Endodontiske procedurer og diagnostik Flashcards
Angiv kliniske diagnoser af pulpitis
- Kronisk inflammeret pulpa kan være symptomfri
- Akut inflammation i pulpa kan medføre lokal trykstigning –> smerter
Reversibel pulpitis:
- smerterne er lettere for pt at lokalisere
- smerterne beskrives som jag eller stikkende
- smerterne er kortvarige
- kan provokeres ved varme, kulde eller sødt –> forsvinder igen når stimuli fjernes
- pulpa vurderes at kunne reddes.
Irreversibel pulpitis:
- smerten er svære for pt at lokalisere (men altid i samme side, dog svært at adskille OK og UK)
- smerterne er murrende
- smerterne varer i minutter til timer
- smerterne provokeres primært at varme og er vedvarende efter fjernelse af stimuli.
- smerterne forværres ved liggende position og forbedres ved kulde (vand i munden)
- pulpa vurderes at være så beskadiget og nekrotisk, at endodontisk behandling skal udføres.
Beskriv “inficeret dentin-konceptet” og de kliniske konsekvenser heraf
- Det er ikke muligt el nødvendigt at fjerne alt inficeret dentin under ekskaveringen
- mikroorganismerne invaderer åbne dentintubuli, som er eksponeret til det orale miljø, uden at der nødvendigvis sker demineralisering.
- mikroorganismerne forbliver i området, selvom alt blødt dentin fjernes –> mikroorganismer som efterlades, kan forblive levedygtige under en fyldning, uden at der sker yderligere demineralisering og skade-
- på den pulpale overflade bør der kun fjernes det dentin, som forsigtigt kan skrabes med en håndekskavator, hvos tanden er symptomfri og vital
–> idet kraftig ekskavering kan skade pulpa og øger risikoen for perforation.
Beskriv den trinvise ekskavering
Fremgangmåden:
- ved første besøg fjernes en del af det bløde carierede dentin. Pulpalt efterlades carieret dentin.
- tanden lukkes med en temporær (midlertidig) fyldning.
- efter nogle uger åbnes tanden igen og resten af det carierede væv fjernes
- der ilægges en permanent fyldning.
- Denne metode er baseret på at der mellem de to ekskaveringer vil ske en standsning i progressionen samt at der sker tertiær dentindannelse, hvorfor der er en mindre risiko for perforation.
- Det er en stor succes, idet pt. ikke får symptomer samt at det er muligt at undgå perforation.
- Efter genåbningen af tandne vil dentinen være ændret i karakter:
- mere hård, tør og mørk
- ændret mikroflora: domineret af S. oralis og actinomyces naesundii, fordi disse kan metabilisere glykoproteiner i dentinkanalerne fra pulpa –> næringen vil komme fra et andet sted når der kommer en fyldning, da der ikke længere er adgang til det orale miljø.
Studier viser:
- antallet af mikroorganismer falder, når der ilægges en fyldning.
- dette er uafhængigt ag, hvor meget carieret dentin, der fjernes inden.
Hvorfor genåbne?
- genåbning ved den trinvise ekskavering tillader tandlægen at sikre at der ikke er sket eksponering af pulpa og at fjerne det efterladte bløde dentin.
- fjernelse af den bløde dentin skal gøres, fordi selvom det sker langsom, så vil der stadig være en demineraliseringsproces i gang.
- derfor skal dette fjernes for at sikre overlevelsen af fyldningen.
Beskriv indirekte overkapning
- er baseret på teorien om, at der ikke skal ske genåbning af tanden, dvs eksavering af en aktiv carieslæsion, hvor det meste af det carierede væv fjernes, men der efterlades demineraliseret dentin mest pulpanært.
- permanent fyldning og således ingen planer om genåbning.
Diskuter forskellen på gradvis ekskavering og indirekte overkapning
-Gradvis ekskavering –> genåbning, mens der ved den indirekte overkapning ilægges en permanent fyldning, ovenpå efter carieret dentin, uden at der skal ske genåbning.
- har samme succesrate, kortsigtet.
- Ser man på behandlinger efter 3 år, er der større succes for den indirekte overkapning, hvilket skyldes at denne behandling er færdig i én seanve, mens den trinvise ekskavering kræver, at pt kommer igen får at få fjernet det resterende carierede væv og ilagt en permanent fyldning.
–> der er nogle patienter der ikke kommer igen –> mister den temporære fyldning og behandlingen er dermed mislykket.
Hvad sker der, hvis der ikke udføres nogen eksavering og der bare lægges en fyldning over en aktiv, kaviteret læsion?
