Tandsubstans tab Flashcards
Angiv en klassifikation af tab af tandsubstans
Resorption (resorptio dentis): Cellebiologisk betinget ved odontoklaster
Erosion (erosio dentis): ikke-bakterielt betinget kemisk opløsning
Caries (caries dentalis): bakteriel betinget kemisk opløsning
Abrasion (abrasio dentis): ufysiologisk slid pga. fremmedlegemer og eller slibemidler
Attrition (attritus dentis): fysiologisk slid pga. tand-mod-tand-kontakt
Redegør overordnet for resorptioner
Definition: resorptioner er substanstab forårsaget af celler i parodontiet eller i pulpa –> cellebiologisk betinget via osteoklastaktivitet
Fysiologisk resorption: primære tandsæt ifm. fældning
Patologisk resorption: hyppigst i permanente tandsæt
- få symptomer
- resorptionerne diagnosticeres ved rutinemæssige røntgenoptagelser
Lokalisation:
- eksterne resorptioner
- interne resorptioner
- kroneresorptioner
- rodresorptioner
Patofysiologi:
- Patologiske resorptioner starter på en overflade af det hårde tandvæv, hvor fysiologiske resorptionsbarrierer er nedsat eller beskadiget
- monocytter og makrofager rekrutteres –> medfører cellefusion og dannelse af hårdtvævsresorberende celler i blødtvævet omkring tanden
- Resorptioner er forårsaget af klaststimulering –> overskrider resorptionsbarrieren, pga. traume, bakteriel infektion eller andre årsager
- Resorptioner kan vedligeholdes af en kronisk inflammationstilstand efter traume el. bakteriel infektion (apikal parodontitis)
- Resorption ligner dårlig sårheling –> faser:
- skader opstår ifm. inflammatorisk celleinfiltrationsfasen (forsvar –> inflammationsfasen)
- bliver repareret via vævsudfyldning i en reparationsfase
- helingsfasen_ evt. med regeneration af vævsfunktionen.
Beskriv ekstern resorption
Resorptio dentis externa –> starter på ydre tandoverflade som følge af en vævs reaktion i parodontiet.
3 kliniske typer:
Eksterne overflade resorptioner:
- ses efter skader op ligamentet og cement
- kan hele spontant
- kan være svære at identificere på røntgen
- ses bedst apikalt eller lateralt
- efter fraktur ses afrunding af frakturkanter mesialt og distalt
Eksterne inflammatoriske resorptioner:
- skålformede resorptioner ses ved siden af en inflammation i fx det periodontale væv
- nekrose og bakterier i pulpa vil gennem dentinen kunne fremme inflammationen i parodontiet, specielt hvis dentintubuli er eksponerede grundet manglende cement
- efter fraktur ses afrunding af frakturkanter i rodkanalen
Eksterne “replacement resorption:
- medfører direkte kontakt mellem knogle og rodoverflade, som gradvist erstattes af knogle.
- ses tidligst klinisk ved perkussionstest efter 4-8 uger og på røntgen efter ca. 1 år.
- ankylose –> infraposition
- remodellering, der dog aftager med alderen, vil fjerne tanden gradvist (10-20 år)
Klinisk:
alle tandvæv: dentin, cement og emalje kan resorberes
- resorptionsdefekten kan diagnosticeres klinisk ved sondering i parodontal spalten
- ved udtalt resorption kan tandne løsnes el frakturere
- røntgen
- stor variation i resorptionens udbredelse
- alt fra flade kaviteter til afkortning af rødder
- kan dog oftest ses som “mølædte” hvidlige streger ifm. PDL, lateralt på tanden.
