Ana 2 Flashcards
•Redegør kort for blærens relationer (apex, fundus, cervix og corpus’ flader) hos manden og kvinden.
Apex: ud for symfysens overkant (tom blære).
Fundus, kvinden: cervix uteri, vagina og bagest rectum.
Fundus, manden: vesiculae seminales, ducti deferentes og bagest rectum.
Corpus, superiore flade, manden: colon sigmodeum og ileum.
Corpus, superiore flade, kvinden: især corpus uteri.
Cervix, manden: bundet til prostata.
Cervix, kvinden: diaphragma urogenitale.
De infero-laterale flader, begge køn: vender mod m. obturatorius internus og m. levator ani.
Redegør kort for blærens fiksering hos manden og kvinden
Blæren er især fikseret ved blærehalsen.
Kvinden: lig. pubovesicale med glat muskulatur, der hæfter på symfysens bagkant. Til siderne sker fiksationen via fascia pelvis. Fra apex kan nævnes lig umbilicale medianum.
Manden: Her er fiksationen anteriort til symfysens bagkant især via lig. puboprostaticum, som også indeholder glat muskulatur.
Lateralt fascia pelvis og lig. umbilicale medianum kan også nævnes. Blærehlsen er hæftet ti prostata, derfor lig. puboprostaticum.
•Beskriv kort blærens slimhinde.
Når blæren er tom ses en tyk væg og en foldet slimhinde.
Ved fyldt blære bliver væggen tynd og slimhinden mere glat.
Trigonum vesicae er trekantet med åbningen til urethra nedadtil og opadtil til højre og venstre åbningerne af de to ureteres. Trigonum vesicae’s slimhinde er mere rød og glat end den øvrige slimhinde.
•Karakterisér trigonum vesicae.
Trigonum vesicae er et trekantet felt i slimhinden, glat og rødt,ud for fundus vesicae.Man skal også nævne de to ureteråbninger i trekantens to øvre hjørner og åbningen til urethra i trekantens nedre hjørne.
Redegør kort for hvorledes ostium internum urethraei blærehalsen åbnes og lukkes under miktionen
:Åbningen i trigonum vesicae til urethra, ostium urethrae internum, holdes lukket af elastiske fibre omkring ostiet.
Muskelfibre fra detrusormusklen i blæren hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet. Under kontraktion af m. detrusor vil disse muskelfibre fremkalde en tragtformet åbning af ostiet. Når m. detrusor afslappes lukkes ostiet igen af de elastiske fibre.
Redegør kort for blæretømningen, miktionen(funktionelle betragtninger).
Ved miktion åbnes blærehalsen aktivt af m. detrusors kontraktion og modstand i urethra nedsættes ved at bækkenbunden og m. sphincter urethra externus afslappes.
Slimhindefolden ud for ureterostiet virker som en klap der hindrer refluks.
Blæren løftes op og trigonum vesicae bliver rendeformet. Glatte muskelceller fra m. detrusor går ned til slimhinden omkring det interne urethra-ostium og udspiler dette; de elastike fibre trækkes ud og området bliver tragtformet. M. detrusor kan ikke tømme blæren helt, så bugpressen skal aktiveres mod slutningen af miktionen.
Efter tømning afslappes m. detrusor, trigonum vesicae afflades og de elatiske fibrelukker det interne urethra-ostium. M. sphincter urethrae externus kontraheres
Redegør kort for hvorledes den terminale del af ureter holdes lukket under blæremuskulaturens kontraktion.
Ureter har et skråt forløb gennem blærevæggen og på slimhindesiden fremkommer en seglformet fold i slimhinden, som ved udspilet blære presses mod ureteråbningerne, så de virker som en klap, der hindrer refluks.
Redegør kort for hvorledes ureterostiet åbnes når en bolusurin passerer den terminale del af ureter.
: peristaltiske bølger initieres i pelvis og urin ledes frem via denne peristaltik til blæren. Den glatte muskulatur distalt i ureter sender longitudinelle fibre til muskulaturen omkring ureteråbningerne og herved udvides ureterostiet når den peristaltiske bølge når ostiet.
Angiv binyrernes arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.
Bemærk at der er tre arterier og en vene. Arterieforsyningen til binyren er rigelig. A. suprarenalis superior fra a. phrenica inferior, som kommer fra aorta. A. suprarenalis superior deles i flere grene. A. suprarenalis media fra aorta. A. suprarenalis inferior afgår fra a. renalis.
Venedrænagen fra binyren går gennem én vene, v. suprarenalis. På højre side munder v. suprarenalis i v. cava inferior. På venstre side munder v. suprarenalis i v. renalis.
Lymfedrænagen er til lnn. lumbales.
Angiv binyrernes beliggenhed, herunder deres relation til fascia renalis.
binyrerne ligger på hver sin nyrepol (forskelligt på de to sider, men ikke så væsentligt). Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma. Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv.
Kommentar: det nævnte vil være tilstrækkelig viden om beliggenheden. Det kan nævnes at højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.
Angiv hvorfra den medullære del af gl. suprarenalis modtager præganglionære nervefibre.
binyremarven er udviklet fra neuro-ektoderm. Cellerne i marven kommer fra crista neuralis og kan betragtes som fremskudte sympatiske ganglieceller.
De innerveres af præganglionære sympatiske nervefibre som kommer fra plexus coeliacus (se figuren).
