Toksologi - eksamensopgaver Flashcards
Redegør kort for forskellen mellem fare og risiko.
Fare er en egenskab forbundet med et bestemt stof eller stofblanding eller proces, som medfører at der kan opstå skadelige virkninger på levende organismer. Risiko er sandsynligheden for at der opstår skader/sundhedseffekter og vil bl.a. afhænge af eksponeringens omfang.
Gravide kvinder frarådes at spise bestemte fisk. Hvilket af de nævnte forureningsstoffer er årsag til denne anbefaling?
Methylkviksølv, da det påvirker udviklingen af CNS
Nogle kemiske stoffer er carcinogene uden at være genotoksiske. Hvilken af følgende betegnelser anvendes om sådanne stoffer? a. Epigenetiske carcinogener b. Co-carcinogener c. Latente carcinogener d. Komplette carcinogener e. Initiatorer
Epigenetiske carcinogener
Redegør kort for principperne i eksperimentel testning for teratogene effekter af kemiske stoffer.
Testningen sker i forsøgsdyr, typisk rotter og/eller kaniner. Drægtige hunner eksponeres (mindst 3 doser) i organogeneseperioden (rotter: dg 6-15; kaniner: dg 6-18). Dagen før termin fjernes fostre kirurgisk (for at undgå kannibalisme af døde fostre og for at kunne undersøge livmoder for resorptionssteder). Parametre som undersøges: Antal levende og døde fostre Vægt og længde Antal corpora lutea Antal resorptioner Anomalier (synlige og ved histologiske undersøgelser)
Nogle individer er særligt sårbare overfor en given kemisk eksponering og oplever derfor skadelige effekter ved lavere eller kortere eksponeringer end den øvrige befolkning. Redegør kort for to forskellige årsager/mekanismer til øget sårbarhed
- Genetisk betinget sårbarhed (fx polymorfier i Cyt-P450 enzymer eller andre enzymer involveret i nedbrydning eller bioaktivering af kemiske stoffer) ‘
- Konstitutionelle årsager (køn, alder – især børn og ældre kan være særligt sårbare)
- Miljøbetinget sårbarhed tidligere eksponeringer kan have nedsat modstandskraften/reservekapaciteten
- Sygdomme i det/de organ(er) som påvirkes.
Flere undersøgelser har påvist at niveauet af partikulær luftforurening har betydning for befolkningens sygelighed.
a) Redegør (gerne grafisk) for, hvordan partiklernes størrelse influerer på, hvor i luftvejene partiklerne afsættes, og hvilken betydning indånding gennem munden har for dette.
Jo mindre aerodynamisk diameter partiklerne har jo dybere kan de nå ned i luftvejene.
Af de såkaldte respirable partikler med en aerodynamisk diameter under 5 mikroM vil 20-60% kunne nå ned i alveolerne.
Mundånding medfører at partiklerne kan nå længere ned i luftvejene, - især vil de større partikler som ellers fanges i næsehulen kunne nå ned i bronkierne (se i øvrigt figurerne som har været anvendt i undervisningen)
Redegør kort for to mekanismer, som kan fjerne uopløselige partikler fra luftvejene
Partikler afsat i bronkierne fjernes af ciliebærende epitelceller som slår i takt og derved skubber et lag slim/mucus opad mod svælget
- partikler afsat i alveolerne kan optages af makrofager som enten føres regionale lymfeknuder eller transporteres op via cilierne
Hovedparten (omkring 70%) af de kemikalier, der anvendes er ikke farevurderet. Hvilken af følgende forklaringer er årsag til dette?
a) Der er ingen krav om toksikologisk testning fordi de ikke anvendes til fødevarer og foderstoffer
b) De er ikke omfattet af kemikalielovgivningen fordi de kun indgår i blandinger men ikke optræder somselvstændige produkter
c) Der er ingen krav om toksikologisk testning fordi mennesker ikke antages at blive direkte eksponeret for disse stoffer
d) De er markedsført før der var lovgivningskrav om toksikologisk testning
e) Der er ingen krav om toksikologisk testning fordi de hurtigt nedbrydes til uskadelige stoffer
d) De er markedsført før der var lovgivningskrav om toksikologisk testning
Definer LD50 og NOAEL og redegør kort for anvendelsen af de to værdier.
LD50: Lethal dosis for 50%. Dosis af et stof som medfører akut dødelighed for halvdelen af de eksponerede organismer. Bruges til bestemmelse af og til klassificering for akut toksicitet.
NOAEL: No Observed Adverse Effect Level, Højeste dosis som i et eksperimentelt forsøg ikke har medført dokumenterede tegn på skadelig effekt. Bruges til fastlæggelse af grænseværdier.
