Tilgang til patient med vomitus, diarre, ikterus, abdominal distention og vægttab Flashcards
Hvilken tilstande kan give ptyalisme?
- Kvalme
- Hepatisk encephalitis
- CNS hyperreaktivitet
- Hyperthermi
- Kemisk stimulering
Hvilken tilstande kan give pseudoptyalisme?
- Smerter i mundhulen
- Oral eller pharyngeal dysfagi
- Lammelse af n. facialis
Forklar hvordan regurgitation fremstår og årsagen dertil?
Regurgitation
Fremstår: Regurgitation opstår pludseligt, uden prodromal kvalme og uden diafragma bevægelser.
Årsag: Mekanismen er fjernelse af mad, slim og væske fra halsen, og består hovedsagligt af ufordøjet mad.
Forklar hvordan vomitus fremstår?
Vomitus
Fremstår ved foregående prodromal kvalme, og diafragma bevægelser ved udstødelse. Kan bestå af både fordøjet og ufordøjet foder, og med og uden indhold af galde
Sygdomsproces - Lokalisering
Hvilken ekstraalimentære lidelser i lever, pancreas og galdegange kan give vomitus? og hvilken værdier (blodanalyse) forventes ændret i såfald?
Vomitus
- Hepatitis (leverlidelse): Forhøjet ALAT, BASP, nedsat total protein
- Cholecystitis: Forhøjet BAPS, GGT
- Pancreatitis: cPLI positiv
Hvilken ekstraalimentær lidelse i nyre kan give vomitus? og hvilken værdier (blodanalyse) forventes ændret i såfald?
Vomitus
- Uræmi: Forhøjet kreatinin, urea og unormal urinvægtfylde
Hvilken ekstraalimentær infektiøse lidelse kan give vomitus? og hvilken værdier (på blodanalyse) forventes ændret i såfald?
Vomitus
- Pyometra: Forhøjet CPR (akut fase protein)
Hvilken ekstraalimentær metabolisk lidelse kan give vomitus? og hvilken værdier (blodanalyse) forventes ændret i såfald?
Vomitus
Adrenal insufficiens (addisons): Unormal Na/K ratio, højt cortisol niveau
Hvilken andre ekstraalimentære lidelser kan give vomitus?
Vomitus
- Hypercalcæmi: Høj total calcium
- Diabetisk ketoacidose: Høj glukose, ketonuri, glukosuri
- Tumor i CNS (pladsopfyldende): Neurologiske symptomer
Lokalisering af problemet
Hvordan finder vi ud af om vomitus er et primært eller sekundært gastrointestinalt problem?
Vomitus
- Hæmatologisk og biokemisk profil
- Urinprøve analyse
Kan alle ekstraalimentære lidelser udelukkes lokaliseres problemet til gastrointestinal kanalen.
Sygdomsproces
Hvilken gastroinstestinale anormalier kan give vomitus?
Vomitus
- Fremmedlegeme i ventrikel eller tarm
- Ventrikel dilatation
- Foderallergi
Sygdomsproces
Hvilken gastroinstestinale metaboliske påvirkninger kan give vomitus?
Vomitus
- NSAID induceret gastritis
Sygdomsproces
Hvilken gastroinstestinale neoplastiske eller nutritionelle lidelser kan give vomitus?
Vomitus
- Neoplasi ventrikel/tarm
- Foderintolerance
Sygdomsproces
Hvilken gastroinstestinale inflammatoriske lidelser kan give vomitus?
Vomitus
Vomitus
- IBD (inflammatory bowel disease)
- Gastritis, enteritis, colitis
- Parvovirus, coronavirus
- Giardia, cryptosporidier
- Salmonella, campylobacter
Ekstraalimentære årsager til kronisk intermitterende diarre?
Kronisk intermitterende diarre
- Hypoadrenocorticisme (addisons)
- Leversvigt (hypoalbuminæmi)
- Nyrelidelse, proteintabende nefropati (hypoalbuminæmi)
- Eksokrin prancreas insufficiens
Ekstraalimentære årsager
Alimentære årsager (DAMN IT) til kronisk intermitterende diarre i tynd- eller tyktarm?
