Endodontiske procedurer og diagnostik

Question 1

Angiv kliniske diagnoser af pulpitis

Answer 1

• Kronisk inflammeret pulpa kan være symptomfri
• Akut inflammation i pulpa kan medføre lokal trykstigning –> smerter

Reversibel pulpitis:
- smerterne er lettere for pt at lokalisere
- smerterne beskrives som jag eller stikkende
- smerterne er kortvarige
- kan provokeres ved varme, kulde eller sødt –> forsvinder igen når stimuli fjernes
- pulpa vurderes at kunne reddes.

Irreversibel pulpitis:
- smerten er svære for pt at lokalisere (men altid i samme side, dog svært at adskille OK og UK)
- smerterne er murrende
- smerterne varer i minutter til timer
- smerterne provokeres primært at varme og er vedvarende efter fjernelse af stimuli.
- smerterne forværres ved liggende position og forbedres ved kulde (vand i munden)
- pulpa vurderes at være så beskadiget og nekrotisk, at endodontisk behandling skal udføres.

Question 2

Beskriv “inficeret dentin-konceptet” og de kliniske konsekvenser heraf

Answer 2

• Det er ikke muligt el nødvendigt at fjerne alt inficeret dentin under ekskaveringen
• mikroorganismerne invaderer åbne dentintubuli, som er eksponeret til det orale miljø, uden at der nødvendigvis sker demineralisering.
• mikroorganismerne forbliver i området, selvom alt blødt dentin fjernes –> mikroorganismer som efterlades, kan forblive levedygtige under en fyldning, uden at der sker yderligere demineralisering og skade-
• på den pulpale overflade bør der kun fjernes det dentin, som forsigtigt kan skrabes med en håndekskavator, hvos tanden er symptomfri og vital
  –> idet kraftig ekskavering kan skade pulpa og øger risikoen for perforation.

Question 3

Beskriv den trinvise ekskavering

Answer 3

Fremgangmåden:
- ved første besøg fjernes en del af det bløde carierede dentin. Pulpalt efterlades carieret dentin.
- tanden lukkes med en temporær (midlertidig) fyldning.
- efter nogle uger åbnes tanden igen og resten af det carierede væv fjernes
- der ilægges en permanent fyldning.

• Denne metode er baseret på at der mellem de to ekskaveringer vil ske en standsning i progressionen samt at der sker tertiær dentindannelse, hvorfor der er en mindre risiko for perforation.
• Det er en stor succes, idet pt. ikke får symptomer samt at det er muligt at undgå perforation.
• Efter genåbningen af tandne vil dentinen være ændret i karakter:
  
  • mere hård, tør og mørk
  • ændret mikroflora: domineret af S. oralis og actinomyces naesundii, fordi disse kan metabilisere glykoproteiner i dentinkanalerne fra pulpa –> næringen vil komme fra et andet sted når der kommer en fyldning, da der ikke længere er adgang til det orale miljø.

Studier viser:
- antallet af mikroorganismer falder, når der ilægges en fyldning.
- dette er uafhængigt ag, hvor meget carieret dentin, der fjernes inden.

Hvorfor genåbne?
- genåbning ved den trinvise ekskavering tillader tandlægen at sikre at der ikke er sket eksponering af pulpa og at fjerne det efterladte bløde dentin.
- fjernelse af den bløde dentin skal gøres, fordi selvom det sker langsom, så vil der stadig være en demineraliseringsproces i gang.
- derfor skal dette fjernes for at sikre overlevelsen af fyldningen.

Question 4

Beskriv indirekte overkapning

Answer 4

• er baseret på teorien om, at der ikke skal ske genåbning af tanden, dvs eksavering af en aktiv carieslæsion, hvor det meste af det carierede væv fjernes, men der efterlades demineraliseret dentin mest pulpanært.
• permanent fyldning og således ingen planer om genåbning.

Question 5

Diskuter forskellen på gradvis ekskavering og indirekte overkapning

Answer 5

-Gradvis ekskavering –> genåbning, mens der ved den indirekte overkapning ilægges en permanent fyldning, ovenpå efter carieret dentin, uden at der skal ske genåbning.
- har samme succesrate, kortsigtet.
- Ser man på behandlinger efter 3 år, er der større succes for den indirekte overkapning, hvilket skyldes at denne behandling er færdig i én seanve, mens den trinvise ekskavering kræver, at pt kommer igen får at få fjernet det resterende carierede væv og ilagt en permanent fyldning.
–> der er nogle patienter der ikke kommer igen –> mister den temporære fyldning og behandlingen er dermed mislykket.

Question 6

Hvad sker der, hvis der ikke udføres nogen eksavering og der bare lægges en fyldning over en aktiv, kaviteret læsion?

Answer 6

Der er to studier, som har undersøgt prognogen for tænder, hvor man ikke udfører ekskavering, men blot fylder tænderne med plast.
- i det ene studie var der kun 50% tilbage efter afslutning, men generelt viste det, at læsionene under kompisitplasten var standset.
- i det andet studie (børne studie) blev der brugt Hall kroner og i kontrolgruppen blev der brugt GI-cement –> større “failure ved kontrolgruppen, fordi de anvendete GI, som har en dårlig prognose. Men behandlinger med Halls kroner ansås som succesfulde.

Question 7

Redegør for journaloptagelse ifm. tandtraumer

Answer 7

Specifik anamnese:
- Hvornår skete skaden?
- tiden inden der foretages behandling kan være afgørende for behandlingsvalg og prognose.
- Hvor skete skaden
- ift. kontaminering
- Hvordan skete skaden?
- kan hjælpe med an angive, hvad der er sket
- OBS. vær opmærksom på afvigelser mellem forklaringer på, hvordan skadet er slet og det aktuellle traume
- Var pt. ved bevidsthed hele tiden?
- eller bør pt. henvises til læge/sygehus
- Har du tidligere haft skader på tænderne
- ift. røntgenbillede tolkning
- Bider du sammen som du plejer?
- information om skadens art: luksation, alveolefraktur, kæbefraktir, kæbeledsluksation, condylfraktur osv.
- Er dine tænder kulde- el. varmefølsomme?
- indikerer blottet dentin.

Medicinsk anamnese:
- nuværende/tidligere sygdomme
- medicinindtag
- allergier
- gyldig tetanus-vaccine

Klinisk undersøgelse
Blødt væv:
- rengøre området –> fjernelse af blod osv. skaber overblik
- overblik over læsioner (skal noget syes?)
- fjernelse af fremmedlegemer (fx tandfragmenter)

Hårdt væv:
- stillingsforandringer
- infraktioner
- frakturer
- pulpablottelse
- evt. luksation

Mobilitet
- hvis der ingen mobilitet er –> tegn på ankylose el. intrusion

Perkussion:
- ømhed –> skader på PDL
- høj, metallisk lyd –> ankylose el. intrusion

Sensibilitetstest_
- giver info omkring den neuro-vaskulære forsyning og evt. skader i denne
- elektroden bør placeres incisalt, hvis muligt
- OBS. rodåbme tænder vil ofte give store forskelle i udslag og børn reagerer meget forskelligt –> vær varmsom med at overfortolke resultaterne.

Radiologisk undersøgelse:
- intraorale optagelser –> forskellige vinkler kan afsløre frakturlinjer
- optagelse af blødtvæv –> indiceret med fremmedlegemer, fx tandfragmenter
- reducer eksponeringstiden, så billedet ikke bliver for mørkt.

Opfølgning:
Det er vigtigt at have en standardiseret opfølgning af traumetænder. Intervallerne varierer afhængigt af den aktuelle diagnose:
- 1 uge: kun ved reimplamentation, evt. fjernelse af fiksering.
- 3 uger: klinisk og radiologisk US af periapikale væv
- 6 uger: klinisk og radiologisk US af pulpas tilstand og periapikale væv
- 2-6 mdr: kun tvivlstilfælde. vurderes efter den aktuelle case
- 1 åt: klinisk og radiologisk US af pulpas tilstand og periapikale væv.
- visse traumer bør observeres længere fx. rodfrakturer, intruderede og reimplaenterede tænder

Question 8

Angiv typer af tandfrakturtraumer

Answer 8

Infraktion: en inkomplet tandfraktur = infractio dentis
Emaljefraktur: en komplet emaljefraktur = fractura enameli
Kronefraktur: brud på tandkronen = fractura coronae dentis
Rod fraktur: brud på tandroden = fractura radicis dentis
Krone-rod-fraktur: brud på både tandkrone og rod = fractura coronae et radicis dentis.