Rodresorptionsindex:
1: uregelmæssig rodkontur
2: rodresorption < 2 mm af rodlængde
3: rodresorption >2 mm af rodlængde og < 1/3 af rodlængden
4: rodresorption > 1/3 af rodlængden
5: lateral rodresorption
Hyppighed:
- de fleste tænde ri et tandsæt (75-85%) har en eller anden form for ekstern resorption, men kan kun observeres mikroskopisk
- 60% af tænder med rodfraktur udvikler resorption, der oftest kan ses klinisk indenfor 1 år.
Behandling:
- blødtvæv, der kan fremme inflammation og dermed resorption, fjernes.
- mål = reducere indflydelse af aggraverende faktorer, dvs. fjerne odontoklaster, fylde marginale defekter, lave mellemseancer med CaOH2 eller rodspidsamputation.
Angiv risikofaktorer for ekstern rodresorption
- inflammationsprocesser
- ortodontisk behandling
- traumatisk okklusion
- traumer (fysiske og kemiske)
- reimplantation
- retinerede tandanlæg
- transplantation
- hormonforstyrrelser
- parodontalbehandling
- Pagets disease
- tumorer og cyster
- genetisk
Redegør for ekstern cervikal rodresorption
Den cervikale resorption udgår fra tandoverfladen umiddelbart apiakalt for det marginale epitelfæste.
Klinisk:
- ligger subgingivalt og er hård og glat ved sondering (kan derfor ikke være caries)
- patienten har typisk ikke smerter
- bløder voldsomt ved sondering i området og dybe pocher
Årsager: årsagsforholdende er uklare, men inflammationsprocesser i sulcus, prolifererende fibrovaskulære eller fibroosseøse processer og/eller anatomiske varianter i overgangen mellem emalje og rodcement er nævnt som mulige medvirkende årsager
Pulpa vil i starten være vital, men hvis resorptionen udvikler sig og involverer pulpa, kan en rodbehandling være nødvendig.
Inddeles i 4 klasser (Heithersay 1999)
- Klasse 1: lille skålformet resorptionslakune nær cervikalområdet, som strækker sig lidt ind i dentinen
- Klasse 2: synlig invasiv resorptionslakune, der penetrere ind mod den koronale pulpa, men kun ganske lille spredning ned i roddentinen.
- Klasse 3: Dybere invasion af den koronale del af dentin, samt spredning til den øverste tredjedel af roddentinen
- Klasse 4: stor invasiv resorptionsproces, der involverer den koronale dentin, samt strækker sig udover den øverste tredjedel af roddentinen.
Redegør for interne resorptioner
Resorptia dentis interna
- starter på indre tandoverfalder (intrapulpalt) pga. vævsskader el. reaktioner i pulpa
- udgår fra pulpa
- er infektiøs betinget
- kræver tilstedeværelse af både nekrotisk og vitalt væv for at progrediere
- Hvis processen opdages tidligt, kan en rodbehandling af tanden stoppe resorptionen og tanden bevares
- tanden kan imidlertid være så destrueret at det ikke er muligt at bevare den.
Typer:
- Interne tunneleringsresorptioner: tab af tandsubstans bag prædentinen
- resorptionen fortsætter i koronal retning
- udhuler dentinen
- kan repareres ved hårdtvævsdannelse (obliteration)
- opstår hyppigst cervikalt
- Interne “replacement resorptions”:
- uregetmæssigt udvidet pulpakammer
- der sker en gradvis omdannelse til knogle, ses fx som koronale fragment efter rodfraktur.
Diagnostik:
Røntgen: velafgrænsede udvidelser af pulpa
Klinisk: koronalt beliggende og fremskredne interne resorptioner kan undertiden ses som en “pink spot” gennem emaljen.
