Saliva, spytkirtler og biofilm Flashcards

1
Q

Angiv de 3 store spytkirtler

A

Gld. parotidea
Gld. submandibulais
Gld. sublingualis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv sammensætning i saliva

A

99% vand og 1% tørstof (elektrolytter og proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er helsaliva?

A

Den er en betegnelse for den blandede væske i mundhulen. Altså saliva fra spytkirtler samt gingivalvæsken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv de sekretoriske acini

A

De sekretoriske acini udgør 80% af kirtelmassen. Gangsystemet omfatter indskudsstykker, sekretrør og udførselsgange. Rundt om de sekretoriske endestykker der er kontraktile myoepitheliale celler, som med simulus-aktiveret kontraktion hjælper med at fremme salivaflowet ud i udførselsgangene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv ductus parotideus

A

Dette er en udførselsgang fra gld. parotidea, som åbner sig i kindslimhinden ud fra 2. molar i OK.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor åbner gld. submandibulris og gld. sublingialis sig?

A

De åbner sig via. ductus submandibulares og ender i caruncula sublingualis bag UK-incisiverne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv gld. Parotidea

A

Serøs kirtel, der producerer tynd, vandig, amylase-rig saliva. Ved stimuleret saliva secernerer GP ca. 50% af sekretet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv gld. submandibularis

A

Blandet seromucøs kirtel, der producerer mere vicøs, slimet, mucin-rig saliva. Ved ustimuleret saliva secenerer GSM ca. 2/3 af sekretet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv gld. sublingualis

A

Mucøs kirtel, der procuderer en vicøs saliva. Bidrager med få % af sekretet, men indeholder en stor del af salivaproteinerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv salivas funktioner

A

Beskyttende funktioner:
- mekanisk rensning af munden
- clearance af føde/mikroorganisme
- smøring af det orale blødtvæv
- opretholdelse af vævenes integritet
- tandmineralisering
- buffersystem
- antimikrobiel aktivitet

Fordøjelse og tale:
- dannelse af fødebolus
-tygning og synkning
- initial fordøjelse (amylase)
- smag
- tale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Redegør for dannelsen af den primære saliva

A

Hastigheden hvormed saliva udskilles afhænger af hvilken hastighed acinuscellerne kan danne den primære saliva.
Der sker en intracellulær stigning i antallet af frie calciumioner i de sekretoriske endestykker.

Neurotransmittere (Ach og NOR) initiere dannelsen af den primære saliva ved at binde til specifikke overfaldereceotirer –> tab af kaliumioner i interstitielrummer og chlroidioner til lumen.

Aktivering af calciumion-afhængige kalium- og chlorid kanaler i den basolaterale og luminale membran.

I lumen vil et øget antal chloridioner medføre negativt membranpotentiale –> natriumioner diffunderer paracellulært gennem kationselektive tight junctions til lumen –> der opnås elektronneutralitet.

En vandflux følger natriumionerne via aquaporiner til lumen grundet osmotiske kræfter.

Resultatet er en isotonisk primær saliva med koncentration af natrium- og chloridioner som i plasma.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Redegør for den ductale modifikation af den primære saliva

A

Modifikationen sker i sekretionsrørerne, hvor saliva presses frem i rørerne grundet de kræfter der skabes at den nydannede saliva samt fra kontraktion af de myoepitheliale celler der omgiver lumen.

Der sker ændringer i ionsammensætningen, men ingen ændringer i vandindholdet –> reabsorption af natrium- og chloridioner samtidig med at der sker en frigivelse (sekretion) af kalium og bicarbonat.

Resultatet er en hypoton saliva med lavere koncentrationer af natrium- og chloridioner end den primære saliva.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan påvirkes pH i saliva?

A

pH-værdien afhænger af sekretionsraten.
Den varierer mellem 6,0-7,4.
Den højeste pH-værdi findes i stimuleres saliva, hvor der er en højere koncentration af bicarbonat (basisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv forskelle i sammensætning i hhv. stimuleret og ustimuleret saliva

A

Stimuleret saliva: mindre hypoton, indeholder 25 mM bicarbonat
Ustimuleret saliva: mere hypoton, indeholder 2 mM bicarbonat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad afhænger sammensætning af saliva af?

A

Flowraten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er oral clearance?

A

Oral clearance: den tid det tager, for at fjerne en substans fra mundhulen
Den totale salivakoncentration er 0,8-1,2 mL og fordeler sig til et ca. 100 mikrom lag i mundhulen.
Den afhænger af:
- den primære synkning
- salivas skyllende effekt
- dvs. flowrate af saliva og det volumen af saliva tilstede i mundhulen både før og efter synkning.

Udøver en beskyttelsesmekanisme for det orale væv. fx emaljen, ved at opløse og eliminere de skadelige stoffer fra de orale overflader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilken betydning har oral clearance ifm. sukkerindtag?

A

Den ustimulerede saliva har en lav flowrate.
Når man indtager sukker vil de opløses i den lille mængde af saliva der er i mundhulen –> grundet lav salivamængde får saliva en høj sukkerkoncentration. DEr ses en ujævn fordeling af sukkeret i mundhulen, hvilket skyldes at den lille mængde af saliva gør at hvis man har tygget en sukkerholdig fødevare i den ene side af munden, vil sukkerkoncentration være højere i denne side sammenlignet med den anden side.

Alt efter, hvilke sites i mundhulen der eksponeres for sukker, vil tiden hvormed de udsættes for sukker være forskellige, da flowraten er meget forskellig alt efter hvilke sites der er tale om. Fx meget hurtigere flowrate iUK-front ift. OK-front.

Ved fødeindtag øges flowraten, da grundet aktivering af den mastikatoriske og gustikatoriske refleks samt den emotionelle stimulering –> eksponentielt stiger den orale sukkerclearnce sammen med flowraten.

Øget saliva flow –> hurtigere opnåelse af tærselværdi på 1,1 mL –> synkning og dermed fjernelse af en procentdel af de skadelige sukkerstoffer –> der foretages synkning indtil substanden (sukker) er fjernet fra mundhulen.

I takt med at sukkerkoncentrationen (eller anden fødevare) falder sker der automatisk også et fald i flowraten, som ender med at vende tilbage til udgangspunktet for det ustimulerede salivaflow.

Når har sukker (søde smage) en lavere stimulering af den gustikatoriske reflekt, hvilket betyder at den orale clearance hurtigere vil nå et ustimuleret saliva niveau, på trods at at der stadig er sukker tilbage (dog under smags-tærskel-værdien) –> sukker ligger til rådighed for bakterierne i længere tid.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv de forskellige proteiner der er i saliva

A
  • Mucøse glykoproteiner
  • Serøse glykoproteiner
  • Calciumbindende protoner
  • Statherin
  • Sure PRPs
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv kort de mukøse glykoproteiner

A
  • Muciner
  • stammer fra acinuscellerne
  • indeholder mere end 60% kulhydrat
  • hovedgrupperne er MUC5B (højmolekylvægt) og MUC7 (lavmolekylvægt)
  • asymmetriske med åben struktur –> kulhydratsidekæderne ender i negativt ladede grupper.

