GI kanalen (hest) Flashcards

1
Q

Hvordan behandles peritonitis hos hest?

A
  • Væsketerapi
  • NSAID (Finadyne?)
  • Lidocain CRI
  • Antibiotika
    • Penicilin, gentamycin, metronidazol
    • Evt. Sulfa-TMP
  • Anthelmintika
    • Moxidectin PO efter stabilisering
  • Operation
    • Skylle abdomen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn årsager til kronisk diarre hos hest

A
  • Larval cystomose
  • Salmonella
  • Sand-associeret
  • Inflammatory bowel disease (IBD)
  • Lawsonia instracellularis
  • NSAID toxicose
  • Peritonitis
  • Lymfosarcom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn relevante diagnotiske undersøgelser for kronisk diarre hos hest.

A
  • Biopsi af duodenum og/eller rektum, sendes til histologisk US (IBD)
  • Hæmogram:
    • IBD - anæmi, hypoproteinæmi, malabsorption af glukose
    • NSAID tocixity - hypoproteinæmi, mild anæmi
    • Samonella - Leukopeni, albumintab, proteintab, forhøjet creatinin, akut fase protein.
  • Abdominocentese (Peritonitis)
  • Ultralydscanning (Fortykkelse af højre dorsale colon (NSAID tocixity))
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn diagnostiske undersøgelser for akut diarre hos hest

A
  • Bakterieundersøgelse på fæces med serotypning og resistensbestemmelse
  • Hæmogram
    • Salmonella: Leukopeni, proteintab, albumintab, forhøjet creatinin, akuta fase protein.
  • Ultralyd (Skelne mellem enteritis og strangulation)
  • Sandtest (Sand-associeret)
  • McMaster (Larval Cyathostomose)
  • Baermann (Larval Cyathostomose)
  • Serum/albumin bestemmelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn behandling ved akut diarre

A
  • Væsketerapi (Ringers acetat)
    • (Max infusion: 40-60 ml/kg/time)
  • NSAID (Finadyne)
  • Antibiotika (Metronidazol (Metroen kører i GI= god til GI))
  • Prokinetics (Lidokain (I ludo skal man i gang = motilitet stiger))
  • Genetablering af normal flora i tarmen (Transfaunation)
  • Analgesi (opiater evt. lidokain CRI)
  • Evt. kirurgi

Nedsætte tarminflammation:

  • NSAID, CRI lidokain, anthelmintika

Nedsætte optag af toxiner fra tarmen:

  • Aktivt kul eller biosponge

Forebyggelse af komplikationer:

  • Fodring, bandagering af ben, laminitis, ætsninger fra fæces.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke agens kan være årsag til akut diarre hos hest?

A
  • Salmonella
  • Sand-associeret
  • antibiotika-associeret
  • Laval cyathostomose
  • Peritonitis
  • Clostridium
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv behandlingen for spiserørsforstoppelse hos hest

A
  • Komplet klinisk undersøgelse
  • Sedation (xylazin (0,25-0,5 mg/kg))
  • Oxytocin (afslappelse af glat muskulatur og bevægelse)
  • Atropin (salivation)
  • Acetylcystein (blødgører)
  • Passage af næsesvælgsonde for at identificere stedet for obduktion (brug evt. lidokain gel i nares (Cathejell))
  • Lavage af esophagus med hovedet ned.
  • Ingen foder de første 24 timer efter
  • NSAID
  • Antibiotika, hvis der er aspirationspneumoni
  • Evt. kirurgi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kliniske symptomer på spiserørsforstoppelse hos hest

A
  • Overdreven salven, fodermateriale og skum omkring mulen
  • Savlen og fodermateriale fra nares
  • Extenderet hovede og hals
  • Rastløs optræden
  • Forsøger at drikke
  • Hoster og har kløgninger
  • Længere varende: nedstemt, dehydret og vægttab
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn relevant terapi ved NSAID tocixity (right dorsal colitis)

A
  • STOP NSAID behandling
  • Ved mavesår: omeprazol (gastrogard)
  • Ved colitis: sucralfat (antepsin)
  • Skånsom fodring
  • low bulk diæt (undgå stikkende hø, gerne græs)
  • Små mængder kraftfoder ad gangen
  • Erstat dele af korn med majsolie
  • Psyllium frø

OBS: det kan tage måneder før det heler, og i nogen tilfælde heler det aldrig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke årsager kan der være til akut diarre?

