Makro - Udvikling, topografi, organer Flashcards
Urinvejenes udvikling
Beskriv kort nyrens udvikling, herunder hvor nefronet og samlerørerne udvikles fra.
Urinsystemet udvikles fra den nefrogene streng, som dannes i den intermediære mesoderm. Metanefros-anlægget udvikles caudalt for mesonefros og bliver til den permanente nyre.
Metanefros-anlægget i den nefrogene streng suppleres med et udførselsgangsystem, et ureterdivertikel som vokser ud fra ductus mesonephricus (mellemnyrens udførselsgang).
Ureterdivertiklet vokser ind i den caudale del af den nefrogene streng, som omkring ureterdivertiklet udvikles til metanephros. Nefronet udvikles fra metanephros mens samlerørerne ligesom de fraførende urinveje udvikles fra ureteranlægget (ureterknoppen fra ductus mesonephricus).
Urinvejens udvikling
Angiv det embryologiske grundlag for udvikling af bækkennyre, kagenyre og hesteskonyre.
En bækkennyre er en manglende vandring kranialt af metanephros; kagenyre og hesteskonyre er eksempler på fusion af de to metanephrosanlæg.
Urinvejenes udvikling
Angiv det embryologiske grundlag for udviklingen af en cystenyre.
Cystenyre er arvelig og skyldes måske en manglende fusion mellem nefroner udviklet fra metanephros og samlerør udviklet fra ureterknoppen. Lukkede rør udvides derfor i enderne når de fyldes med væske. Genesen er ikke klarlagt og den forklarer ikke den tilfældige samtidige forekomst af multiple cyster i lever, pancreas, lunger og ovariet.
Urinvejenes udvikling
Angiv hvilken del af de fraførende urinveje som udvikles fra ductus mesonephricus (Wolff’ske gang).
trigonum vesicae.
kommentar: Den terminale del af ductus mesonephricus inddrages efterhånden i dannelsen af blærevæggen under adskillelsen af cloaca i rectum og vesica urinaria. Senere forskydes ureterindmundingerne kranialt og lateralt mens ducti mesonephrici forbliver tæt sammen. Herved antager den del af blæreanlægget, som ligger mellem ducti mesonephrici og ureteres en trekantet form og danner trigonum vesicae, som således stammer fra ductus mesonephricus.
Urinvejenes udvikling
Benævn det kimblad trigonum vesicae er udviklet fra.
Benævn det kimblad blæreslimhinden uden for trigonum vesicae er udviklet fra.
- mesoderm, ductus mesonephricus udvikles i intermediær mesoderm.
- endoderm, stammer fra sinus urogenitalis, som igen stammer fra cloaca.
Beskriv kort udviklingen af ureter og angiv en forklaring på udviklingen af dobbeltureter.
Ureter udvikles fra ureterknoppen som er en udvækst på ductus mesonephricus, der vokser op mod metanefros. Ureterknoppen vil normalt ikke dele sig indtil den kommer i kontakt med mesonephros. Ureterknoppen kan dele sig før den mødes med metanephros og der dannes en y-formet (bifid ureter), på den ene eller begge sider. Ductus mesonephricus kan dele sig i to ureterknopper, som vokser ind i metanephros selvstændigt hver for sig.
Urinvejenes udvikling
Angiv hvilken medfødt ureteranomali der kan være årsag til utininkontinens.
Den kranielle og kaudale del af en komplet dobbeltureter tæt på sinus urogenitalis vil når ductus mesonephricus inddrages i blæreanlægget udvikle sig sådan, at den kaudale ureterknop inddrages på normal vis i blæreanlægget. Den kranielle ureterknop trækkes inferiort langs med den descenderende ductus mesonephricus og kan således danne forbindelse med derivater af den distale ductus mesonephricus. Hos mænd kan den fx munde i den prostatiske del af urethra, over m. sphincter urethra externus. Hos kvinden vil en ektopisk ureter munde i fx vestibulum vaginae, altså under m. sphincter urethrae externus og dette vil medføre inkontinens.
Blærens udvikling
Beskriv kort urinblærens udvikling.
Størstedelen af blæren (undtagen trigonum vesicae) udvikles fra den blinde ende af bagtarmen, cloaca.
Cloaca deles af septum urorectale i en dorsal anorectal kanal og en ventral sinus urogenitalis.
Sinus urogenitalis modtager de to Wolffske gange som indgår i blærens dannelse som partiet trigonum vesicae.
Angiv de misdannelser der kan opstå ved udviklingen af urinblæren
urachus kan persisterer og munde via en fistel gennem umbilicus; urin lækker fra navlen
•Benævn den øvre del af blæreanlægget, som strækker sig op mod umbilicus og benævn den definitive struktur den giver ophav til.
den øverste del af blæreanlægget strækker sig som urachus op til umbilicus hvor den fortsætter i og står i åben forbindelse med den ekstraembryonale allantois
Allantois
Beskriv kort udviklingen af allantois - gangen (urachus), herunder hvilke definitive strukturer den giver ophav til, og hvilke misdannelser, der kan opstå.
Tidligt i udviklingen under dannelsen af tarmkanalen ses en endodermal evagination fra bagtarmen kaldet allantois.Hos mange pattedyr, fugle og krypdyr repræsenterer allantois en strukturel adaptation til udveksling af gasser og fjernelse af affaldsstoffer.
På grund af placentas udvikling og effektivitet i at rense blodet, fjerne CO2 og tilføre O2 bliver allantois aldrig en prominent struktur og degenerer og betegnes som urachus. Efter fødslen omdannes den til en fibrøs streng benævnt lig. umbilicale medianum.
Cyster og fistler svarende til urachus ses som misdannelser. Urachusfistel som forbinder blæren og navlen vil tillade lækage af urin. Årsagen er, at lumen persisterer i den distale del af allantois, som løber fra blærens apex op mod navlen.
Urinvejenes udvikling
Angiv om et foster uden nyreanlæg får problemer inden fødslen og i givet fald hvilke.
: ikke væsentlige problemer, da placenta under graviditeten er fosterets ”nyre”.
En urografi viste at en patients venstre nyre havde den normale lejring, mens den højre nyre var beliggende foran højre sacroiliacaled.
Angiv det embryologiske grundlag for dette fund.
De to aa. umbilicales fra aa. iliacae communes danner en gaffel som kan fange en nyre under opstigning. Nyren bliver fanget og bliver liggende i bækkenet tæt ved a. iliaca communis, en såkaldt bækkennyre.
En urografi viste at en patients calices og pelvis i højre nyre var kraftigt dillaterede (hydronephrose).
Angiv hvilken embryologisk anomali, som kan være årsagen til denne tilstand.
Hydronefrose (vand-nyre), en væskefyldt udvidelse af nyrebækkenet, kan skyldes en afløbshindring mellem nyrebækkenet og urinlederen (obstruktion). Vesiko-ureteral refluks kan også være årsag. En aberrantnyrearterie kan også være en mulighed.
Nyrernes topografi og relationer
Nyrerne har en skrå beliggenhed.
- Angiv hvilken af nyrepolerne der ligger mest medialt.
- Benævn den muskel hvis lateralkant ligger parallelt med nyrerne.
- den kranielle pol
- m. psoas major