
- Svævende dragter/bukkehov
- Røntgen, sekundære forandringer/årsag
Kodeled, 10-18 måneder (1-2 år):
- Palpation af bøjesener
- Røntgen, sekundære forandringer
- Undersøgelse for udløsende faktorer (erhvervede)
Hvordan behandles fleksordeformiteter?
Congenitale:
- Terapi bør iværksættes med det samme.
- Bandagering med skinne/gips – pas på trykninger – skinner palmart/plantart
- Smertestillende medicin, nsaid – obs mavesår!
- Limsko/kunsthorn, tåforlængelse hovled
- Oxytetracyklin 3 g iv. Kan gentages op til 3 gange i alt i den første leveuge.
- Let motion på fast underlag - fysioterapi
- Kirurgi (sjældent nødvendigt): Desmotomi på støttebånd – kan komme på tale, hvis manglende respons på anden terapi.
Erhvervede:
- Vigtig med hurtig/målrettet terapi
- Korrektiv beskæring/limsko/kunsthorn
- Forlængelse af tå (hovled)
- Forhøjelse af dragter (kodeled)
- Motion på fast underlag
- Smertestillende, nsaid – obs mavesår!
- Kirurgi: Desmotomi af støttebånd
- I den dybe bøjesene
- I den overfladiske bøjesene
- Behandle udløsende problem
- Evt. foderkorrektion
Hvad er osteochondrose?
Osteochondrose udvikles tidligt 0-6 mdr., symptomer ses oftest først senere.
Osteochondrose er en forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i epiphysen.
Hvad er patogenesen bag osteochondrose?
Patogenese:
Vækstforstyrrelse ―> fortykket brusk / nekrose i dybden ―> revner/defekter i brusk eller retension―> dannelse af bruskflap eller cyste ―> forbening af bruskflap = OCD (ledmus).
OCD optræder hyppigst i tarsocruralled, femoropatellarled og kodeled.
Osteochondrose ses hyppigt i flere led (generaliseret lidelse)
Kan ses i alle diarthrodiale led
Dynamisk process, nogle heler af sig selv.
Hvilke årsager er der til osteochondrose?
- Genetisk disposition
- Fejl i vaskularisering i epifysen
- Fodringsbetinget: Energi, protein, ca/p, kobber, zink.
- Biomechaniske kræfter/traume
- Hormoner?
Hvilke symptomer er der på osteochondrose?
Opstår oftest i 1⁄2-3 års alder.
Ledeffusion
Ingen eller mild halthed
Nogle heste får aldrig kliniske symptomer
Hvordan behandles osteochondrose og hvad er prognosen?
Terapi:
Konservativ:
- Primært meget unge med milde symptomer
- Ro og kontrolleret motion
- Foderanalyse/korrektion
- Nsaid/intraartikulær behandling (cyster)
Kirurgisk:
- Arthroskopi: Ekstirpation af fragmenter og debridement
- Currettage af knoglecyster Evt. ingen, hvis ej symptomer
Prognose:
Afhænger af:
- Læsionens sværhedsgrad og placering
- Evt. tegn på osteoarthritis
- Hestens alder
Hvordan diagnosticeres osteochondrose?
- Klinisk us.
- Halthedsus. incl. analgesi
- Røntgen: bilateralt/quadrilateralt evt. gentagne optagelser
- Ultralyd
- Arthroskopi
Hvilke differentialdiagnoser er der til osteochondrose?
- Physitis (unge dyr)
- Osteomyelitis tæt på led (unge dyr)
- Septisk arthritis (unge og voksne)
- Synovitis (unge og voksne)
- Osteoarthritis (voksne)
- Traume (voksne)
Hvad skal man være særligt opmærksom på ved developmental orthopedic diseases, DOD?
- Mange lidelser hører under denne lidelse.
- Tidlig målrettet behandling er vigtig ved stillingsanomalier (vinklings- og fleksordeformiteter)
- Boksro/kontrolleret motion er en vigtig del af behandlingen.