Kronisk intermitterende diarre
D: Lymfangiektasi (ekssudativ enteropati)
A: Foder hypersensitivitet
M: Ingen
N: Lymfom, foder responsiv diarre (FRD)
I: Infektiøs (bakteriel, viral, parasitær), inflammatorisk tarmsygdom (IBD), immunmedieret FDR, antibiotika responsiv diarre (ARD)
T: Toksiner fra foder, traumatisk skade
Alimentære årsager
Patient med kronisk intermitterende diarre (lokalisering)
For at finde lokaliseringen bør vi starte med at lave?
Kronisk intermitterende diarre
En hæmatologisk og biokemisk profil på patienten
Første trin er at be- eller afkræfte ekstraalimentære (systemiske) årsager
Lokalisering (ekstraalimentær lidelse)
Hvis lidelsen (ekstraalimentær) er lokaliseret til leveren og nyrerne bør vi se hvad på en blodprøve?
Kronisk intermitterende diarre
- Hypoalbuminæmi som følge af manglende produktion (leversvigt) og proteintab via nyrerne (proteintabende nefropati)
Lokalisering (alimentær lidelse)
Hvis lidelsen lokaliseret til tarmen (proteintabende enteropati) bør vi se?
Kronisk intermitterende diarre
- Panhypoproteinæmi (både hypoalbuminæmi og hypoproteinæmi)
Lokalisering (alimentær lidelse)
Er problemet lokaliseret til den øvre del af tyndtarmen ses hvilken værdi ændret?
Kronisk intermitterende diarre
Et lavt niveau af serum vitamin B9 (folate B9)
Hvad indikerer et højt niveau af serum folinsyre (folate B9)?
Kronisk intermitterende diarre
- Kan indikere pancreas insufficiens eller bakteriel overvækst
Lokalisering (alimentær lidelse)
Er problemet lokaliseret til den nedre del af tyndtarmen ses denne værdi ændret?
Kronisk intermitterende diarre
Et lavt niveau af serum vitamin B12 (cobalamin)
Lokalisering (alimentær lidelse)
Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved vægttab?
Kronisk intermitterende diarre
Tyndtarmen
- Her absorberes størstedelen af næringen fra fodret (aminosyre, glukose mm.)
Lokalisering (alimentær lidelse)
Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved polyfagi?
Polyfagi, stor appetit
Kronisk intermitterende diarre
Tyndtarmen
Lokalisering (alimentær lidelse)
Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved mælena?
Kronisk intermitterende diarre
Tyndtarmen
Lokalisering (alimentær lidelse)
Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved frisk blod og slim i fæces?
Kronisk intermitterende diarre
Tyktarmen
Lokalisering (alimentær lidelse)
Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved tenesmus?
Tenesmus, hyppige trægninger
Kronisk intermitterende diarre
Tyktarmen
Er lidelsen lokaliseret til enten tynd- eller tyktarmen, bør der laves følgende undersøgelser?
- Blodprøven efterses for inflammations/infektions markører (tegn på inflammation, infektion)
- Der laves en fæcesundersøgelse mht. på undersøgelse for parasitter (baermann, flotation), samt en bakteriologisk dyrkning (patogene tarmbakterier) og PCR for virusinfektion på fæces
Salmonella, campylobacter, corona/parvovirus, giardia
Kan infektiøse lidelser i tarmen udelukkes, kan der være tale om hvilken lidelser?
- Lymfangiektasi (ekssudativ enteropati)
- Inflammatorisk tarm sygdom (IBD)
- Neoplasi
- Immunmedieret FRD
- Diarré grundet forgiftning (toksiner)
Hvilken diagnostiske metoder anvendes til at påvise lymfangiektasi, IBD og neoplasi?
- Endoskopi
- Biopsi histopatologisk vurdering
- Eksplorativ laparotomi
- Ultralydsscanning
Specifikke symptomer associeret med leverlidelser?
Ikterus
- Ikterus, bilirubinuri
- Intermitterende ptyalisme
- Koagulationsforstyrrelser / blødningsforstyrrelser / spontane blødninger
- Hepatisk (metabolisk) encephalopati
- Kronisk intermitterende diarré (ikke så specifik)
Uspecifikke syptomer associeret med leverlidelse?
Ikterus
- Vægttab
- Anoreksi
- Vomitus
- Kronisk diarré, dehydrering
- Ascites / Abdominal forstørrelse
- PU/PD
Hvilken anden lidelse end leverlidelse kan give ikterus hos kat?