Kompliceret fraktur –> blotlæggelse af pulpa
Ukompluceret fraktur –> ingen blotlæggelse af pulpa

Question 9

Angiv dislokalisationer

Answer 9

Traumatisk-betinget forskydning og stillingsændring af en tand –> tanden løsnes og placeres et andet stedet i tandbuen

Luxation (luxatio dentin): forskydning af tand - kan være både:
- lateral, extrusiv og intrusiv
Intrusion ( intrusio dentis): apikal forskydning af en tand
Extrusion (extrusio dentis): incisal/okklusal forskydning af en tand
Exartikulation (exartuculatio dentis): komplet overrivning og “tab” af tanden. Kan lukseres igen.
Roddislokation (dislocatio radicis dentis): komolukation ved ekstraktion, radix displacceres fx til C. mandibularis.

Question 10

Angiv mulige pulpadiagnoser

Answer 10

• Hyperaemia pulpae: Pulpa hyperæmi, forøget blodmængde i pulpa (ses fx ved for høje fyldninger)
• Hyperaesthesia dentini: Dentin hypersensibilitet, overfølsomme tandhalse
• Necrosis pulpae: nekotisk pulpa –> kan være delvis (partialis) eller fuldstændig (totalis)
• Obliteratio: obliteration pga. sekundær dentinaflejringer –> kan være i rodkanaen (canalis radicis dentin) eller i pulpakavum (cavi pulpae)
• Perforatio af cavitas dentis: utilsigtet perforation til pulpa
• persistentia dentis decudui: persistens af en primær tand
• Pulpae traumate laesa: traumatisk betinget blotlæggelse af pulpa
• Pulpitis: pulpainflammation –> kan være:
  
  • akut (akuta)
  • kronisk (chronica) - med el. uden perforationer
    
    • ulcerosa: sårdannelse i blottet pulpavæv
    • hyperplastica: vævsproliferation gennem pulpaperforation.

Question 11

Redegør for perifer dentinhypersensibilitet

Answer 11

Definition: Eksponerede dentinflader kan i større eller mindre grad være sensitive overfor mekaniske, kemiske eller termiske påvirkenigner.

Hyppighed:
- symptomer på perifer dentinhypersensibilitet er velkendt for ca. hver 7. voksne person, der søger tandlæge
- for hovedparten af disse patienter er tilstanden midlertidig og periodemæssig.
- hos nogle persisterer symptomerne i længere tid –> betydelig gene for pt. –> egentlig behandling af tilstanden er nødvendig.
- rammer primært unge voksne –> selvom arealet af eksponeret dentin/rodoverflader øges med alderen.

Fordeling af afficerede flader:
- tænder, der hyppigst er afficerede er:
- OK hjørnetænder og præmolarer
- UK incisiver
- flader der hyppigst er afficerede er:
- gingivale del af facialfladen

Årsåg:
Eksponeringen af dentin skyldes 2 forhold:
1. Fjernelse af emalje - og cementdække:
- skyldes kraftig abrasion, fx bruxisme, tandbørsteuvaner, syreerosioner
- ætiologien baf eksponeringen af rodoverflader er multifaktoriel, men det er påvist, at omfanget af gingivalretraktioner bl.a. øges ved:
- tilstedeværelsen af kroniske parodontallidelser
- parodontalkirurgiske indgreb
- uhensigtsmæssig tandbørsteteknik.
2. Dannelses anomali opstået under cementogenesen:
- umiddelbart efter cementogenesen kan der ved emalje-cement-grænsen eksistere 3 forskellige forhold mellem emalje og dentin:
- kontakt mellem emalje og dentin, men ingen overlapning
- cementen overlapper emaljen
- emalje og cement er ikke i kontakt og adskilles af en smal zone roddentin –> opstår, hvis Hertwigs rodepitel ikke nedbrydes og derfor hindrer kontakt mellem dentin og bindevæv.

Histologi:
- Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle voksne individer har eksponerede dentinflader, men ikke alle udviser sensibilitetssymptomer
- Der er ingen forklaring herpå, men flere faktorer kan have en afgørende indflydelse:
- pulpa-dentinorganets fysiologiske reaktionspotentionale (dannelse af tertiær dentin og hypermineralisering).
- eksponeringsgraden
- kostvaner
- effekten af naturligt eller kunstigt tilførte desensibiliserende stoffer.

Obliteration
Områder med eksponerede dentinflader udviser for forskelligartethed mht. obliteration af dentintubuli:
- måske er dentinen hos individer der ikke har sensibilitetssymptomer, karakteriseret ved en høj grad ad fysiologisk tubuli aflukning –> øget peritubulær dentindannelse eller dannelse af irritationsdentin i pulpakavum.
- mekanisk obliteration af dentintubuli ved udmunden på tandoverfladen er en anden mulighed.

Question 12

Angiv smertebilledet ved dentinhypersensibilitet

Answer 12

Væskestrømninger i dentintubuli er under stor indflydelse af de fysisk-kemiske forhold ved tubulis perifere åbning.
Smerter udløst fra ekponerende dentinflader som som svar på kemiske, mekaniske eller termiske påvirkninger, beskrives hyppigst som:
- øjeblikkeligt opstået efter appliceringen af de symptomudløsende stimuli (kulde, luft, berøring med sonde osv.)
- jagende og stikkende
- kortvarige og forsvinder umiddelbart efter fjernelse af stimuli.

Question 13

Angiv differentialdiagnoser for dentin-hypersensibilitet

Answer 13

Foruden for eventuelbehandling af den symptomgivende tilstand, er det nødvendigt at eliminere andre mulige årsager til patientens ubehag.

Relevante differentialdiagnostiske tilstande kunne være:
- aktive carieslæsioner
- insufficiente restaureringer (frakturerede fyldninger, defekte fyldninger)
- patologiske pulpatilstande (hyperæemia pulpa, akut/kronisk pulpitis)
- krone- eller rodfraktur
- traumatiske okklusionsforhold

Hvorvidt patientens aktuelle symptomer kan henføres til en eller flere af disse tilstande kan kun afgøres ved at gennemføre en omhyggelige anamneseoptagelse, samt klinisk og radiologisk undersøgelse.

Question 14

Angiv behanldingsprincipper ved perifer dentin hypersensibilitet

Answer 14

Anbefalede behandlingsmetoder og - medikamenter rettet mod perifer dentinhypersensibilitet er:
1. forbedret MH
2. fluoridpensling
3. tandbørstning med fluoridholdig tandpasta
4. tandbørstning med tandpasta indeholdende specielle desensibiliserende stoffer (kaliumnitrat, tinfluorid)
5. Lokalbehandling med glutaraldehyd- eller kaliumoxalatholdige opløsninger
6. overfladebehandling med resin eller livviskøs GI-cement eller dækfyldninger af kompositplast eller GI-cement.

Question 15

Beskriv hvordan en forbedret MH kan forbedre dentinhypersensibilitet

Answer 15

-Evidens for at omhyggelig MH er et vigtigt ledi behandling af hypersensible dentinflader
- i en patientgruppe med daglige kraftige smertesymptomer og en middel dårlig mH
- kan det således forventes, at mere end 50% af patienterne opnår total symptomfrihed ved etablering af sufficiente længerevarende MH-vaner
- af de resterende patienter, der anlægger nye forbedrede Mh-vaner, vil yderligere 25% karakterisere symptombilledet, som værende “væsentligt forbedret”
- Det er essentiel for opnåelse af et godt behandlingsresultat at opretholde en effektiv MH
- men det er lige så betydningsfuldt at tandbørstningen ikke udføres på en abraderende måde.
- Kliniske iagttagelser viser at:
- tandbørstning med horisontale børstebevægelser
- brug af tandpasta med stor slibeeffekt
- brug af hård tandbørste
–> alle disse faktorer, virker forværrende på symptombilledet ved perifer dentinhypersensibilitet.

Resultaterne kan tage mellem 3-5 mdr. at vise sig, så det kræver villighed og tålmodighed.

Question 16

Beskriv hvordan fluoridpenslinger kan forbedre dentinhypersensibilitet

Answer 16

• Fluoridpenslinger er meget hyppig behandling af perifer dentinhypersensibilitet
• Kliniske behandlingsforsøg viser en positiv terapeutisk effekt, dog med begrænset varighed (1-2 uger)
• virkningsmekanismen er formentlig, at calciumfluorid udfældes i de eksponerede dentintubuli.

Question 17

Beskriv hvordan tandbørstning med fluoridholdig tandpasta kan forbedre dentinhypersensibilitet

Answer 17

Daglig brug af fluoridholdig tandpasta har i flere undersøgelser vist, at denne behanldingsform ahr en desensibiliserende effekt.