Forekomst og ætiologi:
- 0,1-1,6%
- efter traume eller caries
Risiko:
- øget inflammation og pulpitis
- kan forsætte så længe der er vitalt pulptavæv
- kan resulterer i kommunikation med PDL
Behandling:
- fjernelse af resorberede blødtvæv
- fjernelse af nekrotisk eller inficeret pulpa
- CaOH2 og rodfyldning
- INTERNE RESORPTIONER SKAL BEHANDLING INTERN FRA (VIA PULPA)
Redegør overordnet for erosion
Ikke bakteriel kemisk opløsning af både FA og HA i emaljen (lag for lag og ingen mulighed for remineralisering)
Erosioner er overfladedefekter grundet opløsning af emalje og dentin, fremkaldt af kemiske forbindelse, er ikke er bakterielle stofskifteprodukter
Årsager:
- fald i pH i mundhulen under krisik værdi for HA (5) og FA (4,5)
- skyldes primært indtag af sure drikkevarer (læskedrikke og juice), medicin, opkast/sure opstød, sure luftarter osv.
Inddeling:
Fødevarerbetingede erosioner:
- erosioner pga. fødevarer er ofte skålformede, velafgrænsede fordybninger på facialfladerne i OK fronten.
- linfualflader, okklusalflader og incisalflader kan også være afficerede (pga. tungen)
- skyldes læskedrikke, juice, vin, citrusfrugter
Erhvervsbetingede erosioner:
- sure dampe i arbejdsmiljø kan påvirke den incisale del af tandkronerne i fronten i OK og UK, samt lingualfladerne, som er i kontakt med tungen.
- sker på arbejdspladser der arbejder med rensning af tanke og bade, laboratorievirksomheder, kemisk produktion, grafik, elektrolyse osv.
Primyolyse:
- er erosion af tandflader betinget af opkast
- det sure ventrikelindhold kan retineres mellem papillerne på tungeryggen og angriber primært okklusalt op molarer og palatinalt i OK-fronten.
- fx mavesår, graviditet, medicin, gastro-intestinal-reflux, spiseforstyrrelser
Idiopatiske erosioner:
- når årsagen ikke kan fastlægges
Behandling:
- fjerne årsagen til erosionerne
- motivere patienten til at ændre sine vaner
- plastopbygninger, facader, kroner på afficerede tænder
Redegør for abrasion
Ufysiologisk betinget slid af tænderne pga. fremmedlegemer (tandbørste, pibe, tandstikker) eller slibemilder (tandpasta)
- Kan danne usurer, primært på facialfalden eller incisalkanterne.
- usurer er patologisk tab af tandsubstans, som er opstået uaghængigt at tyggefunktionen, og som er forårsaget af et udefrakommende fremmedlegeme.
Inddeling_
- usura colli dentis: slid defekt i det hårde tandvæv på tandhalsen pga. fremmedlegeme
- usura coronae dentis: sliddefekt i det hårde tandvæv på tandkronen pga. fremmedlegeme.
Ætiologi:
Tanbørstningsusurer:
- facialflader, hyppigst gingivalt på fortænder, hjørnetænder og præmolarer
- defekterne er velafgrænsede, blanke, hårde og skurestriber
- horisontal børstning giver hyppigst usurer
- derudover spiller børstefrekvens, børstens hårdhed og slibemiddel en rolle.
Latrogene usurer:
- anvendelse af proteser el. ortoapparatur
Habituelle usurer:
- fx bid i blyant, pibe, hårnåle, negle, sytråd ovs.
Rituelle usurer:
- beslibning af tænder indgår i kulturen i enkelte befolkningsgrupper.
