Makro - Udvikling, topografi, organer

Question 1

Urinvejenes udvikling

Beskriv kort nyrens udvikling, herunder hvor nefronet og samlerørerne udvikles fra.

Answer 1

Urinsystemet udvikles fra den nefrogene streng, som dannes i den intermediære mesoderm. Metanefros-anlægget udvikles caudalt for mesonefros og bliver til den permanente nyre.

Metanefros-anlægget i den nefrogene streng suppleres med et udførselsgangsystem, et ureterdivertikel som vokser ud fra ductus mesonephricus (mellemnyrens udførselsgang).

Ureterdivertiklet vokser ind i den caudale del af den nefrogene streng, som omkring ureterdivertiklet udvikles til metanephros. Nefronet udvikles fra metanephros mens samlerørerne ligesom de fraførende urinveje udvikles fra ureteranlægget (ureterknoppen fra ductus mesonephricus).

Question 2

Urinvejens udvikling

Angiv det embryologiske grundlag for udvikling af bækkennyre, kagenyre og hesteskonyre.

Answer 2

En bækkennyre er en manglende vandring kranialt af metanephros; kagenyre og hesteskonyre er eksempler på fusion af de to metanephrosanlæg.

Question 3

Urinvejenes udvikling

Angiv det embryologiske grundlag for udviklingen af en cystenyre.

Answer 3

Cystenyre er arvelig og skyldes måske en manglende fusion mellem nefroner udviklet fra metanephros og samlerør udviklet fra ureterknoppen. Lukkede rør udvides derfor i enderne når de fyldes med væske. Genesen er ikke klarlagt og den forklarer ikke den tilfældige samtidige forekomst af multiple cyster i lever, pancreas, lunger og ovariet.

Question 4

Urinvejenes udvikling

Angiv hvilken del af de fraførende urinveje som udvikles fra ductus mesonephricus (Wolff’ske gang).

Answer 4

trigonum vesicae.

kommentar: Den terminale del af ductus mesonephricus inddrages efterhånden i dannelsen af blærevæggen under adskillelsen af cloaca i rectum og vesica urinaria. Senere forskydes ureterindmundingerne kranialt og lateralt mens ducti mesonephrici forbliver tæt sammen. Herved antager den del af blæreanlægget, som ligger mellem ducti mesonephrici og ureteres en trekantet form og danner trigonum vesicae, som således stammer fra ductus mesonephricus.

Question 5

Urinvejenes udvikling

Benævn det kimblad trigonum vesicae er udviklet fra.

Benævn det kimblad blæreslimhinden uden for trigonum vesicae er udviklet fra.

Answer 5

1. mesoderm, ductus mesonephricus udvikles i intermediær mesoderm.
2. endoderm, stammer fra sinus urogenitalis, som igen stammer fra cloaca.

Question 6

Beskriv kort udviklingen af ureter og angiv en forklaring på udviklingen af dobbeltureter.

Answer 6

Ureter udvikles fra ureterknoppen som er en udvækst på ductus mesonephricus, der vokser op mod metanefros. Ureterknoppen vil normalt ikke dele sig indtil den kommer i kontakt med mesonephros. Ureterknoppen kan dele sig før den mødes med metanephros og der dannes en y-formet (bifid ureter), på den ene eller begge sider. Ductus mesonephricus kan dele sig i to ureterknopper, som vokser ind i metanephros selvstændigt hver for sig.

Question 7

Urinvejenes udvikling

Angiv hvilken medfødt ureteranomali der kan være årsag til utininkontinens.

Answer 7

Den kranielle og kaudale del af en komplet dobbeltureter tæt på sinus urogenitalis vil når ductus mesonephricus inddrages i blæreanlægget udvikle sig sådan, at den kaudale ureterknop inddrages på normal vis i blæreanlægget. Den kranielle ureterknop trækkes inferiort langs med den descenderende ductus mesonephricus og kan således danne forbindelse med derivater af den distale ductus mesonephricus. Hos mænd kan den fx munde i den prostatiske del af urethra, over m. sphincter urethra externus. Hos kvinden vil en ektopisk ureter munde i fx vestibulum vaginae, altså under m. sphincter urethrae externus og dette vil medføre inkontinens.

Question 8

Blærens udvikling

Beskriv kort urinblærens udvikling.

Answer 8

Størstedelen af blæren (undtagen trigonum vesicae) udvikles fra den blinde ende af bagtarmen, cloaca.

Cloaca deles af septum urorectale i en dorsal anorectal kanal og en ventral sinus urogenitalis.

Sinus urogenitalis modtager de to Wolffske gange som indgår i blærens dannelse som partiet trigonum vesicae.

Question 9

Angiv de misdannelser der kan opstå ved udviklingen af urinblæren

Answer 9

urachus kan persisterer og munde via en fistel gennem umbilicus; urin lækker fra navlen

Question 10

•Benævn den øvre del af blæreanlægget, som strækker sig op mod umbilicus og benævn den definitive struktur den giver ophav til.