Hvilke undergrupper kan traumatisk arthritis inddeles under?
- Type 1:* Synovitis og capsulitis, inkluderer distorsioner
- Type2:* Traume med skade på ledbrusk og/eller ruptur af leddets støttende strukturer. Underinddeles i
- Type 2A:* Alvorlige forvridninger, forrækkelser, ledbåndsskader, ledkapselrupturer.
- Type 2B:* Meniskskader.
- Type 2C:* Intraarticulære frakturer
- Type 3:* Posttraumatisk osteoarthritis
Hvordan opstår traumatisk arthritis?
Traumatisk arthritis opstår som følge af et traume og/eller gentagne mikrotraumer.
Symptomer afspejler således de klassiske inflammationstegn i varierende grad.
Hvilke symptomer ses ved traumatisk arthritis?
- Halthed
- Ledeffusion (galle)
- Varme
- Periartikulært ødem
- Ømhed
Hvordan diagnosticeres traumatisk arthritis?
- Anamnese
- Kliniske symptomer (hævelse, varme, ømhed, halthed)
- Billeddiagnostik:
- Røntgen: Frakturer, (sub-) luksationer.
- Ultralyd: Evaluering af ledkapsel,
- ledbånd og synovialmembran.
- Undersøgelse af synovi:
- Makroskopisk:
- Nedsat viskositet
- Blodtilblanding
- Klar/uklar
- Lab.us.:
- Forhøjet protein
- Forhøjet leukocyttal
- Diff. tælling
- Makroskopisk:
Hvordan behandles traumatisk arthritis og hvordan er prognosen?
Terapi, afhængig af skadens omfang:
Distorsion:
- Boksro/kontrolleret motion Kulde, 24-48 timer
- Varmt omslag, de følgende 5-7 dage.
- Systemisk: Nsaid: flunixin, meloxicam, phenylbutazon, firocoxib
- Intraartikulær terapi: hyaluronsyre, triamcinolon m.fl.
Skade ledkapsel/ledbånd:
- Immobiliserende forbinding/fiberglas gips
Hæmarthron:
- Skylning af led
Artroskopi:
- Ekstirpation af evt. frasprængte knoglefragmenter (chip frakturer)
Fraktur:
- Intern fixering
Prognose: Afhængig af traumets omfang
Hvad er definitionen på osteoarthritis (DJD, degenerative joint disease)?
Ledlidelse præget af nedbrydning af ledbrusk, ledbruskdegeneration, og fibrose af ledkapsel og ofte ledsaget af synovitis (deraf navnet osteoarthritis der refererer til en inflammatorisk tilstand).
Hvordan inddels osteoarthritis?
Osteoarthritis = OA
OA inddeles i primær og sekundær OA.
Primær OA: En forudgående udløsende faktor kan ej identificeres.
Sekundær OA (traumatisk arthritis type 3): Opstår som følge af en anden ledlidelse, ex. traumatisk arthritis type 1+2, septisk arthritis, stillingsanomalier, osteochondrose.
Hvad er symptomerne på osteoartritis?
- Arthrose
- Degenerativ ledlidelse
- Osteoarthrose.
- Halthed
- Der kan være tendens til hesten ”varmer” sig ud af haltheden.
- Ledeffusion +/-
- Fast hævelse omkring led (ved udtalt periartikulær knoglenydannelse)
- Nedsat bevægelighed, stift led (fibrose i ledkapsel)
Hvad er patogenesen bag osteoarthritis?
Traumatisk påvirkning (mikrotraumer)
–> Inflammationsrespons
–> Frigivelse af inflammationsmediatorer: Cytokiner, metalloproteinaser
–> Ledbrusk-degeneration, vævsskade
Sygdomsprocessen menes at kunne starte flere steder. F.eks:
- I ledkapslen (synovitis/capsulitis)
- I det subchondrale knoglevæv (mikrofrakturer)
Hvordan diagnosticeres osteoartritis?