Redegør for attrition
- Fysiologisk slid af tand-mod-tand-kontakt
- Patologiksi slid: ikke aldersbetingel, fx bruxisme
Lokalisation:
- incisalt, okklusalt, slidfacetter i kontaktområder
- slidfacetter er blanke/glatte, mens tanterne er skarpe og flossede
Dentinaflejring:
- Der sker sekundær og tertiær dentinaflejring som kompensation for sliddet, ift. reduktion af pulpal irritation, infektion og perforation
Klassifikation:
Grad 0: ingen attrition
Grad 1: synlig attritin udelukkend ei emlaje
Grad 2: blottet dentin, mindre end 1/3 af den kliniske krone er mistet
Grad 3: mistet mellem 1/3 og 2/3 af den kliniske kronehøjde
Grad 4: mistet over 2/3 af den kliniske kronehøjde
Aggraverende faktorer:
- malokklusion
- habituelle uvaner, bruxisme, tandpres
- tandtab –> øger belastningen på de resterende tænder og øger slidet
- dårligt arbejdsmiljø: sandblæsning og støbearbejde
- forstyrrelse i emaljedannelse:
- amelogenesis imperfekta
- emlajeopacitet
- emaljehypoplasi
- dental fluorose
Behandling:
- Dentinens slidstyrke er mindre end emaljens –> attritionen vil accelererer jo mere dentin der er blotlagt og uunderstøttede emaljekanter kan affrakturere
- vigtigt at vurderer, hvornår man skal iværksætte en behandling, som kan hindre yderligere attrition
- attrition er en tidsafhængig proces –> patienten alder skal også taget i betragtning:
- hvis der ikke foretages forebyggende behanlding i tide, er der risiko for, at tanden slides så voldsomt, at det bliver umuligt at lave en tilfredsstillende rekonstruktion.
- Behandlingsforslaget er afhængih af attritionens omfag (dvs. hvor tidligt behandlingen iværksættes) kan behandlingen bestå af:
- simpel forebyggende skinnebehandling
- fyldningsterapi, hvor dentinen dækkes
- indlæg
- krone
- udtalt attrition –> bidhævning med fast el aftagelig protetik kan være nødvendig –> ortodonti er også en mulighed.
Angiv kemi og histologi ift. erosioner
- Stort set al kemisk opløsning af de hårde tandvæv, er baseret på , at apatitens opløselighed øges voldsomt, når pH falder –> for hver enhed, pH falder –> øges opløseligheden med en faktor 10.
- Et andet kriterium er:
- væskefasen (den sure agent evt. tilblandet saliva) skal være undermættet mht. både HA og FA –> opløsning af både HA og FA –> erosionskarakteristika fremkaldes
Beskriv forskellen på erosion og caries
Sammenlignes erosioner med carieslæsioner:
Caries: væskefasen er umættet mht HA og overmættet mgt FA, da bakteriernes syreannelse ikke kan sænke pH til under kritisk pH for FA (4,5)
- bevirker, at HA i emaljens dybere lag opløses
- samtidig udfældes FA i emaljens overfladiske lag
–> der fremkaldes en subsurface læsion og en body of lesion
- emaljen er kridtet, mat og ru ved sondering ved aktiv caries
Erosion: væskefasen er undermættet mht både HA og FA, da pH sænkes til under kritisk pH for FA (4,5)
- skyldes kemiske opløsning, hvor emaljen fjernes i tynde lag (lag for lag)
- der ses ingen subsurface demineralisering
- emaljen under læsionen er fuldt mineraliseret
- emaljen ændrer ikke farve eller udseende i modsætning til caries:
- erosionen er glat, skinnende og hård ved sondering
- tænderne fremstår mere transparente og tynde ved alvorlige erosioner
- mister deres morfologi (perikymatier og lobi)
- Carieslæsionen er en partiel demineralisering –> kan remineraliseres ved ændring i biofilmens økologi, renhold og fluoridtilførsel
- dette kan ikke ske ved erosion, da der sker en fuldstændig oplæsning af emaljen og der er dermed ingen porøse områder med åben krystalstruktur.