Ikterus
Hæmobartonella felis
Hæmolyse af erythrocytter
Lokalisering
Indikationer på leverlidelse på blodprøve?
Ikterus
- Forhøjet bilirubin
- Forhøjet ammoniak
- Lavt albumin (hypoalbuminæmi)
- Lavt urea (nedsat produktion)
- Forhøjet ALAT, ALP, GGT
- Lav kreatinin, BUN
- Forlænget koagulationstid
- Forhøjet galdesyrer
- Høj galdesyrestimulationstest
Lokalisering
Indikationer på leverlidelse på urinundersøgelse?
Ikterus
- Bilirubin krystaller (patologisk hos kat)
- Vægtfylde < 1030
Beskriv Hepatisk encephalopati, hvad udløses tilstanden af?
Ikterus
Hepatisk encephalopati er en hjernepåvirkning, som udløses af leversvigt. Diagnosen kræver tilstedeværelse af leversygdom. Headpressing er et typisk symptom i hunde på tilstanden.
Hvilken diagnostiske analyser (tests) bør laves på en ikterisk patient?
Ikterus
- Hæmatologisk og biokemisk profil
- Galdesyrestimulationstest
- Koagulationstest (blødningsforstyrrelse)
Hvilken diagnostiske undersøgelser bør foretages på en ikterisk patient for at komme tættere på en diagnose?
Ikterus
- Ultralydsundersøgelse (lever, karforsyning, galdegange, galdeblære)
- Finnålsaspirat fra leveren til cytologisk vurdering
- Leverbiopsi til histopatologisk vurderes
# Bekræftelse / Lokalisering
En patient præsenteres i klinikken med en forstørrelse af abdomen, hvilken tilstande bør der overvejes?
## Footnote
Abdominal forstørrelse
Mest sandsynlige tilstande til abdominal forstørrelse:
* Organforstørrelse / Tumor (masse)
* Effusion i abdomen / Ascites
* Cushings, fedme, drægtighed, eller dilatation af ventrikel
Bekræftelse / Lokalisering
Hvilken diagnostiske modaliteter anvendes til at vurdere hvilken tilstand der er tale om?
Tilstande: Tumor, ascites, cushings, fedme, ventrikeldilatering
Abdominal forstørrelse
- Røntgenundersøgelse af abdomen
- Ultralydsscanning af abdomen
- Hæmotologisk og biokemisk profil
Ved mistanke om ascites, hvilken test udføres og hvad vurderes?
Ascites bliver typisk indikeret ved røngten eller ultralydsundersøgelse
Abdominal forstørrelse
Abdominocentese (paracentese)
* Udtagelse af bughulevæske
* Indholdet af celler, proteiner, udseende og vægtfylde i prøven vurderes
Abdominocentese:
Klart farveløst transudat (celleindhold < 1500) udtaget ved abdominocentese, hvilken tilstande bør der undersøges for?
Abdominal forstørrelse
Patienten bør undersøges for:
- Bør tjekkes for højresidig hjertesvigt (venøs stase)
- Bør tjekkes for kronisk leversvigt og portal hypertension (giver både venøs stase og hypoproteinæmi)
- Bør tjekkes for tromboemboli i portal vene eller vena cava
- Bør tjekkes for hypoalbuminæmi / hypoproteinæmi
Abdominocentese:
Strågult (serosanguinøs) modificeret transudat (celleindhold < 7000), hvilken tilstande bør der undersøges for?
Abdominal forstørrelse
Patient bør undersøges for:
* Bør tjekkes for højresidig hjertesvigt
* Bør tjekkes for kronisk leversvigt og portal hypertension
* Bør tjekkes for tromboemboli i portal vene eller vena cava
* Bør tjekkes for hypoalbuminæmi / hypoproteinæmi sfa leverlidelse, nyrelidelse
* Bør tjekkes for pancreatitis (enten transudat eller modificeret transudat)
* Bør tjekkes for intraabdominale masser og lymfatisk obstruktion
Abdominocentese:
Uklart, rød og purulent septisk eksudat (celleindhold > 7000), hvilken tilstande bør der undersøges for?