Reproduktionsskader forårsaget af kemiske eksponeringer kan opstå både før og efter befrugtningen. Nogle kemikalier kan fx nedsætte mænds sædproduktion og dermed even til at få børn. Gør rede for hvilke trin i sædproduktionen som kan påvirkes af kemiske stoffer og angiv i hvilke tilfælde, der kan opstå irreversible effekter og hvorfor.
Sædproduktionen kan påvirkes på alle delingstrin hvorunder spermatogonier omdannes til spermatocytter og spermatider. Både sædcelleantal, morfologi og motilitet kan påvirkes, men med mindre spermatogonierne ødelægges vil effekten være reversibel.
- Nogle stoffer (fx ethanol) påvirker Leydigcellerne og dermed testosteronproduktionen → indirekte vil påvirke sædproduktionen
- Spertagonier er stamceller for sædcelleproduktionen og hvis hovedparten af disse destrueres vil effekten være irreversibel.
- Destruktion af sertoliceller, som er nødvendige støtte/næringsceller for sædcelleproduktionen, vil ligeledes medføre irreversible effekter, idet Sertoliceller ikke regenerere efter puberteten.
Kviksølv optræder på forskellige kemiske former, nemlig som elementært kviksølv (Hg), uorganisk (fx HgCl2) og organisk kviksølv (fx CH3Hg).
a) Redegør kort for hvordan den kemiske form påvirker absorption og fordeling af kviksølv i kroppen?
b) Angiv det kritiske målorgan for hver af de tre former for kviksølv?
- Elementært (eller metallisk) kviksølv (Hg) er flydende ved stuetemp., har et højt damptryk, er lipofilt og kan passere blod-hjerne barriere og placenta. Dampene optages let via luftvejene mens oral indtagelse af metallisk kviksølv er lav (pga. uopløselighed). Efter optagelse oxideres Hg til Hg++ og elimineres via nyrerne. Oxidationen kan også foregå i hjernen, hvorved Hg ophobes, da Hg++ ikke kan passere blod-hjerne barrieren.
- Uorganiske kviksølvsalte (fx HgCl2) er vandopløselige og optages kun i ringe grad over mave-tarm kanalen. De kan ikke passere blod-hjerne barrieren eller placenta. Udskilles via nyrerne.
- Organiske kviksølvforbindelser (fx methylkviksølv) er lipofile, optages let over mave-tarm kanalen (og huden), passerer let blod-hjerne barriere og placenta, udskilles via galden og kan indgå i entero-hepatisk kredsløb, hvorved ekskretionen nedsættes. Som ved elementært Hg en vis oxidation af Hg til Hg++ i hjernen og akkumerling
b) Angiv det kritiske målorgan for hver af de tre former for kviksølv?
Elementært kviksølv (Hg), uorganisk (fx HgCl2) og organisk kviksølv (fx CH3Hg).
Elementært kviksølv – Hjerne/nervesystem
Uorganisk kviksølv – Nyrer
Organisk kviksølv - Hjerne/nervesystem
LD50 for et kemisk stof angiver
a) Den laveste dosis som medfører begyndende toksisk effekt hos halvdelen af dyrene i et forsøg b) Den laveste dosis som medfører halvdelen af den maksimale toksiske virkning i et forsøg
c) Den dosis som medfører akut dødelighed for halvdelen af dyrene i et forsøg
d) Den dosis som medfører uønskede langtidseffekter i halvdelen af dyrene i et forsøg
c)
I kroppen deponeres bly særligt i
a) Fedtvæv
b) Nyrer
c) Hjernen
d) Knoglemarv
e) Knoglevæv
Knoglevæv
Angiv tre fordele ved at bruge biologiske eksponeringsmarkører frem for eksterne målinger til at estimere en given eksponering for et kemisk stof.
Integreret mål for den faktiske samlede optagelse fra forskellige eksponeringsveje (inhalation, oralt og dermalt).
- Afspejler eksponering over et tidsinterval, hvor længe afhænger af matrix der måles i samt hvor hurtigt detkemiske stof metaboliseres og udskilles - eksterne målinger er ‘øjebliksbilleder’
- Tager højde for individuelle forskelle i adfærd, fødeindtag, fysisk udfoldelse, kropsstørrelse, hudens tilstand
- Tager højde for individuelle forskelle i absorption, distribution, metabolisme og elimination
Nervesystemet er særligt sårbart overfor kemiske påvirkninger mens det udvikles. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a) Der er størst risiko for neurotoksiske effekter i afkommet ved eksponering i 1. trimester i graviditeten
b) Neurotoksiske skader opstået under nervesystemets udvikling vil ofte være irreversible
c) Vandopløselige neurotoksiske stoffer er særligt problematiske, fordi de kan overføres fra ammonionvæsken til
cerebrospinalvæsken
d) Alle kemikalier testes inden de godkendes for neurotoksiske effekter i afkommet ved at eksponere drægtige dyr
e) Der findes særlige grænseværdier for børn, som begrænser deres udsættelse for neurotoksiske stoffer
B)
En NOAEL-værdi for et kemisk stof angiver:
a) Den laveste dosis, som har medført dokumenteret toksisk effekt i et eksperimentelt studie
b) Den højeste dosis, som ikke har medført dødelighed i et eksperimentelt studie
c) Den dosis, som har medført begyndende dødelighed i et eksperimentelt studie
d) Den daglige dosis, som et menneske kan indtage uden sundhedsrisiko
e) Den højeste dosis, som ikke har medført dokumenteret toksisk effekt i et eksperimentelt studie
e)
Husk det er med at fastsætte grænseværdier
Blodbly bruges som biomarkør for blyeksponering.
