Toksologi - eksamensopgaver Flashcards

1
Q

Redegør kort for forskellen mellem fare og risiko.

A

Fare er en egenskab forbundet med et bestemt stof eller stofblanding eller proces, som medfører at der kan opstå skadelige virkninger på levende organismer. Risiko er sandsynligheden for at der opstår skader/sundhedseffekter og vil bl.a. afhænge af eksponeringens omfang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Gravide kvinder frarådes at spise bestemte fisk. Hvilket af de nævnte forureningsstoffer er årsag til denne anbefaling?

A

Methylkviksølv, da det påvirker udviklingen af CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nogle kemiske stoffer er carcinogene uden at være genotoksiske. Hvilken af følgende betegnelser anvendes om sådanne stoffer? a. Epigenetiske carcinogener b. Co-carcinogener c. Latente carcinogener d. Komplette carcinogener e. Initiatorer

A

Epigenetiske carcinogener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Redegør kort for principperne i eksperimentel testning for teratogene effekter af kemiske stoffer.

A

Testningen sker i forsøgsdyr, typisk rotter og/eller kaniner. Drægtige hunner eksponeres (mindst 3 doser) i organogeneseperioden (rotter: dg 6-15; kaniner: dg 6-18). Dagen før termin fjernes fostre kirurgisk (for at undgå kannibalisme af døde fostre og for at kunne undersøge livmoder for resorptionssteder). Parametre som undersøges: Antal levende og døde fostre Vægt og længde Antal corpora lutea Antal resorptioner Anomalier (synlige og ved histologiske undersøgelser)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nogle individer er særligt sårbare overfor en given kemisk eksponering og oplever derfor skadelige effekter ved lavere eller kortere eksponeringer end den øvrige befolkning. Redegør kort for to forskellige årsager/mekanismer til øget sårbarhed

A
  • Genetisk betinget sårbarhed (fx polymorfier i Cyt-P450 enzymer eller andre enzymer involveret i nedbrydning eller bioaktivering af kemiske stoffer) ‘
  • Konstitutionelle årsager (køn, alder – især børn og ældre kan være særligt sårbare)
  • Miljøbetinget sårbarhed tidligere eksponeringer kan have nedsat modstandskraften/reservekapaciteten
  • Sygdomme i det/de organ(er) som påvirkes.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Flere undersøgelser har påvist at niveauet af partikulær luftforurening har betydning for befolkningens sygelighed.

a) Redegør (gerne grafisk) for, hvordan partiklernes størrelse influerer på, hvor i luftvejene partiklerne afsættes, og hvilken betydning indånding gennem munden har for dette.

A

Jo mindre aerodynamisk diameter partiklerne har jo dybere kan de nå ned i luftvejene.

Af de såkaldte respirable partikler med en aerodynamisk diameter under 5 mikroM vil 20-60% kunne nå ned i alveolerne.

Mundånding medfører at partiklerne kan nå længere ned i luftvejene, - især vil de større partikler som ellers fanges i næsehulen kunne nå ned i bronkierne (se i øvrigt figurerne som har været anvendt i undervisningen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Redegør kort for to mekanismer, som kan fjerne uopløselige partikler fra luftvejene

A

Partikler afsat i bronkierne fjernes af ciliebærende epitelceller som slår i takt og derved skubber et lag slim/mucus opad mod svælget

  1. partikler afsat i alveolerne kan optages af makrofager som enten føres regionale lymfeknuder eller transporteres op via cilierne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hovedparten (omkring 70%) af de kemikalier, der anvendes er ikke farevurderet. Hvilken af følgende forklaringer er årsag til dette?

a) Der er ingen krav om toksikologisk testning fordi de ikke anvendes til fødevarer og foderstoffer
b) De er ikke omfattet af kemikalielovgivningen fordi de kun indgår i blandinger men ikke optræder somselvstændige produkter
c) Der er ingen krav om toksikologisk testning fordi mennesker ikke antages at blive direkte eksponeret for disse stoffer
d) De er markedsført før der var lovgivningskrav om toksikologisk testning
e) Der er ingen krav om toksikologisk testning fordi de hurtigt nedbrydes til uskadelige stoffer

A

d) De er markedsført før der var lovgivningskrav om toksikologisk testning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definer LD50 og NOAEL og redegør kort for anvendelsen af de to værdier.