Question 18

Beskriv hvordan tandbørstning tandpasta indeholdende særlige desensibiliserende stoffer kan forbedre dentinhypersensibilitet

Answer 18

• Markedsført specielle tandpastaer anført som værende desensibiliserende overfor perifer dentin hypersensibilitet
• Tilsætningsstofferne kan være tinfluorid (Gel-kam®) eller kaliumnitrat (Sensodyne®, Zendium dentine®).
• KLinsike undersøgelser har hidtil vist varierende effekt af disse tandpastaer ved langtidsbrug.

Question 19

Beskriv hvordan lokalbehandling med flutaraldehyd- eller kaliumoxalatholdige opløsninger kan forbedre dentinhypersensibilitet

Answer 19

Glutaraldehydopløsninger (Gluma® - 2 primer, Gluma desensitizer®):
- appliceret direkte på en eksponeret dentinoverflade resulterer i udfældning af proteiner i dentinvæsken
- tyder på en desensibiliserende effekt åp følsomme tandhalse –> formentligt om følge af formindsket lumen i dentintubuli.

Oxalatsyre:
- vil ved kontakt med dentin indgå forbindelse med frie calciumioner fra dentinens organiske del –> dannelse af camcliumoxalat salte, der udfældes som vanskeligt opløselige krystaller intratubulært –> nedsætter væskepermeailiteten i dentinen
- Oxalatforbindelser findes i præparater udviklet til dentinhypersensibilitet på klinikken (Protect®).

Question 20

Beskriv hvordan overfladebehandlinger med resin, kompositplast eller GI-cement kan forbedre dentinhypersensibilitet

Answer 20

• Med resin eller lavviskøs GI-cement eller dækfyldning med kompositplast eller GI-cement
• rationalet bag brug af overfladebelægning med resin eller lavviskøs GI-cement eller egentlig fyldningsterapi er en aflukning af dentintubuli ved tandoverfladen.

Question 21

Beskriv den kliniske fremgangsmåde for diagnostik og behandlingsvalg af perifer dentinhypersensibilitet

Answer 21

Diagnostik:
- Anamnese
- Grundig klinisk undersøgelse via fremprovokation af symptomer

Perifer dentinhypersensibilitet –> identifikation af smertegivende tandareal og årsag til dentin eksponering –> behandling af hypersensibiliteten

Differential diagnose –> behandling af disse lidelser

Behandlingsvalg:
Initialbehandling:
- fjernelse af ætiologiske faktorer til dentineksponeringen –> instruktion i korrekt og skånsom børsteteknik: blød børste, tandpasta med lavt indhold af slibemiddel og gnubbemetoden (cirkulære bevægelser med let tryk). Gentagende kontrolbesøg og opfølgning ift. reinstruktion.
- grundig depuration
- pensling med 2% NaF-opløsning i 2-3 seancer med 1-2 uger interval –> sikrer symptomlindring, så tænderne kan børstet effektivt.

Opfølgende behandling:
- sikring af fortsat sufficient og atraumatisk MH
- hvis ingen symptomlindring og pt. stadig oplever gener/smerter –> er afdækning med dentinbinder og plast-resin indikeret.
- evt, påføring af opløsninger indeholdende oxalatsyre (Protect®)

Question 22

Beskriv stålfile

Answer 22

• rustfrit stål
• standardiserede i længde og tykkelse (ISO)
  
  • Taper på 2%
  • Tykkelsen angivel i hundrededele milimeter fra filens spids
  • str. fra 06-140

Question 23

Angiv håndfile og deres karakteristika

Answer 23

Ekspirationsnåle:
- modhager –> spidser op mod håndtaget
- meget fleksible
- ikke velegnede til præparation af rodkanaler, da spidserne (modhagerne) ville knække
- prædisponerer mod instrumentfraktur
- Anvendelse:
- fjernelse af vitalt eller nekrotisk pulpavæv
- fjernelse af efterladte vatpellets, paperpoints eller løstpakket gutta-percha

K-flex file:
- rhombeformet tværsnit
- fleksibel
- skærets facon gør den velegnet til at skære ind i dentinvæggen og derefter borttransporterer en stor mængde af de afskårede dentinspåner ud af kanalen.

Hedströms file:
- konusformede sektioner anbragt ovenpå hinanden
- meget skarpe, tætsiddende skær –> kraftigt afraspende på kanalvægge
- risiko for instrumentfraktur, da de kan skrues fast i kanalen.

Lentulonål:
- stålspiral
- formål –> at slynge materiale i kanalen
- skal køre i urets retning, da den ellers skruer sig fast i dentinen
- må ikke komme helt til rodmål, da den kan sætte sig fast og knække

Spreader:
- finger spreader
- anvendes ved rodfyldning til lateralkondensering
- rustfrit stål, konisk og afrundet spids, findes i 2 str. op IOOS (A og B)

Proglider:
- fleksibel Ni-Ti fil
- formål –> danne et glidespor
- anvendelse:
- tynde, krumme eller snævre kanaler efter formålet er fastsat
- anvendes efter fil 10 (evt. fil 15)

Question 24

Redegør for maskinel udrensning af rodkanaler

Answer 24

Nikkel-titanium instrumenter
- er en forudsætning for, at rodkanalinstrumenter med en større konicitet end 2% kan følge en rodkanals krumning
- på IOOS bruges “Protaper Next”
- koniciteten varierer indenfor den enkelte fir
- filen er symmetrisk, rektangulær i tværsnit –> kun dele af instrumentet der arbejder i rodkanalen.

Question 25

Angiv revisionsfile

Answer 25

• ProTaper D-file
  Ved rotation 500-700 RPM anvendes:
• D1 (30/09) i gutta-perchaen i den koronale 1/3 af kanalen.
  
  • rotationen genererer varme og blødgør gutta-percha
  • fjern gutta-perchaen fra vindingerne
• Gå videre med D2 (25/08) der fjerne gutta percha i den midterste del af kanalen
• Endeligt kan D3 (20/07) anvendes i den nederste del af kanalen.

D-file anvendes ved ortograd revision

Question 26

Beskriv brug af eucalyptol

Answer 26

• Ved revision kan det være svært at fjerne alt gutta-percha
• eucalyotol opløser/blødgør gutta-percha, så den bliver nemmere at arbejde sig ned i med håndfile –> obs. eucalyptol opløser også latex (kofferdam) og nogle patienter kan være allergiske.

Question 27

Beskriv X smart plus (endomotor)

Answer 27

• Den motor vi anvender sammen med ProTaper Next systemet på IOOS
• Har indkodet faste hastigheder og dregningsmoment (orque) for flere forskellige udrensningssystmer
• Når man har valgt system og instrument, indstilles de relevnate parametre automatisk

Torque:
- en høj torqueværdi –> tillader instrumentet at rotere i kanalen, selv med en vis modstand
- en lav torqueværdi –> vil få motoren til at stoppe og evt. dreje baglæns, hvis instrumentet møder den mindste modstand i kanalen.

Question 28

Beskriv ultralydsapparater ved endodontisk behandling

Answer 28

Ultralys anvendes med fordel i forbindelse med:
- lokalisering og oplukning af snævre kanalindgange
- passiv ultralydsspids irrigation (PUI)
- revisioner
- fjernelse af frakturerede instrumenter
- fjernelse af pulpale stifter
- retrograd præparation i relation til kirurgisk endodonti

Fordele:
- tyndere/finere spidser
- mere præcision
- bedre indsyn

Ulemper:
- pris
- ved forkert brug og/eller for høj frekvens frakturerer spidserne let
- bør ikke anvendes aktivt nede i rodkanalerne uden samtidig anvendelse af mikroskop

Question 29

Beskriv brugen af apekslokator

Answer 29

• Et godt hjælpemiddel til fastsættelse af rodmål
• Den anvendes til at angive filspidsens placering i forhold til det periapikale væv
  
  • måler den elektrisk modstand mellem de orale slimhinder og foramen apikale
  • funktionen er baseret på, at modstanden mellem det periapikale væv og den orale slimhinde er sammenlignelig.

Anvnedelse:
- en elektrode fæstnes på læbeslimhinden som referrence (læbekrogen)
- den anden elektrode sættes på filen )gribekrogen)
- når filspidsen føres ned mod det periapikale væv, vil modstanden i vævene nærme sig hinanden for de to elektroder, og dette vil kunne aflæses på maskinens display.
- fil 10 bruges til fastsættelse af rodmål med apekslokator.

Optimale rodmål:
- i overgangen mellem det grønne og det gule felt
- røde felt uden prik og trække 1 mm fra.

Question 30

Beskriv endobor

Answer 30

Cylinder endobor:
- diamant cylinder med meget længere hals end alm. præparationsbor
- anvendes til oplukning ned i pulpakammeret

Longneck boret:
- rosenbor med ekstra lang hals, for bedre udsyn
- anvendes til at fjerne overhængende dentin over kanalindgangen.