Redegør for den fødevarebetingede erosion
Klinisk:
Fødevarebetingede erosioner fremkaldes hovedsageligt at sure læskedrikke af al slags:
- juice
- saftevand
- sodavand
- vin
Eorsioner fremkaldes, hvor drikken rammer tænderne –> facaialt på centraler og lateraler, men også præmolarer inficeres
Tegn på erosioner er:
- en udviskning af morfologiske deltaljer - perikymaiter forsciner, udviklingsfurerne mellem lobi udvises og relieffterne jævnes af
- tandfladen blive jævn, blank og skinnende
- efterhånden vil facialfalder blive galske flade, emaljen på hele gfalden bliver tynd med en skålformet undertiden skarprandet fordybning, hvor drikken rammer
- også oralfladerne på incisiver afficeres hyppigt med en udtynding af emaljen, her til følge –> incisalkanten bliver tynd, skarp og gennemskinnelig, før der optræder affraktureringer, der gør kanten ujævn.
- når oralfladen afficeres, jævnes først morfologiske detaljer bort.
- det er karakteristisk, at der ikke ses slidfacetter
- efterhpnden som oralfladen afflades, udvikles der en karakteristisk skylder gingivalt på overgangne til de områder af tanden, der er beskyttet af gingiva.
Årsagsforhold:
- ikke alle sure læskedrikke er lige erosionsfremkaldende
- to forhold har betydning:
- pH
- indhold af syre
Generelt gælder:
- jo surere drikken er, jo mere erosiv er den
- jo mere syre drikken indeholder, jo mindre tilbøjelig er drikken til at ændre pH ved tilblanding af spyt og jo længere er drikken tilbøjelig til at opretholde sine eroderende egenskaber.
Laveste pH
- Coca cola - Schweppes Tonic (pH 2,5)
Opløselighedskurven:
- emaljens opløselighed ved pH 2,5 er mange gange større end ved pH 4.
- en driks evne til at erodere emaljen følger i grove træk oplæseligheden ved drikkens pH
- en modificerende faktor er drikken syreindhold eller bufferkapacitet.
- det fremgår, at syreindholdet i mineralvand er overordentligt lille. Noget mere syre findes i cola, mens sodavand, saftevand og grape tonics indeholder op til 2-3 gange så meget syre som cola. Appelsinjuice er den absolut mest syreholdige.
Titreringskurver:
- jo mere natriumhydroxid, der skal tilsættes for at fremkalde en pH ændring, jo større er syreindholdet og jo mere modsætter drikken sig pH ændringer, også når drikken blandes med saliva i munden.
- Drikkens tilbøjelighed til at fremkalde erosioner er altså ikke direkte afhængig af drikkens pH værdi –> skal modificeres efter syreindholdet
–> dvs. juice med stort syreindhold er langt mere aggressiv, end pH værdien på 4 angiver, mens mineralvand ligeledes med pH 4 kun afficerer emaljen minimalt pga. minimalt syreindhold.
- De sure læskedrikke er derfor ikke lige aggressice
- værst forekommer juicerne af appelsin og grape
- dernæst følger diverse sodavand og saftevand
- Sure frugter (sure ænbler, appelsiner, grapefrugter, citroner) fremkalder erosioner af de okklusale flader
Hvis bufferkapaciteten og syreindholdet i en drikkevare er stort –> pH tilbøjelig til at holde sig langt længere
Xerostomi:
- har ikke en ubetydelige erosionsfremkaldende effekt
- man forventer stor udvikling af erosioner (og caries) hvis saft og friske læskedrikke anvendes til at vædde munden i stedet for vand
Profylakse:
Primær profylakse:
- oplysning og erosioner og hvorfor de opstår
- vedledning i erosionsfremkaldende føde- og drikkevarer og identificere risikofaktoren for den enkelte
- motivere pt til at ændre kostvaner, med behersket forbrug af erosionsfremkaldende fødevarer.
Sekundær profylakse:
- hindring mod yderligere forværring af tilstanden –> pt nedsætter forbruget af især de sure læskedrikke
- standses forbruges fuldstændigt, vil erosionsprocessen gå i stå.