A

LD50: Lethal dosis for 50%. Dosis af et stof som medfører akut dødelighed for halvdelen af de eksponerede organismer. Bruges til bestemmelse af og til klassificering for akut toksicitet.

NOAEL: No Observed Adverse Effect Level, Højeste dosis som i et eksperimentelt forsøg ikke har medført dokumenterede tegn på skadelig effekt. Bruges til fastlæggelse af grænseværdier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Reproduktionsskader forårsaget af kemiske eksponeringer kan opstå både før og efter befrugtningen. Nogle kemikalier kan fx nedsætte mænds sædproduktion og dermed even til at få børn. Gør rede for hvilke trin i sædproduktionen som kan påvirkes af kemiske stoffer og angiv i hvilke tilfælde, der kan opstå irreversible effekter og hvorfor.

A

Sædproduktionen kan påvirkes på alle delingstrin hvorunder spermatogonier omdannes til spermatocytter og spermatider. Både sædcelleantal, morfologi og motilitet kan påvirkes, men med mindre spermatogonierne ødelægges vil effekten være reversibel.

  • Nogle stoffer (fx ethanol) påvirker Leydigcellerne og dermed testosteronproduktionen → indirekte vil påvirke sædproduktionen
  • Spertagonier er stamceller for sædcelleproduktionen og hvis hovedparten af disse destrueres vil effekten være irreversibel.
  • Destruktion af sertoliceller, som er nødvendige støtte/næringsceller for sædcelleproduktionen, vil ligeledes medføre irreversible effekter, idet Sertoliceller ikke regenerere efter puberteten.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kviksølv optræder på forskellige kemiske former, nemlig som elementært kviksølv (Hg), uorganisk (fx HgCl2) og organisk kviksølv (fx CH3Hg).

a) Redegør kort for hvordan den kemiske form påvirker absorption og fordeling af kviksølv i kroppen?
b) Angiv det kritiske målorgan for hver af de tre former for kviksølv?

A
  • Elementært (eller metallisk) kviksølv (Hg) er flydende ved stuetemp., har et højt damptryk, er lipofilt og kan passere blod-hjerne barriere og placenta. Dampene optages let via luftvejene mens oral indtagelse af metallisk kviksølv er lav (pga. uopløselighed). Efter optagelse oxideres Hg til Hg++ og elimineres via nyrerne. Oxidationen kan også foregå i hjernen, hvorved Hg ophobes, da Hg++ ikke kan passere blod-hjerne barrieren.
  • Uorganiske kviksølvsalte (fx HgCl2) er vandopløselige og optages kun i ringe grad over mave-tarm kanalen. De kan ikke passere blod-hjerne barrieren eller placenta. Udskilles via nyrerne.
  • Organiske kviksølvforbindelser (fx methylkviksølv) er lipofile, optages let over mave-tarm kanalen (og huden), passerer let blod-hjerne barriere og placenta, udskilles via galden og kan indgå i entero-hepatisk kredsløb, hvorved ekskretionen nedsættes. Som ved elementært Hg en vis oxidation af Hg til Hg++ i hjernen og akkumerling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

b) Angiv det kritiske målorgan for hver af de tre former for kviksølv?

Elementært kviksølv (Hg), uorganisk (fx HgCl2) og organisk kviksølv (fx CH3Hg).

A

Elementært kviksølv – Hjerne/nervesystem

Uorganisk kviksølv – Nyrer
Organisk kviksølv - Hjerne/nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

LD50 for et kemisk stof angiver

a) Den laveste dosis som medfører begyndende toksisk effekt hos halvdelen af dyrene i et forsøg b) Den laveste dosis som medfører halvdelen af den maksimale toksiske virkning i et forsøg
c) Den dosis som medfører akut dødelighed for halvdelen af dyrene i et forsøg
d) Den dosis som medfører uønskede langtidseffekter i halvdelen af dyrene i et forsøg

A

c)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

I kroppen deponeres bly særligt i

a) Fedtvæv

b) Nyrer
c) Hjernen
d) Knoglemarv

e) Knoglevæv

A

Knoglevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv tre fordele ved at bruge biologiske eksponeringsmarkører frem for eksterne målinger til at estimere en given eksponering for et kemisk stof.

A

Integreret mål for den faktiske samlede optagelse fra forskellige eksponeringsveje (inhalation, oralt og dermalt).

