Cariesstudier og Cariesdiagnostik Flashcards

1
Q

Hvilke metodiske problemer i mikrobiologiske cariesstudier findes der?

A

Tværsnitsundersøgelser:
- flader, der oftest rammes af caries testes på ét tidspunkt
- den mikrobielle sammensætning af plakken relateres til tandens cariesstatus
- man kan ikke afgøre, hvilke af de isolerede arter, der er årsag til forfaldet eller resultatet af læsionen
- undersøgelsen er derfor kun god til at vise associationen.

Longitudinel undersøgelse:
- tester iver en længere periode initalt klinisk sunde overflader
- mikrofloraen sammenlignes på samme sted før og efter diagnosen af læsionen, samt mellem de flader, der fordalder og de der forbliver cariesfrie.

Problemet med begge undersøgelser er, at det er svært at bestemme præcist, hvornår en ikke-kaviteret læsion kan opdages klinisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv metodiske problemer i cariesstudier ift. emaljecaries

A
  • Fissurer er det mest cariesramte område
    • den stærkeste sammenhæng ellem S. mutans i plak og cariesprævalænsen er fundet her.
    • undersøgelse: 71% af fissurcarieslæsioner har mere end 10% S. mutans, mens der i 70% af cariesfrie fissurer ikke fandtes S. Mutans
  • niveauet af lactobaciller kan også påvirke demineraliseringen
    • koncentrationen af disse bakterier er højt ved behandlingskrævende læsioner
  • de tidlige tegn på fissurcaries ses særligt ved indgangen til fissurerne, hvor streptokok-andelen er størst.

Undersøgelse:
- mutans streptokokgrupper blev isoleres på hhv. 40% og 86% af fladerne på cariesinaktive og cariesaktive personer
- s. mutans blev isoleret fra begge grupper
- s. sobrinus blev kun isoleret fra cariesaktive
- hos personer med hurtigt progredierende caries, som følge af usædvanlige ændringer i det orale mikjø (fx nedsat saliva flow) ses en øget andel af mutans streptokokker og lactobaciller
- der ses også ved “sutteflaske caries”
- der er mange diverse grupper af mikroorganismer/bakterier, som ses ifm. demineralisering og caries
- andre hindrer yderligere demineralisering ved at metabolisere mælkesyren, der dannes ved sucrose metabolismen, fx veillonella.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv metodiske problematikker ift. cariesstudier på overflade- og dentin-caries

A
  • Som emaljecaries er andedelen af mutans streptokokker og lactobaciller funder at være højere på carierede overflader
    • sammenhængen er dog ikke absolut
    • mutans streptokokker kan nemlig også findes på sunde overflader, ligesom ved emaljecaries, samt der kan også ses læsioner, hvor der ikke er mutans streptokokker til stede
  • Et stort problem ved mikrobiologiske studier er manglen på præcis definition af læsionsstart og/eller læsionens demineraliseringsaktivitet. ‘
    • undersøgelser skal derfor helst laves på læsioner med kendt alder og historie

Udnersøgelse:
- Læsioner med højt mineraltab domineres at få acidogene arter (actinomyuces arter eller kombination af mutans streptokokker og lactobaciller)
- læsioner med lavt mineraltab har en mere kompleks mikroflora inkl. acidogene og lactat-metaboliserende arter
- dette reflekterer en forskel i økologi i læsionen
- mikrofloraen på en sund rodoverflade og aktiv non-kaviteret overflade inkluderer både gram positive og gram negative bakterier:
- tilstedeværelsen af gram-negative bakterier er signifikant –> da rodcaries involverer både demineraliseringen af vævet pga. syreproduktionen og proteolyse af den kollagene matrix i dentinen.
- i avancerede kaviterede læsioner:
- er der noteret højere niveauer af s. mutans
- mens lactobaciller er mest almindeligt i blød og nekrotisk dentin.
- diversiteten og andelen af organismer i mikrofloraen skifter i takt med, at læsionen progredierer
- formentligt pga. skift i det økologiske miljø i form af ændret pH, iltmængde (pCO2) og næringstilførsel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv Vipeholm undersøgelse

A

Vipeholm undersøgelse:
- eksperimentiel undersøgelse på psykiatrisk hospital i Sverige i perioden 1946-1951
- sukkerforbruget blev forøget
- forholdet mellem øget sukkerindtag og caries blev undersøgt
Konklussion:
- lav caries incidens ved lavt sukkerindtag i kosten
- cariesaktiviteten steg ved tilførelse af sukker til kosten, men i en varierende grad af afhængig af mønstret for sukkerindtaget
- sukkerindtag ifm. måltider gav en lille stigning i cariesincidensen
- sukkerindtag mellem måltider i en klæbrig form resulterede i høj cariesincidens
- dvs. at hyppigheden af sukkerindtaget påvirkede caries-progressionsraterne.
Kompleks design af undersøgelsen med fejl:
- fx. non-repræsentativ population, idet forsøgsdeltagerne var mentalt handicappede
- det havde dårlige orale vaner og anvendelsen af fluorid var minimal
- det anses i dag at være uetisk at have en sukkerindtagende kontrolgruppe, så stammer informationerne om cariogenitet og acidogenitet typisk fra eksperimentielle laboratorieundersøgelser.

T

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv Vipeholm undersøgelse

A

Vipeholm undersøgelse:
- eksperimentiel undersøgelse på psykiatrisk hospital i Sverige i perioden 1946-1951
- sukkerforbruget blev forøget
- forholdet mellem øget sukkerindtag og caries blev undersøgt
Konklussion:
- lav caries incidens ved lavt sukkerindtag i kosten
- cariesaktiviteten steg ved tilførelse af sukker til kosten, men i en varierende grad af afhængig af mønstret for sukkerindtaget
- sukkerindtag ifm. måltider gav en lille stigning i cariesincidensen
- sukkerindtag mellem måltider i en klæbrig form resulterede i høj cariesincidens
- dvs. at hyppigheden af sukkerindtaget påvirkede caries-progressionsraterne.
Kompleks design af undersøgelsen med fejl:
- fx. non-repræsentativ population, idet forsøgsdeltagerne var mentalt handicappede
- det havde dårlige orale vaner og anvendelsen af fluorid var minimal
- det anses i dag at være uetisk at have en sukkerindtagende kontrolgruppe, så stammer informationerne om cariogenitet og acidogenitet typisk fra eksperimentielle laboratorieundersøgelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke epidermiologiske studier på mennekser er der foretaget ift. kostens påvirkning på dental caries?