Funktioner:
- er hydrofile (holder vand) –> gode til at smøre og fugte mucosa
- aggregerer til orale bakterier –> øger den orale clearance
- oligosaccarider i muciner kan hæmme bakteriadhæsionen til blødtvæv ved at blokere bakterielle adhæsiner
- muciner kan bindes til tandsubstans –> medierer adhæsion af specifikke bakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv kort de serøse glykoproteiner

A
  • Har lavere molekylvægt en muciner
  • indeholder mindre end 50% kulhydrat
  • hører primært under gruppen “prolinrige proteiner”, der secerneres fra. gld. Parotidea og gld. submandibulaeis
  • sidekæderne: afgørende for glykoproteinernes forskellige opbygning og funktion
  • indeholder bla. S-IgA, lactoferrin, peroxidase og agglutiner.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv kort de calciumbindende proteiner, statherin og sure PRPs

A

Secerneres fra gld. parotidea og gld. submandibulatis
I den overmættede saliva, hæmmer de calciumbindende proteiner, stathering og prolinrige proteiner (PRPs) spontan udfældning af calciumfosfat-salte i saliva og kirtler –> beskyttende og reparativt miljø.
–> de virker ved at hindre binding mellem calcium og fosfat i spytkirtlerne og udførselsgange –> hindrer dannelsen af spytsten og sialadenitis.

Sure PRPs udgør 25-30% af salivaproteinerne og absorberes hurtigt fra saliva til tandoverfladen (HAP) –> indgår i pellikel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv alfa-amylase

A

Dette er et fordøjelsesenzym, der udgør 40-50% af proteinerne fra spytkirtlerne
- 80% syntetiseret i gld. parotidea og de resterende 20% i gld. submandibularis.
Det virker ved at spalte stivelsesmolekyler til maltose, maltotriose og dextriner
Bakteriernes fermentering af maltose og hydrolysen af malotrioser fører til dannelsen af glukose.
De clearer mundhulen for stivelsesholdige rester i en proces, der danner syre, hvilket betyder at stivelse af et vist cariogent potentiale.
–> de fjerner dig stivelsen fra mundhulen hurtigere end hvis de ikke var tilstede og giver dermed bakterierne mindre tid til at udnytte stivelsen og dermed ses en beskyttende effekt ift. caries.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv de antimikrobielle proteiner og peptider der er i saliva

A

Lysozum
Lactoferrin
Peroxidase
Cystatin
S-IgA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Beskriv kort funktionen af lysozymer

A

Disse stammer fra spytkirtlerne, gingivalvæsken og leukocytter
De kan hydrolysere bestemte bindinger i bakteriecellevæggens peptidoglykanlag, særligt hos gram-negative bakterier –> aktiverer autolysiner i bakterierne –> ødelæggelse af cellevæggen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Beskriv kort funktionen af lactoferrin

A

Det er jernbindende glykoproteiner, der secerneres af serøse celler i spytkirtlerne.
leukocytter indeholder også lactoferrin –> de frigiver protinet til gingivalvæsken og saliva, hvor der kan udøve sin funktion.
Funktion: de har en kraftig affinitet til Fe3+, som er essentiel i patogene mikroorganismer –> det betyder at de kan binde og hæmme funktionen af disse og dermed har de en bakteriostatisk, bakteriocid, antiviral samt antiinflammatorisk effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Beskriv kort funktionen af peroxidase

A

Omfatter:
- spytkirtel deriveret salivaperoxidase (SP)
- leukocyt deriveret myeloperoxidase (MP)
- thiocyanationer (SCN-)
- hydrogenperoxid (H2O2)

Peroxidase katalyserer oxidationen af SCN- til det antimikrobielle hypithiocyanit (OSCN-)

Salivatorisk peroxidase har 2 funktioner:
1. antimikrobiel aktivitet
2. beskyttelse af værtsproteiner og -celler mod H2O2.

Særligt effektive mod mutans streptokokker, lactobaciller, gærsvampe, anaeroner og visse vira.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv kort funktionen af cystatin

A

Cystatinholdige fosforproteiner hæmmer uønsket proteolyse af salivatoriske proteiner –> sker ved at hæmme proteaser fra bakterier og døde leukocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv kort funktionen af S-IgA

A

Dette er sekretorisk-IgA. Det er en specifik forsvarsfaktor, der er et resultat af immunisering.
Aktivering af disse stimuleres ved tilstedeværelse af bakterier

Funktion: aggregerer til bakterier, så disse lettere kan synkes –> øger den orale clearance

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er og gør agglutiner i saliva?

A

Det er glykoproteiner, der kan interagerer med frie bakterier, så de klumpes sammen (aggregerer), og dermed lettere kan cleares fra mundhulen.
Det vigtigste agglutin er gp340

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv den uorganiske sammensætning af saliva

A

Primært Ca2+ og PO43-
Disse er afgørende for salivas evne til at opretholde en overmætning af det orale miljø med HAP, der sørger for at beskytte og remineralisere tænderne.
- særligt calcium og fosfat (PO4^3-) samt buffersystemerne, opretholder overmætningen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Beskriv calciums funktion i saliva

A

Koncentrationen af calcium i saliva varierer fra 1-2 mmol/L, hvoraf ca. 20% er proteinbundet –> til særligt statherin og PRPs –> hindre dannelse af spytsten.

Frie calcium ioner inddeles i ioniserede og non-ioniserede, hvor fordelingen er 50/50. Dog variere fordelingen alt efter pH, jo højere pG, jo højere er koncentrationen/andelen er non-ioniserede calciumioner.
–> de frie non-ioniserede calciumioner er bundet løst til uorganiske ioner, som fx fosfat eller bicarbonat eller til små organiske ioner.

Calcium bindes til chelatdannende stoffer, som fx citrat fra cintronsyreholdige fødevarer (læskedrikke el. frugt).
–> ved indtag ad disse fødevarer vil koncentrationen af citrat overstige koncentrationen af frie calciumioner –> fire ioniserede calciumioner reduceres –> påvirker mætningen af HAP –> accelerer demineraliseringen af emaljen.

32
Q

Beskriv fosfats funktion i saliva

A

Totalt-fosfat i saliva udgøres af:
- fosfatsyre (H3PO4)
- dihydrogenfosfat (H2PO4^-)
- hydrogenfosfat (HPO4^2-)
- fosfat (PO4^3-)
Koncentrationen af de forskellige former afhænger af pH
–> jo lavere pH, jo lavere koncentration af fosfat og jo højere koncentration af fosfatsyre.

Lav pH er mere skadeligt end total-fosfatkoncentrationen –> denne falder når flowraten øges.
–> fra ustimuleres til stimuleres saliva falder koncentrationen fra ca. 10 mmol/L til 2-4 mmol/L

33
Q

Beskriv salivas funktioner ift. mætningsgrad

A

HAP består af Ca^2+, PO4^3- og OH^-
Ionaktivitetsproduktet for HAP er:
IAP_HAP = (Ca^2+)^10(PO_4^3-)^6(OH^-)^2

Den vigtigste faktor for IAP_HAP er salivas pH-værdi:
- IAP_HAP > opløselighedsprodruktet = overmætning af saliva med HAP –> remineralisering
- IAP_HAP < opløselighedsproduktet = undermætning af saliva med HAP –> demineralisering

Det vil altså sige at når der er tale om en undermætning vil der teoretisk ske demineraliseing af emaljen, men grundet tilstedeværelse af pellikel hindres el. udsættes de skadelige effekter en undermættet saliva vil have på emaljen. –> i nogle tilfælde er pelliklen i stand til at udsætte så langvarrigt at buffersystemerne når at rette op på problemet således der ikke længere er en undermætning.