- Anamnese
- Kliniske symptomer
- Ofte positiv bøjeprøve
- Diagnostiske analgesier
- Røntgen
- Periartikulær eksostoser (osteofyter)
Forsnævret ledspalte (udtynding af brusk)
Subchondral sklerosering
- Ultralyd
- Scintigrafi
- CT
- MRI
- Diagnostisk arthroskopi
Hvordan behandles osteoarthritis?
Retter sig mod at gøre hesten symptomfri.
Konservativ:
- Nedsat arbejdsbelastning,
- Evt. en periode med boksro og kontrolleret motion.
Medicinsk:
- Systemisk: Nsaid, PSGAG Intraartikulær behandling
- Orale chondroprotectiver
Korrektiv beslag:
- Balance, stødabsorption, lette overrulning
- Afhænger af konformation
Kirurgisk:
- Curretage, grafting
- arthrodese: ankylose ―> smertefrihed
- Ankylose:
- “Low-motion” led (ringfod/spat): fortsat atletisk brug
- “High-motion” led (kodeled): avlsbrug
- Ankylose:
Hvad er septisk arthritis (synovitis)?
- Infektion i synovialhule (led, seneskeder, bursaer).
- Der er sjældent overgriben fra inficeret led til subkondralt knoglevæv, men ofte omvendt (føl).
Typer af synovitis:
- Hæmatogen.
- Lokal penetration.
- Traumatisk.
- Iatroge
Hvilke kliniske symptomer ses ved septisk synovitis i føl?
Hæmatogen – føl:
- Varierende grad af halthed – obs flere led, flere ben.
- Hævelse, varme og ømhed omkring led
- Evt. feber
- Evt. andre infektiøse foci – navle, luftvej, GI
- Bakteriæmi/septikæmi
Lokal penetration:
- Lavgradig halthed i indledende faser, samt hvor der er åbent ind til leddet.
- Højgradig halthed (som fraktur) i senere stadier (> 24 timer med udspiling af ledkapsel.
- Klassiske inflammationstegn: Hævelse, varme, ømhed.
- Evt. feber
- Ét eller flere hævede led (føl)
- Obs anamnese om at hoppen har trådt på føllet
Hvordan diagnosticeres septisk synovitis?
- Ultralydsskanning
- Effusion
- Synovial proliferation
- Knogleliniens regelmæssighed
- Arthroskopi
- Især mhp. prognose (skader på ledbrusk)
- Blodprøver
- Almindelige infektions tegn, mindre sensitivt end analyse af ledvæsken.
- IgG-niveau
Hvordan behandles septisk arthritis?
- Antibiotika
- Systemisk.
- Intraartikulær.
- Regional perfusion
- Nsaid (obs. mavesår)
- Inficeret ledvæske fjernes.
- Lavage, Liggende (arthroskopisk/med 14-18G kanyle)
- Behandle evt. primærinfektion
- Behandle for lavt IgG-niveau
- Obs. Øvrige led
Hvad er prognosen for septisk arthritis?
I bedste fald reserveret ved etableret infektion, jo hurtigere behandling institueres, jo bedre prognose!
Afhænger af mange faktorer:
- Lidelsens varighed
- Antallet af afficerede led
Hvad er tendinitis?
- Den superficielle bøjesene, SDFT
- Den profunde bøjesene, DDFT
- Støttebåndet til den profunde bøjesene, ALDDFT
- Støttebåndet til den superficielle bøjesene, ALSDFT
- Hyppig lidelse hos sportsheste
- Oftere SDFT end DDFT
- Oftere forben end bagben
- Oftest midt piberegion
- Forbindelse mellem muskel og knogle, fjedervirkning
- Højt indhold af collagen type I, kan modstå stor trækkraft
- Ved træk kan længden kan øges op til 20%
- Skade ved stræk ud over fysiologiske grænser – enkelt stræk eller cumulative stræk pga. Udtrætning
- Fibrøst ved med lav blodgennemstrømning → lang helingstid, måneder
- Heler med arvæv → risiko for recidiv
Hvilke kliniske symptomer ses ved tendinitis i den superficielle bøjesene (SDFT)?