A

Vipeholm undersøgelse
Turku undersøgelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

I hvilke tilfælde henvender patienten sig til tandlægen?

A

Patienter kommer af 2 årsager:
1. Symptom-drevet besøg: er patient initieret og skyldes reelle symptomer. Består af identifikation af problemets kilde og årsag samt evt. symptomophør.
2. Rutinetjek: asymptomatisk patient, oftest tandlægeinitieret. Består i at undersøge og forebygge orale sygdomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forkalr forskellen på essentialistisk vs. normalistisk carieskoncept

A

To forskellige sygdomsopfattelser

Essentialistisk:
- troen på, at der eksisterer en cariessandhed (golden standard), som cariesdiagnostiske metoder og kriterier kan sammenlignes med
- antager, at der er en universel og fast forskel mellem “caries” og “normalen”
- men sandheden om caries er svær at fastlægge.

Normalistisk:
- caries er label, der beskriver en tandoverflade, der har bestemte definerbare karakteristika
- det er en nem måde at beskrive tegn og symptomer
- navnet på sygdommen kan på meget simpel vis bruges til at forklare ætiologi, patogenese, behandling og prognose, der er relevant for patienten at vide.
- tandlægen er mindre fokuseret på at finde cariessandheden, fordi de ved, at den er udefinervar
- fokus lægges derfor på de sundhedsfordele, som diagnosen medfører-
- “der er ikke sygdomme, kun syge mennesker”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv den flygtige sandhed om caries

A

Kan opsummeres i to dele:
1. Det er meningsløst at blive ved med at lede efter den essentialistiske “golden standard” caries paradigme og sandhed
2. Man bør basere sin caries-opfattelse på den nominalistiske caries-koncept, som beskrives om patient-centreret paradigme, hvor man ud fra diagnostiske kriterier for cariesdiagnosen, behandler patienten således at den bedste langsigtede plan for patient og tand vælges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke 3 typer af cariesdiagnostiske metoder findes der?

A

3 kategorier:
1. Klassiske metoder:
- visuel, taktile undersøgelser
- røntgen, som bitewing
2. Newcomers:
- laser
- elektronisk caries-monitor
3. Prospects:
- multi-photon-billeder, thermografi, infrarød fluorescerende osv.
-anvendes ikke i praksis endnu.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er den diagnostiske testvurdering i det essentialistiske golden-standard paradigme?

A

Fokus på diagnosens korrekthed.
De observationer, der laves i cariesdiagnostikken tilhører 4 måleskalaer:
1. Diktom (binær): observationerne tilhører en af to mulige kategorier, fx kaviteret/non-kaviteret
2. Nominal: observationerne tilhører e eller flere mulige kategorier, fx normal/emaljecaries/dentincaries/i relation til fyldning.
3. Ordinal: observationerne inddeles i rangordnede kategorier, fx ingen/mild/moderat/svært, men det er ikke muligt at antage, hvor meget værre fx svær er ift. mild.
4. Numerisk: observationerne inddeles i randordnede kategorier, hvor det er muligt at differentiere mellem graderne.
- diskret numerisk: observationerne er begrænset til hele tal, fx antallet af tænder med caries.
- kontinuert numerisk: observationerne er ikke begrænset til hele tal, fx alder.

Klinisk og radiologisk cariesdiagnostik falder ind i de 3 første kategorier, mens mere avancerede metoder, som laser fluorescens hører til den numeriske kategori

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv den diagnostiske proces ved cariesdiagnosticering

A

Når man ser på caries, så ser man klinsik konsekvenserne af den mekrobielle metaboliske aktivitet i tandvævet –> klinisk er diagnosem caries = egentligt ten og symptomer på caries.

Det medicinske perspektiv:
- involverer elementer af simpel mønstergenkeldelse, overvejelser om mulige differentialdiagnoser og hypoteser for underliggende sygdomme.
- efterfulgt af patientanamnese, fysisk undersøgelser og diagnostiske test, hvis resultatet enten understøtter eller forkaster hypotesen.
- når diagnosen er funder, begynder behandlingsprocessen.

Det dentale perspektiv:
- de fleste patienter kommer ind for at få en rutineundersøgelse > disse patienter er assymptomatiske
- patienten skal derfor screenes for caries, parodontalsygdommeo og andre patologier
- fund skal behandles, hvis patienten drager nytte af denne behandling
- man skal være opmærksom på ikke at overse noget, men heller ikke at overbehandle patienten.
- jo tidligere sygdommen opdages, jo bedre er prognosen og chancen for at man kan behandle noget non-operativt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorfor diagnosticere vi caries?

A
  1. detekterer eller ekskludere sygdom
  2. bestemme prognose
  3. bestemme, om der skal udgøres yderligere diagnostisk eller terapeutisk tiltag.
  4. information til patienten
  5. monitorere den kliniske manifæstation af sygdommen.

Vi klassificerer caries pga:
1. at opnå det bedste sundhedsmæssige resultat for patienten ved at vælge den bedste behandlingsmulighed for hver læsionstype
2. informerer patienten
3. monitorere den kliniske manifæstation af sygdommen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv klassificering af carieslæsioner ift. den bedste behandlingsmulighed for læsionstypen

A

En careislæsion kan opstå, når den metabolisktiske aktivitet af bakterierne i biofilmen skifter den fysiologiske ligevægt af biofilm-tand interfasen mod netto-mineral-tab.
Hvis der ikke sker indgriben ift. mineraltabet, vil dette forsætte indtil tandkronen er fuldstændig detrueret.