A
  • Salmonella
  • Clostridium difficile/perfringens
  • Larval cyatostomose
  • AB-associeret
  • Sand associeret
  • Peritonitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke årsager kan der være til kronisk diarre?

A
  • Larval cyatostomose
  • Salmonella
  • Sand associeret
  • Kronisk inflammatorisk tarmlidelse (IBD)
  • Lawsonia intracellularis (føl)
  • Peritonitis
  • Lymfosarcom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke terapeutiske overvejelser skal man gøre sig ved akut diarre?

A
  1. Genoprette normale perfusions forhold og vedligeholde væske og elektrolytbalance (Væsketerapi)
  2. Forebygge og behandle den systemiske inflammation (NSAID, AB?)
  3. Nedsætte tarminflammation (NSAID, CRI lidocain, Anthelmintika?)
  4. Nedsætte optag af toxiner fra tarmen (Aktivt kul/ Biosponge)
  5. Genetablere normal tarmflora (Transfaunation)
  6. Analgesi (Opiater evt CRI lidocain)
  7. Forebygge komplikationer (laminitis, tromber, hudnekroser)
  8. Forebygge smittespredning (fx hvis der er gødning på bagbenene)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken terapi giver man ved akut diarre?

A

ANTIINFLAMMATORISK TERAPI:

Forebygge og behandle den systemiske inflammation

  • NSAID (Flunixin meglumin: 0,25 mg/kg iv q 6-8 h)
  • Hyperimmun plasma (meget dyrt, derfor mest til føl)
  • Antibiotika?

Nedsætte tarminflammation

  • Lidocain - Continous rate infusion (CRI)
  • Anthelmintika?
  • Antibiotika?

TERAPI:

  • Nedsætte optag af toxiner fra tarmen
    • Biosponge (Di-Tri-Octahedral Smectite )
      • po med sonde eller mundsprøjte
    • Kul (0,5 kg/500 kg) • po med sonde
  • Genetablere normal tarmflora
    • Caecum indhold eller fæces
    • PO med sonde, 5-6 liter 2 -3 gange
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke overvejelser skal man gøre sig med antibiotika ved akut diarre?

A
  • Kontroversielt fordi antibiotika kan forårsage diarré
  • Ved mistanke om sepsis:
    • Anvendes bredspektret antibiotika ( Penicillin + Gentamycin)
    • Men primært ved følgende omstændigheder:
        1. Føl (< 6 mdr)
        1. Mistanke om clostridie infektion (Giv metronidazol)
        1. Svær leukopeni (< 2 x 109 leukocytter/L)
        1. Der er peritonitis ( > 10 x 109 leukocytter/L)
        1. Der er kliniske tegn på dyshemostasis (jugular trombose)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan kan man forebygge komplikationer ved akut diarre?

A
  • Fodring
    • Skåne colon slimhinden
    • Loppefrøskaller (Psyllium) - ”bløde fibre”
    • Højt protein og energi indhold
    • +/- græs/hø
    • Langsomme ændringer
  • Bandagering af ben
    • ved ødmemer
  • Beskytte hale/perineum mod ætsninger
    • Vaske
    • Zinksalve
    • Haleposer – IKKE forbinding pga risiko for nekrose af hale!
  • Forebygge laminitis
    • Køle hove og ben
    • kølebandager eller vandslange
    • Blød bund
    • Ro
  • Forebygge tromber
    • Heparin Low molecular weight
    • 50IU/kg sc q24h
    • (Meget dyret, så dette gør man kun hvis hesten er meget påvirket.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved akut diarre, så man ikke smitter andre heste?

