F8 - nyrens regulatoriske Flashcards
Intracelluær væske
60%
Ekstracellur væske
40%
Kalium intracelluært
120 mM
Kalium ekstracelluært
4,5 mM
Natrium intracelluært
15 mM
Natrium ekstracelluært
142 mM
Måling af væskefasernes volumina
V=Mængde sporstof/koncentration af sporstof efter ligevægt Tilsættes til blod via infusion, og det deles herefter ud i de forskelle rum Sporstof skal ikke være toksisk Være hurtigt og jævnt fordelt Ikke metaboliseres eller udskilles Skal helst ikke forstyrre kroppens væskedistrubtion
Eksempel på sporstof
Tritiumoxide (tungt vand) Ekstracelluærvolumen: Ioniske Br, Na, SO4 eller krystalloide stoffer (inulin, mannitol)
Måling af plasma volumen sporstof
Evans blue: Bundet til plasmaproteiner Radio-iodine mærker serum albumin BV=PV * (100/100-Hct)
Udregning af ICF og ISF
ICF=TBW-ECV ISF=ECV-PV
Tonicitet
Måling af den osmotiske trykgradient mellem to opløsninger Påvirkes kun af opløste stoffer som ikke kan krydse denne semipermeable membran, fordi disse stoffer er de eneste opløste stoffer som påvirker den osmotiske gradient
Osmolalitet
Kg Den man måler
Osmolaritet
Liter Den man beregner
Interstits væsen i Liter Plasma i Liter
13 L 3 L Bevægelsen mellem disse to compartments bestemmes af det hydrostatiske og det kolloidosmotiske tryk
HCT
43%
Ekstracelluær væske i Liter
Intracelluær væske i liter

17 L
25 L
Væskefordeling bestemmes af det de små solutters osmotiske effekt over membranen
Bemærk at indholdet i plasma og intercelluær væske næsten er den samme
Hvad er vigtigste komponent som stabiliserer cellevolumen
Natrium/Kalium ATPase
Cl- intracelluært og ekstracelluært
Ekstra: 102 mM
Intra: 20 mM
Beskriv omsætningen af kroppens vand
Nyrene spiller den største rolle. Denne kan reguleres
Man udskiller også vand igennem respiration/perspiration og fæces
Beskriv regulering af vandbalance med fokus på osm og ADH
Tab af vand medfører med et øget osmolaritet.
Dette registerer osmoreceptorer i hypothalamus
Der udskilles ADH
- ADH øger vandpermeabiliteten i samlerørssysmet (AQP2)
- ADH øger ureapermeabiliten i samlerør
Vand tilbageholdes, og osmolaritet falder igen
Samtidig indtager man vand begrund af tørst

Beskriv vasopressin sekretion med graf

Beskriv nedestående billede

Glukose: Negativ (svarer til at indgive en hypoton væse)
NaCl: Størst effekt
Urea: Mindre
Beskriv vasopressin effekt på kar og ændringer i volumen

Aktiverer V1A på kar som medfører vasokonstriktion
Markante ændringer i blodtryk vil også ændre seceringen af ADH
Hvis man har mindre volumen dvs. lavere blodtryk vil secerningen af ADH starte tidligere og kurven vil være mere stejl. Dette er omvendt med højere blodtryk.
Beskriv forskellen mellem central og nefrogen og diabetes insipidus

Central: Mutationer i AVP (man secernerer mindre ADH, selvom høj plasma osmolaritet)
Nefrogen: Mutationer i vandkanaler i nyrene (disse har svært ved at opkoncenterer urin)
Disse mutationer sjældne
Hyperosmolær
Nettotilførsel af NaCl - hyperton væsketilførsel
- fører til øget ECF
- fører til øget Posm som stimulerer vasopressin og tørst - fører til intracellulær dehydrering
Isosmolær
Isoton væsketilførsel - 0,9% saltvandsload, ødem m.fl - proportional akkumulering af salt og vand
- fører til øget ECF
Hyposmolær
Tilførsel af vand eller 5% glucose infusion - hypoton - fører til mindsket Posm
- fører til øget ICF
- vandforgiftning eller ADH oversecernering
Beskriv hyperkaliæmi/hypokaliæmi og membranpotentialer
Hyperkaliæmi reducerer membran potentialet og inaktiverer Na+ kanaler som er ansvarlige for depoleriseringsfasen af aktionspotentialet - hæmmer excitabiliteten
Hypokaliæmi hyperpolariserer membranen og gør det sværer at nå tærskelværdien for at igangsætte aktionspotentialet - hæmmer excitabiliteten

Beskriv hyperosmolær væsketab
Nettotab af vand (Dehydrering=hypernatriæmi)
- fører til tab af ECF
- fører til øget Posm som stimulerer vasopressin og tørst - fører til intracellulær dehydrering og tab af ICF
Beskriv isomolær væsketab
Opkast, diarre, blødning, diuretika m.fl.
- proportional tab af salt og vand
- fører til tab af ECF
Beskriv hypoosmolær væske
Nettotab af NaCl (stort svedtab + vandindtagelse) - salt tabet større end vandtabet
- fører til transport af vand fra ECF til ICF
- fører til lav Posm
Beskriv hypoosmolaritets på hjernen
Hyposomolalitet øger ICF volumen - hjerneødem
- risiko for forøgelse af hjernetrykket
- akutte ændringer tolereres dårligere end kroniske - kan markant ændre den neurologiske funktion
15% ændringer i Posm = alvorlige neurologiske symptomer
Plasma hyperosmolalitet påvirker også primært den neurologiske funktion - mindsker ICF vol
Beskriv de kroniske adaptions til Posm