Kaviteret caries:
- mere besværligt at kontrollere plakdannelsen
- ofte operativ behandling, som gør renhold nemmere

Non-kaviteret caries:
- non-operativ behandling = regelmæssig tandbørstning med fluoridtandpasta
- afhængig af læsionsaktiviteten og patientens risikofaktorer, kan der blive behov for professionel non-operativ behandling:
- instruktion i forbedring af MH
- tandrens
- fluoridpensling
- kostvejledning

Aktiv læsion:
- aktivt mineraltab pga. metabolisk aktivitet i biofilmen
- kræver altid professionel non-operativ behandling:
- instruktion i forbedring af MH
- tandrens
- fluoridpensling
- kostvejledning

Inaktiv læsion_
- kræver ikke professionel behandling
- kan ofte ses hos patienter, der aldrig har fået professionel behanlding, fx standsning forårsaget af eruption eller ændringer i MH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor tidligt bør caries opdages

A

Den laveste tærskelværdi for detektion af caries er baseret på begrænsningerne der er ved traditionelle undersøgelsesmetoder, dvs. visuelle-taktile undersøgelsesmetode og bitewing.
Hypotese: Jo tidligere en læsion opdages, jo bedre er prognosen for non-operativ behandling
- dette er der dog flere faktorer, der taler i mod:
1. ved at sænke den diagnostiske tærskel for cariesdiagnosticering, så vil der opdages flere minder læsioner, men der vil også forekomme flere falsk-positive resultater
2. mange subkliniske læsioner standses uden professionel behandling.
3. der er ingen avancerede alternativer til den visuelle-taktile undersøgelse, som kan adskille aktiv og inaktiv caries (dvs. adskille læsioner, som har behov for professionel behandling og dem, hvor behandling ikke er nødvendig)

Så længe der ikke er evidens for, at en lavere diagnostisk tærskelværdi for caries diagnosticering ved brug af mere avancerede undersøgelsesmetoder end den visuelle-taktile undersøgelse, overfor omkostningerne og antallet af flask-positive diagnoser, så anbefales det ikke at sænke tærskelværdien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv validitetskonceptet for cariesundersøgelser

A

En validitetstest angiver i hvor grad en undersøgelse matcher med den såkaldte “golden standard”.
Cariesundersøgelse:
SP: sandt positiv, kaviteter der blev fundet, hvor der faktisk var kavitet
FN: falsk negativ, kaviteter der blev overset
–> disse sammensættes til testens sensitivitet:
- test sensitivitet (evnen til at finde kaviteter) = SP/(SP+FN)

SN: sandt negativ, ingen kavitet blev fundet, hvor der heller ikke var en kavitet
FP: falsk positiv, kaviteter blev fundet, hvor der ikke var kavitet
–> disse sammensættes til testens specificitet:
- test specificitet (evne til at eksludere caries, hvor der ikke er caries) = SN/(SN+FP)

Testen kan altså enten udelukke kaviteter (specificitet) eller finde caries (sensitivitet)
Ved diagnostik af cariesaktivitet er der ingen golden standard.
- derfor anvender man i stedet en forudsigelig validitet
- den anvender det faktum, at sand aktiv læsion, hvis uberørt, vil progrediere, hvilket ikke vil ske, hvis læsionen er sand inaktiv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er pålidelighedskonceptet

A

En pålidelig diagnostisk metode er en metode, der kan bruges af samme eller forskellige undersøgere til at opnå identisk resultat
Undersøgelsen skal kunne gentagets og give det samme resultat:
- gentages af samme observatør (intraobservatør)
- gentages af forskellige observatører (interobservatør)
Ved en undersøgelse af fx tilstedeværelsen eller fravær af kavitet indenfor et meget kort tidsinterval opnås i en 2x2 tabel.
- der fås en observeret andel af enighed, der dog skal sammenholdes med chancen for det tilfældige rigtige svar –> Kappa, chance-korrigeret måling af enighed
- Kappa vareirer mellem 0-1, hvor 1 er total observatør overensstemmelse
Det er sjældent at der opnås komplet enighed, og generelt er der en lavere overensstemmelse mellem tanlægernes diagnoser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv problematikken ved kun at registrere kaviterede og non-kaviterede læsioner?

A

I klassifikationen af kaviterede/non-kaviterede læsioner inddeles de på baggrund af overfladelaget:
D1: emaljelæsion uden kavitet
D2: emaljelæsion med kavitet
D3: dentinlæsion med kavitet
D4: dentinlæsion med kavitet til pulpa.

–> DER ER INGEN INFORMATION OM AKTIVITET!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Gør rede for Nyvad kriterierne

A

Nyvad kriterierne er baseret op, at overfladekarakteristika for emalje og dentin ændrer sig som respons på forandringer i den metaboliske aktivitet i biofilmen, der dækker tandoverfladen.
Kriterierne fokuserer op overfladekarakteristika via 2 punkter:
1. Aktivitet: ses i overfladestrukturen
2. Overfladeintegritet: ses i tilstedeværelsen eller fravær af kaviteter eller mikrokaviteter i overfladen.

Alle carieslæsioner og fyldninger inddeles i én af 9 kategorier:
1. Aktiv, non-kaviteret (score 1)
2. Aktiv, non-kaviteret, med mikrokavitet (score 2)
3. Aktiv, kaviteret (score 3)
4. Inaktiv, non-kaviteret (score 4)
5. Inaktiv, non-kaviteret med mikrokavitet (score 5)
6. Inaktiv, kaviteret (score 6)
7. Fyldning (score 7)
8. Fyldning med aktiv caries (score 8)
9. Fyldning med inaktiv caries (score 9)

Læsioner kan indeholder elementer af både inaktive og aktive sites:
- en læsion noteres altid som aktiv, hvos en del af læsionen har klassiske tegn på aktivitet (mathed og ruhed)

Risiko for progression til kavitet
- aktive non-kaviterede carieslæsioner har større risiko for at udvikle sig til en aktive kaviteret læsion, end en inaktiv, non-kaviteret læsion.
- inaktive non-kaviterede carieslæsioner har en større risiko for at udvikle kavitet, end normal emalje har.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv den aktive, non-kaviterede carieslæsion og angiv score (Nyvad)

A
  • Hvidlig/gullig opaque overflade
  • kridtet/hvidlig overflade (mistet sin glans)
  • ru ved sondering
  • dækkes af plak

Score 1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv den aktive, non-kaviterede carieslæsion med mikrokavitet og angiv score (Nyvad)

A
  • Mikrokaviteter opstår grundet slid i mundhulen
  • Har skarpe kanter

Score 2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv den aktive, kaviterede carieslæsion og angiv score (Nyvad)

A
  • Brunlig farve
  • Blød og læderagtig ved sondering
  • Kaviteten opstår pga. total nedbrydning af emaljen.

