Tema 7: Glynn & Lounsbury (2001) Flashcards
Værdier, identitet og, cultural entrepreneurship
Hvad handler teksten om?
Teksten “Cultural Entrepreneurship: Stories, Legitimacy, and the Acquisition of Resources” af Michael Lounsbury og Mary Ann Glynn handler om, hvordan fortællinger og historier kan hjælpe iværksættere med at starte og opbygge nye virksomheder.
Den fokuserer på, hvordan disse historier kan gøre en ny virksomhed mere troværdig og legitim i øjnene af investorer og andre vigtige aktører, hvilket gør det lettere at få adgang til de nødvendige ressourcer og kapital.
Hvad er cultural entrepreneurship?
Cultural entrepreneurship handler om at bruge fortællinger og historier som et værktøj til at opbygge en virksomheds identitet og troværdighed. Iværksættere skaber og fortæller historier om deres virksomhed, som kan hjælpe dem med at:
Tiltrække Investeringer: Gode historier kan overbevise investorer om, at virksomheden er værd at investere i.
Opnå Legitimitet: Historier kan gøre virksomheden mere troværdig og accepteret af både kunder, konkurrenter og partnere.
Skabe Identitet: Historier hjælper med at definere, hvad virksomheden står for, og hvad den tilbyder.
Kom med et eksempel på cultural entrepreneurship
Et eksempel fra teksten er historien om Sabeer Bhatia, der grundlagde Hotmail. Han og hans medstifter fik 300.000 dollars fra investorer uden at have et færdigt produkt, bare ved at skitsere deres idé på en tavle. Denne historie viser, hvordan en god fortælling og en klar vision kan tiltrække betydelige investeringer selv uden konkrete beviser.
Apple Computers succes er et godt eksempel, hvor Steve Jobs brugte fortællinger om at “ændre verden gennem teknologi” til at få ressourcer og skabe en loyal kundebase. Dette hjalp Apple med at revolutionere computerindustrien.
hvad har retorisk historie og cultural entrepreneurship tilfælles?
Retorisk historie og kulturelt entrepreneurship har det tilfælles, at de begge bruger fortællinger til at skabe og forme institutioner (f.eks. normer, regler, organisationer).
Fortællinger kan bruges af organisationer til at navigere og agere inden for deres institutionelle rammer.
Forklar forskellen mellem retorisk historiefortælling cultural entrepreneurship
Retorisk historie handler om, hvordan organisationer strategisk bruger fortællinger om deres fortid til at påvirke og legitimere deres nutidige handlinger og beslutninger.
Kulturelt entrepreneurship fokuserer på, hvordan iværksættere bruger kulturelle fortællinger og elementer til at opbygge og fremme deres virksomheders identitet og tiltrække ressourcer.
Sammenfatning
Retorisk historie bruger fortiden til at støtte nutidige mål, mens kulturelt entrepreneurship bruger kulturelle fortællinger til at skabe og styrke nye virksomheder. Begge metoder bruger storytelling, men med forskellige formål og i forskellige sammenhænge.
Hvordan kan fortællinger hjælpe startupvirksomheder?
Og hvad er startupvirksomheders generelle problem?
Nye startups står ofte overfor legitimitetsproblemer, fordi deres tilbud er nye og ukendte for forbrugere. Fortællinger kan hjælpe med at opbygge denne legitimitet ved at skabe en kulturel sammenhæng og accept
Et eksempel er Sabeer Bhatia, grundlæggeren af Hotmail, der fik 300.000 dollars fra investorer uden et færdigt produkt, bare ved at præsentere deres idé gennem en overbevisende fortælling.
Fortællingerne kan handle om virksomheders vision, mission og værdier.
Hvad vil en entrepreneur?
Entrepreneur vil gerne udfordre spillereglerne
Kan have et andet verdensbillede (kognitive strukturer)