- men er irreversibel tilstand –> der kan ikke ske remineralisering af emaljen
Fyldnignsterapi:
- skålformede fordybninger kan fyldes emd kompositplast
- er incisiverne blevet svært eroderede, er procelænsfacader velegnet
Fluoridpenslinger har været foreslået som led i den profylaktiske behandling:
- ingen tvivl om den profylaktiske effekt mod caries
–> disse læsioner er dækket af plak, der tjener til at fastholde den dannede calciumfluorid
–> overfladen i læsionen er porøs, hvilket tillader/muliggør remineralisering.
- dette er ikke tilfældet med erosioner
- derudover er læskedrikkene stærkt calciumfluoridopløsende, fordi de omdanner fluorid til flussyre
- derfor gælder, at jo surere drikken er, jo mere opløselig er calciumfluorid, og jo hurtigere får drikken fjernes den calciumfluorid, der er resultatet af fluoridpenslingen.
- I øvrigt foreligger ingen kliniske undersøgelser, der påviser, at fluoridpensling hindrer eller sinker udviklingen af erosioner.
Redegør for erhversbetingede erosioner
- Ansatte i industrifortagender og laboratorier, hvor der arbejdes med organiske og uorganiske syrer, kan udvikle erosioner på grund af syredampe i indåndingsluften.
- Når luftens indhold af syre bliver for højt, generes slimhinderne i næsten –> mundånder i stedet.
- syredampenden optages i saliva, særligt i pellikel og den tynde saliva-film over tænderne
- derfor vil tandflader, der er synlige forfra være særligt udsatte –> efter en vis tid med syreholdig luft, vil alle tandområder der er synlige forfra, når patienten åbner munden være borteroderet –> åbent bid.
- også saliva, der dækker tungen og overkæbetændernes orale dele, der ikke gemmes af kindslimhinden, optager syredampendene –> store dele af tandsættet i kontakt med tungens overside eroderes.
- efter nogen tid (måneder) kan tænderne efterhånden bliver rundet af og antage et udseende som “forsuttede bolcher”
- som ved perimylose vil suren ved mundpnding lange på tungens overside og pt kan i løbet af nogle år slikke emaljen bort, hvor tungen ligger på OK tænderne
- pofylakse:
- forbedre indåndingsluften og arbejdsmiljøet
- en arbejdsskade som ikke anerkendes af arbejdsstyrrelsens liste over erhverssygdomme der automatisk udløser erstatning.
Redegør for Perimylolyse
Det er en erosionstyoe, som opstå pga. hyppige opkastninger el. sure opstød.
- det sure maveindhold lægger sig mellem tungens papiller –> erosionerne optræder, hvor patienten lægger tungen an mod tænderne
–> især OK tænder er affierede
- oralfladerne og de orale cuspides angribes først, senere er det også OK-tændernes okklusalflader
Årsager:
- nervøs spiseværing, anorexi, bulemi
- behandling med kvalmefremkaldende medicin
- alvorlige ventrikellidelser som mavesår og cancer
- refluks
Profylakse:
- forhindre yderligere forværring af tilstanden –> få belyst og fjernet den grunliggende årsag
Behandlingen retter sig efter, om det lykkes at fjerne årsagen:
- lykkes det, er det tilstrækkeligt at afhjælpe evt. gener fra den følsomme dentin –> afdækning med komposit.
- yderligere forværring –> foretage en mere omfattende afdækning for at forhindre yderligere blotlæggelse af dentinområder. Delt for at undgå flere gener, dels for at bibeholde emaljeflader, der er egnede for retention af kompositplast.
Angiv klassifikation af erosioner
Grad 0: ingen erosion. perikymatier kan være borte
Grad 1: tab af overfladeemalje. Emaljen overfladerelief er borte. Der kan optræde en konkavitet i emaljen. Dentin er ikke medinddraget.
Grad 2: Emaljen her og der er borteroderet. Dentin eksponeret i mindre end 50% af fladen.
Grad 3: Dentin eksponeret i mere end 50% af fladen