34
Q

Hvad er kritisk pH?

A

Når IAP_HAP = opløselighedsproduktet –> saliva er mættet med HAP –> der sker hverken demineralisering el. remineralisering.
Den kritiske pH værdi for HAP er 5,5 –> når pH kommer under denne værdi vil der ske demineralisering af emalje
Det er primært den totale calcium- og fosfatkoncentration i saliva, der er afgørende for hvor den kritiske pH ligger. Dette betyder også at ustimuleret saliva har en lavere kritisk pH end stimuleret saliva –> grundet højere total fosfatkoncentration.
Kritisk pH for Fluorapatit er 4,5 og dermed lavere end HAP.

35
Q

Hvad afhænger størrelsen og varigheden af pH-faldet ved sukkerindtag af?

A
  • biofilmens komposition
  • tilgængeligheden af sukker
  • oral clearance
  • salivasbufferkapacitet
36
Q

Hvad sker der ved indtal af sukker?

A

Uladede glukosemolekyler fra saliva diffunderer ind i biofilmen
- mængden af glukose, der passerer biofilmens overfalde, afhænger af koncentrationsgradienten mellem saliva og biofilmens plak-væske:
- gradienten er meget stejl i starten –> glukosekoncentrationen stiger hurtigt inde i plakken.
- efter et par minutter vil gradienten forsvinde, fordi koncentrationen af glukose inde i biofilmen overstiger den i saliva (grundet clearance)

37
Q

Angiv de 3 buffersystemer

A
  • fosfat-buddersystemet
  • bikarbonat-buffersystemet
  • protein-buffersystemet
38
Q

Beskriv fosfat-buffersystemet

A
  • ustimuleret saliva består hovedsaligt af dihydrogenfosfat (H2PO_4^-)
  • stimuleret saliva består hovedsaligt af hydrogenfosfat (HPO_4^2-)
  • pK-værdien ved ligevægt er ca. 7 i saliva
39
Q

Beskriv fosfat-buffersystemet

A
  • ustimuleret saliva består hovedsaligt af dihydrogenfosfat (H2PO_4^-)
  • stimuleret saliva består hovedsaligt af hydrogenfosfat (HPO_4^2-)
  • pK-værdien ved ligevægt er ca. 7 i saliva
    • denne pK-værdi er halvdelen af buffersystemet i baseform og halvdelen i syrefom
  • fosfat og bikarbonat har deres bufferkapacitet ved pH-værdi +/- 1 omkring deres pK-værdi.
  • som salivas total-fosfat koncentration falder med stigende flow-rate, så falder fosfatbidraget til bufferkapaciteten af 50% til 10% i højt stimuleret saliva.
    • dvs. totalfosfatkoncentration falder ved øget salivaflow, modsat bikarbonat.
  • fosfatsystemet udgør dets effekt fra pH 8 til pH 6, primært i ustimuleret saliva.
40
Q

Beskriv bikarbonat-buffersystemet

A

Koncentrationen af bikarbonat varierer fra 3-5 mmol/L til 25-28 mmol/L i stimuleret saliva
- lav saliva flowrate: bikarbonat reabsorneres –> lav bikarbonat-koncentration i ustimuleret saliva
- høj saliva flowrate: bikarbonat udskilles –> øget bikarbonat-koncentration i stimuleret saliva.
Bufferkapaciteten stiger fra 50% til 90% ved stimuleret saliva.
Ligevægten for buffersystemet er:
CO2+H2O <-> H2CO3 <-> HCO_3^- + H+

Hydrationen af CO2 og H2CO3 er katalyseret af enzymet carbonanhydrase, som findes i saliva og spytkirtlerne.
CO2 findes som en opløst gas og p(CO2) i saliva = 6 kPa –> dette falder når saliva når mundhulen –> tab af CO2 og stigning i pH grundet fjernelse af protoner

Bikarbonat-buffersystemet virker ved at buffer H+-ioner omkring halvdelen af sin koncentration ved kulsyrens pKs-værdi (ca. 6 i saliva).
- bikarbonat-systemet udgør dets effejt fra pH 7 til pH 6

41
Q

Beskriv protein-buffersystemet

A

Salivaproteinerne kan udover deres andre funktion agere som buffere
- sker, når pH er under eller over deres isoelektriske punkt
- under: proteiner accepterer protoner, H+
- over: proteiner kan frigive protoner, H+
- mange saliva proteiner har deres isoelektriske punkt på omkring pH 5 oh 9 –> gode buffere ved sure og basiske pH-værdier.
- agerer særligt ved pH 5, hvor hverken bikarbonat eller fosfatsystemet har gode buffereffekter.
- bufferkapaciteten er mindre end de 2 andre buffersystemer
- visse proteiner øger salivas viskositet, når pH falder –> beskytter fysisk tænderne mod syren ved at skabe en diffusionsbarriere.

42
Q

Hvilke biologiske aspekter er der ift. saliva og cariesudvikling?

A
  • Salivas funktioner og komponenter, der er relevante mod caries-udviklingen, afhænger af:
    1: tykkelsen af biofilmen
    2: permeabiliteten af biofilmen
    3: syredannende effekt af biofilmen
  • Den parameter, der har størst betydning for cariesudviklingen er salivaflow –> særligt det ustimulerede salivaflow
43
Q

Hvordan sker modningen af den dentale biofilm?

A

Når bakterier har bundet sig i pellikel, afhænger den yderligere udvikling af biofilmen af disse bakteriers evne til at producerer enzym-systemer, der kaldes:
- glucosyltransferase (GTF)
- fructosyltransferase (FTF)
- Tilstedeværelsen af sukrose medfører at GTF og FTF kan syntetisere flere forskellige former af høj-molekylære glukaner og fructaner via køling af bindingen i sucrose.
- Disse klistrede ekstracellulære polysakkarid-polymerer binder sig mellem bakterierne og saliva proteinerne –> yderligere biofilm modning.
–> dette øger muligheden for orale bakterier at binde sig til emaljeoverfladen,
- I dette stadie vil biofilmens miljø være meget forskellig fra helsalivas sammensætning
–> der sker et økologisk skift (ændring i ligevægten), hvorved miljøet bliver mere farvorabelt for syretolererende og syreproducerende bakterier, som s. mutans og lactobaciller.
- nu er salivas primære funktion at hindre yderlkigere demineralisering og øge remineralisering
- primære substanser fra saliva er calciumioner og fosfationer med neutralt pH fra buffersystemer.
- helsaliva indeholder fluorid –> sammen med calicum og fosfat kan dette nedsætte emaljens opløsning og fremme remineralisering.

44
Q

Beskriv pelikel

A
  • Pellikel er et acellulært lag af absorberede salivaproteiner og andre makromolekyer af 1-10 mikrometer tykkelse.
    • ofte ikke mere end 1 mikrometer, hvorefter den indgår i en balance mellem adsorption og desorption af salivaprodukterne.
  • Funktion:
    • danner basen for mikroorganismernes adhæsion
    • beskytter tanden mod attrition og abration
    • danner en diffusionsbarriere
      • molekylerne bevæger sig langsommere end i helsaliv
      • agerer diffusionsbarriere mod kost-syre –> beskytter emaljen mod erosion.
    • spiller en afgørende rolle for bakteriel adhæsion
    • faciliserer sandsynligvis remineraliseringen af emaljen, fordi den fastholder calcium og fosfationer tæt på tandoverfladen ved eksponering af syre.

