Kastration og kryptokisme hos hingst Flashcards
Hvornår falder testis ned på hest?
Efter 1 1⁄2 års alderen
– Dog op til 4 år hos visse ponyracer
(Testiklen ligger som regel i lyskekanalen ved fødslen)
Hvad er vigtigst før man starter sin kastration?
- Anamnese
- Alder, årstid
- Klinisk undersøgelse(inspektion, palpation)
- Er testis falder ned?
- Beslutte hvilken procedure man vil benytte
Scrotum består af hvilke strukturer?
- Testis
- Bitestikler (epididymis)
- Distale del ag sædstrengen (funiculus spermaticus)
- Kar
Hvilke heste er dårlige kandidater til stående kastration?
- Heste over 3 år
- Veludviklet/kraftig sædstreng
- Kryptokide hingste
- Meget store tunge hesteracer (jyder, begier, shirehest - pga. kraftig sædstreng og kar)
Er testis altid samme størrelse hos hest?
Nej, venstre testikel er fra naturen en smule større end den højre. Derudover har venstre testikel en længere funiculus spermaticus.
Hvorfor vælger man at kastrere en hingst?
- Den skal ikke bruges til avl
- Den er for temperamentsfuld
- For at gøre hesten mere medgørlig og håndterbar.
Gøres gerne når hingsten er 1-2 år.
I Danmark findes der to kirurgiske metoder til kastration, hvilke?
- Stående (sedation og lokalanalgesi)
- Liggende (fuld anæstesi og lokalanalgesi)
Den stående kan give flere komplikationer end den liggende kastration.
Hvilke kriterier skal være godkendt for det er ok at udføre en stående kastration af hest?
- Yngre hest < 3 år
- Ingen bred lyskekanal
- Ikke for veludviklet sædstreng
- Fuldstændig descensus
- Ingen patologi (f.eks. brok eller tumor)
- Erfaren medhjælper/holder
- Godt temperament.
Hvilke fordele er der ved stående kastration?
- Billigere end den liggende
- Mindre anæstesi risiko
- Færre folk til at assistere
- Hurtig postoparativ behandling mulig
- Kirurg kan gå før hesten er helt vågen.
Hvordan er proceduren for Sands teknik?
- Sedation og evt. kastning
- Brems eller udbinding
- Rengøring og afspritning af operationsområdet
- Lokalanalgesi
- Sædstreng
- Subkutant på skrotum
- Intratestikulært
- Operation
- Blottet testikel, dækket streng
- Sands tang og Hausmanns emaskulator
- Såret efterlades til heling per sekundam
Hvilke komplikationer kan forekomme ved kastration?
- Ødem i præputium og scrotum
- Infektion
- Feber
- Hæmorrhagi
- Halthed
- Ænestesirisiko
- Prolaps (tarm og oment)
- Vedvarende hingsteadfærd
- Penisproblemer
- Iatrogene problemer
- Strengdannelser
Der er flest komplikationer ved stående kastration.
Hvad er fordelene ved hospital-baserede procedurer?
- Omgivelser
- Tillader optimal positionering af hesten
- Tillader overholdelse af kirurgiske principper
- Tillader optimal sårhelingsstrategi
Hvad er den postoperative behandling ved kastration?
- Dyrlægen bliver, til hesten er oppe at stå.
- Boksro i 24 timer postoperativt, herefter motion (trækture/fold)
- NSAID
- Antibiotika (især ved stående OP fordi det er heling per secundam)
- Tetanusprofylakse
- Revaccination og/eller antiserum
- Hvis vacc længere tid end et halvt år siden, får de en booster. Men OBS på at de kan få feber af vacc så kan ikke skelne ml om feber skyldes kastration eller vacc.
- Revaccination og/eller antiserum
- Ejer: observer patienten mhp. postoperative komplikationer.
Hvilke steder skal der lægges lokalanalgesi?
Lidokain lægges:
- Intramuskulært
- intrafuniculært
- suncutant i scrotum ( hver side af midterlinje, cranial/caudalt hvor incision skal være)
Hvad sker der ved et prolaps efter en kastration?
Prolaps af tarm/oment ud gennem vaginal ringen eller den åbne scrotale incision. Det sker ca. 4 timer efter kastration.
Vigtigt at palpere for evt. hernie før operation.
Prognose:
Oment: God
Tarm: slet
Der findes tre forskellige kastrationsteknikker ved liggende/stående kastration, hvilke?
- Åben
- Lukket
- Halvlukket
Hvad er kryptokisme?
- Manglende/mangelfuld descensus
- Uni- eller bilateral (klaphingst og urhingst) – Omkring 10 % er bilaterale
- Placering
- Inguinal (højre), ca. 75%
- Abdominal (venstre)
- Fuldstændig
- Ufuldstændig = abdomino-inguinal (bitestikel i inguinalkanal)
- Ektopi/unilateral kastration
Hvad vil det sige at hingsten er kryptokid med en inguinal placering?
Testikel og bistestikel ligger i inguinalkanalen
Hvad vil det sige at hingsten er kryptokid med en ufuldstændig abdominal placering?