  • Afspejler eksponering over et tidsinterval, hvor længe afhænger af matrix der måles i samt hvor hurtigt detkemiske stof metaboliseres og udskilles - eksterne målinger er ‘øjebliksbilleder’
  • Tager højde for individuelle forskelle i adfærd, fødeindtag, fysisk udfoldelse, kropsstørrelse, hudens tilstand
  • Tager højde for individuelle forskelle i absorption, distribution, metabolisme og elimination
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nervesystemet er særligt sårbart overfor kemiske påvirkninger mens det udvikles. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?

a) Der er størst risiko for neurotoksiske effekter i afkommet ved eksponering i 1. trimester i graviditeten
b) Neurotoksiske skader opstået under nervesystemets udvikling vil ofte være irreversible
c) Vandopløselige neurotoksiske stoffer er særligt problematiske, fordi de kan overføres fra ammonionvæsken til

cerebrospinalvæsken

d) Alle kemikalier testes inden de godkendes for neurotoksiske effekter i afkommet ved at eksponere drægtige dyr
e) Der findes særlige grænseværdier for børn, som begrænser deres udsættelse for neurotoksiske stoffer

A

B)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

En NOAEL-værdi for et kemisk stof angiver:

a) Den laveste dosis, som har medført dokumenteret toksisk effekt i et eksperimentelt studie
b) Den højeste dosis, som ikke har medført dødelighed i et eksperimentelt studie
c) Den dosis, som har medført begyndende dødelighed i et eksperimentelt studie
d) Den daglige dosis, som et menneske kan indtage uden sundhedsrisiko
e) Den højeste dosis, som ikke har medført dokumenteret toksisk effekt i et eksperimentelt studie

A

e)

Husk det er med at fastsætte grænseværdier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Blodbly bruges som biomarkør for blyeksponering.

a) Angiv hvad blodkoncentrationen af bly er et udtryk for.
b) Børn har ofte højere blodbly end voksne (indenfor samme geografiske område) og koncentrationen topper typisk i 1-3 års alderen. Redegør kort for 2 mulige årsager.

A

a) Den aktuelle balance mellem optagelse, deponering (i knogler), frigivelse fra depoter og udskillelse.

b)

  • Større eksponering pga. adfærd (spiser jord, leger på gulv/jord tæt på støv, pica etc.)
  • Større fødeindtag pr kg vægt
  • hurtigere vejrtrækning (større pulmonær eksponering)
  • Større optagelse, børn optager mere bly gennem tarmen. Man regner med ca. 50% mod 5-10% hos voksne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Ved myndighedernes kontrol af pesticidrester i fødevarer findes der typisk pesticidrester i ca. halvdelen af prøverne og ofte måles der mere end et pesticid i samme prøve. I et par procent af prøverne er den maksimalt tilladte restkoncentration for et pesticid overskredet, hvorved der er risiko for at dele af befolkningen udsættes for doser der ligger over ADI-værdien.

a. Definer ADI.

A

Den daglige dosis (typisk enhed: mg/kg legemesvægt/dag) som ved livslang indtagelse – på basis af alle oplysninger på det pågældende tidspunkt - må anses for ikke at ville medføre skadevirkninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Selvom grænseværdien for det enkelte pesticid ikke overskrides, vil der være mulighed for kombinationseffekter, hvis der findes flere pesticider i prøverne.

Redegør kort for 3 typer af interaktioner som kan påvirke den samlede effekt.

A

Additiv – ses ofte for stoffer med samme toksiske virkningsmekansime Potentiering: et non-toksisk stof øger toksiciteten af et andet

  • *Synergisme**: stofferne forstærker hinandens effekt
  • *Antagonisme**: stofferne modvirker hinandens effekt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Redegør kort for hvordan mulige kombinationseffekter håndteres i forbindelse med myndighedernes regulering

af kemikalier.

A

Generelt tages der ikke hensyn til kombinationseffekteri kemikaliereguleringen.

Kemikalierne reguleres enkeltvis.