Abdominal forstørrelse
Patient bør undersøges for:
* Ved fund af bakterielt septisk eksudat skal patienen tjekkes for tarmperforation (ruptur, leak)
Abdominocentese:
Klart, rødt, mørk gult eller grønt nonseptisk eksudat (celleindhold > 7000), hvilken tilstande bør der undersøges for?
Abdominal forstørrelse
Patient bør undersøges for:
* Ved rødt (hæmorragisk) eksudat bør koagulationstid hos patienten undersøges, hvis forlænget bør der undersøges for leverlidelse eller DIC (dissemineret intravaskulær koagulation)
* Bør tjekkes for FIP (feline infectious peritonitis)
* Bør tjekkes for pancreatitis (cPLI)
* Bør tjekkes for galde peritonitis (udløb af galde, høj i bilirubin)
* Neoplasi eller lymfatisk obstruktion
Hvilken tilstande kan give hypoproteinæmi /hypoalbuminæmi?
- Leverlidelse - Nedsat produktion (albumin, koaguluationsfaktorer mm.)
- Nyrelidelse - Proteintabende nefropati, tab af proteiner via nyreren, øget udskillelse i urin
- Pancreas insufficiens
- Parasit infektion
- Malabsorption / maldigestion
Sygdomsproces
Forklar hvordan og hvorfor ascites opstår ved kronisk hypoproteinæmi?
Ascites
- Kronisk lever- eller nyrelidelse eller parasitinfektion i tarmen resulterer i fald af plasma proteiner (hypoproteinæmi) (albumin, globiner, fibrinogen, koagulations faktorer), enten sfa manglende produktion (leveren), tab via nyrerne (proteintabende nefropati) eller øget tab over tarmen (konkurrence fra parasitter)
- Hypoproteinæmi fører til et reduceret kolloidosmotisk tryk og væske vil trække ud i vævet, og give generaliseret perifere ødemer og acsites/hydrothoraks.
Forklar hvordan og hvorfor ascites opstår ved kongestiv hjertelidelse?
Ascites
- Ved højresidig hjerteinsufficiens staser blodet i venerne (og leveren) der løber tilbage højreside af hjertet, det giver et øget hydrostatisk tryk i venerne og væske trækkes ud af karret og akkumuleres i abdomen (acites).
Forklar hvorfor og hvordan ascites opstår ved leversvigt, portal hypertension, tromboembolisme i vena cave?
Ascites
- Leversvigt, portal hypertension eller tromboembolisme i caudale vena cava resulterer i venøs stase, og deraf en stigning i det hydrostatiske tryk og udsivning af væske fra kar ud til bughulen.
Hvordan vurderes det om hypoproteinæmi skyldes manglede produktion i leveren?
Ascites
Ved påvisning af leverforandringer (leverlidelse/svigt):
* Der tjekkes for ændringer i leverenzymer.
* Der tjekkes for leverforandringer ved ultralydsundersøgelse
* Der udtages eventuel leverbiopsi eller foretages en eksplorativ laparotomi
Indikation ved primær hypoalbuminæmi
Hvordan vurderes det om hypoproteinæmi skyldes øget tab over nyrene?
Ascites
- Der tjekkes for nyrelidelse, gøres ved en urinundersøgelse hvor protein/kreatinin ratioen vurderes.
- Der tjekkes for eventuelle forandringer i nyreparenchymet ved en ultralydsundersøgelse.
Hvordan vurderes det om hypoproteinæmi skyldes et øget tab over tarmen?
Ascites
- Der tjekkes for parasitter ved at lave en fæcesundersøgelse (flotation og baermann)
- Der tjekkes for eksokrin pancreas insufficiens, TLI måling anvendes til at vurdere pancreas funktion
- Der tjekkes for gastrointestinale lidelser (kronisk inflammation eller neoplasi), måling på folinsyre og B12 eller ultralyd af abdomen, udtagelse af tarmbiopsier (endoskopi, eksplorativ laparotomi)
Hvorfor er vægttab- og fejlernæring et normalt fund hos hunde med kronisk hepatitis / pancreatitis?
Malabsorption giver vægttab, ved kronisk hepatitis -og pancreatitis sker dette som et resultat af nedsat fødeindtag og nedsat føde udnyttelse, grundet:
* Anoreksi, vomitus, diarre, nedsat leverfunktion og mangel på fordøjelses enzymer