Der er to studier, som har undersøgt prognogen for tænder, hvor man ikke udfører ekskavering, men blot fylder tænderne med plast.
- i det ene studie var der kun 50% tilbage efter afslutning, men generelt viste det, at læsionene under kompisitplasten var standset.
- i det andet studie (børne studie) blev der brugt Hall kroner og i kontrolgruppen blev der brugt GI-cement –> større “failure ved kontrolgruppen, fordi de anvendete GI, som har en dårlig prognose. Men behandlinger med Halls kroner ansås som succesfulde.
Redegør for journaloptagelse ifm. tandtraumer
Specifik anamnese:
- Hvornår skete skaden?
- tiden inden der foretages behandling kan være afgørende for behandlingsvalg og prognose.
- Hvor skete skaden
- ift. kontaminering
- Hvordan skete skaden?
- kan hjælpe med an angive, hvad der er sket
- OBS. vær opmærksom på afvigelser mellem forklaringer på, hvordan skadet er slet og det aktuellle traume
- Var pt. ved bevidsthed hele tiden?
- eller bør pt. henvises til læge/sygehus
- Har du tidligere haft skader på tænderne
- ift. røntgenbillede tolkning
- Bider du sammen som du plejer?
- information om skadens art: luksation, alveolefraktur, kæbefraktir, kæbeledsluksation, condylfraktur osv.
- Er dine tænder kulde- el. varmefølsomme?
- indikerer blottet dentin.
Medicinsk anamnese:
- nuværende/tidligere sygdomme
- medicinindtag
- allergier
- gyldig tetanus-vaccine
Klinisk undersøgelse
Blødt væv:
- rengøre området –> fjernelse af blod osv. skaber overblik
- overblik over læsioner (skal noget syes?)
- fjernelse af fremmedlegemer (fx tandfragmenter)
Hårdt væv:
- stillingsforandringer
- infraktioner
- frakturer
- pulpablottelse
- evt. luksation
Mobilitet
- hvis der ingen mobilitet er –> tegn på ankylose el. intrusion
Perkussion:
- ømhed –> skader på PDL
- høj, metallisk lyd –> ankylose el. intrusion
Sensibilitetstest_
- giver info omkring den neuro-vaskulære forsyning og evt. skader i denne
- elektroden bør placeres incisalt, hvis muligt
- OBS. rodåbme tænder vil ofte give store forskelle i udslag og børn reagerer meget forskelligt –> vær varmsom med at overfortolke resultaterne.
Radiologisk undersøgelse:
- intraorale optagelser –> forskellige vinkler kan afsløre frakturlinjer
- optagelse af blødtvæv –> indiceret med fremmedlegemer, fx tandfragmenter
- reducer eksponeringstiden, så billedet ikke bliver for mørkt.
Opfølgning:
Det er vigtigt at have en standardiseret opfølgning af traumetænder. Intervallerne varierer afhængigt af den aktuelle diagnose:
- 1 uge: kun ved reimplamentation, evt. fjernelse af fiksering.
- 3 uger: klinisk og radiologisk US af periapikale væv
- 6 uger: klinisk og radiologisk US af pulpas tilstand og periapikale væv
- 2-6 mdr: kun tvivlstilfælde. vurderes efter den aktuelle case
- 1 åt: klinisk og radiologisk US af pulpas tilstand og periapikale væv.
- visse traumer bør observeres længere fx. rodfrakturer, intruderede og reimplaenterede tænder
Angiv typer af tandfrakturtraumer
Infraktion: en inkomplet tandfraktur = infractio dentis
Emaljefraktur: en komplet emaljefraktur = fractura enameli
Kronefraktur: brud på tandkronen = fractura coronae dentis
Rod fraktur: brud på tandroden = fractura radicis dentis
Krone-rod-fraktur: brud på både tandkrone og rod = fractura coronae et radicis dentis.
Kompliceret fraktur –> blotlæggelse af pulpa
Ukompluceret fraktur –> ingen blotlæggelse af pulpa
Angiv dislokalisationer
Traumatisk-betinget forskydning og stillingsændring af en tand –> tanden løsnes og placeres et andet stedet i tandbuen
Luxation (luxatio dentin): forskydning af tand - kan være både:
- lateral, extrusiv og intrusiv
Intrusion ( intrusio dentis): apikal forskydning af en tand
Extrusion (extrusio dentis): incisal/okklusal forskydning af en tand
Exartikulation (exartuculatio dentis): komplet overrivning og “tab” af tanden. Kan lukseres igen.
Roddislokation (dislocatio radicis dentis): komolukation ved ekstraktion, radix displacceres fx til C. mandibularis.