-Uforstyrret pellikel reducerer opløsningen af emalje ift. saliva pga. høje koncentrationer er calcium og fosfarioner
- pellikel fjernes ikke ved tandbørstning, men ved tandpudsning, syreætsning eller blegning –> men lægger sig over tænderne med det samme igen.

Emaljeoverfladen:
- negativt ladet ved normal fysiologisk pH –> skyldes at fosfatdelen af HAP sidder yderst
- ioner med positiv ladning (calcium-, natrium- og kaliumioner mv) tiltrækkes af pellikel og danner et hydrationslag
–> hydrationslaget opstår grunedt den store mængde af positivt ladede calciumioner op overdalde –> tiltrækker negativt ladede molekyler som fx salivas makromolekyler

Pelikkel indeholder makromolekyler fx alfa-amylase, lysozym, peroxicvase, sIgA, IgG, kulsyreanhydrase, glycosyltransferase, muciner og affaldsprodukter fra saliva og bakterier.

45
Q

Hvilke sygdomme kan påvirker salivas komposition og hvilken effekt har dette på cariesrisikoen?

A

Patienter med kronisk nyresvigt kan få forhøjet ureaniveau i saliva –> medfører binding af H+-ioner –> mere basisk pH –> sænker cariesrisikoen
- selv med høje plakprocenter, fordi pH-værdien i plakken også er forhøjet.

Ubehandlede eller dårligt behandlede diabetikere har et forhøjet glucoseniveau i saliva pga. dårlig metabolisk kontrol –> øget cariesrisiko
- oral sukker clearance hjælper ikke, fordi glukosen tilføres via saliva, hvorfor den forøgede flukose ikke kan fjernes via oral clearance.

46
Q

Beskriv fluoridkoncentrationens betydning i saliva

A
  • Koncentrationen af fluoridioner i saliva afhænger af koncentrationen i det omgivende miljø, fx drikkevandet.
  • Med stigende fluoridionkoncentration i drikkevandet, stiger risikoen for systemisk fluorose i emaljen, men cariesprævalænsen falder
  • Efter fluoridion-indtag topper fluoridkoncentrationen i plasma efter 0,1-1 time.
    • fluoridionkoncentrationen i ductus følger fluoridionkoncentrationen i plasma, men er 20-40% lavere, hvor koncentrationen i gingivalvæsken er lig den i plasma.
  • Efter initial eksponering for fluoridioner, falder fluoridionkoncentrationen hurtigt grundet oral clearance, som er afhængig af salivas flowrate.
  • Fluoridholdige stoffer kan med deres smag være med til at stimulere salivaflow –> hurtigere til at mindske fluoridionkoncentrationen.
  • Tandbørstning før sengetid øger fluoridkoncentrationen under søvn, hvor den orale clearance er lav –> lang periode med høj fluoridionkoncentration.
  • Cariesstrategien går ud på at øge fluoridionkoncentrationen lokalt
    • fluorridionernen diffunderer over i plakken så fluoridionkoncentrationen stiger –> der dannes calcium-fluorid-mineraler, der fungerer som en langsom fluoridion-udløser.
47
Q

Hvilke tiltag vil du udføre, for at udersøge patienten for hyposalivation?

A
  1. Anamnese:
    - føler du dig mundtør
    - medicin
    - kroniske sygdomme
    - stråling i hoved-/halsregionen
    - symptomer på mundtørhed
    - nedsatte orale funktioner relateret til salivasekretionen, fx tale og tygning.
  2. måling af helsaliv, sialometri
  3. intraoral undersøgelse af slimhindernes udseende og caries incidens
  4. ekstraoral undersøgelse ved palpation af de store spytkirtler
48
Q

Hvilke effekter har hyposalivation på cariesdannelsen?

A
  • Patienter med nedsat salivakvantitet er de mekaniske og rengørende egenskaber i saliva nedsat –> øget cariesrisiko
  • Patienter med ustimuleret salivaflowrate på <0,2 mL/min har en øget demineraliseringshastighed, hvilket skyldes langsommere oral clearance og dermed forlænges perioden med lav pH i plakken –> øget cariesrisko

Langsom flowrate favoriserer sur og cariogen mikroflora, der er rig på acidogene og aciduriske bakterier som lactobaciller og s. mutans.

49
Q

Hvad er forskellen på xerostomi og hyposalivation?

A

Xerostomi er en subjektiv følelse af mundtørhed, ofte forringes orale funktioner som synkning og tale.

Hyposalivation er en diagnose der stilles på baggrund af en objektiv måling (sialometri)

50
Q

Hvornår diagnosticeres en patient med hyposalivation?

A

Hvis det ustimulerede salivaflow ≤0,1 ml/min (normalværdi 0,3 mL/min)
eller
Hvis det stimulerede salivaflow ≤0,5-0,7 ml/min (normalværdi 1,5 mL/min)

De fleste patienter vil få xerostomi, når flowraten er 50% af det normale niveau, dette indikerer at der er påvirkning af en af de store spytkirtler.

51
Q

Hvilke laterogene årsager og sygdomme findes der for hyposalivation

A
  1. Medikamenter kan ændre sammensætning og flowraten i saliva.
    - påvirkning af de marskarinerge kolinrige receptorsystemer i spytkirtlerne –> binder og blokeres af medikamenter –> det autonome nervesystem kan ikke påvirke salivastimulationen længere
    • ses ved anticholinerge farmaka, som antidepressiva, antihistaminer og hypertensiva.
      - medikamenter der blokerer adrenerge receptorer medfører nedsat protein-koncentrationer (påvikrer buffersystemet mm)
    • ses ved beta-blokkere
      - andre medikamenter påvirker elektrolyttransporten i spytkirtlerne via deres effekt på salt- og væskebalancen i kroppen
      - Risikoen for udvikling af hyposalivation stiger ved brug af mere end 3 farmaka.
  2. Stråling i hoved-/halsregionen –> kan medføre irreversibel eller reversibel skade på kirtelvævet
  3. systemiske sygdomme
    - kan også ændre sammensætningen af saliva.
    - særligt Sjögrens syndrom (kvinder mellem 40-60 år)

OBS: Nedsat spytsekretion er ikke en naturlig del af aldring, men med alderen er der øget prævalens af systemiske sygsdomme samt medicinindtag.

52
Q

Hvordan behandles spytkirtelhypofunktion?

A

Individuelt profylakse program, der indebærer:
- optimal MH
- rutinetjek hos tandlægen, min. hver 3. mdr.
- kostvejledning, fx undgås sukker, drikke vand til måltider. Anvende erstatnings sødestoffer, som sorbitol, aspartam eller xylitol
-fluoridpenslinger og/eller brug af tandpasta med 5000 ppm fluporid (Duraphat)

Medicin skal tjekkes og evt. erstattes, hvid de giver mundtørhedsbivirkninger

Symptomatiske, palliative behandling:
- sippe vand i løbet af dagen
- anvende saliva-erstatningsgels, mundskyld eller andre saliva-substitutter
- nedsætte koffein og alkohol

Lokal eller topikal stimulation
- sukkerfrit tyggegummi kan stimulere mastikatoriske saliva-sekretionsrefleksen
- sukkerfrie mintpastiller eller bolcher kan stimulerer den gustikatoriske salivarefleks

53
Q

Beskriv erhvervelse af den resistente flora

A

Hos en nyfødt er mundhulen steril
- Hovedruten for transmussion af mikrobiotaen er vertikal, dvs. fra mor til barn, via saliva.