Diamendobor:
- konisk diamant med en blank og ikke skærende spids
- anvendes til præparation af væggene i pulpakammeret
- fordelen ved dette bor, er at det ikke borer i dybden men udelukkende i siderne –> medfører bedre adgang til kanalen, men passer på gulvet i pulpakavum.

Gates bor:
- flammeformet bor, der fås i flere størrelser
- spidsen på Gates-bor er ikke-skærende, og søger derfor efter kanalåbningen uden af skære
- god ved retrograd revision, til fjernelse af Gutta-Percha.

Question 31

Angiv optimal aseptisk behandlinggang

Answer 31

• Enhver endodontisk behandling er kirurgisk og skal derfor udføres aseptisk
• Aseptik –> forebyggelse af mikrobiel forurening af et sår
• Anvendelse af kofferdam er den vigtigste foranstaltning
• Et kofferdamsanlæg til endodontisk behandling består af:
  
  • kofferdam
  • kofferdamsklamme
  • ligatur (tandtråd)
  • koffedamsramme
• Kofferdamsanlæg og tand diinficeres med en Klorhexidin-Cetavlon gennemvædes gazekrølle i pincet
  
  • der afvasket i 2 min
  • den samme desinfektion foretages efter hver røntgen, inde behandling fortsættes

Question 32

BeSKriv Antiseptiske skyllemidler

Answer 32

NaOCl (Natriumhypochlorit)
- I rodkanaler med nekrotisk væv og bakterier har skylning med 1% NaOCl vist sig at være effektiv idet:
- det opløser organiske vævsrester
- desinficerer kanalen
- Fysiske egenskaber
- i en vandig opløsning opstår en balance mellem Na-ioner og hypochlorit-ioner, hypochlorsyre og ilt. –> denne balance er pH- og temperaturafhængig.
- hypochlorsyre er stærtk bakteriedræbende og hypochlorit-ionerne er vævsopløsende på organiske materialer, som fx kollagen.
- Anvendes en højere koncentrationer (op til 2,25%) får man en kraftigere effekt, men samtidig øges risikoen for bivirkninger i form af vævsskade af de periapikale væv.
- NaOCl har en blegende effekt –> pas på pt´s tøj!
- Envidere er der en risiko for korrosion af instrumenter, som har været i kiontakt med NaOCl –< øget risiko for instrumentfraktur

EDTA (Ethylen-Diamin-Tetra-Acid
- EDTA er et irrigationsmiddel, der opløser uorganisk materiale
- Fysiske egenskaber: er en kraftig chelator, som binder fx calciumioner
- Anvendelse:
- efter udrensning, inden rodfyldning
- fjerner smørrelaget efter præparation af kanalen
- skal være ca. 2 min i kanalen.
- For optimal effekt af EDTA, er det vigtigt at irrigere grundigt med NaOCl før ilægning af EDTA
- tørlægning grundigt efter brug af NaOCl inden brug af EDTA, da effekten af begge væsker eller vil nedsættes.

Question 33

Angiv og beskriv mellemseanceinlæg

Answer 33

Calciumhydroxid (Ca(OH)2)
Et mellemseanceindlæg anvendes for at forhindre reinfektion af det desinficerede rodkanalsystem mellem behanldingsseancer
- det hindrer bakterievækst fysisk og kemisk
- hindrer influx af nærringsstoffer fra de omgivende væv
- udfylder pladsen i rodkanalen til næste behandlingsseance
- skal let kunne fjernes ved fx skylning og let bearbejdning med file
Brug af mellemseanceindlæg er især relevant ift. akut opblussen af sygdomstilfælde
- det giver mulighed for at observere sygdomsudviklingen før den endelige rodfyldning
- man kan også se aflukning af fistel, smertefrihed og ved langtidsindlæg evt rodaflukning.
Vandig opløsning af Ca(OH)2 har en pH = 12
Det har en cremet konsistens, som appliceres i det udrensede rodkanalsystem

Fysiske egenskaber:
- bakteriocidt og vævsopløsende pga. OH-
- pga. lav opløselighed er virkningen stort set begrænset til områder med direkte kontakt
- virkningen er derfor begrænset i det ikke-instrumenterede område af rodkanalsystemet, samt i dentintubuli.
- der ses begrænset virkning på visse enterococci og gærsvampe

OBS grundet højt pH –> virker kraftigt vævsnekrotiserende på det omkringliggende væv, hvis det kommer udenfor rodkanalen.

Question 34

Angiv og beskriv rodfyldningsmateriale der anvendes på IOOS

Answer 34

AH-plus sealer:
- Formål: udfylder mindre områder mellem Gutta-Percha og rodkanalens væg –> giver en tæt rodfyldning.
Det er en to-komponent epoxy-amin resin
- der anvendes lige store mængde fra de to tuber
- sealeren røres ud på en steril glasplade
- arbejdstid (23 grader) ca. 4 timer, afbindingstid (37 grader) ca. 8 timer
- væske hindrer korrekt afbinding –> meget vigtigt at det anvendes under helt tørre forhold

Gutta-Percha
- Kernemateriale til rodfyldning
- Størrelser der er kalibrerede til størrelse på de file, der er anvendt til præparation af rodkanalerne, samt i størrelser der svarer til størrelserne op spreaderne A og B
- kan blødgøres ved varme
Indeholder:
- Gutta-Percha = naturligt gummimateriale
- Zink-oxid (hovedbestanddel)
- Metalsulfater (røntgenkontrast)
- andre tilsætningsstoffer, farve og voks

Question 35

angiv og beskriv aflukningsmaterialer, der bruges på IOOS

Answer 35

• Ved mellemseanceindlæg og efter rodfyldning med sealer og Gutta-Percha forsegles kanalindgangene med Fuji Triage Pink:
  
  • en rød GI-cement
  • farven gør det let at skelne cement fra dentin –> derved mindskes risikoen for at man kommer til at fjerne for meget dentin når man lukker op igen
• Cementen er kemisk hærdende 2,5 min, men hærdningen kan initieres med lyspolymerisering.
• Derefter kan resten af kaviteten lukkes med fx IRM
  
  • provisorisk cement baseret op sinkilte-eugenol, kan være langtidsprovisore og kan pudses i okklusion lige efter afbinding.

Question 36

Beskriv overordnet oplukning til kronepulpakammeret

Answer 36

• Oplukning til kronepulpa foretages inden kofferdam monteres, for at mindske risikoen for parietal perforation (for ikke at miste retningssans og sans for tandens længdeakse)
• Oplukning til kronepulpa med cylinderformet diamant i rødt vinkelstykke
• Pejlemærker:
  
  • identificer tand og derfra oplukningsmønster ift okklusalrelieffet
  • kronepulpas loft er gulligt, bunden er grålig
  • hos ældre er loft og bund i tæt relation pga. sekundær dentinaflejring.
• Når pulpakammeret er fundet, monteres kofferdam
  
  • her ilægges en vatpellet i pulpakammeret, der er vædet med NaOCl, for at hindre bakteriel indtrængen i rodkanalen.
• Pulpavævet i vitale tænder fjernes med rosenbor eller eskavator
• Pulpakammerets vægge skal præpareres parallelle eller let deriverende i okklusal retning:
  
  • så alt pulpavæv eller nekrotisk væv kan fjernes - efterladte recesser med pulpavæv kan medføre misfarvning af kronen - kontroller med krogsonde
  • så der fås overblik over kanalindgangene, og instrumenter let kan føres ind i kanalen den kraftig afbøjning (så lige adgang som muligt)
• For at sikre, at filen kan føres uhindret ned i kanalerne, kan Protaper NExt acces opener XA anvendes til yderligere åbning.

Question 37

Beskriv brugen af kofferdam

Answer 37

Funktion - At separere tanden fra det orale miljø og derved forebygge:
- overførsel af mikroorganismer fra mundhulen til rodkanalen
- aspiration eller synkning af rodfile
- synkning eller dryp med skyllevæsker

Kofferdam bør altid anvendes ved endodontisk behandling
- hvis dette ikke er muligt, anføres begrundelsen herfor i journalen
Der skal tages andre forholdsregler for at sikre aseptisk behandling:
- Patienten skal informeres om vigtigheden af at området er rent og tørt og derfor instrueres i:
- at holde munden åben under hele behandlingen
- at undgå at berøre tanden med tungen
- at minimere bevægelser af underkæben, og kun foretage tale eller synkebevægelser med åben mund.
- Herefter og under hele behandlingen foretages tørlægning af arbejdsfeltet vha. sug, spytsug og vatruller
- Umiddelbart inden den egentlig endodontiske behandling påbegyndes, foretages afvaskning og desinfektion af den tand, der skal behandles samt nabotænderne, med Klorhexidinglukonat 0,2%
- Under den endodontiske behandling må rodfile kun anvendes såfremt de er fastgjorte til et stykke tandtråd af 25-30 cm længde.
- tandtråden minimere risikoen for at instrumentet aspireres eller synkes, hvis de ved et uheld tabes i munden
- Vær opmærksom på at opløsningsmidler til gamle rodfyldninger (eucalyoptol og NaOCl) øjeblikkeligt må opsamles ofr at forebygge mere udbredt slimhindeæstning og synkning af væskerne
- hvis en af disse væsker kommer på slimhinden skylles området øjeblikkeligt med rigeligt vand
- patienten orienteres om, at der kan forekomme smerter fra området, og at det øverste lag slimhinde vil blive afstødt.