- Konvex palmar kontur
- Hævelse og varme
- Ømhed ved palpation
- Halthed primært ved alvorlige læsioner
Hvilke kliniske symptomer ses ved tendinitis i den profunde bøjesene, DDFT?
- Moderat halthed
- Hævelse, diffus
- Hvis læsion distalt i hovregionen – ingen hævelse
- Hævelse distale seneskede
Hvilke kliniske symptomer ses ved desmitis i støttebåndet til den profunde bøjesene, (ALDDFT)?
- Tydelig hævelse
- Akut moderat til højgradig halthed
Hvilke kliniske symptomer ses ved støttebåndet til den superficielle bøjesene, ALSDFT desmitis?
- Hævelse og effusion i den proksimale seneskede
Hvordan diagnosticeres tendinitis?
- Kliniske symptomer
- Diagnostiske analgesier
- Ultralydsskanning
- Transversalt og longitudinelt
- cross sectional area
- echogenicity
- fiber alignment
- MRI
- Distale læsioner i hovregionen
Hvordan behandles tendinitis?
- Kontrol af akut inflammation
- Akut tendinitis:
- Nsaid, kulde, ro, bandagering
- Kontrolleret motion med gradvis øgning
- Måneder op til 1 år
- Kontrol hver 2. måned: Klinisk us. og ultralyd
- Opheling (ultralyd) styrer motionsprogram
- Kirurgi: Desmotomi anular ligament, ALSDFT, tenoskopi distale seneskede
- Korrektiv beskæring, distal DDFT
Hvad er gaffelbåndsdesmitis?
- Funktion: Understøttelse af koden ved vægtbæring
- Hyppig skade hos sportsheste
- Forben og bagben
- Kan være bilateral
- Optræder proksimalt, midbody og i gaffelbåndsgrene.
- Degenerativ gaffelbåndsdesmit (bagben)
- Kan være kombineret med avulsionsfrakturer og griffelsbensfrakturer
Hvilke kliniske symptomer ses ved gaffelbåndsdesmitis?
Akut skade:
- Hævelse, varme, øm for palpation – ellers begrænsede kliniske tegn
Traumatisk akut skade:
- 4-5 grader halt, hyperekstenderet kode (dropped fetlock)
Kronisk skade:
- Varierende grad af halthed, tydeligst med benet udvendigt på longe
- Fortykket gaffelbånd
- Kan være associeret med sesamoiditis, periosteitis eller fraktur af griffelben og kodeseneben
- Predisposition: rette hase og hyperekstension af koder
Hvordan stilles diagnosen for gaffelbåndsdemitis?
- Kliniske symptomer
- Diagnostic analgesia hvis skaden ikke kan lokaliseres vha. kliniske symptomer
- Ultralydsskanning
- Stor variation mellem heste
- Røntgen mhp. Knogleforandringer
- MRI: Proximal desmitis, adherencer, økonomisk dyr
- Nuclear scintigrafi: Knogleskader
Hvordan behandles gaffelbåndsdesmit?
Akut:
- Dæmpe inflammation
- Nsaid, kulde, bandage, kontrolleret motion
Kronisk:
- Monitorering vha. ultralyd hver 2. måned
- Rehabilitering over måneder op til 1 år
- Behandlingafgriffelbensfraktur
- Ekstracorporal shockwave og splitting af gaffelsbåndsgrene kan have en positiv effekt
- Intralæsion injektion af PRP/stamceller mangler endnu evidens.
- Proksimal desmit bagben:
- Desmotomi
- Fasciotomy
- Plantarmetatarsalneurectomi.
- Akut traumatisk SD:
- protective splint to prevent fetlock
Hvordan behandles acute traumatic desmit/nedbrækning?
- Skinneforbinding/fiberglas gips til at forhindre fleksion af kodeleddet.
- Sygebeslag, der understøtter koden.