a) Angiv hvad blodkoncentrationen af bly er et udtryk for.
b) Børn har ofte højere blodbly end voksne (indenfor samme geografiske område) og koncentrationen topper typisk i 1-3 års alderen. Redegør kort for 2 mulige årsager.
a) Den aktuelle balance mellem optagelse, deponering (i knogler), frigivelse fra depoter og udskillelse.
b)
- Større eksponering pga. adfærd (spiser jord, leger på gulv/jord tæt på støv, pica etc.)
- Større fødeindtag pr kg vægt
- hurtigere vejrtrækning (større pulmonær eksponering)
- Større optagelse, børn optager mere bly gennem tarmen. Man regner med ca. 50% mod 5-10% hos voksne.
Ved myndighedernes kontrol af pesticidrester i fødevarer findes der typisk pesticidrester i ca. halvdelen af prøverne og ofte måles der mere end et pesticid i samme prøve. I et par procent af prøverne er den maksimalt tilladte restkoncentration for et pesticid overskredet, hvorved der er risiko for at dele af befolkningen udsættes for doser der ligger over ADI-værdien.
a. Definer ADI.
Den daglige dosis (typisk enhed: mg/kg legemesvægt/dag) som ved livslang indtagelse – på basis af alle oplysninger på det pågældende tidspunkt - må anses for ikke at ville medføre skadevirkninger.
Selvom grænseværdien for det enkelte pesticid ikke overskrides, vil der være mulighed for kombinationseffekter, hvis der findes flere pesticider i prøverne.
Redegør kort for 3 typer af interaktioner som kan påvirke den samlede effekt.
Additiv – ses ofte for stoffer med samme toksiske virkningsmekansime Potentiering: et non-toksisk stof øger toksiciteten af et andet
- *Synergisme**: stofferne forstærker hinandens effekt
- *Antagonisme**: stofferne modvirker hinandens effekt
Redegør kort for hvordan mulige kombinationseffekter håndteres i forbindelse med myndighedernes regulering
af kemikalier.
Generelt tages der ikke hensyn til kombinationseffekteri kemikaliereguleringen.
Kemikalierne reguleres enkeltvis.
I enkelte tilfælde (eksponering for organiske opløsningsmidler på arbejdspladsen) har man taget hensyn til mulig additiv virkning og fastlagt en samlet hygiejnisk grænseværdi.
Uopløselige partikler der er afsat i alveolerne kan fjernes ved
- slim der føres op af ciliebærende epitelceller
- nedbrydning ved hjælp af enzymet elastase
- overtryk der opstår ved hoste
- optagelse i makrofager
- optages i specielle epitelceller, der efterfølgende afstødes
4) Husk at små partikler når helt ned i nedre luftveje, og fagocyteres af makrofager som enten fører det med lymfen til lymfekar eller at det derefter transporteres op i øvre luftveje af cilierne
Et kemisk stof klassificeres som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1) hvis
- Der er mindst 2 dyreforsøg som viser kræftfremkaldende effekt
- Der foreligger epidemiologiske undersøgelser som påviser en kræftfremkaldende effekt i mennesker
- Der er mindst et dyreforsøg som viser kræftfremkaldende virkning og stoffet er fundet genotoksisk
- Stoffet er mutagent og kræftfremkaldende i rotter
- Stoffet er fundet kræftfremkaldende i forsøgsdyr og medfører øget DNA-addukt dannelse i eksponerede
- befolkningsgrupper.
2
I et velgennemført langtidsstudie fastlægges NOAEL for den kritiske toksiske effekt af et nyt pesticid til 50 μg/kg/døgn.
Hvad er en NOAEL-værdi og hvordan bestemmes den?
NO Observed Adverse Effect Level, NOAEL er den højeste dosis som ikke giver (signifikant) skadelig effekt.
Den bestemmes i kroniske toksicitetsundersøgelser i forsøgsdyr (oftest rotter) hvor grupper af dyr eksponeres for forskellige doser af stoffet i størstedelen af deres levetid og herefter undersøges for effekter.
Bruges til at bestemme grænseværdier.