Question 38

Angiv, hvad der menes med optimalt rodmål og hvordan dette fastsættes

Answer 38

Rodmålet er den arbejdslængde, man beslutter sig for at udrense og præparere en rodkanal til –> ligger 1-2 mm fra radiologisk apeks.
- medfører at man får renset bedst muligt ud til isthmus
Ønsket om denne placerig skyldes følgende teoretiske overvejelser:
- ved pulpitis er det sjældent, at den inflammation, som kan ses mere koronalt i rodpulpa også omfatter bindevævet i indundibulum
- vævet i infundibulum antages pga. beliggenhed samt ramifikationer at besidde bedre helingsevne sammenlignet med det mere koronalt beliggende pulpavæv, fordi det har en bedre blodforsyning.
- ved at lægge pulpasåret på det teoretisk smalleste sted (kanalens mindste diameter), er mulighederne for et rent snitsår bedst
- på dette sted er der også mindst mulig risiko for overskud af rodfyldningsmaterialet pga. mulighed for at lave et apikalt stop i kanalen.
- ved behandling af en nekrotisk tand er det væsentligt, at hele kanalforløbet udrenses, og at vævet apikalt for rodfyldningens apikale afslutning kan nås af blodforsyningen i det omkringliggende væv.
- opfølgende røntgenundersøgelser har endvidere vist, at faktorer som tæthed, overskud af rodfyldningsmateriale og restpulpas længde er af prognostisk betydning

Bestemmelse af rodmål kan ske på to måder:
- røntgenkalibrering
- apexlokator

Question 39

Beskriv brugen af apexlokator

Answer 39

Verificeres med røntgenoptagelse
Fordele:
- kan fastsætte det endelige rodmål sikkert selv med tynde rodfile
- fastsættelse af rodmål i flerrodede tænder lettes
- man kan tjekke sit rodmål flere gange undervejs

Procedure:
1. Tandens gennemsnitslængde genkaldes
2. Ledning til læbekrig og gribekrog monteres i apexlokateren
3. Læbekrogen fæstes på patientens læbe
4. Gribekrogen fæstes på files metaldel, mellem rondel og håndtag
5. Irrigationsvæste fyldning i kanalen
- OBS. IKKE i pulpacavum, da dette kan give fejlmålinger
6. Filen føres langsomt ned i kanalen, mod tandens gennemsnitlige længde
7. På maskinens display ses filspidses placering i kanalen , og/eller maskinen responderer med en biplyd.
8. Filens føres ned til den gule zone
- hvis der anvendes fil 10, kan man gå til det røde område uden prik og så trække en mm fra denne længde
9. Rondellen placeres ved referencepunkt
10. Filen tages ud og længden måles
11. Rodmålet noteres i journalen
12. Filen føres ind i kanalen igen til den målte afstand, og der tages et kontrolrøntgen af rodmålet.

Kontraindikation:
- pacemakere (ældre typer)
- rodåbne tænder
- resorptioner
- ved kraftig blødning eller anden exudat i kanalerne

Question 40

Angiv mulige årsager til fejlmålinger med apekslokatoren

Answer 40

• Kroner med metal
• Store amalgamfyldninger
• OR-apparatur
• Væske i kronepulpakammeret på flerrodede tænder

Ved mistande om perietal perforation vil apeklokator give et hurtigt fingerpeg, om hvorvidt filen er i eller udenfor tanden

Question 41

Angiv røntgenkalibrering ift. fastsættelse af rodmål

Answer 41

• Gennemsnitlige rodmålslængde kendes og trækkes min 3 mm fra
• Fil 10 føres ned til denne længde og der tages røntgen
• Herefter åbnes røntgen og der foretages kalibrering:
  
  • filens længde markeres (fra rondel til spids) og det foreløbige rodmål indtasted
  • nu måles afstanden fra filspids til spids
    
    • Er der mere end 3 mm bør der tages et nyt røntgen –> ellers lægges 1-2 mm til det foreløbige rodmål og dette angives i journalen

Question 42

Beskriv formålet med udrensning og præparation af en rodkanal

Answer 42

Når man foretager udrensning og præparation af en rodkanal forsøger man:
1. at fjerne alt blødtvæv fra hovedkanaler og kanal-recesser
2. at fjerne eventuelt inficeret dentin (antallet af bakterier aftager kraftigt 30 mikrometer inde i dentinkanalerne)
3. at præparere kanalen, så det bliver muligt at skylle hele kanalens længde
4. at præparere kanalen så en Gutta-Perchapoint kan tilpasses det dannede lumen

Alle elementer er vigtige i bestræbelsen på at fjerne årsagerne til apikal inflammation
- anvender man ISO standardfile bør kanalen som minimum udvides til den filstørrelse, som er to ISO-numre større end den vil der uden bearbejdning netop kan komme til rodmål
- Ved Protaper Next gælder det at, hvis en 020 fiil initialt løst kan gå i kanalen til romål, må man udvide til min X3 og muligvis til X4-X5

Question 43

Angiv arbejdsgangen for udrensning af krumme kanaler

Answer 43

• Direkte adgang til kanalen er yderst vigtig
  
  • dvs. at “dentinpunklerne” over/ved kanalindgangene på molarer skal fjernes, fx med XA-filen
• Den mest koronale del af kanalen scoutes først emd en tynd fil, derefter anvendes XA, før man forsøger at fastlægge rodmål.
• Her efter vrikkes en tynd stålfil (K-flex fil) som er forbøjet svarende til kanalens krumning med små roterende bevægelser frem og tilbage ned mod apex for at fastlægge rodmål.
• Til præparation af glidespor anvendes enten stålfile der kan forbøjet eller Proglider, der er lavet af Ni-Ti
  
  • ved meget krumme kanaler kan Ni-Ti håndfile anvendes til kanalpræparationen
  • i mindre krumme kanaler kan proceduren med roterende Protaper Next intrumenter følges
• Under bearbejdningen af krumme kanaler må man hyppigt føre et tyndt instrument helt til rodmålet for at sikre, at der hele tiden er adgang hertil, for at forebygge hyldedannelse eller dannelse af en dentinprop

Risikofaktorer ved krumme kanaler:
- udrensning med filende bevægelser i hele kanalens længde eller længere tids rotation med roterende instrumenter kan medføre “elefantfods” facon apikalt
- dvs. en let forøgelse af kanaldiameteren apikalt ift. diameteren længere koronalt
- herved umuliggøres nøjagtig tilpasning af Gutta-perchapoint til rodkanalen apikale del
- Filene har en tendens til at rette sig ud, hvorved afraspningen af dentin sker på den konvekse side –> medfører stepdannelse
- Hvis man under udrensningen af krumme kanaler bibeholder det oprindelige rodmål er der risiko for parietal perforation –> videre udvikling af elefantfoden
- En anden risiko er overinstrumentering i de tilfælde, hvor rodmålets længde er meget tæt op tandens længde, fordi kanalen af ovennævnte grunde rette noget ud under rensningen.
- hvis man fx har beregnet rodmål med fil nr. 15 i krumme mesiofaciale kanaler på molarer i OK og UK, bør man ved fil nr. 30 el. X2 og derudover forkorte dette mål med 0,5 mm for at undgå ovennævnte komplikationer

Question 44

Redegør for, hvordan man forhindre instrumentfraktur og hvordan man forholder sig, hvis dette alligevel skulle ske

Answer 44

• Rodfile kan frakturere under brug –> kan skyldes træthed i metallet eller overbelastning af filen

For at forhindre instrumentfraktur:
- proceduren for anvendelse af de enkelte instrumenter skal overholdes
- instrumenterne bør både før, under og efter anvendelse efterses
- vredne, bøjede eller strakte instrumenter skal straks kasseres
- tynde file bør kun anvendes én gang
- HUSK, at arbejde i snævre og krumme kanaler altid er hårdt for instrumenter
- instrumenter der har været brugt i snævre og krumme kanaler skal kasseres efter brug, også selvom de ikke tilsyneladende har lidt skade.