Answer 10

den øverste del af blæreanlægget strækker sig som urachus op til umbilicus hvor den fortsætter i og står i åben forbindelse med den ekstraembryonale allantois

Question 11

Allantois

Beskriv kort udviklingen af allantois - gangen (urachus), herunder hvilke definitive strukturer den giver ophav til, og hvilke misdannelser, der kan opstå.

Answer 11

Tidligt i udviklingen under dannelsen af tarmkanalen ses en endodermal evagination fra bagtarmen kaldet allantois.Hos mange pattedyr, fugle og krypdyr repræsenterer allantois en strukturel adaptation til udveksling af gasser og fjernelse af affaldsstoffer.

På grund af placentas udvikling og effektivitet i at rense blodet, fjerne CO2 og tilføre O2 bliver allantois aldrig en prominent struktur og degenerer og betegnes som urachus. Efter fødslen omdannes den til en fibrøs streng benævnt lig. umbilicale medianum.

Cyster og fistler svarende til urachus ses som misdannelser. Urachusfistel som forbinder blæren og navlen vil tillade lækage af urin. Årsagen er, at lumen persisterer i den distale del af allantois, som løber fra blærens apex op mod navlen.

Question 12

Urinvejenes udvikling

Angiv om et foster uden nyreanlæg får problemer inden fødslen og i givet fald hvilke.

Answer 12

: ikke væsentlige problemer, da placenta under graviditeten er fosterets ”nyre”.

Question 13

En urografi viste at en patients venstre nyre havde den normale lejring, mens den højre nyre var beliggende foran højre sacroiliacaled.

Angiv det embryologiske grundlag for dette fund.

Answer 13

De to aa. umbilicales fra aa. iliacae communes danner en gaffel som kan fange en nyre under opstigning. Nyren bliver fanget og bliver liggende i bækkenet tæt ved a. iliaca communis, en såkaldt bækkennyre.

Question 14

En urografi viste at en patients calices og pelvis i højre nyre var kraftigt dillaterede (hydronephrose).

Angiv hvilken embryologisk anomali, som kan være årsagen til denne tilstand.

Answer 14

Hydronefrose (vand-nyre), en væskefyldt udvidelse af nyrebækkenet, kan skyldes en afløbshindring mellem nyrebækkenet og urinlederen (obstruktion). Vesiko-ureteral refluks kan også være årsag. En aberrantnyrearterie kan også være en mulighed.

Question 15

Nyrernes topografi og relationer

Nyrerne har en skrå beliggenhed.

1. Angiv hvilken af nyrepolerne der ligger mest medialt.
2. Benævn den muskel hvis lateralkant ligger parallelt med nyrerne.

Answer 15

1. den kranielle pol
2. m. psoas major

Question 16

Nyrernes topografi og relationer

1. Angiv ud for hvilke vertebrae og ribben henholdsvis højre og venstre nyre er beliggende.
2. Benævn strukturerne fra pleurahulen til højre øvre nyrepol.

Answer 16

1. begge nyrer ud for vertebrae T12 - L3;

højre nyre: 12. ribben

venstre nyre: 11. og 12. ribben

2. pleura, diaphragma, pararenalt fedtvæv, fascia renalis, perirenalt fedtvæv og gl. suprarenalis

Question 17

Nyrernes topografi og relationer

Beskriv kort højre nyres relationer posteriort og anteriort.

Answer 17

posteriort: diaphragma, m. quadratus lumborum, m. psoas major, m. transversus abdominis, 12. ribben og 3 nerver (n. subcostalis, n. iliohypogastricus og n. ilioinguinalis)

anteriort: leveren, duodenum, colon ascendens, flexura hepatica og tyndtarmsslynger.

Question 18

Nyrernes topografi og relationer

Benævn de organer der har relation til højre nyres forflade.

Answer 18

Spørgsmål 2.4 er mere specifikt, idet der spørges til organer.

Med hensyn til de posteriore relationer kunne man også spørge til muskler og nerver.

Question 19

Nyrernes topografi og relationer

Beskriv kort venstre nyres relationer posteriort og anteriort.

Benævn de organer der har relation til venstre nyres forflade.

Answer 19

Venstre nyre

Posteriort: som højre nyre, krydses dog ofte både af 11. og 12. ribben

Anteriort: gaster, pancreas + kar, milten, flexura splenica, colon descendens og tyndtarmsslynger.

Question 20

Nyrernes topografi og relationer

Benævn det plan nyrens hilum omtrent ligger i og angiv hvorledes du på en levende person ved palpation kan udpege dette plan.

Answer 20

transpyloriske plan

• planet svarer til et horisontalplan placeret midt mellem incisura jugularis og symfysensoverkant.

Question 21

Nyrernes topografi og relationer

Angiv relationerne mellem strukturerne i nyrestilken.

Answer 21

Pelvis ligger bagtil, dernæst a. renalis (ofte delt i segmentarterier) og anteriort v. renalis:

Huskeregel PAV-fra (bagfra), P-pelvis, A-arterie og V-vene.