A
  • Isolations kriterier:
    • Diarre + feber
    • Diarre + leukopeni
    • Diarre + feber + leukopeni
    • Akut opstået profus vandig diarre
  • Håndtering af patienter:
    • Fjerne afføring
    • Handsker, støvler og beskyttelsesdragter
    • Fodbade
    • Rengøre redskaber
  • OBS Zoonose!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er prognosen ved akut diarre?

A
  • 91 af 122 (74,6%) overlever og hjemsendes
  • Reserveret overlevelse hvis:
    • AB inden diarre udvikles
    • PCV > 45
    • Hjertefrekvens> 60
    • Lav serumprotein
  • Bedste indikator ?
    • Bedring på 4. dagen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er prognosen for heste med akut colitis?

A
  • 66 heste med akut colitis (forsøg)
  • 40% overlevelse
  • Reduktion i plasma laktat er den fælles bedste prognostiske indikator i heste med colitis
  • Baseline cutoff for survival: <7 mmol/L
  • 6h cutoff for survival : < 2 mmol/L
  • Reduction i laktat 6 timer efter indlæggelse, dvs. hvis laktat falder efter 6 timer, så er prognosen god.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke komplikationer ses ved akut diarre?

A
  • Laminitis
  • Trombophlebitis
  • Trykninger
  • Kronisk diarre
  • (nyresvigt)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke symptomer ses ved salmonellose?

A

Akut diarre (akut colitis)

  • Diarre (kokasse til profus vandig, projektil diarre)
  • Nedstemt
  • kolikuro
  • Feber
  • Dehydreret
  • Tachycardi
  • Leukopeni
  • Endotoksinæmi, shock

Andre symptomer foråsaget af salmonella:

  • Mild infektion
    • Feber, nedsat ædelyst, neutropeni
  • Septikæmi (Føl)
  • Abort (Salmonella Abortus-equi)
  • Andet
    • Maveoverfyldning og ileus (DPJ)?
    • Kronisk diarre?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad vil man se paraklinisk ved salmonellose?

A
  • Leukopeni
  • Proteintab
  • Albumintab
  • Forhøjet creatinin
  • Forstyrrelser i elektrolyt og syre-base balance
  • Akut fase respons
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan diagnosticeres Salmonella?

A
  • BU på fæces med serotypning og resistensbestemmelse Ikke PCR i DK
  • 3-5 prøveudtagninger med 12- 24 timers interval
  • Kan udskille op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået
  • Kroniske udskillere kan forekomme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan forebygger man smitte med salmonella?

A
  • Biosecurity:
    • Isoler/overvåg
    • Isolation (30 dage og 3-5 negative kulturer)
    • Overtrækssko m.m.
    • OBS på opstaldning– skal kunne rengøres
    • HVIS fold ophold, så fjernes gødning, harves og ubrugt i 30 dage
  • Zoonose
    • Er potentielt sygdomsfremkaldende hos mennesker
    • Børn og immunsvækkede personer/dyr bør ikke have kontakt
    • Anmeldepligtig i DK
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Er salmonella anmeldepligtig?

A

JA!

25
Q

Hvad er de prædisponerende faktorer for clostrider?

A
  • Forstyrrelse af tarmens mikroflora
  • Stress
  • Hospitalisering
  • Kirurgi
  • AB-administration (især)
  • Pludselig foderændring
  • Anthelmintika behandling
26
Q

Hvilke symptomer ses ved infektion med clostrider?

A
  • Per-akut optrædende diarre
  • Hæmoragisk/mørk, ildelugtende fæces
  • Kolik
  • Feber
  • Nedsat appetit
  • Positiv ventrikel skyl ( DPJ)
  • Septisk shok
  • Pludselig død (går lynhurtigt. Dør nogle gange af shock inden de når at udvikle diarre.)
27
Q

Hvordan diagnosticeres clostridier?