Score 3

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv den inaktive, non-kaviterede carieslæsion og angiv score (Nyvad)

A
  • Hvidlig til brunlig/sort overflade
  • Skinnende
  • Glat ved sondering

Score 4

23
Q

Beskriv den inaktive, nonkaviterede carieslæsion med mikrokavitet og angiv score (Nyvad)

A
  • Mikrokaviteren har glatte overfalder
  • skyldes ændret miljø i området (eruption)

Score 5

24
Q

Beskriv den inaktive, kaviterede careislæsion og angiv score (Nyvad)

A
  • Skinnende
  • Hård ved sindering
  • Mørk misfarvning brun, gullig eller sort.

Score 6

25
Q

Gør rede for differentialdiagnoser ift. carieslæsioner

A

Ikke alle hvidlige forandringer i emalje er caries, men alle hvidlige forandringer i emalje skyldes undermineralisering af emlajen!

  1. Dental fluorose
  2. Molar-incisiv hypomineralisering
  3. Opaciteter af non-fluorotisk oprindelse
  4. Eksterne cervikale rodresorptioner
26
Q

Beskriv Dental fluorose

A
  • Symmetrisk fordeling på homologe tænder i begge tandbuer
  • inddeles i grader
    • TF1: finde hvide horisontale streger, der gengiver det perikymale mønster i emaljen
    • TF2: sammensmeltede hvide streger
  • Skelne mellem dental fluorrose og inaktiv ukaviteret caries:
    • caries er banan- eller nyreformet, følger den gingivale margin (der hvor der har siddet plak) optræder på enkelte tænder (ikke symmetrisk).
27
Q

Beskriv Molar-incisiv hypomineralisering (MIH)

A
  • Hypomineralisering af emaljen af symmetrisk karakter
  • Ses på 1-4 permanente 6ére samt incisiver
  • hvidlige, gullige eller brunlige emaljeopaciteter
  • højt proteinindhold i hypomineraliseret væv
  • giver øget risiko for hurtigt progredierende caries
  • Differentiere mellem MIH og caries:
    • MIH opstår i områder, hvor der oftest ikke ses caries, fc cusptoppe.
28
Q

Beskriv opaciteter af non-fluorotisk oprindelse

A
  • rund, oval og klart defineret i den omkringliggende emalje
  • optræder op en enkelt tand (eller få tænder) i den incisale 2/3 dele af kronen –> særligt incisiver.
29
Q

Beskriv eksterne cervikale rodresorptioner

A
  • Biofilm uden kulhydrat, der kan skifte den økologiske balance –> basisk pH i gingivalvæske udelukker opretholdelse af syrligt miljø i længere perioder, hvorfor sandsynligheden for, at det er caries er lille.
  • der kan være rodcaries subgingivalt, men dette skyldes primært sekundært ødem i gingiva (pseudopoche)
  • Differentiering mellem eksterne cervikale rodresorptioner og caries:
    • ECR er lokaliseret subgingivalt, er hård ved sondering, associeret med granulationsvæv (pink spot –> gingiva er mere rødt en den omkringliggende gingiva), bløder ved sondering og er symptomatisk. Røntgen viser hvidlige strøj, mølædt udseende.
30
Q

Hvilke forudsætninger skal der være for at kunne opdage carieslæsioner?

A
  • systemisk undersøgelse –> en kvadrant af gangen.
  • spytsug og vatruller –> komplet udtørring
  • luftpåblæsning med tre-funktions-sprøjten
  • spejl og sonde
  • godt lys
  • rene tænder
    • fjern plakken systemisk under undersøgelsen
    • klistret plak på en kridtet overfalder er en stærk indikation for aktiv, non-kaviteret læsion
  • undersøg hver tand på alle flader –> okklusalt (1), mesialt (2), facialt (3), distalt (4) og oralt (5)
31
Q

Hvilke sites har øget risiko for at udvikle caries?

A

Områder hvor der sker plakretention:
- fissurer og pits
- langs den gingivale margin
- langs fyldningskanter
Aldersrisiko:
- mindre børn: distalfladen af første primære molar (04) er hyppigste sted for caries, efterfulgt af mesialfladen af anden primære molar (05)
- børn med erupterende permanente tænder: disse tænder har øget risiko for at udvikle caries, særligt i okklusalfladen, pga. deres lange eruptionstid.
- teenagere: distalflader på anden præmolar, mesialflader på anden molar
- ældre: rodcaries, grundet gingivale retraktioner

32
Q

Angiv fiber-optisk lys (FOTI)

A

Anses som “yderligere hjælpemiddel mod visuel-taktil cariesdiagnostik”
- synligt lys transmitteres gennem tanden fra en intens lyskilde
- tanden betragtes fra okklusalfladen
- en skygge indikerer tilstedeværelsen af caries
- sensitiviteten er lav, selvom specificiteten er høj 95%-
- anvendes ikke særligt meget

33
Q

Angiv brug af seperation

A

Anses som “yderligere hjælpemiddel mod visuel-taktil cariesdiagnostik”
- en kaviteret, approximal læsion er som udgangspunkt sværere at standse end en uden kavitet, fordi den er sværere at holde ren
- seperation med OR-elastikker i 2-3 dage er en hurtig måde at gøre fladen tilgængelig for sondering/visuel inspektion.
- metoden kræver dig et ekstrabesøg og kan være generende for især ældre patienter.
- anbefales ikke!

34
Q

Hvilke fordele og begræsninger er der ved visuel-taktil careisdiagnostik?

A
  • Nyvad kriterierne kan anvendes på alle former for careis og er det bedste valg for cariesdiagnosticering
  • visuelle-taktile US er hurtig og nem at udføre
    • kræver ikke dyrt udstyr
    • ubegrundet radiation undgås
      Effekten af US afhænder af de diagnostiske kriterier der anvendes:
  • hvis non-kaviterede læsioner inddrages, er den diagnostiske værdi for den visuelle-taktile US større end røntgen.
    • kan vise mindre mineraltab, der ikke kan ses på røntgen.
    • kan inddele læsionen i aktiv og inaktiv, hvilket røntgen ikke akn
    • ikke alle læsioner, der ses på et røntgen skal behandles med en fyldning –> hvis man kun går ud fra røntgen, så vil der ske overbehandling.
35
Q

Gør rede for røntgen ift. diagnostisk supplement til visuel-taktisk caries-diagnostik

A
  • Den visuelle-taktile US er god til at udelukke en carieslæsion, men mindre god til at “rule in2 en læsion
  • Røntgen kræver en indikation