Question 22

Nyrelogen

Karakterisér nyrelogen herunder hvorledes fascia renalis forholder sig lateralt, superiort, medialt og inferiort

Answer 22

Ved nyrelogen forstås den fascieloge der dannes af fascia renalis. Fascia renalis omslutter både nyren og binyren

• Er deriveret fra fascia transversalis.
• Lateralt og medialt for nyren mødes de to blade af fascia renalis som lukker logen
• Medialt vil fascien gå over i de store kars adventitia.
• Superiort smelter de to blade sammen over binyren.
• Inferiort er forholdende anderledes; Ingen sammensmeltning
  
  • Det bageste fascieblad fortsætter i fascia iliaca
  • Det forreste blad forsvinder i det retroperitoneale bindevæv.
• Nedadtil: Fascielogen betegnes derfor for åben
• Indenfor fascia renalis, altså mellem nyrekaspslen og fascia renalis, findes fedtvæv (perirenale fedtvæv).
• Udenfor fascia renalis findes også fedtvæv (pararenalt fedtvæv). Især kaudalt under den nedre nyrepol er fedtvævet rigeligt og virker som en prop.

Question 23

Nyrernes arterieforsyning

Beskriv kort nyrernes arterieforsyning fra aorta til de afferente arterioler før glomerulus.

Answer 23

Tilstrækkeligt at angive de enkelte kar fra aorta abdominalis.

aorta - a. renalis - a. segmentalis (delingen i segmentarterier ses som regel i hilum) - a. interlobaris (deling af segmentarterie i a. interlobaris ses i sinus; a. interlobaris løber i columna renalis mellem pyramiderne) - a. arcuata (løber i en bue langs basis af hver pyramide) - fra a. arcuata afgives a. interlobularis (løber ud i cortex mellem marvstråler og afgiver talrige afferente arterioler til corpuscula renis).

Question 24

Vene- og lymfedrænage

Beskriv kort vene- og lymfedrænagenfra nyrerne.

Answer 24

Veneblodet fra nyren ender i v. renalis. V. renalis sin. er længere end v. renalis dxt..

De to vv. renales munder begge i v. cava inferior.

V. renalis anastomoserer med venerne i fedtkapslen, dvs vener i det pararenale fedtvæv.

Lymfekar fra nyren ender i lnn. lumbales langs aorta.

Question 25

Innervation

Beskriv kort den sympatiske innervation af nyrerne med angivelse af de sympatiske neuroners forløb fra rygmarven til nyren.

Answer 25

De sympatiske nervefibre løber via 10., 11. og 12 thoracalnerve til grænsestrengen, herfra via n. splanchnicus minor og minimus til plexer på aorta ud for aa. renales og via plexer omkring a. renalis til nyre (plexus/ganglion aorticorenalis/aorticorenale.

De kromaffine celler i binyremarven forsynes med præganglionære sympatiske neuroner via de nævnte plekser som vil fortsætte til binyren via arterierne til binyren. De sympatiske præganglionære neuroner til nyren danner synapse med postganglionære neuroner i ganglierne/plexerne omkring karrene.

Question 26

Ureter

Angiv ureters ”tre snævre steder”.

Angiv for den pelvine del af ureter hos kvinden relationerne til arterier i det lille bækken.

Answer 26

Smalle steder

• Ved overgangen til pelvis renali
• ud for linea terminalis
• ved passagen gennem blærevæggen.

ureter ligger foran

• a. iliaca interna
• afgangen af de store arteriegrene
• krydser vasa obturatoria og n. obturatorius.
• Fra spina ischiadica løber ureter medialt ind i parametriet og krydser bag a. uterina.

Question 27

Ureter

Angiv ureters relation til strukturerne i det lille bækken hos manden.

Answer 27

​Relationerne** til a. iliaca interna, vasa obturatoria og n. obturatorius er lig kvinden. Ureter løber ned mellem blære og rectum for at nå blærens fundus. Her ligger ureter foran vesicula seminalis. Ud for spina ischiadica krydser ureter ductus deferens under en ret vinkel, hvor ductus deferens ligger anteriort for ureter.

Question 28

Ureter

Angiv den funktionelle betydning af de to urinleders skrå forløb igennem blærevæggen inden indmunding i blæren.

Answer 28

Skal forhindre vesico-ureteral reflux; væsentligt for at forhindre infektion af de øvre urinveje

Question 29

Ureter

Beskriv kort ureters arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning.

Answer 29

Pelvis og ureter modtager arteriegrene fra de nærliggende kar (se billede)

Venedrænagen løber i vener der følger arterierne. Lymfedrænagen i abdomen løber til lnn. lumbales; i bækkenet til lnn. iliaci.

Nerveforsyning er via plexus uretericus. Det væsentlige er, at den sympatiske innervation kommer fra segmenterne T11 - L1; øvre del T11 - T12 og nedre del T12 - L1. Parasympaticus stammer fra sakralsegmenterne S2 - S4.