A

Det kommer an på hvilken clostridie der er tale om:

C. difficile :

  • Dyrkning selektivt medie
  • Efterfulgt af toksin screening
  • Quick-test for toksin A og B

C. perfringens:

  • Dyrkning efterfulgt af typebestemmelse
  • Quick-test for enterotoksin

Diagnostik vanskeligt! Minimum 1 g fæces. Tidligst muligt i forløbet Send prøven kølet

28
Q

Hvilken terapi og prognose er der for clostridie infektion?

A

Terapi:

  • Støttende behandling
    • Væske
    • NSAID
  • Absorbanter po (Bio sponge, kul)
  • Antibiotika
    • Metronidazol 20 mg/kg p.o q8h (IV muligt men dyrt)

Prognose:

  • Mortalitet ved akutte tilfælde op til 42%
29
Q

Hvilke symptomer ses ved duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)?

A
  • Positiv gastric reflux (>20L/døgnet i > 1 døgn)
    • Ildelugtende brunligt væske
  • Dilaterede og fortykkede tyndtarme
    • Rektalt og ved skanning
  • Nedstemt /kolik
  • Feber
  • Dehydrering
  • Endotoxemi
  • OBS – IKKE diarré
30
Q

Hvordan kan man se forskel på en strangulerende tyndtarmslidelse eller Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)?

A

Når ventriklen er tømt, har den ikke ondt mere. Så bliver den mere apatisk. Det er den måde man differentierer det fra en strangulerende tyndtarmslidelse. Det kan dog være svært, så nogle gange må man åbne dyret og se hvad det er. Skidt at behandle for DPJ hvis det er tarmslyng. Bedre bare at åbne og se, selvom det er dyrt.

31
Q

Hvad er agens duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)?

A

Ukendt, men mistanke om Cl. Perfringens og Salmonella.

32
Q

Hvordan skelner man mellem enteritis og strangulation?

A

Vha. ultralydsskanning.

Mulighed for at se dilaterede tyndtarme før de kan palperes rektalt.

33
Q

Hvordan behandles duodenitis - proximal jejunitis?

A
  • Hesten skal indlægges!
  • Hyppig dekompression af ventriklen (q2-4h)
  • Væske behandling IV
  • NSAID lav dosis
  • Evt antibiotika:
    • Penicillin
    • Metronidazol
  • Parenteral nutrition i langvarige tilfælde
  • Prokinetics
    • Lidokain Continous rate infussion (CRI)
  • Evt operation
    • Sikre diagnosen
    • Dekomprimere tarmen
34
Q

Hvad er Antibiotika Associeret Diarre (AAD) ?

A
  • Fra forbigående, selvbegrænsende diarre til fatal forløbende colitis
  • Ved indsættende AB-behandling eller ved seponering af behandling
  • Associeret til dels til bakterielle patogener
    • Clostridium perfringes, Clostridium difficile, Salmonella
  • Dels ikke-associeret til kendte patogener
  • Ofte andre disponerende faktorer involveret:
    • Anden sygdom
    • Transport
    • Hospitalisering
    • Kirurgisk indgreb
    • Anden medicinsk behandling
    • Fodringsændring
  • Selektion i hospitalsmiljø ?
  • Resistente stammer i hospitalsmiljø?
35
Q

Hvilke årsager kan der være til kronisk diarre?

A
  • Cyathostominose
  • Sand
  • Inflammatory bowel disease (IBD)
  • NSAID toxicose ( Right dorsal colitis)
  • Lymfosarcom
36
Q

Hvad er larval cyathostominose?

A
  • Akut larval cyathostominose
  • Kronisk verminøs typhlocolitis

encysterer sig i colon og cecum slimhinde og hvis de alle sammen bryder frem samtidig så får man diarre og slimhinden er ødelagt fra encysteringen —> diarre med diarre på.

37
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved larval cyathostominose?

A
  • Oftest yngre dyr (<4 år), men også hos ældre
  • Proteintabende enteropathi
  • Hurtigt indsættende, markant vægttab
  • Vinter – tidlige forår
  • Ødem
  • Mild kolik
  • Evt feber, leukopeni
  • Evt anamnese om nylig ormebehandling
38
Q

Hvordan diagnosticeres larval cyathostominose?