I enkelte tilfælde (eksponering for organiske opløsningsmidler på arbejdspladsen) har man taget hensyn til mulig additiv virkning og fastlagt en samlet hygiejnisk grænseværdi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Uopløselige partikler der er afsat i alveolerne kan fjernes ved

  1. slim der føres op af ciliebærende epitelceller
  2. nedbrydning ved hjælp af enzymet elastase
  3. overtryk der opstår ved hoste
  4. optagelse i makrofager
  5. optages i specielle epitelceller, der efterfølgende afstødes
A

4) Husk at små partikler når helt ned i nedre luftveje, og fagocyteres af makrofager som enten fører det med lymfen til lymfekar eller at det derefter transporteres op i øvre luftveje af cilierne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Et kemisk stof klassificeres som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1) hvis

  1. Der er mindst 2 dyreforsøg som viser kræftfremkaldende effekt
  2. Der foreligger epidemiologiske undersøgelser som påviser en kræftfremkaldende effekt i mennesker
  3. Der er mindst et dyreforsøg som viser kræftfremkaldende virkning og stoffet er fundet genotoksisk
  4. Stoffet er mutagent og kræftfremkaldende i rotter
  5. Stoffet er fundet kræftfremkaldende i forsøgsdyr og medfører øget DNA-addukt dannelse i eksponerede
  6. befolkningsgrupper.
A

2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

I et velgennemført langtidsstudie fastlægges NOAEL for den kritiske toksiske effekt af et nyt pesticid til 50 μg/kg/døgn.

Hvad er en NOAEL-værdi og hvordan bestemmes den?

A

NO Observed Adverse Effect Level, NOAEL er den højeste dosis som ikke giver (signifikant) skadelig effekt.

Den bestemmes i kroniske toksicitetsundersøgelser i forsøgsdyr (oftest rotter) hvor grupper af dyr eksponeres for forskellige doser af stoffet i størstedelen af deres levetid og herefter undersøges for effekter.

Bruges til at bestemme grænseværdier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Ved kloring af vand i svømmehaller kan der dannes chloroform (CHCl3) i vandet. Noget af chloroformen fordamper, især ved aktivitet i vandet. Chloroform er klassificeret som mistænkt carcinogen og man ønsker nu at vurdere eksponeringsomfanget for konkurrencesvømmere som ofte træner flere timer dagligt.

Angiv de relevante eksponeringsveje for en svømmer.

Angiv hvilke oplysninger og antagelser, der er nødvendige for at estimere/beregne optagelsen af

A
  1. Chloroform er lipofilt og vil kunne optages både ved indånding, gennem huden og evt. peroralt hvis der sluges

vand.

  • Koncentrationen af chloroform i luft og vand
  • Eksponeringstid – hvor længe personen opholder sig i vandet
  • Kropsoverflade (ca 1,8 m2 for person på 65 kg og en højde på 175 cm) d.
  • optagelseshastighed gennem huden (cm/time)
  • lungeventilationen ved fysisk aktivitet (ca. 50 m3/døgn ≈ 2000 l/t).
  • mængden af indtaget vand
  • andel af henholdsvis indåndet og indtaget mængde som optages
26
Q

Angiv en anden metode til at vurdere eksponeringen for chloroform i svømmehaller og gør kort rede

for fordele og ulemper ved denne metode i forhold til beregningsmetoden.

A

Man kan måle koncentrationen af chloroform i blod eller udåndingsluft som biomarkør for eksponeringen. Fordelen er at man får et samlet mål for den reelle samlede optagelse fra alle eksponeringsveje uden at foretage diverse skøn og antagelser. Ulempen er at metoden er dyrere og mere tidskrævende.

27
Q

En patient med tiltagende nyresvigt af ukendt ætiologi mener, at årsagen skal findes i frigivelse af kviksølv fra amalgam-fyldninger i tænderne.

a. Redegør kort for hvordan man kan undersøge patientens kviksølv-eksponering til belysning af en eventuel kausal sammenhæng?

A

Man kan måle kviksølvkoncentrationen i fx patientens blod, hår eller urin. En blodprøve vil afspejle kroppens indhold, idet der er en ligevægt mellem kviksølv i blodet og kviksølv deponeret i kroppen. Urinkoncentrationen vil afspejle den del af kviksølvet, som er på uorganisk form og kan udskilles renalt. Koncentrationen af kviksølv i håret vil afspejle et gennemsnit af blodkoncentrationen over et tidsinterval afhængigt af hårets længde. Ved at sammenligne med referenceværdier, kan det afgøres om pateintens kviksølvsbelastning er højere end baggrundsbefolkningens.

28
Q

Kviksølv optræder på forskellige kemiske former. Udover elementært kviksølv (Hg) der indgår i amalgam optræder det også i uorganisk form (fx HgCl2) og organisk form (fx CH3Hg).

Redegør kort for hvordan den kemiske form påvirker absorption og fordeling af kviksølv i kroppen?

