Tilknytningsforstyrrelser Flashcards
TF vs autisme
TF giver mulighed for at give det en årsag! Det kan man ikke helt ved autisme.
Ved tidligere psykisk traume kan det give anledning til mistanke som grunden til nutidig TF.
Tilknytningsteori
En sikker base (forældre) er et behov (beskyttelse, komfort), men kun kortvarigt i barndommen så man kan samtidigt kan gå ud og udforske verdenen (undersøge omgivelser).
Barnet skal hele tiden kunne søge tilbage til den sikre base ved behov. Hvis vi ikke har noget at komme tilbage til så vil vi heller ikke søge ud. I safe heaven bliver man reguleret ned i stress ved behov men også give et selvbillede ved at se andres reaktion på det vi gør. Vores værd aflæser vi ud af ud fra hvor meget vi bliver passet på.
https://www.google.com/url?sa=i&url=https%3A%2F%2Fwww.circleofsecurityinternational.com%2Fcircle-of-security-model%2Fwhat-is-the-circle-of-security%2F&psig=AOvVaw0RZUsmAjTYlJKg_Z4SpUYH&ust=1630572925417000&source=images&cd=vfe&ved=0CAgQjRxqFwoTCKDepdSz3fICFQAAAAAdAAAAABAE
Tilknytningsteori ift. tilknytningsforstyrrelser
Normalt udvikling går fra ekstern til intern regulering.
De mangler intern regulering, de har konstant brug for at nogen viser at de tager sig af hende, læser hende og er hendes safe heaven. De forlader sig hele tiden på ekstern regulering og bekræftigelse til at reguleres deres egne følelser. Eks. pigen som ikke fortæller at hun har taget en overdosis, men forventer at nogen opdager det.
Det er andre mennesker som nærmest bestemmer vores humør ift. hvordan de agerer med os - vi kan ikke selv reguleres vores følelser og humør.
Still face video
Man finder ud af at man er vigtigt ved at afspejle morens ansigt som viser at man er vigtigt. Morens mimik er en ekstern regulering. Ved en depressiv forælre vil barnet få internaliseret en helt anden forståelse af sig selv, fordi man ekstern reguleres forkert - meget negativt. Barnet vil nu opfatte sig selv som noget der ikke er noget værd.
Emotionel regulering
Hvis man ikke har internaliseret forståelse af at man er god nok, så har man hele tiden brug for at andre mennesker skal vise dem at de er noget værd = ekstern regulering!
Når man ikke har den tryghed, så er det meget svært at styre sine følelser. De tror ikke på at det nok skal gå og at der nok skal være hjælp hvis man har brug for det.
De bliver afhængige af omgivelserne skal støtte sig hele tiden. Eks. en kæreste som kommer til at bruge al sin tid på at personen skal have det godt.
Selv domæne
Måden hvorpå man oplever sig selv og andre, hvor meget man kan stole på andre har en betydning for hvordan man arbejder på. Hvad kan jeg forvente at mine omgivelser, kan jeg stole på dem. Arbejdsmodel som at man kan ikke stole på folk.
Separation
Hvis tilknytning er vigtig så må det påvirke barnet at være adskilt herfra.
Her vil ses en protestfase hvor de græder, efterfulgt af en fase med fortvivlelse hvor de bliver stille fordi de er blevet depressive. Hvis forældrene kommer tilbage så begynder de at græde igen som en reaktiv fase. Men hvis de bliver længe nok så ses en detachment hvor de ikke kommer tilbage til protestfasen og er derfor ikke interesseret i kontakten med forældrene.
Derfra er barnet blevet tilknytningsforstyrret.
Reaktiv TF
Debut inden 5 års alderen
Vedvarende afvigelser i tilknytnings og kontaktmønster; modstridende/ambivalent social response. Ængstlig vagtsomhed
Emotionelle forstyrrelser:tilbagetrækning, mangel på respons, aggressivitet mod selv/andre
Påvirkelig af miljøændring.
Forstyrrelsen optræder sandsynligvis som direkte følge af svær omsorgssvigt, vanrøgt eller mishandling fra forældrenes side.
Uselektiv
Opstår inden 5 års alderen. Persisterer uanset miljøændringer Diffus, uselektiv kontaktform Opmærksomhedssøgende adfærd Ukritisk venskabelighed Unuanceret forhold til jævnaldrende Evt adfærds og emotionelle forstyrrelser Kan forveksles med autisme, ses ved børn som er adopteret.