A
  • Visuel inspektion af fæces/handske
  • McMaster
    • EPG ofte negativ (= ingen æg)
  • Modificeret Baermann
  • Evt larver på fæces/handske
  • Serumprotein/albumin bestemmelse
  • Udelukkelse af andet
  • Evt anamnese om nylig ormebehandling
  • Årstid (vinter/forår)
39
Q

Hvordan behandles larval cysthostominose og hvad er prognosen?

A

Terapi:

  • Anthelmintika
    • Moxidectin (enkelt dosis PO)
    • El. Fenbendazol 10 mg/kg i 5 dage (resistens forekommer)
    • ormekuren kan gøre at de dør og frigives fra slimhinden og det kan også give diarre.
  • Steroider eller NSAID
    • Prednisolon 1 mg/kg 1xdgl i 5-7 dage po
  • Væske

Prognose:

  • 50% dødelighed

Man må gerne ormebehandle profylaktisk hos ungheste pga øget risiko. Men normalt skal man diagnosticere Larval cyathostominose før man må ormebehandle!

40
Q

Kan diarre være forårsaget multifaktorielt?

A

JA! Så husk det nu!

41
Q

Hvilke forskellige typer Inflammatory bowel disease (IBD) findes der?

A
  • Granulomatøs enteritis
  • Multisystemisk eosinofil epitheliotropisk enterocolitis
  • Eosinophilis enterocolitis
  • Lymfoplastisk-plasmacytær enteritis
  • Basofil enterocolitis
42
Q

Hvad er årsagen til inflammatory bowel disease (IBD)?

A

Man kender ikke årsagen.

Muligvis:

  • Gluten allergi?
  • Parasitter?
43
Q

Hvilke kliniske og parakliniske symptomer ses ved inflammatory bowel disease (IBD)?

A

Klinik

  • Vægttab trods god apetit
  • Intermitterende mild kolik
  • Ødemer
  • +/- diarre
    • afhængig af om det er tynd eller tyktarm der primært er involveret

Paraklinik

  • Anæmi
  • Hypoproteinæmi
  • Malabsorption af glucose
44
Q

Hvordan diagnosticeres inflammatory bowel disease (IBD)?

A
  • Biopsi af duodenum og/eller rectum
    • Histopatologisk undersøgelse hos patolog (f.eks Finns pathology i UK)
45
Q

Hvordan behandles inflammatory bowel disease (IBD) og hvad er prognosen?

A

Terapi

  • Dexamethason op til 0,2 mg/kg dagligt
  • Steroider i lang tid. Den sendes hjem på steroider. Ofte endes det dog i afliving, da hestene får svært ved at tage på igen.

Prognose

  • Reserveret
46
Q

Hvilke årsager er der til peritonitis?

A

Gastrointestinale:

  • Intestinal perforation/Perforation af rektum
  • Intestinal iskæmi (strangulerende og nonstrangulerende)
  • Entero-Colitis
  • Intestinale parasitter
    • Actinobacillus equuli
  • Intestinale neoplasier

Extragastrointestinale:

  • Uterus eller vaginale perforationer
  • Intraabdominale blødninger
  • Blæreruptur (føl)
  • Abscesser (Strept. Zoo og equi)
47
Q

Hvilke symptomer ses ved peritonitis?

A
  • Kolik
  • Feber
  • Sved (ved ruptur)
  • Endotoxemi, sepsis og shock ved diffus peritonitis
48
Q

Hvordan diagnosticeres peritonitis?

A

Abdominocentese:

  • Leukocytter > 5 x 109 /L
  • Protein > 25 g/L
  • Glucose < 3 mg/L
  • Tilblanding af mave-tarmindhold
49
Q

Hvordan behandles peritonitis?

A
  • Væsketerapi
  • NSAID
  • Lidocain CRI
  • Antibiotika
    • Penicillin + gentamycin + metronidazol
    • evt Sulfa-TMP
      • Fx ved forebyggelse efter trokarisering eller enterocentese
  • Anthelmintika
    • Moxidectin PO efter stabilisering
  • Operation
    • For at finde og fjerne årsagen (feks tromboembolisk infarkt!)
  • Skylle abdomen
50
Q

Hvad er prognosen ved peritonitis?

