F8 - nyrens regulatoriske Flashcards

1
Q

Intracelluær væske

A

60%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ekstracellur væske

A

40%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Kalium intracelluært

A

120 mM

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Kalium ekstracelluært

A

4,5 mM

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Natrium intracelluært

A

15 mM

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Natrium ekstracelluært

A

142 mM

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Måling af væskefasernes volumina

A

V=Mængde sporstof/koncentration af sporstof efter ligevægt Tilsættes til blod via infusion, og det deles herefter ud i de forskelle rum Sporstof skal ikke være toksisk Være hurtigt og jævnt fordelt Ikke metaboliseres eller udskilles Skal helst ikke forstyrre kroppens væskedistrubtion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Eksempel på sporstof

A

Tritiumoxide (tungt vand) Ekstracelluærvolumen: Ioniske Br, Na, SO4 eller krystalloide stoffer (inulin, mannitol)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Måling af plasma volumen sporstof

A

Evans blue: Bundet til plasmaproteiner Radio-iodine mærker serum albumin BV=PV * (100/100-Hct)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Udregning af ICF og ISF

A

ICF=TBW-ECV ISF=ECV-PV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Tonicitet

A

Måling af den osmotiske trykgradient mellem to opløsninger Påvirkes kun af opløste stoffer som ikke kan krydse denne semipermeable membran, fordi disse stoffer er de eneste opløste stoffer som påvirker den osmotiske gradient

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Osmolalitet

A

Kg Den man måler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Osmolaritet

A

Liter Den man beregner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Interstits væsen i Liter Plasma i Liter

A

13 L 3 L Bevægelsen mellem disse to compartments bestemmes af det hydrostatiske og det kolloidosmotiske tryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

HCT

A

43%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ekstracelluær væske i Liter

Intracelluær væske i liter

A

17 L

25 L

Væskefordeling bestemmes af det de små solutters osmotiske effekt over membranen

Bemærk at indholdet i plasma og intercelluær væske næsten er den samme

17
Q

Hvad er vigtigste komponent som stabiliserer cellevolumen

A

Natrium/Kalium ATPase

18
Q

Cl- intracelluært og ekstracelluært

A

Ekstra: 102 mM

Intra: 20 mM

19
Q

Beskriv omsætningen af kroppens vand

A

Nyrene spiller den største rolle. Denne kan reguleres

Man udskiller også vand igennem respiration/perspiration og fæces

20
Q

Beskriv regulering af vandbalance med fokus på osm og ADH

A

Tab af vand medfører med et øget osmolaritet.
Dette registerer osmoreceptorer i hypothalamus

Der udskilles ADH

  • ADH øger vandpermeabiliteten i samlerørssysmet (AQP2)
  • ADH øger ureapermeabiliten i samlerør

Vand tilbageholdes, og osmolaritet falder igen

Samtidig indtager man vand begrund af tørst

21
Q

Beskriv vasopressin sekretion med graf

A
22
Q

Beskriv nedestående billede

A

Glukose: Negativ (svarer til at indgive en hypoton væse)

NaCl: Størst effekt

Urea: Mindre

23
Q

Beskriv vasopressin effekt på kar og ændringer i volumen

A

Aktiverer V1A på kar som medfører vasokonstriktion

Markante ændringer i blodtryk vil også ændre seceringen af ADH

Hvis man har mindre volumen dvs. lavere blodtryk vil secerningen af ADH starte tidligere og kurven vil være mere stejl. Dette er omvendt med højere blodtryk.

24
Q

Beskriv forskellen mellem central og nefrogen og diabetes insipidus

A

Central: Mutationer i AVP (man secernerer mindre ADH, selvom høj plasma osmolaritet)

Nefrogen: Mutationer i vandkanaler i nyrene (disse har svært ved at opkoncenterer urin)

Disse mutationer sjældne

25
Q

Hyperosmolær

A

Nettotilførsel af NaCl - hyperton væsketilførsel

  • fører til øget ECF
  • fører til øget Posm som stimulerer vasopressin og tørst - fører til intracellulær dehydrering
26
Q

Isosmolær

A

Isoton væsketilførsel - 0,9% saltvandsload, ødem m.fl - proportional akkumulering af salt og vand
- fører til øget ECF

27
Q

Hyposmolær

A

Tilførsel af vand eller 5% glucose infusion - hypoton - fører til mindsket Posm

  • fører til øget ICF
  • vandforgiftning eller ADH oversecernering
28
Q

Beskriv hyperkaliæmi/hypokaliæmi og membranpotentialer

A

Hyperkaliæmi reducerer membran potentialet og inaktiverer Na+ kanaler som er ansvarlige for depoleriseringsfasen af aktionspotentialet - hæmmer excitabiliteten

Hypokaliæmi hyperpolariserer membranen og gør det sværer at nå tærskelværdien for at igangsætte aktionspotentialet - hæmmer excitabiliteten

29
Q

Beskriv hyperosmolær væsketab

A

Nettotab af vand (Dehydrering=hypernatriæmi)

  • fører til tab af ECF
  • fører til øget Posm som stimulerer vasopressin og tørst - fører til intracellulær dehydrering og tab af ICF
30
Q

Beskriv isomolær væsketab

A

Opkast, diarre, blødning, diuretika m.fl.

  • proportional tab af salt og vand
  • fører til tab af ECF
31
Q

Beskriv hypoosmolær væske

A

Nettotab af NaCl (stort svedtab + vandindtagelse) - salt tabet større end vandtabet

  • fører til transport af vand fra ECF til ICF
  • fører til lav Posm
32
Q

Beskriv hypoosmolaritets på hjernen

A

Hyposomolalitet øger ICF volumen - hjerneødem

  • risiko for forøgelse af hjernetrykket
  • akutte ændringer tolereres dårligere end kroniske - kan markant ændre den neurologiske funktion

15% ændringer i Posm = alvorlige neurologiske symptomer

Plasma hyperosmolalitet påvirker også primært den neurologiske funktion - mindsker ICF vol

33
Q

Beskriv de kroniske adaptions til Posm

A