Pionerarterne/tidlige kolonisatorer:
- streptokokker –> salivatiruism mitis og oralis
- gram negative anaerober (kommer lidt senere) –> prevotella melaninogenica fusobacteium nucleatum og veillonella.

Eruption af tænder:
- kolonisation af S. mutans og S. sanguinis
- dannelse af uforstyrret plak, fordi tænderne er den eneste non-afstødelige overflade –> akkumulationssted for “kræsne” bakterier
- gingivalvæsken, eksudat, er kilde til frigivelse af neutrofile granulocytter, komplementfaktorer og antistiffer, men frigiver også værtsmolekyler, der kan anvendes som nærring til de obligate anaerober, der er koloniseret i pocherne.

Klimakssamfund_
- den orale mikroflora fortsætter med at stige i diversitet, indtil der opnås en stabil tilstand = klimakssamfundet
- denne flora er stabil over tid, men der kan ses mindre udsving ift. diæt, hormoner, MH osv.
- Generelt er der opnået en “mikrobiel homeostase”
- ligevægt mellem den resistente mikroflora og de lokale værtsforhold.
- hyppige forandringer i de økologiske forhold, fx ved hyppigt sukkerindtag –> skaber ubalance/uligevægt i systemet –> ændring i den resistente mikrobiota, ændret balance for de arter, der holder den resistente mikroflora nede og i balance –> giver patogene/cariogene arter en etableringsfordel –> prædisponerer for sygdom.

54
Q

Hvilke ændringer, direkte og indirekte, ses i den resistente mikrobiota med alderen?

A

Den orale mikroflora er så stabil, at det er vanskeligt at tilføje nye arter

Med alderen sker der dog forandringer, der enten kan være direkte eller indirekte effekt af aldring:
- Direkte: ændret immunrespons –> medfører kolonisering af ikke-orale bakterier, som fx enterobakterier eller staphylokokker
- Indirekte:
- proteser giver vækstbetingelser for gærsvampe, candida albicans
- langtidsbrug af medicin kan medføre nedsat salivaflow –> promoverer kolonisation af lactobaciller og gærsvampe.

55
Q

Hvad er “window of infectivity”?

A

Visse bakteriearter har et “window of infectivity, dvs. et tidsrum, hvor de optimalt erhverves
- her er det mest effektivt at foretage forebyggende tiltag mod bestemte arter, men tidsrammen er ikke absolut
- pga. den vertikale transmission er det muligt via en begrænsning af de potentielt cariogene bakterier fra moderen i denne periode, at forhindre transmissionen til barnet, og derved forsinke starttidspunktet for caries hos barnet.

56
Q

Hvilke fordele er der ved den resistente mikroflora

A

Den resistente mikroflora bidrager til den normale udvikling og er en del af det innate immunforsvar
- den agerer som en barriere mod permanent kolonisation af transiente mikroorganismer som kan være patogene
- mekanismer:
1. mætning af mikrobielle tilhæftningssteder
2. effektiv konkurrence for essentielle nærringsstoffer.
3. dannelse af ufarvorable vækstforhold for invaderende mikrober
4. produktion af hæmmende faktorer, fx bakteriociner eller hydrogenperoxider
- ses oftest hos patienter der har fået langvarig behandling med bredspektret antibiotika, at disse får en overvækst af gærsvampe og non-orale bakterier, fordi den resistente orale mikroflora slås ned, og derved får andre mikroorganismer en etableringsfordel

Der foregår en “cross-talk” (krydskommunikation) mellem værten og den resistente mikroflora –> således at der skabes et symbiotisk og fordelagtigt forhold for værten.

Er også med til at opretholde vigtige gastrointestinale og vadiovaskulære systemer via metabolisme af nitrat fra fødevarer_
- 25% af det indtagede nitrat secerneres i saliva, hvor fakultative anaerobe resistente bakterier reducerer nitrat til nitrit.
- nitrit påvirker flere fysiologiske processer fx: blodflow-regulation, blodtryk, vævsbeskyttelse mod iskæmiske skader osv.
- kan omdannes til nitrit oxid (salpetersyre), hvor det agerer antimikrobielt mod enteropatogener.

57
Q

Hvilke økologiske faktorer påvirker bakteriernes vækst og metabolisme

A

Mundhulen er både en venligt og fjendtligt miljø for mikrobiel vækst
- værtsderivrende (endogene) nærringsstoffer fra fx salivaproteiner og glykoproteiner tilføres typisk i store mængder ad gangen til den resistente mikrobiota, der har adapteret til at optage disse.
- miljøet er aerobt, men obligat anaerobe og fakultativt anaetove bakterier er i stand til at overleve i biofilmen på orale overflader
- organismen er nødt til at fæstne sig stærkt til overfladen, da de eller skylles væk via oral clearance
- de fleste organismer findes derfor i beskyttede områder, som fissurer, approximalrum, langs margo gingiva og i pocherne.

Salivas rolle i reguleringen af bakteriel vækst og metabolisme:
- opretholder temperaturen i mundhulen på ca. 35-36 grader
- opretholder pH omkring 6,75-7,25
- indeholder glykoproteiner, som er bakterierne hovedernæringskilde til kulhydrater, peptider og aminosyrer.
- indeholder specifikke og medfødte immunfaktorer.

Kost rig på kulhydrat –> øger syreproduktionen og vækstraten for de orale bakterier –> forandre kompositionen af den orale mikroflora ved at sænke pH –> favoriserer væksten af syretolererende og syredannende bakterier.
- yderligere kan sukrose omdannes til ekstracellulære polysakkarider (glucaner og fructaner)
- glucaner infår i adhærance og sammenbinding af biofilmen
- fructaner er højlabile (let metaboloseret), og anvendes som ernæringsreserve for bakterierne
–> disse to faktorer øger risikoen for udvikling af caries.

58
Q

Beskriv bikarbonat-buffersystmet

A
  • Koncentrationen af bikarbonat varierer fra 3-5 mmol/L i ustimuleret saliva til 25-28 mmol/L i stimuleres saliva
    • lav saliva flow rate: bikarbonat reabsorberes –> lav bikarbonat-koncentration i ustimuleret saliva
    • høj saliva flow rate: bikarbonat udskilles –> øget bikarbonat-koncentration i stimuleret saliva.
      Bufferkapaciteten stiger fra 50% til 90% i stimuleret saliva.
59
Q

Angiv kort udviklingen af den dentale biofilm

A
  1. pellikeldannelse
  2. adhæsion af enkelt bakterier: pioneer bakteirer (0-24 timer)
  3. vækst og co-adhæsion af adhærerende bakterier, så der dannes mikrokolonier (4-24 timer)
  4. tilførsel of co-aggregation, der fører til øget artdicersitet, samtidig med vækst af mikrokolonierne (1-7 dage)
  5. klimakssamund/moden biofilm (mere end 1 uge)
60
Q

Beskriv pellikeldannelsen

A

Mikroorganismerne koloniserer aldrig direkte på overfladen, men binder til den acellulære proteinrige pellikel, der dannes indenfor minutter på en ren tandoverflade.

