Hudlidelser hos drøvtyggere og heste + ektoparasitter Flashcards
Hvad er vigtigt at spørge om i anamnesen ved hudlidelser?
- Hvornår opstod problemet?
- Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer
- Fokuser på de første symptomer
- Pludselig eller gradvist
- Respons på evt. terapi
- Kløe?
- Andre dyr eller mennesker afficeret?
- Management, parasitprofylakse, græsmarker
Hvad skal man huske når man kommer til en hud patient?
- Hudlidelser er ofte sekundært til andre lidelser – Derfor glem ikke resten af dyret
- Kortlæg hudlidelsen
- Den primære lidelse er ofte overskygget af sekundære komplikationer
- Udtag prøver
- Randzoner oftest at foretrække
- Multiple prøver er nødvendigt
Hvordan kan man identificere de forskellige parasitter?
- God lyskilde, evt lup (Hvad kan ses med det blotte øje?)
- Hvis man kan se små bitte prikker som bevæger sig, så er det næsten altid skab.
- Børst/kam
- Lus
- Chorioptes skab
- Hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder)
- Sarcoptes- eller psoroptesskab
- Demodex
- Tapetest
- Oxuris equi (haleorm, æg påvises). Fold anus ud og kom godt ind i folderne hvor der er lunt. Rids. Tape påsættes og rids med negl ovenpå
- Tape påsættes objektglas med lidt parafinolie på.
Hvor lever de patologiske svampe vs. normalfloraen?
Patologiske svampe lever langs hårrødderne (exothrix), hvorimod normalfloraen findes på huden.
Hvordan diagnosticerer man svamp?
Start: Direkte mikroskopi af en tot hår (hiv hårtot ud med pean – sterilt!) Trichogram
Hvis negativ mikroskopi: Svampekultur (Sabourard agar (dyrkning 1-3 uger)
Det er især ringorm på huden som er patologisk. De lever godt af hårdrødderne. Derfor sal man sterilisere sine hår, inden man dyrker det, ellers kan man tage hår af med en tang og putte noget Kaliumhydrocid på og så se under mikroskopet.
Hvordan diagnosticeres bakterier i huden?
- Svaber direkte fra huden (ofte ses blandingsinfektion) – fjern skorpe og svaber derunder.
- Alternativt tag biopsi og dyrk fra den og svaber fra ”biopsihul”
- Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca 45 min på objektglas og farv det (quick stain, gramfarvning olign)
Hvordan skal man udtage en biopsi for histologi?
- Undgå kroniske og inficerede områder, randzoner
- Huden vaskes forsigtigt, klippes ikke
- Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation
- Husk mærkning (udtagelsessted, evt. marker epidermis på biopsi)
- Formalin er meget giftigt, også dampene. Pas på jeres bakteriologiprøver, da formalindamp er baktericidt.
Nævn de vigtigste hudlidelser for kvæg i danmark?
- Digital dermatitis (gennemgås under klov- og lemmelidelser)
- Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes)
- Papillomer
- Dermatofilose
- Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)
- Stefanofilariose
- Fotosensibilisering (sjældent)
- Hudleukose (sjældent)
- Yver- og pattelæsioner ( bla. BPV, pseudocowpox, Bovine herpes mammillitis – gennemgås under mastitis)
- Haletråd
- Trykninger (gennemgås under klov- og lemmelideser)
Nævn de vigtigste hudlidelser for får i Danmark?
- Dermatofilose (Lumpy wool)
- Ektoparasitter
- Lus
- Lusefluer (sheep ked)
- Skab
- Myiasis
- Læbe skurv (orf virus)
- Interdigital dermatitis
Nævn de vigtigste hudlidelser for hest i Danmark
- “Muk” i kodebøjninger
- Ringorm (Trichophyton equinum, T. verrucusum, Microsporum equinum)
- Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)
- Sommereksem
- Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis
- Eosinofil dermatitis
- Seborrehea
- Sarkoidosis
- Sarkoider
- Papillomer/vorter
- Melanomer
- Ulcerativ lymfangitis
- “Eosinofile knopper”
- Fotosensibilisering
- Urticarier
- Habronema
- Pemfigus folliaceus - sjældent
- Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
Er der behandlingsudfordringer ved behandling af hudlidelser hos hest?