Der skal være en forståelse af, at røntgenbilledets svar/diagnostiske materiale er gavnlig for patienten, og derved opvejer den skadelige effekt af røntgenstrålerne
- demineraliseringer absorberer ikke røntgenstråler, som sund emalje og dentin –> ses som en radiolucens på røntgen.
- men der skal en større mængde demineralisering til, for at dette er mulgit at se på et røntgen
- der kan ikke ses overfladiske carieslæsioner eller små kaviteter i emaljen

Faktorer der påvirker udviklingen af approximal caries på røntgenbilleder:
- posteruptive alder af tænderne: progression af approximale carieslæsioner er 2-3 gange hurtigere hos børn (10-12 årige) end hos ældre (20-27 årige).
- forudgående caries-erfarigner: højt antal læsioner eller fyldninger ved baseline –> øget risiko for hurtig progression af approximal caries
- primære vs. permanente tænder: cariesprogressionen er hurtigere i primære tænder, pga. den tynde emalje er det mesialfladen af en anden molar, mens det på madiblen er distalfladen på første molar
- læsionens dybde ved baseline: dybere læsioner progredierer hurtigere end overfladiske –> progression igennem emalje er langsommere end dentin, pga. dentinlæsioner har større risiko for at være kaviteret
- risiko for kavitet
- caries/fyldningsstatus af naboflader: oga. øget risiko for caries pga. boreskader

Okklusal caries:
- risikoen for caries i okklusalfladen er størst de første 5 år efter eruption.

BW og røntgen i det hele taget kan ikke sige noget om aktiviteten af en carieslæsion –> røntgen kan aldrig stå alene, man må aldrig behandle kun ud fra et røntgenbillede, men skal anses som supplement for den visuelle-taktile undersøgelse og patientanamnesen.

36
Q

Hvilket tidsinterval er der for nye røntgenoptagelser ifm. caries diagnostik?

A

Intet bestemt tidsinterval

37
Q

Hvilke kliniske indikationer er der for røntgenoptages?

A

Følgende kliniske situationer kan være indikation for røntgen:
- multiple nye aktive carieslæsioner, kaviteret el. non-kaviteret.
- misfarvninger af kronen, mørke skygger eller defekter i tænder, som ikke kan forklares eller evalueres ud fra den visuelle-taktile UD.
- store approximale fyldnigner med gingivale marginer, der mistænkes for at have sekundær caries.
- opfølgning på non-operativ cariesbehandling.

Der skal laves en evaluering af patienten ift. hvornår man skal tage nye BW:
- fx forandringer i livsstil, diæt, mundtør, opstart på anden medicin eller sundhedsmæssig behandling, eller psykiske udfordringer, hvor MH ikke prioriteres.
- ved patienter med caries-kontrol og god MH skal ikke have nye BW i flere år, kun ved indikation.
- hvis der tages BW for hyppigt, fx årligt, så stiger risikoen for falsk-positive resultater og pt. overbehandles.

38
Q

Angiv lys (fluorescerende) metoder til diagnostik

A
  • Laserlys og fluorescerende lys, absorberer energi fra en bestemt bølgelængde og frigiver lys ved længere bølgelængder.
  • intensiteten af fluorescent lys er proportional med den mængde af lys, der absorberes og mængden af materiale tilstede.
  • emalje og dentin er autofluorescerende
  • anvendes til cariesdiagnostik:
    • DIAGNO-dent: når rødt lys med bølgelængde på 655 nm påføres på caries-inducerede forandringer i tænderne, så sker der en forøget flourescens.
    • Vistaproof: frigiver blåt lys 405 nm, fungerer essentielt som DIAGNO-dent.
    • SOPROFILE og SOPROCARE
    • Quantitiatic lys-induceret fluorescens, QLF: demineralisering af hårdttandvæv resulterer i et tab af autofluorescens. Udregner fluorcenstabet i carieslæsionen og derved demineraliseringen af læsionen
    • Fiber optisk-transillumination (FOTI)
39
Q

Hvordan skal den visuelle-taktile vurdering af cariesaktiviteten udføres?

A
  • Aktive non-kaviterede carieslæsioner har en større risiko for at udvikle kavitet end inaktive læsioner
  • der er inden konsensus i, hvordan høj cariesaktivitet skal klassificeres
    • men tommelfingerregel er: 2 eller flere nye aktive læsioner pr. år.
    • multiple læsioner i områder med højt salivaflow, x UK-incisiver, er altid indikation på høj cariesprofression og aktivitetsstatus.
  • Der er risiko for caries-aktivitet særligt ved erupterende molarer på børn (særligt 7érne, som kan erupterer i lang tid (op til 1,5 år)
  • Unge mennesker: cariesrisiko er størst pproximal. distalt på 2. præmolar og mesialt på anden molar.
  • Hos ældre er det særligt rodcaries, man skal være obs. på.
40
Q

Gør rede for identifikation af risikofaktorerne for caries

A

Risikofaktorer: “En miljømæssig, adfærdsmæssig eller biologiske faktor bekræftet tidsmæssigt, typisk i en longitudinel undersøgelse, som hvis den er tilstede direkte øger sandsynligheden for udviklingen af sygdom og som, hvis den ikke er tilstede/fjernes, mindsker risikoen for udvikling ag sygdomme, Fjernelse fører ikke nødvendigvis til helbredelse”
Biologiske og miljømæssige caries risikofaktorer:
- Medicinsk anamnese (særligt med fokus på kompromitteret salivaflow)
- tidligere eller nuværende lidelser
- nuværende medicinering
- odontologisk anamnese
- nuværende aktivitetsstadie af carieslæsionerne
- tidligere cariesaktivitet
- mundhygiejne, orale børstevaner og effektiviteten heraf
- anvendelse af fluorid fra tandpasta, mundskyld eller tabletter
- kostvaner

Medicinsk anamnese
- klager over mundtørhed /xerostomi) og reduceret saliva sekretion (hyposalivation) er hyppige og langvarig hyposalivation fører sandsynligvus til nye og tilbagevendende cariesangreb
- mange sygdomme, behandlinger og farmaka påvirker salivaflow
- over 400 præpatater medfører ændringer i salivaflow
- 90% af de mest anvendte præparater medfører xerostomi
- Derudover indeholder mange medicintyoer “gemte” cariogene sukkerarter
- omgivet af en sukker-situp form
- inhalatorer indeholder lactose, samt kan også medføre mundtørhed
- Polyfarmaci kan øge risikoen for hyposalivation
- Systemiske sygdomme, som fx Sjögrens, HIV, diabetes, parkinson, cystisk fibrose mm
- Derudover kan strålebehandling destruere spytkirtelvævet

Odontologisk anamnese:
- Et stort antal fyldninger, der ofte skal skiftet ud, kan være en indikation for høj cariesrisiko
- Odontologisk historie kan bruges til at opdage skift i cariesrisikoen
- Spørgsmål vedr. MH giver information om patientens evne og vilje til at holde rent

Identificering af sociale og demografiske risikofaktoerer:
Omfatter:
- alder
- overordnet renlighed og sanisering
- kropsholdning
- psykosocial evne
- nationalitet
- tale
- påklædning og fremtoning
- religion
- uddannelse
- job og beskæftigelse
- forhold og familierelationer
–> kan være et ømt emne, så man skal være varsom når man spørge ind til dette.