Pellikel består af bestanddele fra saliva og komponenter fra gingivalvæsken, samt bakterier (glykoproteiner, fosfoproteiner og lipider)

Pellikel har en modificerende rolle i udviklingen af caries og erosioner –> idet lagets selektive-permeable natur begrænser transporten af ioner ind og ud af hårdtvævet på tanden.

61
Q

Beskriv mikrobiel kolonisation

A
  • Når den mikrobielle celle nærmer sig pellikel skaves der relativt svage, uspecifikke fysiokemiske tiltrækningskræfter mellem de to overflader
    –> Van der Wallske kræfter og frastødende elektrostatiske kræfter
  • Med tiden udvikles en kraftigere og mere specifik binding –> skyldes interaktionen mellem adhæsioner på den mikrobielle celleoverglade og komplementære receptorer i pellikel.
    –> også en stærk overflade hydrofobi på celleoverfladen kan facilicere tiltrækningen mellem de to overflader.
  • Kolonisationen af bakterier på rodoverfladen sker på samme måde, dog hurtigere pga. den ujævne overfladestruktur.
    –> plaklagets tykkelse efter 2 døgn er mere homogen på rodoverfalden end emaljeoverfladen, pga. emaljeplakkens tykkelse varierer med perikymatierne
  • pioner-bakterierne er:
    • S. sanguinis
    • S. oralis
    • S. mitis biovar 1
      –> disse bakterier udgør 95% af streptokokkerne og 56% af den totale initiale mikroflora i den tidlige biofilmdannelse.
  • Derudover findes:
    • actinomyces spp
    • gram negative bakterier: haemofilius spp og neisseria spp.
  • S. mutans findes ikke i store mængder i den tidlige biofilm
  • disse tidlige pionerbakterier anvender salivas bestanddele som næringskilde
  • Væksten af bakterierne er hurtigst i den tidlige biofilm
    • de ændrer miljøet i den tidlige biofilm –> gør det favorablelt for andre bakterier at koloniserer og formere sig.
62
Q

Beskriv den mikrobielle kolonisation på tandoverflader

A
  • De tidlige kolonisatorer binder sig via specifikke overfladeadhæsiner til komplementære receptorer i pellikel –> danner en irreversibel binding
  • Modifikationerne af pellikelbestanddelene angiver, at der enten sker enzymatisk nye receptordannelse eller der sker sammensætningsændringer efter adhærance til overfalden gemte receptorer (kryotitoper)
    • dette er en vigtig faktor i regulationen af koloniseringen.

Kryptitoper:
- kryptitper beskriver recepotrer i pellikel, som er i stand til at binde til bakteriernes adhæsiner, men disse receptorer eksponeres først, når der er sket adsorption af pionerbakterierne i den reversible fase af adhæsionen til tandoverfladen.
- kryptitopers involvering i bakteriel adhærance er, at der sker en selektiv facilicering af bestemte bakterier til tandoverfladens pellikel.
- fx de prolinrige proteiner, der findes i saliva bindes til tandoverfladen, og herefter sker der en konformationsændring, hvorved de nu fungerer som receptorer, hvor A- Naeslundii er i stand til at binde sig til, når den er lokaliseret på overfladen.

Succession af biofilmen:
- Når biofilmen ældes, sker der et skift fra en streptokok-domineret sammensætning –> domineres af actinomyces = mikrobiel succession.
- pionerbakterierne skaber et miljø, som er mere attraktiv for sekundære kolonisatorer
- med det gør det også mindre attraktivt for dem selv pga. manglende nærringsstoffer, akkumulation af inhibitoriske metabolistiske produkter og mangel på ilt i biofilmen mm.
- det betyder, at de udskiftes til arter, der er mere egnede til det mere iltfattige miljø i biofilmen.
-Bindingen mellem primære og sekundære kolonisatorer sker via adhæsin-receptor-komplekser (co-aggregation eller co-adhæsion)
- brodannelse mellem tidlige og senere kolonisatorer
- Når biofilmen ændres producerer nogle af bakterierne polysaccharider via metabolisering af sucrose –> kontribuerer til biofilmmatrix
- denne matrix er involveret i at holde nærringsstoffer, vand og nøgleewnzymer i biofilmen
- når laget vokser i tykkelse –> sænkes iltkoncentrationen –> skift fra aerobe til anaerobe bakterier.

63
Q

Forklar den mikrobielle sammensætning af klimakssamfundet (den modne biofilm)

A

Ift. med caries er tilstedeværelsen af biofilm med et højt antal af syreproducerende gram-positive kokker, fx S. mutans og non-mutans streptokokker, samt gram-positive stave (lactobaciller og actinomyces arter)
- deres acidogene potentiale kan reduceres af andre organismer i plakken, som fx veillonella, som kan omdanne lactose til en mindre stærk syre, eller S. sanguinis, S. salivarius eller A. Naesundii.

Glatte overflader:
- Klimakssamfundet er karakteriseret af en mikrobiel homeostase –> forhindre kolonisering af invaderende arter
- stabiliteten reflekterer en dynamisk situation, hvor døende arter/bakterier kontinuert erstattes af nye.
- DEr er stor variation i sammensætningen af den modne biofilm fra sted til sted i mundhulen: det inderste lag mod tandoverfladen er overvejende domineret actinomyces-arter:
- nogle overflader er næsten fri for visse arter, som lactobaciller
- andre domineres af anaerobe arter
- næsten alle prøver indeholder actinomyces (A. Naeslundii) og veilonella
- andelen af streptokokker er lavere i moden biofilm end i initial biofilm.

Biofilm skal være omkring 2 dage gammel, før syredannelsen fra bakterierne via metabolisme af sucrose er sufficient nok til at medføre demineralisering af emalje.

Okklusale fissurer:
- adskiller sig ved, at de kvalitative forandringer associeret med mikrobiel succession i overfladeplakken, ikke i fissurerne
- skyldes, at gram-positive kokker og stave udgør størstedelene af arterne i den modne biofilm her?

64
Q

Angiv den initiale kolonisation ift. timer

A

Tandoverfladen efter:
4 timer:
- få bakterier
- tandoverfladerne er dækket af pellikel
- ses som et granulært lag med ujævn fordeling
- primært lokaliseret i relation til pits efter Tomes processer og i perykymatierne
- de første bakterier findes på disse områder
8 timer:
- små grupper af mikroorganismer på overfladen svarende til depressioner i tandvævet
- efter 8-12 timer ses hurtig stigning i bakterier
- bakterierne spredes i et monolag –> med tiden dannes et multilag på uforstyrrede overflader. ¨
24 timer:
- hele tandoverfladen er dækket af mikroorganismer
- lagets tykkelse varierer
- ikke et egentligt mønster af gram positive og gram negative bakterier
- plakken består især af streptokokker med enkelte filamenter.

64
Q

Angiv den initiale kolonisation ift. timer

A

Tandoverfladen efter:
4 timer:
- få bakterier
- tandoverfladerne er dækket af pellikel
- ses som et granulært lag med ujævn fordeling
- primært lokaliseret i relation til pits efter Tomes processer og i perykymatierne
- de første bakterier findes på disse områder
8 timer:
- små grupper af mikroorganismer på overfladen svarende til depressioner i tandvævet
- efter 8-12 timer ses hurtig stigning i bakterier
- bakterierne spredes i et monolag –> med tiden dannes et multilag på uforstyrrede overflader. ¨
24 timer:
- hele tandoverfladen er dækket af mikroorganismer
- lagets tykkelse varierer
- ikke et egentligt mønster af gram positive og gram negative bakterier
- plakken består især af streptokokker med enkelte filamenter.