A
  • Elementært kviksølv er flydende ved stuetemp, har højt damptryk og lipofilt, og kan passere blod-hjerne-barrie og placenta. Dampene kan optages via luftvejene, og kan elimineres i nyrene efter oxidation. Oxidationen kan også ske i hjernen. Efter oxidation ophobes kviksølv, da det ikke kan passere hjerneblodbarrieren.
  • Uorganisk kviksølv er vandopløselige og optages kun i ringere grad i GI-kanal. Det udskilles med nyrene. Kan ikke passere hjerne/blod/-barrieren eller placenta.
  • Organisk kviksølv optages let over mave/tarm kanal og hud. Det passerer let blod-hjerne-barrie/placenta, og udskilles via galde. Som ved elementært Hg en vis oxidation af Hg til Hg++ i hjernen og akkumulering.
29
Q

Angiv det kritiske målorgan for elementært kviksølv?

A

Hjernen

30
Q

I forbindelse med planer om at lade et forbrændingsanlæg for farligt kemisk affald modtage 1000 tons af det persistente stof hexaklorbenzen (HBC) ønsker man at overvåge, at de ansatte på anlægget ikke eksponeres for stoffet i forbindelse med afbrændingen.

a. Angiv en plan for en sådan eksponeringsovervågning.

A

HBC er persistent stof som let kan måles i en blodprøve. Stoffet bioakkumuleres i fødekæden og kan måles i mennesker. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at få en blodprøve fra hver ansat analyseret inden start (som den enkeltes kontrolværdi) og dernæst fx en gang ugentligt.

31
Q

HCB er klassificeret som et muligt carcinogen for mennesker (CAR 2 i EU og 2B af IARC).

Redegør kort for hvilke kriterier der afgør om et stof klassificeres som enten 1) sikkert kræftfremkaldende eller 2) muligt kræftfremkaldende.

A

Sikkert kræftfremkaldende: kræver sikre epidemiologiske undersøgelser der viser en kræftfremkaldende effekt Muligt kræftfremkaldende: kræver kræftfremkaldende effekt i langtidsforsøg i dyr i typisk to arter eller en art suppleret med anden relevant information evt fra epidemiologiske studier.

32
Q

Ved afbrændingen og efterfølgende filtrering af røgen fjernes 99,95 % af det tilførte HCB. Det resterende vil blive spredt i omgivelserne. TDI-værdien for HCB er 0,17 μg/kg/dg.

Redegør kort for hvilke overvejelser du vil inddrage i en vurdering af om der er en sundhedsrisiko for beboerne i nærheden af forbrændingsanlægget.

A

Stoffet er muligt kræftfremkaldende og rimeligt potent med en grænseværdi på kun 0,17 μg/kg/dg. Derfor vil selv en begrænset stigning i eksponering potentielt udgøre en øget sundhedsrisiko.

Eksponeringens omfang: 500 kg vil blive spredt i omgivelserne. Da stoffet er persistent vil det forblive længe i miljøet og derved øge risikoen for eksponering. Det vil endvidere kunne forurene fødevarer i området inklusiv optagelse i dyr (fisk, landbrugsprodukter).

Hvem eksponeres: Spredningen vil afhænge af skorstenens højde. Eksponeringen af beboerne vil afhænge af afstand og placering af boliger i forhold til forbrændingsanlægget og dominerende vindretning. Det vil også være relevant at undersøge om der ligger der skoler, daginstitutioner, legepladser eller lignende i nærheden.

33
Q

Efter at have omsmeltet gamle tinsoldater i en uventileret garage, bliver en 65-årig mand indlagt med tegn på blyforgiftning.

Angiv de tre vigtigste målorganer for blys toksicitet

A

Nervesystem, knoglemarv og nyrer

34
Q

Manden bliver sat i behandling med chelatoren DMSA, som binder metaller og derefter udskilles via nyrerne. Han behandles 3 gange dagligt i 3 dage og behandlingen gentages efter 4 uger. Figuren viser blykoncentrationen i hans blod under og efter de to behandlinger.

A

Under behandlingen falder blodbly, fordi blyet i blodet bindes til DMSA og uskilles. Bly er deponeret i knoglevæv (og tænder), hvorfra det langsomt frigives til blodet, indtil en ligevægt mellem koncentrationen i henholdsvis blod og knoglevæv igen er opnået. (Efter anden behandling synes slutkoncentrationen lidt lavere, fordi der er fjernet lidt af det knoglebundne bly, men det vil kræve mange behandlinger at få trukket al blyet ud).