41
Q

Angiv patient kategorier ift. risikofaktorer - rød, gul og grøn patient

A
  • Overordnet klassificering af patienter
  • SKAL udføres og kræves for at man overhovedet kan udskrive en regning
  • Inddeles efter grøn, gul og rød patient alt efter om patienten har:
    • ingen aktiv eller aktiv sygdom
    • risikofaktorer, som er i balance, kan nemt modificeres eller er svære at modificere
    • korrektiv fase
    • revurderingsface
    • kontrolfase
42
Q

Hvad kan og hvad kan ikke modificeres ift. risikofaktorer

A
  • Nogle risikofaktorer kan ændres (fx kostvaner og MH), mens andre ikke altid kan ændres (fx brugen af visse farmaka el. systemiske sygdomme)
    • fx hyppigt indtag af sødestoffer som læskedrikke eller slik kan være en afgørende faktor for patientens cariesrisiko, og disse faktorer er lette at modificere –> gul patient
    • fx dårlig MH er også en let faktorer at ændre for at nedsætte cariesrisikoen –> gul patient
    • brug af farmaka kan være svære - nogle farmaka har et alternativ med kunstige sødestoffer, hvilket altid bør undersøges i samarbejde med cariespatientens læge –> gul patient
    • systemiske sygdomme, der påvirker salivaflow, men ikke kan behandling (fx. Sjögrens syndrom) –> rød patient
  • Sociale og adfærdsmæssige faktorer spiller en rolle for, hvor langt patient og tandlæge kan nå og hvem der tager ansvaret for hvad.
    • fx kan nogle patienter have dårlige vaner og derfor indskrives de som gul patient, men har psykiske udfordringer som kan gøre, at de bær placeres i den røde kategori.
  • Ændringen/modificeringen af risikofaktorerne i den gule kategori afhænger derfor i høj grad af patient compliance.
  • Visse patinter har behov for hjælp til den daglige MH
    • fx børn, fysisk og psykisk handicappede og meget ældre
  • Økonomi kan være en bestemmende faktor for behandlingsmetoden.
43
Q

Angiv kategorisering af caries-aktivitet status og caries-risiko status

A

Grønne patienter
- caries inaktive eller caries kontrollerende
- ingen aktive carieslæsioner
- ingen nylige renovationer/indgreb
- risikofaktorerne er kontrollerede og i balance

Gule patienter:
- caries aktive /aktiv sygdom)
- risikofaktorerne kan ændres:
- fx hyppigt indtag af sukkerholdige føde- og drikkevarer og dårlig MH
- carieskontrol kan opnås ved at modificere risikofaktorerne
- fx plakkontrol, kostændring og/eller brug af fluorid.

Røde patienter:
- caries aktive (aktiv sygdom)
- risikofaktorerne kan ikke ændres:
- fx mundtørhed, farmaka, strålebehadnling, systemiske sygdomme mm.
- Højrisiko cariespatienter
- nogle gange livslangt
- carieskontrol kan opnås via professionel intervention
- via ihærdig non-operativ intervention.

Det er essentielt, at man som fagperson tager risikofaktorerne med i behandlingen af cariespatienter! –> ellers vil man kun symptombehandle ved at lægge en fyldning, men man forebygger ikke dannelsen af nye carieslæsioner, hvis man ikke balancerer/eliminere risikofaktorerne.

44
Q

Hvad er randomiseret, kontrolleret forsøg (RTC)?

A

Randomiseret fordeling i test- og kontrolgruppe
- blinding af pt og behandler, nedsætter bias
- begrænset antal fyldninger for hvert materiale el. metode
- udvælgelse af egnede patienter og behandlinger
- behandlinger og kontrollerne udføres af en eller få kalibrerede egnede behandlere
- optimale kliniske forhold:
- standardiserede kontrolintervaller
- detaljeret bedømmelse af fyldningskvaliteten ud fra veldefinerede kriterier.

Ulemper der kan påvirke reliabiliteten:
- baseret på få behandleres måde at bruge materialer og metoder
- den udvalgte gruppes karakteristika
- evt. drop-outs
- højt observationstab, grundet primære tænder der fældes.

45
Q

Hvad er longitudinelle og cross-sectional undersøgelser?

A
  • Store antal fyldninger uden randomisering el. blinding
  • alle patienter inkluderes
  • stort antal af behandlere med varierende erfaringer og kvalifikationer
  • ingen kalibrering af behandlere
  • almindelige behandlingsforhold
  • individuelle floow-ups
  • simpel bedømmelse af fyldninger, der fokuserer på behovet for reparation el. erstatning.

Ulemper:
- mangel på randomisering
- mangel på ensartede, faste kriterier for beslutningen om at anlægge eller erstatte en fyldning.

Denne type undersøgelser viser måske det mest reelle billede af, hvordan det foregår ude i praksis.

46
Q

Redegør for sætningen “Caries- en folkesygdom i lav- og middelklasse indkomstlande”

A
  • Caries kan anses som en “ligevægtig sygdom”, da det i høj grad afhænger af socioøkonomisk klasse og indkomst i befolkningen
  • Der er sket et skift i den generelle verdensbefolkning ift. lav- og højindkomst:
    • dd. er der flest i lav- og højere- middelklasse, og færre lav- og højindkomst, modsat i 1990, hvor der var overvejende flest med lavindkomst.
  • Caries er den hyppigste kroniske sygdom i verden
  • Caries er en folkesygdom, som lægger stort pres på økonomien verden over –> særligt lavindkomst lande, som ikke har råd til at bruge mange penge på den orale sundhed.

