Tema 8: Mordhorst og Hansen Flashcards
Fortællinger om det globale og det nationale
Hvad mener Mordhorst med at Arla er blevet fanget i sin egen identietsfortælling?
Arla er blevet fanget i deres egen identitetsfortælling om, at “småt er godt”.
Arla taler altid om de små mælkebønder og ikke om de store mælkefirmaer, hvilket gør, at de ikke længere kan leve op til deres egen fortælling som et lille demokratisk andelsmejeri, i form af at de nu nu er en stor produktionsvirksomhed.
Hvordan kan det påvirke en virksomhed hvis de er tæt koblet med deres nationale fortælling ?
Når en virksomhed er for tæt koblet sammen med den nationale fortælling, kan det have både positive og negative konsekvenser. For eksempel blev Arla boykottet i mange Saudi-Arabiske lande under Muhammedkrisen, hvilket skadede virksomhedens omdømme.
Hvordan kan Mordhorst tekst sammenlignes med Suddabys tekst om historie som en strategisk ressource til at opnå konkurrencefordele?
Mordhorst fokuserer mere på nationale historier, mens Suddaby kigger på alle tidligere historier
Teksten er en inkarnation af mange begreber fra pensum, som dekobling, hvor fortællingen ikke helt harmonerer og isomorfisme.
Hvad betyder dekobling i konteksten til Arla?
Dekobling betyder, at der er en diskrepans mellem Arlas fortælling og deres faktiske praksis. Deres fortælling om at være et lille demokratisk andelsmejeri harmonerer ikke med deres nuværende status som en stor produktionsvirksomhed.
Hvordan bruger organisationer “lego klodser” ifølge forelæsningen?
Organisationer “griber ud” efter “lego klodser” for at kunne legitimere sig selv. De sammensætter elementer fra forskellige fortællinger og strukturer for at skabe en legitim identitet og narrativ.
Hvilke teoretikere og begreber diskuteres i forbindelse med Arla’s nuværende udfordringer?
Suchmann og Oliver diskuteres i forhold til, hvad Arla skal gøre nu for at tilpasse sig og legitimere sig selv i lyset af deres nuværende udfordringer.
Hvad handler Hansen P. H.’s artikel fra 2010 om?
Den handler om cobranding af produkt og nation, specielt hvordan Danish modern furniture og Danmarks image blev promoveret i USA mellem 1940-1970.
Hvordan blev Danish modern furniture markedsført i USA?
Møblerne blev markedsført ved at forbinde dem med fortællingen om Danmark som et demokratisk, progressivt og moderne land.
Amerikanerne købte møblerne, fordi de for dem inkarnerede særligt danske værdier.
Fortællingerne blev udviklet og cirkuleret af et netværk af producenter og marketingfolk.
Hvordan adskiller fortællingen hos danske møbelproducenter i 50’erne og 60’erne sig ifølge sammenligningen med tekst 1 (Mordhorst)?
Den er mere positiv og fokuserer på netværket hos møbelproducenterne og interesseorganisationerne og hvordan de fik solgt møblerne.
–> De blev solgt gennem en fortælling om Danmark og hvordan vi er en demokratisk stat hvor der er plads til frihed
Her er der tale om den succesfulde sam-branding hvor man kombinerer landets image og produktet i et.
Hvad kræves der for at sælge møblerne ifølge teksten?
Det kræves at man legitimerer en fortælling, som kombinerer landets image og produktet i et.