A
  • Afhænger af årsagen, men ca. 40% dør
    • Rupturer – Slet ( Aflives/ dør)
  • Hyppigt komplikationer
    • Adherencer
    • Trombophlebitis
    • Ileus
    • Diarré
    • Laminitis
51
Q

Hvad kan være årsag til NSAID tocixity (right dorsal colitis)?

A
  • Øget risiko ved :
    • Høje doser eller langvarig behandling
    • Dehydrering
  • Lidelser:
    • Ulcerationer i mundslimhinde
    • Mavesår
    • Rigt dorsal ulcerativ colitis (ligesom mavesår, men i tarmen)
    • Renal crest and papillary necrosis
  • Mindre risiko ved selektive cox-2 hæmmere:
    • Meloxicam (Metacam/inflacam)
    • Firocoxib
52
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved NSAID tocixity (right dorsal colitis)?

A
  • Mild intermitterende kolik
  • Blød fæces eller diarré
  • Ødemer
  • Vægttab
  • Anoreksi
  • Evt endotoxemi
53
Q

Hvordan diagnosticeres NSAID tocixity (right dorsal colitis)?

A
  • Hypoproteinæmi
  • Mild anæmi
  • Fortykkelse af Right dorsal colon på ultralydsskanning
54
Q

Hvordan behandles NSAID tocixity (right dorsal colitis)?

A
  • Stop al NSAID behandling
  • Ved mavesår: Omeprazol (Gastrogard)
  • Ved colitis: Sucralfat (Antepsin) 10-20 mg/kg PO q 8-12h
  • Skånsom fodring:
    • Low bulk diet (undgå stikkende hø, men gerne græs)
    • Små mængder kraftfoder ad gangen
    • Erstat del af korn med majsolie
    • Psyllium frø (50 ml 1-2 x dgl i foderet)
    • Kan tage måneder at hele. (Nogen kommer sig aldrig helt)
55
Q

Hvilke symptomer ses ved græssyge?

A
56
Q

Hvem rammes af græssyge og hvornår?

(Epidemiologi)

A

Alder: 2-7 år

Køn: Vallak/hingst

Huld: Overmiddel

Sæson

Afgræsning: ja

Flyttet til græsareal < 2 mdr.

Klima: 14 dage tidligere 7-10 grader

Ormeprofylakse.

57
Q

Hvad er patofysiologien bag Græssyge?

A
  • Beskadigelse af autonome ganglier (Cranial cervicale, stellate og celiacomesenteria) og submucose neuroner i mavetarmkanalen (Ileum, caecum, colon)
  • Opdeles i akut, subakut og kronisk form
58
Q

Hvordan diagnosticeres Græssyge?

A
  • 0,5% Phenylephedrin øjendråber:
    • Positiv test = Øjenlåg rejser sig indenfor 30 min efter applikation
  • Histopatologisk undersøgelse af nerveceller i ganglier og tarmvæv
    • ileum el. rectum biopsier
    • Obduktion
59
Q

Hvordan behandles Græssyge og hvad er prognosen?

A
  • Kun udvalgte kroniske tilfælde forsøges symptomatisk/paliativt behandlet
  • Kriterier for at iværksætte/fortsætte behandling:
    • Nogen evne til at synke
    • En vis tarmmotilitet
    • Ingen eller kun periodevis mild kolikuro
    • Nogen ædelyst
    • Puls < 60
  • Kodeordet er omsorg !!!!!!!
  • Opstaldning
  • Hyppige ”udsøgte” fodringer
  • Menneske kontakt
  • Håndmotion/strigling/håndgræsning
  • Støttende/palliativ terapi (smertebehandling, væske m.m.)

Prognose:

  • Akut og subakut: Slet
  • Kronisk: ca. 50% kan overleve med ovennævnte behandling
  • Positivt tegn hvis vægt forøgelse indenfor 5 uger efter diagnose.