Bitestikel ligger i inguinalkanalen
Hvad vil det sige at hingsten er kryptokid med en abdominal placering?
Testikel og bitestikel i abdomen
Hvilke årsager er der til kryptokisme?
- Genetiske årsager: Arvelig ! hingsten bør kastreres
- Hormonelle årsager
- Mekaniske årsager (F.eks. hvis testis er forstørret. Dermed kan den ikke komme ned i inguinalkanalen)
- NB: risiko for tumor - udvikling
Hvad betyder en klaphingst og en urhingst?
Klaphingst:
Når der er tale om en unilateral manglende descensus
Urhingst:
Når der er tale om en bilateral manglende descensus (sjældent).
Hvordan stilles en kryptokid diagnose?
- Anamnese
- Skrotumasymmetrisk
- Lejring af testikel
- Acepromazin
- Palpation af lyskekanalens ydre åbning
- Størrelse
- Tilstedeværelse af testikel
- Rektalundersøgelse
- Laparoskopi
- Ultralydsskanning
Hvilke operationsteknikker benyttes til kryptokide hingste?
- Inguinal approach:
- Non-invasiv: inguinalt og abdomino-inguinalt kryptorkide
- Invasivt: abdominalt kryptorkide
- Parainguinal (bruges til abdominalt kryptokide)
- Incision til abdomen og “fisk” efter testikel og bitestikel
- Suprapubisk, paramedian (bruges til abdominalt kryptokide)
- Incision ventralt for midterlinje
- Flankesnit (bruges til abdominalt kryptokide)
- 10-15 cm lam incision
- Laparoskopisk (bruges til abdominalt kryptokide)
- incision lateralt for den ventrale midtlinje
Hvad er en inkomplet kastration?
Man får ikke hele epididymis med.
- Epididymis kan ved ufuldstændig abdominal kryptorkisme ligge i proc. vaginalis i inguinalkanalen
- Lig. proprium kan være eksessivt langt
- Epididymis misfortolkes som hypoplastisk testikel → inkomplet kastration
Hvilke postoperativ behandling og komplikationer kan forekomme ved kryptokisme?
Postoperativ behandling
- Stort set som for kastration (v. non-invasiv, inguinal metode)
- Laparotomi: boksro i 4 uger, normalt brug efter 10 – 12 uger
Komplikationer
- Peritonitis
- Sårinfektion
- Prolaps/brok (invasiv, inguinal metode)
Hvilke undersøgelser laver man ved en ej renskåren hest?
- Temperament og adfærd
- Kastrationsar (?)
- Palpation
- Rektaleksploration og ultralydsskanning (sekundære kønskirtler og testikel)
- Hormonmåling
- Hingste < 3 år
- Testosteronniveau i serum før og efter hCG
- 6000 i.e. hCG IV, blodprøve efter 1 – 2 timer
- Resultat : Kastrater < 40 pg/ml, kryptorkide > 100 pg/ml
- Hingste > 3 år
- Østronsulfat
- Fortolkning: Kastrater < 10 pg/ml, kryptorkide > 10.000 pg/ml
- Hingste < 3 år
- Eksplorativ laparotomi
Hvad gør man ved hæmorragi efter kastration?
– Påsæt Sands tang igen
– Boksro
– Kompression af sædstrengsstumpen med korntang
– Ligering
– Udtamponering af skrotum
– (Ætsning med formalin)
Hvordan ses sædstrengsfibrose i klinikken og hvordan behandler man det?
- Hesten har nedsat bagbensaktion, ømmer sig
- Modefænomen
- Bekræft ved lokalanalgesi
- Behandling
- Der skæres ind over lyskekanalen, sædstrengen lokaliseres, og der kastreres på frisk sædstreng
Hvordan behandler man omentprolaps?
- Omentet trækkes lidt frem og afklippes med emaskulator
- Tjek lyskekanaler ved rektalundersøgelse
- Efter behandling
- Boksro i 48 timer
- Kortvarig suturering af skrotum
- Antibiotika
- Laxantia
- Tænk over foder, så hesten ikke bruger sin bugpresser så meget de første timer efter OP.
Hvordan behandler man tarmprolaps?
- Hospitalskrævende!
- Beskyt prolaberede tarmafsnit under transport
- Suturering af skrotum
- Indpakning
- Beskyt prolaberede tarmafsnit under transport
- Hesten kastes
- Prolaberede tarmafsnit renses og inspiceres
- Evt. resektion og reposition (evt. efter blodig dilatation af lyskekanal)
- Ligering, suturering af lyskekanalens ydre åbning
Hvilke penisproblemer kan forekomme som komplikationer til kastration?
- Paraphimosis = penis kan ikke trækkes ind i præputiet
- Priapisme = persisterende erektion
- Beskadigelse af penis (man kan tage fejl af penis og sædstrengen)
Årsager til dette:
- Ødem
- Trauma og hæmatomer
- Penislammelse
- Phenothiazin derivater
Hvilke operationsteknikker kan man bruge til abdominal kryptokisme?
- Parainguinal
- Suprapubisk, paramedian
- Flankesnit
- Laparoskopisk