Sociale faktorer og risikofaktorer for caries i lav- og middelindkomst lande:
- øget tobaksindtag
- ændret kost –> højere indtag af fedt, sukker og salt
- minimal eksponering for fluorid.

DMFT ift. høj- og lavindkomst:
- Lavindkomst ar den laveste DMFT, fordi decay ikke behandles og derfor ikke har nogle “filled teeth”
Højindkomst har mere varieret, har en lige mængde af decayed og filled
- ECC er meget hyppig i lavindkomstlande pga. manglende præventive metoder og der er ikke adgang til orale sundhedsfaciliteter på samme måde.

47
Q

Beskriv politisk muligheder for at nedsætte caries-incidensen i lavindkomst lande

A
  • Lavindkomst lande har et højt indtag af sukker i kosten og drikkevarer –> højt sukkerindtag har en påvirkning både på det generelle helbred med overvægt, diabetes osv. samt har det store konsekvenser for cariesudviklingen.
  • Indsætte regler som fx:
    • regulere reklamationen for usunde fødevarer og drikkevarer, særligt til børn
    • regulere mængden af frit og tilsat sukker, fedt og salt i fødevarer og sikre at det fremgår tydeligt på varedeklerationen
    • promovere tilgængeligheden af sunde fødevarer og lægge vægt på at det er billigere –> særligt på skoler og arbejdspladser
    • støtte op om formål, der promoverer sunde kostvaner, fx på arbejdspladsen eller skole
  • øge afgifterne på usunde fødevarer og drikkevarer

Problematikken ligger i, at mange lavindkomst lande har sukkerproduktion som en del af deres agrikultur og derfor kan nedsat produktion medføre en økonomisk byrde på landet som helbred.

48
Q

Beskriv brugen af fluorid som befolkningstrategi i lav- og middelindkomstlande

A

Fluorid anses som det mest effektive tiltag mod caries, idet det har en cariesreducerende effekt
Det kan tilsættes vand, mælk el. salt for at øge den generelle befolknings indtag af fluorid.

Vandfluorering:
- kun omkring 5% af verdens befolkning har kunstigt fluoreret vand
- det er primært højindkomstlande
- ingen lavindkomstlande har det
- kun få middelindkomstlande, som Brazilien og Malaysia har det.
- Anses som “mass medication”
- Kræver at der er en infrastruktur i landet, med tilstrækkelig vand-forsyning for at have en effekt på den rigtige målgruppe.
- Kan medføre forøget ulighed i beholdningen, da det afhænger af vandforsyning: og de fattigste dele af landet har ikke vandforsyning og derved ikke mulighed for at få fluorid på denne måde.
- Kræver vedligeholdelse og kontroller ift. om at der tilsat den korrekte mængde fluorid.

Saltfluorering:
- Anses ikke som “mass medication”, fordi brugeren selv kan vælge om de vil købe salt med eller uden fluorid
- Der er dog problemer med kvantiteten, hvor meget der indtages –> sundhedsanbefalinger er generelt at man skal nedsøtte indtaget af salt –> lidt kontrainduceret.
- Kun ca. 4% af beholdningen har fluorid i salt, fx Latin amerika lavindkomstlande.

Mælkfluorering:
- Har problematikker i form af obevaring, distibution, veganere og laktoseintrolerente kan ikke få fluorid på denne måde

Profressionel topikal appliceret fluorid:
- er dyrt og derfor ikke opnåeligt i lavindkomst lande

Fluoridtandpasta:
- Er den mest udbredte og signifikante måde at tilføre fluorid til befolkningen, på verdensplan.
- For at fluoridtandpasta kan udføre sin caries-reducerende effekt, så skal den indeholde en korrekt koncentration af biotilgængeligt fluorid.
–> natrium-monofluorofosfat (MFP) tandpasta er billigere og derfor mere tilgængeligt i lavindkomstlande
- men mængden af biotilgængeligt fluorid i MFP-baserede tandpasta er lavere end deres totale fluroid-indhold –> dette kan medføre, at hvis der ikke føres kontroller (som der ikke gør i lavindkomst lande), så kan der sælges produkter på markedet, hvor det tilgængelige fluorid er for lavt til at kunne udføre sin anti-caries effekt.

49
Q

Angiv hvad PUFA står for og hvad det er

A
  • Det er et caries-mål, på samme måde som DMFT
  • PUFA giver informationer omkring de kliniske konsekvenser af ubehandlet caries:
    • P: pulpainvolvering
    • U: ulceration
    • F: fisteldannelse
    • A: abcesser
  • DMFT giver ikke informationer omkring graden af carieslæsionen
    • og derfor heller ikke i hvor høj dette dette “decay” voldet problemer for patienten
    • det vurderes ud fra DALY: disability-adjusted-live-years og YDL: years-lived-with-disability
  • Dette tager PUFA hensyn til –> giver yderligere information omkring graden af ubehandlet caries, alvorlighedsgraden og evt. associationer med sundhed og livskvalitet.
  • PUFA kan desuden være med til at afgøre, hvilke patienter der skal prioriteres i behandlingen, hvis midlerne er små (her prioriteres patietner med høj PUFA).
    –> høj OUFA er bevist associeret med høj risiko for lav BMI og nedsat livskvalitet.
50
Q

Med hvor høj præcision kan man vurdere risikoen for udviklingen af caries?

A
  • Der er ingen direkte måde, hvorpå man kan vurdere risikoen, for at en patient udvikler caries
  • Selvom der er en stærk association mellem risikofaktorer og epideminologiske studier, så kan dette ikke nødvendigvis afgøre, at denne pt. kommer til at udvikle caries i fremtiden.

Sensitivitet: proportion af testgruppen, som havde høj caries-incidens, og som også var blevet estimeret til at have høj cariesincidens –> sygdom, hvor der er sygdom –> sand positiv

Specificitet: proportion af testgruppen, som havde lav cariesincidens, og som også var estimeret til at have lav cariesincidens –> sundhed, hvor der er sundhed –> sand negativ

Falsk positiv –> personer der har lav cariesincidens, men som var estimeret til at have en høj cariesincidens.

Falsk negatic –> personer med høj cariesincidens, men som var estimeret til at have en lav cariesincidens.

51
Q

Er forudgåede tilfælde af caries en indikator for fremtidig cariesrisiko?