65
Q

Forklar den modne biofilm

A
  • væksten i plaklaget skyldes hovedsageligt celledeling
    • men også aflejring af mikroorganismer fra saliva
  • visse mikroorganismer co-aggregerer med andre arter –> danner “corn cob”-strukturer
  • i den modne biofilm (mere end to uger) er der sket:
    • tæt pakning af gram-positive bakterier nær tandoverfladen, actinomyces arter
    • yderste lag er mere løst i struktur og sammensætning
    • der dannes speriske lag af bestemte arter
    • der kan dannes lag af forskellige bakteriearter groft arrangeret parallelt med tandoverfladen
    • der kan være helt mangel på mønster
  • mikroorganismeren ligger i en intermikrobiel matrix med varierende tykkelse og elektrondensitet
  • den heterogene sammensætning sammen med væskefyldte kanaler og hulrum er med til at skabe en koncentrationsgradient og påvirke diffusionsmulighederne.
66
Q

Beskriv den dentale biofilms egenskaber

A
  • biofilmen reducerer molekylærbevægelsen –> skaber en gradient for ilt, pH, næringsstoffer mm.
    • sker sammen med den bakterielle metabolisme
  • der sker direkte og indirekte forandringer i den bakterielle gen-ekspression
    • opregulering eller nedregulering af bestemte gener under modningen
    • er også i stand til at videregive gener mellem arter (horisontal transferance) –> øget virulens og antibiotika resistens i moden biofilm.
  • når biofilmen udvikles –> øges cellernes mulighed for at interagerer med hinanden via cellesignalsystemer og andre arter via synergiske og antagonistiske biokemiske interaktioner
  • vigtig klinisk faktor:
    • orale bakteriers sensitivitet for antibakterielle midler, fx klorhexidin og antibiotika, sænkes særligt i moden biofilm.
    • det skyldes, at bakterierne undertrykker midlerne eller at der er en mangel på penetration af midlerne ind i gennem biofilmen
    • effekten påvirker kun det yderste lag af den modne biofilm
    • dette forklarer delvist, hvorfor behandlingen af caries med antimikrobielle midler ikke er succesfuld.
67
Q

Gør rede for betydningen af biofilmens livsstil

A
  • biofilmen er et mikrobielt samfund
  • bakterierne lever tæt sammen og interagerer med hinanden
  • interaktionerne kan være gavnlige, men nogle har en antagonistisk effekt
    • produktionen af antagonistiske komponenter ekskluderer exogene mikrobielle arter fra mundhulen
    • produktionen af inhibitorer kan medføre at organismen har en kompetitiv fordel, når de skal interagerer med andre mikroorganismer
  • selvom kampen om nærringsstofferne er med til at bestemme prævalensen af bestemte arter i habitatet, så skal bakteriene også samarbejde for at nedbryde værts-deriverende nærringsstoffer, fx glykoproteiner
    • der skabes en fødekæde
    • primær feeder (som initialt metaboliserer et substrat) laver produkter –> metaboliseres af sekundære feeders
    • dette danner symbiose og opretholder biofilmens homeostase
  • nogle biofilm bakterier secernerer små, diffusible signalmolekyler, der gør dem i stand til at koordinere deres aktiviteter
  • metabolismen i plakken danner gradienter, som påvirker væsken af andre arter (fx pH, ilt, nærringsstoffer, affaldsprodukter og inhibitorer=
    • bakterierne er i stand til at modificere deres lokale miljø –> gradienter medfører heterogenicitet i lokalområdet og sikrer co-eksistens af bakteriearter, hvorfor biofilmen bliver mere divers.
68
Q

Hvilke metodiske problemer i mikrobiologiske cariesstudier findes der?

A

Tværsnitsundersøgelser:
- flader, der oftest rammes af caries testes på ét tidspunkt
- den mikrobielle sammensætning af plakken relateres til tandens cariesstatus
- man kan ikke afgøre, hvilke af de isolerede arter, der er årsag til forfaldet eller resultatet af læsionen
- undersøgelsen er derfor kun god til at vise associationen.

Longitudinel undersøgelse:
- tester iver en længere periode initalt klinisk sunde overflader
- mikrofloraen sammenlignes på samme sted før og efter diagnosen af læsionen, samt mellem de flader, der fordalder og de der forbliver cariesfrie.

Problemet med begge undersøgelser er, at det er svært at bestemme præcist, hvornår en ikke-kaviteret læsion kan opdages klinisk.

69
Q

Gør rede for cariogene egenskaber ved bakterierne i biofilmen

A

For at bakterier kan spille en rolle for cariesudvikligen, skal de have nogle cariogene egenskaber, herunder:
- evnen til hurtigt at transporterer forgærbare sukkerarter, som senere skal omdannes til syre
- mutans streptokokker har flere transportsystemer for sukker, bla. PEP-PTS-systemet, som er i stand tila t optage sukker fra omgivelser, selv med lav koncentration
- evnen til at fermentere sukker medfører ekstreme miljøpåvirkninger, fx lav pH
- de færreste orale arter kan tolerere lavt pH
- mutans streptokokker og lactobaciller kan dog vokse og metabolisere ved lav pH, da de er acidogene og aciduriske
- Dette skyldes
- protonpumper i cellemembranen, der opretholder det intracellulære neutrale miljø
- enzymer, der aktiveres og har optimal effekt ved lav pH
- impermeabilitet af cellevæggen for H+-ioner
- produktionen af specifikke syre-stress responsproteiner
- Produktionen af ekstracellulære polysaccharider (ESP) og intracellulære polysaccahrider (IPS)
- EPS omfatter glukaner og fruktaner, der giver hhv. adhærence i biofilmen og er et overskudslager til nærring.
- IPS har glykogenlignende lagre, som bruges til energiproduktionen og konverteres til syre, når der er mangel på ekstern tilført sukker.

Egenskaberne er ikke specifikke for mutans streptokokker og lactobaciller, da andre non-mutans streptokokker, der blandt pionær bakterierne, også er acidogene og aciduriske
- de har betydning for koloniseringen af cariogene arter

70
Q

Redegør for den specifikke plakhypotese

A
  • Tilstedeværelsen af få specifikke arter er aktivt involveret i udviklingen af sygdom (caries)
  • Bestemte mikroorganismer skal være tilstede før der kan opstå caries
  • Medfører en teori om, at det ikke er nødvendigt at bekæmpe plakken generelt, men man kan bekæmpe bestemte bakteriearter via antibiotikabehandling.
71
Q

Redegør for den non-specifikke plakhypotese

A
  • Anser sygdom at opstå ud fra den totale aktivitet af hele plakkens mikroflora
    • dvs. en heterogen blanding af mikroorganismer spiller en rolle i sygdomsudvikling
  • Det er altså ikke bestemte arter, men mængden af bakterier på tandoverfladen, der er afgørende for sygdomsudvikling.
  • medfører en teori, om at det er vigtigst at bekæmpe caries –> mundhygiejnen er altafgørende
72
Q

Redegør for den økologiske plakhypotese

A
  • Er en samling af “key points” fra de to ovenstående hypoteser:
    • potentielt patogene arter kan være til stede på sunde (emalje)overflader på et niveau, hvor de klinisk er irrelevante og ikke medfører sygdomme
    • sygdom er resultatet af et skift i det økologiske miljø –> medfører etableringsfordel og opvækst af de potentielt patogene arter
    • sygdom er resultatet af et skift i det økologiske miljø –> medfører etableringsfordel og opvækst af de potentielt patogene arter¨
    • ved caries er det gentagne sænkninger af pH værdien i plakken, som følge af hyppigt kulhydratindtag eller nedsat oral clearance, der favoriserer væksten af acidogene og aciduriske arter, som S. mutans og lactobaciller –> medfører demineralisering og caries.