Hvis ja, hvad skal man stille op med de udfordringer?
JA!
Der er ikke mange præparater registreret til hudlidelser hos heste.
Derfor anvendes kaskadereglen.
Ikke registrerede lægemidler kan også anvendes nogle gange på empirisk basis.
Generelt: Brug primært topikal behandling (chlorhexidin og antibiotika/steroidsalve), masser af steroider og evt systemisk antibiotika (førstevalg er penicillin)
Hvad er en god prednisolonkur til hest?
1 mg/kg i morgenfoder 1x dgl i 14 dg.
Herefter 1⁄2 mg/kg i morgenfoder 1xdgl i 14 dage, herefter
1⁄2 mg/kg hver anden dag i 14 dage Pris for 500 kg hest ca 1000 kr.
Hvis ejer ej har medicinkursus: Husk chip og udmeldelse af fødekæden, så kan det udleveres
Hvilken behandling skal man oftest bruge ved hudlidselser?
Steroider!!!!
Hvad er årsagen til hudbetændelse?
Ofte blandingsinfektioner:
Dermatophilus congolensis (Actinomycet, keratonofil, kun infektiv i fugtige omgivelser)
Staph spp, Strept spp, og evt dermatofytoser og skabsmider
Hvor ligger dematophilus sig ved hudbetændelse?
Den overlever i hudskorperne.
Hvilke dyr får hudbetændelse og hvilken tid på året rammer det oftest?
Kvæg, får, hest, især efterår, vinter, forår.
Hos hest ses det ofte i kodebøjninger og er i DK et stort problem
Hvad er risikofaktorerne for hudbetændelse?
- Fugtige omgivelser (regn og mudder) – zoosporer aktiveres
- Mindre hudlæsioner, f.eks. hos dyr på mudrede folde, får der lige er klippet
- Kronisk inficerede dyr
Hvilke symptomer er der på hudbetændelse?
- Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer
- Papelligende prominenser med krustedannelser med hårtot (dette gælder primært for Dermatofilus congolensis)
- Under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt. eksudat
- Ingen kløe men ømhed (halthed hos hest)
Hvordan behandles hudbetændelse og hvad er prognosen?
Terapi:
- Fjern skorper
- Vask i klorhexidin shampoo
- Hold området tørt
- Luk dyrene ind
- Lokal behandling med antibiotika-/steroidsalve (ofte fucidin som er registeret til hund pga. kaskaderegl.)
- Evt. Systemisk antibiotika (penicillin og streptocillin)
- Især får og kvæg
Prognose:
Reserveret, ofte residiv (tilbagevendende)
Hvad er leukocytoclastisk vasculitis
Dette er en arveart, som gælder for heste og den kan snyde lidt. Den kan på mange måder ligne en hudbetændelse – denne tilstand strækker sig dog lidt mere op på siderne af lemmerne, typisk på de mere ikke-pigmenterede områder. Derudover er den dog mere alvorlig end hudbetændelse, da der er tale om vaskulitis med trombedannelse.
Man ser det altså hos heste, og det er medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben).
Patogenesen er ukendt, men det skyldes sandsynligvis immunmedieret, evt. pga. sollys.
Histopatologisk ses vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis.
Hvad er symptomerne på leukocytoclastisk vasculitis?
- Tydelig demarkationslinie til normal hud.
- Nekrose
- Ulcerationer
- Krustedannelser
Hvordan behandles leukocytoclastisk vasculitis?
Systemisk prednisolonbehandling, og undgå sollys
Hvad er kronisk progressiv lymfødem?
Dette er en relativ ny beskrevet tilstand. Det er de tunge hesteracer der får den – heste med kraftigt hovskæg.
Der er tale om en variant af kodeledsdermatitis (muk), hvor man ser udbredt hævelse, hyperplasi og fibrose. Der vil ligeldes ske en komprimering af lymfedrænagen. Hestene vil have meget ondt, og de står og stamper og kløer. De vil kunne få en helt masse andet oveni – fx coryoptes.
Der er tale om en elastin-defekt i form af en abnorm elastisn produktion i lymfekarrene, som medfører nedsat funktion af lymfekarrene.
Hvordan behandles kronisk progressiv lymfødem (CPL)?