35
Q

På befolkningsniveau har børn typisk højere koncentrationer af bly i blodet end voksne. Angiv 3 mulige årsager til dette.

A

Større eksponering - spiser mest jord, leger på gulv/jord tæt på støv og putter ting i munden. Større optagelse - små børn optager mere bly gennem tarmen, ca. 50% mod 5-10% hos voksne. Børn har en hurtigere vejrtrækning og dermed større pulmonær eksponering. Børn spiser og drikker mere (og måske anderledes) per kg vægt – og har dermed potentiel højere eksponering fra disse kilder

36
Q

ADI fastsættes oftest ud fra en NOAEL-værdi, som er bestemt i dyreeksperimentelle undersøgelser. Angiv, om nedenstående udsagn er korrekte eller forkerte.

  1. NOAEL er den laveste dosis, som har medført dokumenteret toksisk effekt i dyreeksperimentelle langtidsforsøg.
  2. NOAEL er den højeste dosis, som ikke har medført dokumenteret toksisk effekt i dyreeksperimentelle langtidsforsøg.
  3. NOAEL er den dosis, som medfører toksisk effekt i halvdelen af dyrene i et forsøg.
  4. NOAEL afhænger af, hvilke doser der er anvendt i de dyreeksperimentelle studier
  5. ADI angiver den anbefalede daglige dosis.
  6. ADI beregnes ved at dividere NOAEL med usikkerhedsfaktorer.
  7. ADI er ofte lavere for gravide og børn end for den øvrige befolkning.
  8. ADI er fastlagt for alle kemikalier, der er godkendt til salg i EU.
  9. ADI-værdien tager højde for om de toksiske effekter er irreversible.
  10. ADI anvendes til af fastlægge grænseværdier i kost og arbejdsmiljø.
A
  1. F
  2. S
  3. F
  4. S
  5. F
  6. S
  7. F
  8. F
  9. F
  10. S
37
Q

Perfluorerede alkylforbindelser (PFAS) er svært nedbrydelige stoffer, der blandt andet anvendes i emballage til fødevarer, fordi de har vand- og fedtafvisende egenskaber. PFAS har vist sig at kunne migrere fra emballagen over i fødevarerne, som derfor antages at være en vigtig eksponeringskilde. Den interne eksponering vil afhænge af stoffernes biotilgængelighed.

Angiv, hvad der forstås ved et stofs biotilgængelighed.

A

Et udtryk for den fraktion af et fremmedstof, der optages i organismen og den hastighed, hvormed det optages.

38
Q

Angiv en mulig toksikokinetisk årsag til, at PFAS har en lang biologisk halveringstid efter optagelse i kroppen

A

Deres kemiske struktur gør, at de metaboliserende enzymer (fortrinsvist CYP enzymer) har svært ved at

nedbryde dem. Høj proteinbinding kan også have betydning.

39
Q

Redegør kort for, hvilken slags humane prøver (matrice) der vil være bedst egnet til biomonitorering af PFAS i

befolkningsundersøgelser.

A

Blodprøver. PFAS er persistente stoffer, som kun langsomt udskilles i urinen. Koncentrationen vil være højere

i blodprøver, som derfor bedre afspejler kropsindholdet.

40
Q

Nye epidemiologiske undersøgelser har vist sammenhænge mellem eksponering for PFAS og effekter på immun- og reproduktionssystem hos mennesker, selvom de gældende grænseværdier for PFAS i fødevareemballage er overhold

  1. Redegør kort for to mulige forklaringer på, at grænseværdierne kan være fastsat for højt til at beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige effekter.
A
  • Forsøgsdyr er mindre følsomme overfor PFAS end mennesker og de kan metabolisere og udskille stofferne hurtigere, hvorved den akkumulerede dosis bliver mindre
  • Ikke alle sundhedseffekter indgår i de testguidelines, der kræves anvendt – dette gælder immun- toksicitet samt nogle hormon/receptormedierede effekter
  • Grænseværdierne er fastsat for stofferne enkeltvis og effekterne kan skyldes kombineret eksponering for flere PFAS-forbindelser

PFAS eksponering fra andre kilder kan være større end antaget, hvorved den samlede eksponering overskrider tærskelværdien for effekt

41
Q

Angiv den ansvarlige myndighed for godkendelse af kemiske stoffer

A

Miljøstyrelsen i DK

42
Q

Da det ikke kan udelukkes, at små mængder af stoffet kan emigrere over i fødevarerne ønskes en ADI-værdi fastlagt.