Ved frakturering af rodfilen, kan det frakturerede fragment i kanalen forsøget fjernet:
- vha. pincet el. tang, hvis fragmentet stikker op af kanalen
- ved at arbejde med en stålfil ved siden af fragmentet og derved løsne det
- bearbejdning med ultralys vil også i visse tilfælde kunne løsne fragmentet - vel at mærke hvis man kan skabe den nødvendige kontakt mellem ultralydsspids og fragmentet.

Hvis det ikke er muligt at fjerne fragmentet fra rodkanalen kan man forsøge med tynde stålinstrumenter, understøttet af EDTA, at komme forbi det for at gå udrenset den del af rodkanalen der ligger apikalt for fragmentet.

Hvis det ikke er muligt at fjerne eller komme forbi fragmentet, eller det skønnes at risikoen herved er for står, må man, såfremt tanden ikke er symptomgivende, acceptere en rodfyldning, hvor fragmentet udgør den apikale begrænsning.

Question 45

Beskriv skylning af rodkanaler under endodontisk behandling

Answer 45

• Et væsentligt element under udrensning og præparation er skylning af kanalen
• Forskellige effekter:
  
  • desinficerende virkning = 0,5-2% klorhexidin
  • opløsende effekt på organiske forbindelser = NaOCl
  • oplæsende effekt på uorganiske forbindelser og let afkalkende virkning = 15-20% EDTA
• Hyppighed og kvalitet af skylningen er mere væsentlig end valget af skyllemiddel
  
  • det anbefales dog, at anvende et skyllemiddel der kan opløse organisk væv
  • til at fjerne nekrotisk væv og bakterier har skylning med NaOCl vist sig at være et effektivt middel til opløsning af vævsrester og desinfektion af kanalen, hvor risikoen for bivirkninger samtidig er minimeret.
• Kombineres NaOCl med et kortvarigt depot (2 min) af EDTA og et mellemseanceindlæg med Ca(OH)2, opnås i langt de fleste tilfælde en steril rodkanal uden større mængder smørelag.
  
  • efterladt smørrelag på dentinvæggen medfører risiko for utæt rodfyldning.
• Al instrumental bearbejdning i kanalen skal foregå i vådt miljø-
  
  • skylninger af kanalen bør derfor foretages ofte, som minimum ved overgang fra et instrument til et andet.

Question 46

Angiv forskellige teknikker til manuel præparation af en rodkanal

Answer 46

Man kan med håndinstrumenter bearbejde kanalvæggen på 2 måder:
- udreamerende bevægelser
- filende bevægelser

Udreamerende bevægelser:
- En hyppigt anvendt teknik, der baserer sig op balanced-force-teknikken, der er e standard for håndinstrumentering med K-file af stål og Ni-Ti.
- især velegnet til krume kanamer
Teknikken:
- filen føres ned i kanlen med svag modstand og

Question 47

Angiv forskellige teknikker til manuel præparation af en rodkanal

Answer 47

Man kan med håndinstrumenter bearbejde kanalvæggen på 2 måder:
- udreamerende bevægelser
- filende bevægelser

Udreamerende bevægelser:
- En hyppigt anvendt teknik, der baserer sig op balanced-force-teknikken, der er e standard for håndinstrumentering med K-file af stål og Ni-Ti.
- især velegnet til krume kanamer
Teknikken:
- filen føres ned i kanalen med svag modstand og roteret derefter op til 60 grader MED uret for at binde sig i dentinen
- derefter drejes filen MOD uret omkring 180 grader, mens presses mod apeks opretholdets
- de første 60 grader ad denne tilbage-bevægelser, brækker dentin af, der er blevet fanget i skærene ved indskruningen, mens resten af bevægelsen fører dentinen ud af kanalen langs med filens skærekant.
- det apikale pres skal være akkurat stort nok til at hindre at filen skrues baglkæns ud af kanalen.
- Dette gentages to til tre gange, og hver indskruning bringer filen lidt nærmere arbejdslængden
- Derefter tages filen ud og renføres for dentinspåner, og proceduren repeteres indtil arbejdslængden er nået
- Med denne udrensningsmetode er der størst chance for, at den apikale del af kanalen udformes, så den svarer til formen på Gutta-Perchapointen

Filende bevægelser:
- Bruges mest i den koronale del for at give denne den af kanalen en hensigtsmæssig konicitet.
- Anvendelsesmetoden er efektiv mhy. afraspning af kanalvæggen, men resulterer sjældent en cirkelrund rodkanalen –> idet instrumentet ofte kun er i kontakt med en del af kanalvæggen.
Teknik:
- filen anbringes i kanalen til en vis binding føles
- instrumentet trækkes derefter ud af rodkanalen, men det rasper mod kanalvæggen
- bevægelsen gentages, idet man hele tiden søger at bearbejde nye områder af kanalvæggen.

Question 48

Beskriv arbejdsgangen ved udrensning og rokanalpræparation

Answer 48

1. Kanalindgangenes beliggenhed lokaliseres med sonde. Velegnet er den specielle dobbeltsonde. som findes enkeltpakket i skuffen på klinikkerne.
2. Gennemsnitlig tandlængde genkaldes. Et foreløbigt rod mål, ca 2/3 af den gennemsnitlige tandlængde, afsættes med silikonerondel på en K- flex håndfil 10. Kronepulpakammeret skylles med NaOCl.
3. Herefter føres filen med små roterende frem-tilbagebevægelser (max 1⁄4 omgang hver vej) og let tryk indtil, den når det foreløbige rodmål, eller indtil filen ikke længere kan avancere frit.
4. Fortsæt med K-flex håndfil 15/02 (hvid), og NiTi 20/02 (gul).
5. Anvend evt. XA til at åbne kanalindgangen mere for at få direkte adgang.
   - XA må ikke anvendes dybere i kanalen end NiTi 20 har været.
   - Arbejd med børstende bevægelser op og ud af kanalen.
   - Skyl grundigt med NaOCl undervejs.
6. Tag K-flex fil 10. Monter apekslokatoren. Fastsæt rodmål og verificer med røntgen.
7. Vurder nu endelig filstørrelse: Hvis 20/02 eller Proglider går til rodmål uden modstand -> mindst X3.
8. Derefter præpareres glidespor, med K-flex fil 15/02, og NiTi fil 20/02. Proglider kan anvendes i stedet for K-flex fil 15/02, og NiTi fil 20/02. Skyl hyppigt med NaOCl.
9. Det endelige rodmål afsættes på X1 og endo-motoren indstilles korrekt.
   - Instrumentet skal rotere konstant og må ikke stoppes mens det arbejder i kanalen.
   - Instrumentet føres ned i kanalen, til det ikke vil avancere mere.
   - Der må ikke anvendes kraft.
   - I udtrækket ”børstes” op ad den side af rodkanalen, oftest den der vender bort fra furkaturen.
   - Instrumentet må ikke holdes stille i kanalen.
   - Det må højst arbejde i kanalen 5 sekunder ad gangen, da skærene herefter er fyldt op med dentinspåner og dermed har øget risiko for overbelastningsbrud.
   - Instrumentet skal ofte rengøres for dentinspåner og kanalen skal skylles.
   - Det endelige rodmål skal altid være afsat på instrumentet med silikonerondel, så man er sikker på, man ikke overinstrumenterer.
   - Check ofte, at rondellen ikke er blevet forskubbet.
10. Tjek evt. med håndfil, at der stadig er fri adgang til rodmålet.
11. Skift til X2 og fortsæt kanalpræparationen, som beskrevet i punkt 9 og 10.
    12 Endeligt valg af slutfil:
    - Tjek om der er spåner på spidsen af X-filen.
    - Hvis der ikke er spåner 🡪 gå en X- fil op.
    - Smalle eller krumme kanaler vil ofte være færdigpræparerede efter X2 evt. X3.
12. Når kanalen er færdigpræpareret ilægges EDTA i 1-2 minutter.
13. Kanalen udtørres med sterile paperpoints.
14. Mellemseanceindlæg, Fuji triage og provisorisk fyldning

Question 49

Beskriv rodbehandling i 2 seancer

Answer 49

Pulpektomi: for at eliminere flest mulige åårsager tilkontaminering af den udrensede kanal og den apikale restpulpa, bør pulpektomi som hovedreget udføres én seance
Kanalbehandling: Behandling af nekrotisk pulpa med apikal parodontitis foretages i to eller flere seancer

Såfremt rodfyldning ikke er muligt samme dag som præparationen af kanalen, fortages der efter præparationen:
1. depotdesinficiens:
- Ca(OH)2 pasta, fx calasept slynges i kanalen
- kanalen og bunden af kronepulpa fyldes med Ca(OH)2
- Ca(OH)2 må, pga. den meget høje pH-værdi, ikke forceres ud i et intakt parodontium.
- Kronepulpas vægge skrabes/tørres rene, og der lægges Fuji Triage Pink over for at undgå displacering ad Ca(OH)2 og for at frosegle området.
2. Provisorium:
- herefter anbringes IRM-cement eller GI-cement for at skabe en bakterietæt forsegling
- der bør ikke anvendes vatpellets som pladsholdere i kronepulpakammeret, da det svækker provisoriets styrke.