A
  • Ja, men dette har dog været kritiseret, idet man øsnker at opspore høj-risiko cariespatienter inden de udvikler caries
  • Men forudgående cariesaktivitet, er stadig den mest potente enkelte prædikator for fremtidig cariesaktivitet –> man kan argumentere for, at når der nu er tegn på, at der tidligere har været cariesaktivitet, så skal dette også anvendes som en indikator for fremtidig cariesrisiko.
52
Q

Angiv hvordan en høj cariesrisiko vurderes ud fra DMFS

A
  • Høj risikopatienter kan anses ud fra baseline af DMFS
  • Det vurderes at en patient kan vurderes som høj-risiko cariespatient, hvis:
    • min. 5 nye DMFS ses over en 3-årig periode

Dog er det essentielt at huske, at personer med en høj DMF kan have en lav cariesrisiko, hvis deres risikofaktorer har ændret sig og der derfor ikke længere kommer et økologisk skift i deres biofilm og dermed ingen demineralisering.
- det modsatte er også en mulighed
- derfor skal en patient altid individuelt vurderes og behandles herfra.

53
Q

Amgiv overordnet en vurdering af caries risikofaktorer

A

Mikrobiologiske test
- sammensætning af mikrobioaten kan være en risikofaktor
- dog skal man være obs. ift. at vi ikke ser den “specifikke plakhypotese” som værende sand –> tilstedeværelsen af potentielt patogene mikroorganismer, er ikke nok til at der sker udvikling af caries.

Salivas lacotbaciller
- test af salivas mikrobielle sammensætning
- højt antal af lactobaciller er indikation for at der er højt indtag af hurtigt metaboliserende kulhydrater –> risiko for udvikling af caries
- lav værdi som prædiktiv for cariesudvikling

Salivas mustans streptokokker
- har en lav diagnostisk værdi som prædiktiv
- tilstedeværelsen af S. mutans i saliva el. biofilm kan ikke anses som en brugbar vurdering af risikoen for udvikling af caries

Salivas indhold af gærsvampe
- er ikke velundersøgt, og er et dårligt prædiktiv for cariesudviklingen

Andre saliva-faktorer
- flowrate –> nedsat flow kan prædisponere pt for udvikling af caries.
- kun sand hyposalivation anvendes som prædiktiv (Xerostomi er ikke nok)
- bufferkapaciteten –> lav prædiktiv værdi og kan ikke anvendes til at identificere høj-risiko cariespatienter
- Andre faktorer som pH, ammoniakindhold, protein-koncentrationer, calcium og fosfatkoncentrationer, samt enzym aktivitet har mindre værdi ift. caries-prognisen

Kost og oral hygiejne
- kost- og sundhedsvaner påvirkes af indkomst, uddannelse og social miljø
- der er stærk korrelation mellem lav socialstatus og høj caries-incidens i højindkomst lande.
- det kan være en god prædikator at undersøge patienten socioøkonomiske tilstande ift. risikovurdering.

54
Q

Hvordan er anbefalingen ift. risikovurderingen for lande med lav cariesincidens?

A

Det er ikke anbefalet, at man screener patienter for “høj risiko for cariesudvikling” i lande med lav caries-incidens, idet studier har vist, at der er en meget lille forskel på cariesudviklingen ved aktiv og dyr behandling af højrisikopatienter og generel cariesprofylaktisk behandling hos lav-risikopatienter
- derfor bør man generelt fokusere for den befolknings-målrettede behandling og i stedet lægge fokus på “høj risiko patienter”
- distributionen af patienter, ift. DMFS er meget skævt fordelt i lav-caries børnepopulationer
–> jo lavere caries-frekvensen er, jo mere skæv fordeling
–> dette skyldes at DMFS ikke kan være lavere end 0
–> i populationer med lav cariesincidens, er de patienter med høje cariesscore i højere grad adskilt fra de patienter med få eller ingen carieslæsioner –> dette kaldes polarisation af caries.

55
Q

Angiv identificering af patienter med høj cariesaktivitet

A
  • Cariesrisiko defineret som “sandsynligheden for, at carieslæsioner vil opstå eller progrediere, forudaat omstændighederne forbliver uændrede for en given tidsperiode”
    • tilvækst eller progression af caries kan kun valideres over tid i klinisk kontrollerende undersøgelser med anvendelse af veldefinerede cariesdiagnostiske kriterier
    • når en risiko estimeres som høj, er det således ikke ensbetydende med, at der altid udvikles caries, da der alene er tale om sandsynlighed.
  • Mange kendte og ukendte faktorer kan forplumre sygdomsbileldet –> skyldes at de bakterie-medierede tandsygdomme (caries og parodontitis) er multifaktorielle (afhænger af både biologiske, miljømæssige, immunulogiske og sociale baggrundsfaktorer.
  • Særligt kostens sammensætning, individets sekretionshastighed af saliva og fluorideksponering har betydning for cariesudviklingen:
    • den bedste enkeltprædikator er tidligere carieserfaring bedømt på kavitetsniveau (antal kaviterede, fyldte flader)
    • prædiktionen kan forbedres en smule ved at inddrage ikke-kaviterede carieslæsioner i emlajen
    • et stort problem ved tidligere carieserfaring som risikofaktor er imidlertid, at høj carieserfaring altid vil forblive høj, uanset om patienten ændrer vaner over tiden
  • Der er således ikke én enkeltstående faktor, der kan afgøre, om patienten vil udvikle caries eller ej
  • Derfor inddeler “det odontologiske trafiklys”, ud fra Sundhedsstyrrelsens Nationale Retningslinjer, patienter i “aktiv sygdom” og “ingen aktiv sygdom”, som det første trin.
    • for selvom patienter har risikofaktorer, så vil de uden aktiv sygdom, have minimal risiko for at udvikle sygdom til næste statusundersøgelse –> inddeles derfor som grøn patient på trods af risikofaktorer
    • det betyder ikke, at man fuldstændigt negligerer patientens cariesrisikofaktoerer
      –> men i stedet for at bruge risikofaktorerne til at udvælge patienter med øget behov for carieskontrol, så anvendes de til at vejlede behandleren om, hvordan man bedst reducerer og kontrollerer cariesprogressionshastigheden hos det enkelte individ, der allerede har aktiv sygdom.

Således: bedste prognostiske faktor for fremtidig cariesudvikling –> forekomst af aktiv caries på undersøgelsestidspunktet