- Vask, feks. i saltvand
- Tjæresæbe, Sebacil®
- Motion er vigtigt
- Evt støttebandager
Hvilke dyrearter kan få lymfangitis (cellulitis) og hvor ses symptomerne oftest?
Alle dyr. Oftest bagben
Hvad er symptomerne på lymfangitis (cellulitis)?
- Oftest akut opstået.
- Diffus hævelse
- Øm
- Halt
- Evt. feber
- Serumudsvedning fra benet.
- Evt. sår på benet
Hvordan diagnosticeres lymfangitis?
- Skanning viser udvidede lymfekar.
- Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadium, men ofte skuffende. Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA)
Hvordan behandles lymfangitis (cellulitis) og hvad er prognosen?
Behandling:
- Behandling skal iværksættes hurtigt. Jo længere tid benet er hævet, jo større er risiko for kronisk lymfebeskadigelse.
- Kolde omslag flere gange daglig (senere varme omslag) NSAID (F.eks. Finadyne® 1,1 mg/kg iv) i 7 dage
- Penicillin (40.000 IE/kg im) 1x dagl i 7 dage kombineret med Gentamycin (6,6 mg/kg iv i 7 dage) Obs: positivt dyrkningssvar kræves
- Skridt ture
- Støttebandage modstående ben.
- Check for laminitis
- Når akutte stadium er ovre: Prednisolon 1 mg/kg i 2 uger, trappes ned over 4 uger.
Prognose:
- Reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt.
Hvad er årsagen til ringorm (Dermatofytose)?
Agens:
- Trichophyton spp
- Microsporum spp
Disse svampe formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci.
Det specielle ved ringorm er, at de faktisk ”tager livet af sig selv”. Svampene er nemlig strikte aerobe, og alt skællet der dannes, vil lukke ilten ude fra området, og svampene vil altså dø ud under skorpedannelserne centralt i læsionen.
Man mener der kan opstå en aldersbetinget og erhvervet immunitet.
Ringorm er dog kun ”visuelt”. Det kan klø, men det er mest sekundært. Det er oftest unge dyr der får det, og især kalve og heste.
Hvad er symptomerne på ringorm?
- Inkubationstid: 1-4 uger
- Man vil se en lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt ses der ofte skældannelse og hyperkeratose, væksten sker i randzonen.
- Man ser dette forskellige steder på dyrene:
- Kalve: Hoved, hals, perineum
- Heste: Sadelleje, distalt på lemmer (evt. sammen med dermatofilose og bakterielle infektioner)
- Får: Hoved, sjældent uldbeklædt hud
- +/- kløe
- Ringorm smitter enormt meget!
- Hvis man har nogle kalve som man mener har ”muk”, men at antibiotikaen ikke rigtigt virker, så skal man overveje om man har overset ringorm.
Hvordan diagnosticeres ringorm?
- Symptomer
- Skrab m. mikroskop, evt. ringorme dyrkning (Sabourard agar)
- Trichogram
Hvordan behandles ringorm og hvordan forebygger man ikke at få det?
Terapi:
- Ofte spontan heling om sommeren på græs –> immunitet
- Vask: Enilconazol (Imaverol®), både dyr og omgivelser (eftersom det kommer om vinteren er det en dum ide at vaske.)
Profylakse:
- Hygiejne
- Vaccination: kun kvæg 2 x med 14 dages mellemrum, bruges i DK.
Hvilke forskellige agens er der for skab?
- Sarcoptes spp
- Graver lange gange nede i huden. Det er derfor det kløer helt vildt! Det er en meget pinefuld lidelse fordi det kløer så meget.
- Benskab hos svin og hest – især ved kontakt til ræve
- Fnat (hos mennesker)
- Chorioptes spp
- Kravler rundt oven på huden så det er ikke helt så slemt.
- Haleskab (kvæg)
- Skabmuk distalt på ben (hest)
- Scrotum (vædder)
- Psoroptes spp
- Ondartet fåreskab
- Krops- og øreskab (hest og kvæg)
- Anmelderpligtig
Hvad er symptomerne på skab?
- Overvejende om vinteren og indendørs
- Initialt ses papeldannelser herefter:
- Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci
- Intens kløe
- Evt. vægttab, utrivelighed