Tema 5: Suchmann (1995) Flashcards
At arbejde strategisk med institutioner
Nævn de tre typer legitimt Suchmann skelner i mellem
Pragmatisk legitimitet
Moralsk legitimitet
Kognitivt legitimitet
Hvad handler Suchmanns tekst overordnet om?
Hvordan kan en virksomheder arbejde med legitimitet som ressource?
Forklar pragmatisk legitimitet
Egen interesse.
Pragmatisk legitimt er den slags legitimitet der er mellem to stakeholders –> B2B
Hvordan definerer Suchmann legitimitet?
Legitimitet defineres som en generel opfattelse af, at en organisations handlinger er ønskelige, passende eller korrekte inden for en socialt konstrueret ramme af normer, værdier og overbevisninger.
Nævn og forklar de tre legitimitetsformer under pragmatisk legitimitet
Exchange-legitimitet = Bytteforholdet mellem virksomhed og forbruger
Influence-legitimitet = er overensstemmelse mellem interessentens og
virksomhedens interesser. For at opnå denne legitimitetsform skal interessenten derfor føle, at deres interesser bliver imødekommet af
virksomheden.
Dispositional-legitimitet = Overensstemmelse mellem værdier.
Dispositional-legitimitetens omdrejningspunkt er, om forbrugeren oplever, at virksomheden deler
forbrugerens værdier, og om forbrugerne oplever, at virksomheden er troværdig
Fælles værdier skal forstås som dybere end fælles interesser, som ved Influence-legitimiteten,
og omfatter f.eks. certificeringer, donation til velgørenhed, arbejdsforhold for medarbejdere og
hensyntagen til miljøet. Virksomheden opnår Dispositional-legitimitet, hvis forbrugeren f.eks. har en
værdi om, at produktet skal være produceret uden børnearbejde og virksomheden opfylder dette.
Forklar moralsk legitimitet
Ved den moralske legitimitetstype anskues virksomheden med ”samfundets bedste” for øje og
virksomheden vurderes i forhold til, om den yder en god indsats for samfundet.
Altså, hvordan bør man agere som virksomhed?
Nævn og forklar de fire legitimitetsformer under moralsk legitimitet
Moralsk legitimitet er baseret på vurderinger af, hvorvidt organisationens handlinger er etisk korrekte og bidrager positivt til samfundet.
Consequential legitimacy (Konsekvenslegitimitet): Organisationen vurderes på baggrund af de resultater og konsekvenser, den skaber.
der kan fx.
herske en samfundsværdi om, at virksomheder skal løfte et samfundsansvar gennem CSR-tiltag,
hvorved en virksomhed, der løfter CSR-tiltag vil øge Consequential-legitimiteten.
Procedural legitimacy (Procedurelegitimitet): Organisationen opfattes som legitim, hvis den følger anerkendte og accepterede procedurer og metoder. For eksempel kan en virksomhed opnå legitimitet ved at overholde etiske retningslinjer og lovgivning.
Procedurer og teknikker er f.eks.
GDPR- og medarbejder-håndtering. Virksomhedens Procedural-legitimitet afgøres derfor af, om de
imødekommer samfundets diskurs om ideelle procedurer.
Structural legitimacy (Strukturel legitimitet): Organisationens struktur og position i en socialt anerkendt kategori gør den legitim. For eksempel kan en skole opnå legitimitet, fordi den er en del af det offentlige skolesystem og har certificerede lærere.
Her refererer struktur til virksomhedens overordnede struktur og vurderingen omhandler i højere grad, om virksomheden f.eks. har en CSR- eller HR-afdeling fremfor, hvordan afdelingerne i praksis er
struktureret.
Personal legitimacy (Personlig legitimitet): Organisationen opnår legitimitet gennem lederskab og personlig integritet. For eksempel kan en virksomhed opnå legitimitet på grund af en respekteret og troværdig leder
Virksomhedens
repræsentanters kvaliteter kan overføres til virksomheden. Hvis virksomhedens repræsentanter derfor
fremstår karismatiske og troværdige, vil dette overføres til virksomheden.
Forklar kognitiv legitimitet
Den kognitive legitimitetstype er den mest udviklede og omfattende legitimitetstype, og den der tager
længst tid at opbygge, da forbrugerne og samfundet skal anse virksomheden som nødvendig og ”tage
den for givet” (Suchman, 1995, s. 583). Når den kognitive legitimitetstype er opbygget, er den stærk,
da den er selvforstærkende og dermed selvopretholdende.
= en helhedsopfattelse
Nævn og forklar de to legitimitetsformer under kognitiv legitimitet
Comprehensibility-legitimiteten beror på en meningsskabelse, hvor virksomheden bidrager til at
skabe mening og være i overensstemmelse med forbrugernes og samfundets overbevisninger
Virksomheder, der skaber mening for forbrugere og samfundet er f.eks. velgørenheds-organisationer.
Taken-for-granted legitimitet.
Organisationen opfattes som en uundgåelig og nødvendig del af samfundet. For eksempel opfattes hospitaler som legitime, fordi de er essentielle og integrerede i sundhedssystemet.
Nævn Suchmanns tre strategier for legitimitetshåndtering
Denne teori identificerer tre forskellige strategier, hvormed en virksomhed kan:
opnå, opretholde eller reparere sin legitimitet.
Hvilken tekst er Suchmanns tekst en udvikling af?
Christine Olivers tekst.
Går mere aktivt ind i legitimtetsbegrebet.
Hvad bestemmer, hvad der er legitimt?
Legitimitet er relationelt, det er forskelligt fra person til person hvad der anses som værende legitimt.