Definer ADI.

A

ADI (Acceptable Daily Intake): den daglige mængde/dosis af et givent kemisk stof som ved livslang indtagelse – på basis af alle oplysninger på det pågældende tidspunkt - må anses for ikke at ville medføre skadevirkninger. Angives i mængde per kg kropsvægt (eller mængde for person på 60 kg).

43
Q

Redegør for hvordan ADI fastlægges ud fra dyreeksperimentelle undersøgelser

A

Fastlægges ud fra No Observed Adverse Effect Level (NOAEL), som er den højeste dosis som i langtidsforsøg i dyr ikke har medført nogen observerbar uønsket effekt. For at ekstrapolere fra dyr til mennesker, fra få dyr til hele befolkningen og for at tage hensyn til befolkningens heterogenicitet divideres NOAEL med forskellige usikkerhedsfaktorer (samlet ofte 100 eller 1000) for at få ADI.

44
Q

Partikulær luftforurening er associeret med øget mortalitet fra kardiovaskulære sygdomme.

a) Redegør for mistænkte toksiske mekanismer bag denne sammenhæng.
b) Angiv de to vigtigste eksponeringskilder for fine partikler i Danmark.
c) Angiv to andre sundhedseffekter som er associeret med partikulær luftforurening

A

Ultrafine partikler (< 0,1 μm i diameter) kan trænge fra alveolerne over i blodkredsløbet, hvor de kan udløse

betændelsesreaktioner og oxidativt stress/danne frie radikaler, som er medvirkende til åreforkalkning og

blodpropper.

45
Q

Angiv de to vigtigste eksponeringskilder for fine partikler i Danmark.

Angiv to andre sundhedseffekter som er associeret med partikulær luftforurening

A

b) Dieselmotorer og brændeovne
c) Astma/bronkitis, lungekræft, nedsat fødselsvægt, nedsat udvikling af lungefunktion hos børn

46
Q
A
47
Q

Redegør kort for, hvordan mulige kombinationseffekter adresseres i forbindelse med myndighedernes regulering af kemikalier.

A

Generelt tages der ikke hensyn til mulige kombinationseffekter i kemikaliereguleringen. Kemikalierne reguleres enkeltvis.

48
Q

Gør rede for, hvorfor fostre og små børn er særligt sårbare overfor hormonforstyrrende stoffer

A

Tidlig eksponering for hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at kunne medføre ”omprogrammering” af homeostatiske reguleringsmekanismer (føtal programmering), der kan føre til sygdomme senere i livet (DOHAD-hypotesen). Forstyrrelse af kønshormoners virkning i fostertilstanden mistænkes desuden at kunne være årsag til misdannelser af kønsorganer (hypospadi og kryptorkisme), nedsat forplantningsevne, og testikelkræft (TDS).

49
Q

Gør kort rede for, hvad der forstås ved følgende interaktioner:

Additiv virkning

Synergistisk virkning

Antagonistisk virkning

A

Den samlede virkning svarer til

summen af de enkelte stoffers virkning

mere end summen af de enkelte stoffers virkning

mindre end summen af de enkelte stoffers virkning

50
Q

Redegør kort for to forskellige molekylære mekanismer bag kemikaliers hormonforstyrrende virkning

A

Binding til hormonreceptorer, som kan medføre aktivering (agonist) eller blokering (antagonist) og dermed øget eller nedsat hormonsignal; b) Hæmning eller induktion af enzymer, som katalyserer dannelse eller nedbrydning af naturlige hormoner;

51
Q

Cadmium ophobes i nyrerne og leveren og udskilles langsomt med en halveringstid på 10-30 år. Den kritiske langtidseffekt er nyreskader.

Nævn to andre toksiske metaller, og angiv deres kritiske langtidseffekt

A
  • Bly - Neurotoksicitet
  • Kviksølv (uorganisk)- Nyreskader
  • Kviksølv (organisk) -Neurotoksicitet
  • Arsen - Cancer
  • Krom (inhalation) - Cancer
52
Q

Sikkerhedsværdier for nogle metaller angives som provisorisk tolerabelt ugentligt indtag (PTWI) i stedet for ADI. Redegør kort for årsagen til dette.