Dette forklarer, hvorfor man ikke altid kan pode mutans streptokokker i carieslæsioner, da det er andre arter, som er ansvarlige
Omvendt findes mutans streptokokker også på sunde tandoverflader, hvilket kan skyldes:
1. biofilmens struktur og placeringen af mutans streptokokker i denne
2. tilstedeværelsen af lactatmetaboliserende arter (veillonella)
3. tilstedeværelsen af basproducerende arter (via ammonia produktion fra urea, fx S. salivarius og S. sanguinis)

Deruodver spiller patientens kost og emaljesammensætning også en rolle:
- medfører en teori om, at ændringer i økologien er essentielle –> fokus på kost, spytsekretion, plakmængde og individuel profylakse
- dvs. at caries er en multifaktoriel sygdom

Potentielt acidogene/aciduriske arter findes i den naturlige biofilm ved neutralt pH:
- men er svage kompetitive og findes kun i fåtal
- syreproduktionen er derfor klinisk irrrelevant
- der er ligevægt mellem demineralisering og remineralisering
- ligevægten kan dig forskydes mod demineralisering ved lav pH
- der favoriserer proliferationen af aciduriske bakterier
- jo flere aciduriske bakterier der er i plakken, når pH falder –> des hurtigere sker demineraliseringen
- er disse bakterier ikke tilstede initialt, øger den lave pH sandsynligheden for kolonisering af mutans streptokokker og lactobaciller
- der er altså et dynamisk forhold mellem den resistente mikroflora og værten
- forebyggelse af caries bygger på at rmame patogenerne ved at interfere med de faktorer, der skaber skiftene i den økologiske balacen.

73
Q

Redegør for den udvidede økologiske plakhypotese

A

Deler cariesprocessen i 3 reversible stadier:
1. Dymanisk stabilitetsfase: tidlig, supragingival biofilm består primært af S. mitis og actinomyces.
- danner syre fra sukkr-indtag, men homeostasen opretholdes, fordi syren neutraliseres af saliva og mikrobiel basedannelse
- her er demineraliseringen og remineraliseringen balanceret og der sker ingen mineraltab fra hårdtvævet
2. acidogene fase: ved hyppigt sukkerindtag sker der en forøgelse i syreproduktionen.
- denne øgede syreproduktion inducerer en mikrobiel adaption, hvor forskellige biokemiske reaktioner forøger den mikrobielle acidogenitet
- dette medfører en miljømæssig acidifikation –> shift til demineralisering.
3. aciduriske fase: ved øget syreproduktion fremkommer flere aciduriske og acidogene arter, disse vokser og øger deres antal i biofilmen:
- derudover fremkommer større mængder af S. mutans og lactobaciller pga. kompetitive fordele for vækst og overlevelse ved denne lave pH.
- disse aciduriske bakterier forøger også deres acidogenitet ved adaption
- dette medfører at de- og remineraliseringesfasen balancen skifter mod demineralisering og carieslæsionen opstår.

I den udvidede økologiske plakhypotese beskrives, hvordan miljømæssig acidifikation (surt miljø) er den overordnede faktor, der medfører et skift i syre-induceret adaption af bakterierne og selektion i mikrofloraen i den dentale biofilm
- disse forandringer er dog reversible, hvis der sker normalisering af miljøet ved fx. sukker restriktion eller sukker substitution.

73
Q

Redegør for den udvidede økologiske plakhypotese

A

Deler cariesprocessen i 3 reversible stadier:
1. Dymanisk stabilitetsfase: tidlig, supragingival biofilm består primært af S. mitis og actinomyces.
- danner syre fra sukkr-indtag, men homeostasen opretholdes, fordi syren neutraliseres af saliva og mikrobiel basedannelse
- her er demineraliseringen og remineraliseringen balanceret og der sker ingen mineraltab fra hårdtvævet
2. acidogenen fase: v

74
Q

Angiv årsagen til tandsygdomme

A
  • De store tandsygdomme (caries, gingivitis og parodontitis) skyldes økologiske forandringer i mikrofloraen i mundhulen.
  • Caries og parodontitis opstår ikke som resutlat af infektion med specifikke bakterier
    • men pga. ændringer i tilgængeligheden af næringstoffer til bakterierne, som via deres metabolisme ændrer miljøet i mundhulen
      • fx hyppige eksponeringer for let fermenterbare kulhydrater –> opvækst af en mikroflora med dominans af acidogene og aciduriske bakterier –> cariogent miljø
      • en øget mængde af gingivalekssudat stimulerer forekomsten af alkaliproducerende bakterier, der associeres med udviklingen af gingivitis og parodontitis.
  • Bakteriebelægningerne i munden har en mangesidet næringsstofomsætning, ligesom de er i stand til at metabolisere hinandens stofskifteprodukter.
    • alle bakteriebelægninger producerer både syrer og baser, som resutlerer i intermitterende pH-fluktationer –> det er nettoresultatet af de metaboliske processer over tid, der afgør, om bakteriebelægningerne kommer ud af balance (økologisk shift) –> acidogen/acidurisk eller alkalisk retning.
75
Q

Beskriv ændringer i pH-værdien i biofilm på sunde, intakte tandoverflader

A
  • Bakteriebelægninger på klinisk sunde tandoverflader udviser også intermitterende pH-fluktationer
  • Disse pH fluktationer sker når næringstilførslen til bakterierne er sparsom eller moderat over tid, fx når der går lang tid mellem måltiderne.
    • i sådanne perioder lever bakterierne af salivas glykoproteiner
    • mundhulens naturlige forsvarsmekanismer (salivaflow og bakterielle metaboliske resiliensfaktorer) modvirker større pH-udsving i bakteriebelægningerne –> stabiliserer de dynamiske pH-fluktationer indenfor pH-intervallet 5,75-6,75
  • pH-fluktationerne i dette interval kan resulterer i subkliniske forandringer i de hårde tandvæv og i de gingivale væv, hvorfor disse processer anses for at være naturlige fysiologiske fænomener hos alle individer
  • pH-fluktationerne kan ikke forebygges, men de kan kontrolleres
    • dette er forklaringen på det teoretiske paradigme, at store bakterieinducerede tandsygdomme ikke kan forebygges, men symptomerne kan kontrolleres, såfremt man iværksætter virkningsfulde interventioner
    • sygdomskontrol opnås mest effektiv ved at reducerer næringstilførslen til mundhulen –> de orale bakterier foretrækker let fermenterbare kulhydrater til deres stofskifteprocesser frem for proteiner, der er vanskeligere at nedbryde –> sukkerrestriktion er den mest potente mekanisme til kontrol af de store tandsygdomme.