I anden seance foretages: kofferdams anlæg, desinficering af dette, fjernelse af provisorium og Ca(OH)2, som skylles ud af kanalen med NaOCl
- OBS. vær meget omhyggelig med at få fjernet alt Ca(OH)2
- Gå efter med en håndfil svarende til det sidst anvendte instrument og check, at rodmålet stadig passer
- Når al Ca(OH)2 er fjernet, tørlægges kanalen med paperpoints
- Hvis man på flerrodede tænder ikke kan nå at færdiggøre alle kanaler i første seance, bør kanaler som ikke nås stå helt urørte til næste seance, men de øvrige færdigpræpareres.

Question 50

Redegør for rodfyldningen af en rodkanal

Answer 50

Masterpoint
- En masterpoint er den gutta-perchapoint, der passer bedst i kanalen.
- Den vælges primært svarende til sidst brugte rodfil.
- Pointen har en rimelig tilpasning, når den ved apikalføring til rodmålets længde sidder så stramt i kanalen, at der føles en vis binding (modstand), når den trækkes ud igen.
- Sidder pointen løst i kanalen, reduceres længden, eller der vælges en større point.
- Kan pointen ikke føres apikalt til rodmålets længde, tjekkes om sidst anvende instrument kan rotere frit i kanalens fulde længde.
- Hvis pointen mangler mindre end 1⁄2 mm i at nå til rodmålet, kan den kondenseres på plads under selve rodfyldningen.

Arbejdsgang ved rodfyldning
1. Udrøring af rodfyldningscement (AH Plus) foretages på den sterile glasplade i endokassetten. Der skal anvendes lige store dele af de to komponenter.
2. Lentulonålen påsættes vinkelstykket på X-smart motoren, anvend GATES programmet. Det kontrolleres, at spiralen kan rotere frit i kanalen.
3. Rodmålet markeres med en lille klat cement eller pasta på lentulonålen
4. Lentulonålen påføres AH Plus på spidsen og indføres i kanalen til fastsat mærke.
- Rodspiralen trækkes herefter 1 mm tilbage fra rodmålet (sikkerhedsafstand).
- Først nu startes rotation – med uret.
- Hvis der roteres den forkerte vej, risikerer man, at spiralen skruer sig ud gennem apex og knækker (Derfor sikkerhedsafstand på 1mm.)
5. Lentulonålen føres ud af kanalen langsomt og roterende langs væggene.
- Pas på ikke af lædere pulpasåret.
- Hvis der opstår blødning, må alt hidtil placeret cement fjernes med file fra kanalen.
- Der foretages hæmostase, kanalen skylles og ny rodfyldning påbegyndes.
6. Punkt 3, 4 og 5 gentages, således at hele væggen fugtes med cement.
- Kanalen skal ikke fyldes med cement.
- Denne skal kun udfylde de ganske små hulrum mellem væg og guttaperkapoints og således cementere disse.
7. Masterpointen fugtet med et tyndt lag cement på de apikale mm føres ind i kanalen.
- Hvis den ikke udfylder hele kanallumenet, lateral kondenseres mod en af kanalvæggene med spids, konisk rodstopper (spreader).
- Indføring af gutta-perchapoint i kanalen skal foregå langsomt, således at eventuelt cementoverskud kan undslippe koronalt og ikke presses ned i restpulpa eller ud periapikalt.
8. For at forebygge, at points følger med stopperen ud af kanalen igen, er følgende vigtigt, at:
- Kanalen er helt tør, inden rodfyldningen starter
- Der ikke fyldes for megen cement i kanalen
- Masterpointen er tilpasset, så den binder apikalt
- Spreaderen får tid (20 sekunder) til at deformere points og altså ikke blot presses ind i kanalen og trækkes ud igen med det samme.
9. Kondensering foretages med den største af de spidse rodstoppere, som kan indføres i kanalen til 2 mm fra ekstirpationssåret. Længden afmærkes på stopperen ved hjælp af gummiring.
10. Derefter kondenseres nye points på plads mod masterpointen, idet man hele tiden anvender den størst mulige stopper.
- Ekstra point skal fugtes i spidsen med AH Plus.
- Samtidig med rodkanalens udfyldning reduceres længden af den del af stopperen, som føres ind i kanalen, og der kan skiftes til tyndere stopper.
- Der afsluttes, når der kun er plads til at kondensere en point 2-3 mm ind i kanalen.
11. Der tages røntgenoptagelse af den endelige rodfyldning for at kontrollere behandlingsresultatet: røntgen III.
- Vurderes rodfyldningen tilfredsstillende på røntgenbilledet fjernes overskud af rodfyldningsmateriale fra kronepulpakammeret.
- Guttaperkapoints klippes af eller smeltes over med varmt instrument (hold ikke instrumentet i selve spritflammen).
- Overskud af rodfyldningscement fjernes med en pellet eller microbrush dyppet i sprit (95%).
12. Der lægges Fuji Triage Pink over rodfyldningen i det rengjorte kronepulpakammer.
13. Alle rodbehandlede tænder bør kontrolleres 6-12 måneder efter rodfyldning.

Question 51

Beskriv pulpae stifter

Answer 51

Anvendelse og indikation
- når det vurderes, at den resterende tandsubstans ikke er tilstrækkelig til at kunne retinere en koronal restaurering
- pulpale stifter bør kun anvendes, hvor man foretager en omkringsluttende præparation af resttandstubstansen (tøndebåndseffekten)

Valg af stifttype:
- efterlad min 4 mm apikal rodfylning
- stiftkanalens længde skal være 1-1,5 gange den kliniske kronehøjde
- har roden en rodafbøjning må stiften højst gå til denne
- herved mindskes risiko for perforation
- undgå disse rødder hvis muligt.

Stifttykkelse:
- stiftens diameter må max være 1/3 af ridens diameter, hvor dentinvæggen er tyndest
- stiften skal min. have samme diameter som rodfyldningen –> dvs. der mp ikke side Gutta-Percha i den færdigpræparerede kanal

Den valgte stift eller skrue må ikke sidde stramt i kanalen, og der skal min. være 2 mm plastisk fyldning over stiften

Question 52

Beskriv arbejdsgangen for udrensning til pulpale stifter

Answer 52

1. Under præparation til pulpal stift er der altid risiko for kontaminering af kanalen.
   
   • Derfor skal der arbejdes aseptisk under hele proceduren, dvs. at kofferdam bør anlægges, der skal skylles med NaOCl undervejs, og der skal indlægges Ca(OH)2 som mellemseanceindlæg, hvis stiften af en eller anden grund ikke cementeres samme dag, som stiftkanalen præpareres.
   • Kontamineringsrisiko opstår især hvis hele rodfyldningen utilsigtet fjernes, hvis bikanaler eksponeres under fjernelse af rodfyldningsmateriale eller hvis der perforeres parietalt.
2. Fjerne det gamle rodfyldningsmateriale i området hvor stiften skal være.
   
   • Starte forsigtigt med at anvende stålfile.
   • Derudover kan anvendes Gates-bor, der har en lille stump spids, som er ikke-skærende. Derved mindskes risikoen for parietal perforation
     
     • Blåt vinkelstykke, hastighed på 900-2000 rotationer/min, ingen vand
   • Bestemme foreløbig udboringslængde ud fra røntgen
     
     • Borene skal forsynes med silikone-stopring målt ud til ønsket stiftlængde, lige som den der anvendes under rodkanalpræparation - referancepunkt koronalt til det punkt, man ønsker stiften skal ende 🡪 trække 2 mm fra
   • Det er vigtigt, at man er meget forsigtig, og hele tiden kontrollerer, at det er rodfyldningsmateriale man arbejder i, og at det er rodfyldningsmateriale, der kommer op af kanalen.
3. Når foreløbige udboringslængde er nået, kontrolleres længden radiologisk med Gatesboret i kanalen (som reference)
   
   • Endelige udboringslængde nås via kalibrering
4. Når rodfyldningsmaterialet er fjernet, skal man præparere rodkanalen, så den kommer til at passe til den type stift man skal anvende.
   
   • Til dette findes kalibreringsbor, der svarer til de forskellige stifttyper.
   • Både Gates-borene og de efterfølgende kalibrerede bor (til f.eks. Dentatus og Parapost) fungerer på den måde, at man hele tiden præparerer en kanal til det næste bor, som præparerer til det næste, o.s.v. indtil man er oppe på den ønskede diameter.
   • Det er vigtigt, at man ikke bruger kræfter i forbindelse med udboringen.
     