A

PTWI benyttes generelt for forureningsstoffer, hvor eksponeringen kan variere meget fra dag til dag, og hvor der kan opstå kroniske effekter, relateret til langtidseksponering. Anvendes typisk hvor en ADI ville betyde at bestemte fødevarer ikke kunne anvendes, som fx kviksølv i fisk eller cadmium i korn og grøntsager.

53
Q
A
54
Q

Den væsentligste årsag til lungehindekræft (mesotheliom) er indånding af asbestfibre. Selvom der har været forbud mod anvendelse af asbest siden midten af 1980-erne, dør ca. 70 mennesker om året af mesotheliom i Danmark. Forekomsten er stigende og sygdommen optræder fem gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Redegør kort for de mest sandsynlige årsager til den øgede forekomst og skæve kønsfordeling.

A

Lang latenstid mellem eksponering før forbuddet og sygdomsudvikling. Flere mænd har været erhvervsmæssigt eksponeret end kvinder.

55
Q

Redegør kort for mindst tre mulige cellulære mekanismer bag forurenende stoffers carcinogene virkning.

A
  1. genotoksisk – mutation i DNA (typisk i gen involveret i kontrol af proliferation) som ikke repareres -> initieret celle som via promotion kan udvikles til en malign tumor
  2. receptor/hormonmedieret (aktiverer receptorer, der er involveret i celledeling/differentiering, fx østrogenreceptoren eller receptorer, som inducerer enzymer, der øger dannelse af reaktive metabolitter fx via Ah-receptoren
  3. stimulerer dannelse af reaktive stoffer fx reaktive iltforbindelser (ROS) der kan være mutagene
  4. medfører øget celledød ved irritation og evt. inflammation og kompensatorisk celleproliferation
56
Q

Angiv hvad der forstås ved et latent carcinogen

A

Et stof som ikke i sig selv er carcinogent, men omdannes til et eller flere carcinogene metabolitter i organismen (bioaktivering).

57
Q

Redegør for to måder at undersøge beboernes eksponering (PFOS) på, herunder fordele og ulemper ved metoderne

A

Stofferne er persistente og kan måles i blod. Eksponeringen kan derfor bedst undersøges ved at indsamle og analysere blodprøver fra personer, som har modtaget drikkevand fra det pågældende vandværk. Niveauet kan sammenlignes med prøver fra personer med anden vandforsyning. Fordel: direkte mål for den faktiske akkumulerede eksponering – også fra andre kilder. Ulemper: Ressourcekrævende prøveindsamling og analyser;

58
Q

Definer TDI/ADI

A

TDI (Tolerable Daily Intake): den daglige dosis af et givent kemisk stof, som skønnes at kunne indtages i løbet af hele tilværelsen uden særlig sundhedsrisiko.

59
Q

Gør rede for tre kriterier, der skal være opfyldt for at en eksponering, der ligger 10 gange under TDI for PFOS, ikke udgør en sundhedsrisiko.

A

1) At der ikke er andre væsentlige eksponeringskilder, som medfører, at den samlede eksponering overskrider TDI
2) PFOS er kun ét ud af flere perfluorerede stoffer fundet i vandet – der kan have samme virkningsmekanisme og medføre additiv effekt
3) Vandkoncentrationen og dermed eksponeringen kan havde været højere tidligere, og ved persistente stoffer er det den akkumulerede mængde, der er et problem
4) TDI skal være korrekt fastsat

60
Q

Angiv tre mulige årsager til, at disse effekter ikke er fundet i de dyreeksperimentelle undersøgelser, der indgår i den fastsatte TDI.

A
  1. receptormediere/hormonrelaterede effekter, som optræder ved doser, der ligger under det dosisniveau, som anvendes ved testning i forsøgsdyr
  2. De anvendte forsøgsdyr er mindre følsomme end mennesker med hensyn til disse effekter
  3. Forsøgsdyr metaboliserer stofferne hurtigere end mennesker, hvorved den akkumulerede dosis bliver mindre og dermed lavere toksicitet
  4. De pågældende effekter indgår ikke i de testguidelines, der anvendes – dette gælder specielt immunotoksicitet;
61
Q

Angiv den vigtigste årsag til, at perfluorerede stoffer har en lang biologisk halveringstid efter optagelse i kroppen.

A

Deres kemiske struktur gør, at de metaboliserende enzymer (fortrinsvist CYP enzymer) har svært ved at nedbryde dem