Kastration og kryptokisme hos hingst Flashcards
Hvornår falder testis ned på hest?
Efter 1 1⁄2 års alderen
– Dog op til 4 år hos visse ponyracer
(Testiklen ligger som regel i lyskekanalen ved fødslen)
Hvad er vigtigst før man starter sin kastration?
- Anamnese
- Alder, årstid
- Klinisk undersøgelse(inspektion, palpation)
- Er testis falder ned?
- Beslutte hvilken procedure man vil benytte
Scrotum består af hvilke strukturer?
- Testis
- Bitestikler (epididymis)
- Distale del ag sædstrengen (funiculus spermaticus)
- Kar
Hvilke heste er dårlige kandidater til stående kastration?
- Heste over 3 år
- Veludviklet/kraftig sædstreng
- Kryptokide hingste
- Meget store tunge hesteracer (jyder, begier, shirehest - pga. kraftig sædstreng og kar)
Er testis altid samme størrelse hos hest?
Nej, venstre testikel er fra naturen en smule større end den højre. Derudover har venstre testikel en længere funiculus spermaticus.
Hvorfor vælger man at kastrere en hingst?
- Den skal ikke bruges til avl
- Den er for temperamentsfuld
- For at gøre hesten mere medgørlig og håndterbar.
Gøres gerne når hingsten er 1-2 år.
I Danmark findes der to kirurgiske metoder til kastration, hvilke?
- Stående (sedation og lokalanalgesi)
- Liggende (fuld anæstesi og lokalanalgesi)
Den stående kan give flere komplikationer end den liggende kastration.
Hvilke kriterier skal være godkendt for det er ok at udføre en stående kastration af hest?
- Yngre hest < 3 år
- Ingen bred lyskekanal
- Ikke for veludviklet sædstreng
- Fuldstændig descensus
- Ingen patologi (f.eks. brok eller tumor)
- Erfaren medhjælper/holder
- Godt temperament.
Hvilke fordele er der ved stående kastration?
- Billigere end den liggende
- Mindre anæstesi risiko
- Færre folk til at assistere
- Hurtig postoparativ behandling mulig
- Kirurg kan gå før hesten er helt vågen.
Hvordan er proceduren for Sands teknik?
- Sedation og evt. kastning
- Brems eller udbinding
- Rengøring og afspritning af operationsområdet
- Lokalanalgesi
- Sædstreng
- Subkutant på skrotum
- Intratestikulært
- Operation
- Blottet testikel, dækket streng
- Sands tang og Hausmanns emaskulator
- Såret efterlades til heling per sekundam
Hvilke komplikationer kan forekomme ved kastration?
- Ødem i præputium og scrotum
- Infektion
- Feber
- Hæmorrhagi
- Halthed
- Ænestesirisiko
- Prolaps (tarm og oment)
- Vedvarende hingsteadfærd
- Penisproblemer
- Iatrogene problemer
- Strengdannelser
Der er flest komplikationer ved stående kastration.
Hvad er fordelene ved hospital-baserede procedurer?
- Omgivelser
- Tillader optimal positionering af hesten
- Tillader overholdelse af kirurgiske principper
- Tillader optimal sårhelingsstrategi
Hvad er den postoperative behandling ved kastration?
- Dyrlægen bliver, til hesten er oppe at stå.
- Boksro i 24 timer postoperativt, herefter motion (trækture/fold)
- NSAID
- Antibiotika (især ved stående OP fordi det er heling per secundam)
- Tetanusprofylakse
- Revaccination og/eller antiserum
- Hvis vacc længere tid end et halvt år siden, får de en booster. Men OBS på at de kan få feber af vacc så kan ikke skelne ml om feber skyldes kastration eller vacc.
- Revaccination og/eller antiserum
- Ejer: observer patienten mhp. postoperative komplikationer.
Hvilke steder skal der lægges lokalanalgesi?
Lidokain lægges:
- Intramuskulært
- intrafuniculært
- suncutant i scrotum ( hver side af midterlinje, cranial/caudalt hvor incision skal være)
Hvad sker der ved et prolaps efter en kastration?
Prolaps af tarm/oment ud gennem vaginal ringen eller den åbne scrotale incision. Det sker ca. 4 timer efter kastration.
Vigtigt at palpere for evt. hernie før operation.
Prognose:
Oment: God
Tarm: slet