     • Hvis man møder for hård modstand skal der stoppes op, og man skal gå tilbage til det tyndere bor, man lige har benyttet.
     • Hvis dette ikke glider let og/eller det udborede materiale ikke består af rodfyldningsmateriale, skal der tages et røntgenbillede med et bor eller en fil i kanalen. På baggrund af billedet tages stilling til den videre behandling.
   • Dentatus-skrue (langtidsprovisorier)
     
     • Mindste bor først (kaliberingsbor 3 🡪 derefter 4 osv) op til ønskede størrelse
     • Afsluttes med et kaliberingsbor, der er et nummer større end valgt skrue 🡪 pga. løspasning
     • Rodskruen må altid skrues ned i kanalen!
   • Parapost (til permanent brug)
     
     • Parapost kaliberingsbor, som svarer til sidste anvendte Gates bor
     • Herefter anvendes trinvis større bor indtil ønskede størrelse nås
     • Afsluttes med bor med det samme nummer, som ønskede stift
     • Slutbor må kun gå i kanalen én gang, for at hindre løspasning
   • Individuelt støbt stift:
     
     • Kanalen udvides til passende konvergens
     • Fx Koselbor i det grønne vinkelstykke og flammeformet diamant i i blåt vinkelstykke

Såfremt tanden i en observationsperiode efter den endodontiske behandling skal forsynes med temporær stiftforankring, skal udrensningen hertil have en længde svarende til den ønskede længde af den permanente stiftforankring.
- Årsagen hertil er, at risiko for parietal perforation øges, såfremt udboringen på et senere tidspunkt skal forlænges.
- For at sikre, at den temporære pulpale stift efter endt observationsperiode kan fjernes, anvendes stift med gevind og stiften cementeres med Dycal.
- Det er vigtigt at pointere, at gevindet på stiften kun må anvendes til at skrue stiften ud af kanalen. En stift må ALDRIG skrues ned i kanalen, da man herved vil inducere spændinger i tanden og dermed øge risikoen for rodfraktur!

Cementering af stiften:
- Præparerede kanal skylles med klorhexidin og tørlægges
- Valgte stift eller skrue prøves i kanalen for løspasning + okklusion og artikulation
- Stift eller skrue cementeres:
- Temporær: Dycal
- Permanent: Fosfatcement

Question 53

Beskriv brug af antibiotika i tandlægepraksis

Answer 53

• Behandlingen skal være så smalspektret og kortvarig som muligt
• Hovedparten af infektioner i mundhulen er sammensat af flere bakterier, hvor hovedparten udgøres af gram-negative stave og anaerobe bakterier.
  –> oftest vil en kombination af penicillin og metronidazol være dækkende
• Ved alment raske patienter gives normalt ikke profylaktisk antibiotika

Profylaktisk antibiotika ved kirurgi eller andre indgreb med risiko for blødning
- Kun profylaktisk antibiotika til patienter med:
- risiko for infektiøs ensocarditis (tidl. endocarditis, hjerteklapproteser, visse medfødte hjertesygdomme)
- nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder
- Behov for profylaktisk antibiotika vurderes i samråd med patientens læge

Dosering:
Voksne:
- tbl. amoxicillin 2 g 1 time før behandling
- ved penicillinallergi: tbl. clarithromyci 500 mg 1 time før behandling
Børn:
- tbl. amoxicillin 50 mg/kg 1 time før behandling
- ved penicillinallergi: tbl. clarithromyci 7,5 mg/kg 1 time før behandling

Terapeutisk antibiotika
- fx ved akutte tilstande/abcesser
- skal altid ske i kombination med lokal behandling
- der kan være indikation for at supplere lokal behandling med antibiotika, hvis der ses:
- påvirket almen tilstand (feber, ildebefindede, adentitis, trismus og tiltagende hævelse)
- stor sygdomsudbredelse
- risiko for infektionsspredning (sepsis)

Dosering (behandlingsrespons skal følges)
Voksne:
- Tbl. Penicillin V-penicillin: 660 mg (1 mill. IE) + metronidazol 500 mg, 3 x dgl. i 3 dage
- Ved penicillinallergi: Tbl. Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 3 dage
Børn (dosis beregnes ud fra legemsvægten)
- Penicillin V: 33 - 66 mg (50.000 - 100.000 IE)/kg/døgn, 2-4 x dgl. i 3 dage
- Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn, 3 x dgl. i 3 dage
- Metronidazol 30-50 mg/kg/døgn, 3 x dgl. i 3 dage

Question 54

Angiv vitale pulpadiagnoser

Answer 54

-Pulpa Sana
- Pulpa traumate laesa
- Reversibel pulpitis
- Irreversibel pulpitis
- akut
- kronisk
- Hyperæmia periapikalis

Question 55

Angiv avitale pulpadiagnoser

Answer 55

• Necrosis pulpae
• Parodontitis apikalis
  
  • akut
  • kronisk
• Cystis redicularis

Question 56

Redegør for endodontisk undersøgelse af en patient der henvender sig med smerter

Answer 56

Når en patient henvender sig med smerte kan følgende spørgsmål stilles i et forsøg på at indkredse årsagen til symptomerne –> som regel ikke nødvendigt at stille samtlige spørgsmål.

1. Hvor ondt gør det (VAS 1-10)?
   
   • er det i en bestemt tand?
   • i den ene side?
   • hele hovedet?
2. Hvordan føles smerterne?
   
   • jagende eller stikkende som om man borer i en tand? –> dentin hypersensibilitet/ reversibel pulpitis/ irreversibel pulpitis
   • dunkende eller pressende? –> parodontitis marginalis/akut apikal parodontitis/sinuitis maxillaris/pulpitis
   • murende? –> kronisk pulpitis/gingivitis(fødeimpression)/Parodontalis marginalis/kronisk apikal parodontitis/sinuitis maxillaris
3. Hvor ondt gør det
   - kommer smerterne spontant? Pludseligt, uventet, som lynd fra en klar himmel –> akut irreversibel pulpitis
   - kan smerterne fremprovokeres?
   
   • kulde, varme, sødt, surt? –> dentinhypersensibilitet/reversibel pulpitis/irreversibel pulpitis/fractura coronae dentis/infraktion/apikal parodontitis
   • når du ligger ned eller når du sover? –> akut irreversibel pulpitis/apikal parodontits
   • når du kommer udenfor i kulden? –> dentin hypersensibilitet/reversibel pulpitis/irreversibel pulpitis/sinuitis maxillaris
   • når du kommer udefra og ind i varmen? –> irreversibel pulpitis/apikal parodontitis
   • ved løb el. foroverbøjning af hovedet? –> irreversibel pulpitis/parodontitis marginalis/apikal parodontitis/sinuiuts
   • ved tygning? –> Hyperæmia perapikalis/ reversibel pulpitis/fractura coronae dentis/ parodontitis marginalis/apikal parodontitis
4. HVor lang tid gør det ondt, når smerten er blevet fremprovokeret?
   - smerterne forsvinder omgående når påvirkningen ophører: dentinhypersinsibilitet/reversibel pulpitis/fraktur uden pulpal komplikation
   - smerterne forsætter, selvom påvirkningen ophører: irreversibel pulpitis/parodontits/sinuitis
   -kommer smerterne i løbet af dagen eller er de mest udtalte om morgene? –> bidfunktionsproblemer/ikke odontologiske probelmer
5. Er der noget der lindrer smerten?
   - koldt? –> irreversibel pulpitis
   - når du bider sammen? –> apikal parodontitis / parodontitis marginalis
6. Er smerterne opstået ifm. forkølelse? –> kronisk apikal parodontitis / sinuitis maxillaris
7. Føler du dig sløj og har feber? –> akut apikal parodontitis / akut pulpitis / sinuits maxillaris
8. Føles nogle af tænderne for høje eller løse? –> apikal parodontitis/ parodontitis marginalis / cyste / fraktura dentis

9- Har du tidligere slået taden eller nyligt tygget i nået hårdt? –> kronisk apikal parodontitis / fraktura dentin / infraktio dentis

Question 57

Angiv beslutningstræ for revision af rodfyldning

Answer 57

Rodbehandlet tand
- Ingen AP
- optimal rodfyldningslængde og tæthed
–> ingen revision
- suboptimal rodfyldningslængde og/eller tæthed
- ingen revision af koronal resataurering –> ingen revision
- plastisk restuarering –> ingen revision
- krone –> revision
- krone + rodstift –> revision
- AP –> revision
- rodfyldningen kvalitet er ikke afgørende
- koronalt behandlingsvalg ikke afgørende