Angiv mulige pulpadiagnoser
- Hyperaemia pulpae: Pulpa hyperæmi, forøget blodmængde i pulpa (ses fx ved for høje fyldninger)
- Hyperaesthesia dentini: Dentin hypersensibilitet, overfølsomme tandhalse
- Necrosis pulpae: nekotisk pulpa –> kan være delvis (partialis) eller fuldstændig (totalis)
- Obliteratio: obliteration pga. sekundær dentinaflejringer –> kan være i rodkanaen (canalis radicis dentin) eller i pulpakavum (cavi pulpae)
- Perforatio af cavitas dentis: utilsigtet perforation til pulpa
- persistentia dentis decudui: persistens af en primær tand
- Pulpae traumate laesa: traumatisk betinget blotlæggelse af pulpa
- Pulpitis: pulpainflammation –> kan være:
- akut (akuta)
- kronisk (chronica) - med el. uden perforationer
- ulcerosa: sårdannelse i blottet pulpavæv
- hyperplastica: vævsproliferation gennem pulpaperforation.
Redegør for perifer dentinhypersensibilitet
Definition: Eksponerede dentinflader kan i større eller mindre grad være sensitive overfor mekaniske, kemiske eller termiske påvirkenigner.
Hyppighed:
- symptomer på perifer dentinhypersensibilitet er velkendt for ca. hver 7. voksne person, der søger tandlæge
- for hovedparten af disse patienter er tilstanden midlertidig og periodemæssig.
- hos nogle persisterer symptomerne i længere tid –> betydelig gene for pt. –> egentlig behandling af tilstanden er nødvendig.
- rammer primært unge voksne –> selvom arealet af eksponeret dentin/rodoverflader øges med alderen.
Fordeling af afficerede flader:
- tænder, der hyppigst er afficerede er:
- OK hjørnetænder og præmolarer
- UK incisiver
- flader der hyppigst er afficerede er:
- gingivale del af facialfladen
Årsåg:
Eksponeringen af dentin skyldes 2 forhold:
1. Fjernelse af emalje - og cementdække:
- skyldes kraftig abrasion, fx bruxisme, tandbørsteuvaner, syreerosioner
- ætiologien baf eksponeringen af rodoverflader er multifaktoriel, men det er påvist, at omfanget af gingivalretraktioner bl.a. øges ved:
- tilstedeværelsen af kroniske parodontallidelser
- parodontalkirurgiske indgreb
- uhensigtsmæssig tandbørsteteknik.
2. Dannelses anomali opstået under cementogenesen:
- umiddelbart efter cementogenesen kan der ved emalje-cement-grænsen eksistere 3 forskellige forhold mellem emalje og dentin:
- kontakt mellem emalje og dentin, men ingen overlapning
- cementen overlapper emaljen
- emalje og cement er ikke i kontakt og adskilles af en smal zone roddentin –> opstår, hvis Hertwigs rodepitel ikke nedbrydes og derfor hindrer kontakt mellem dentin og bindevæv.
Histologi:
- Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle voksne individer har eksponerede dentinflader, men ikke alle udviser sensibilitetssymptomer
- Der er ingen forklaring herpå, men flere faktorer kan have en afgørende indflydelse:
- pulpa-dentinorganets fysiologiske reaktionspotentionale (dannelse af tertiær dentin og hypermineralisering).
- eksponeringsgraden
- kostvaner
- effekten af naturligt eller kunstigt tilførte desensibiliserende stoffer.
Obliteration
Områder med eksponerede dentinflader udviser for forskelligartethed mht. obliteration af dentintubuli:
- måske er dentinen hos individer der ikke har sensibilitetssymptomer, karakteriseret ved en høj grad ad fysiologisk tubuli aflukning –> øget peritubulær dentindannelse eller dannelse af irritationsdentin i pulpakavum.
- mekanisk obliteration af dentintubuli ved udmunden på tandoverfladen er en anden mulighed.
Angiv smertebilledet ved dentinhypersensibilitet
Væskestrømninger i dentintubuli er under stor indflydelse af de fysisk-kemiske forhold ved tubulis perifere åbning.
Smerter udløst fra ekponerende dentinflader som som svar på kemiske, mekaniske eller termiske påvirkninger, beskrives hyppigst som:
- øjeblikkeligt opstået efter appliceringen af de symptomudløsende stimuli (kulde, luft, berøring med sonde osv.)
- jagende og stikkende
- kortvarige og forsvinder umiddelbart efter fjernelse af stimuli.
Angiv differentialdiagnoser for dentin-hypersensibilitet
Foruden for eventuelbehandling af den symptomgivende tilstand, er det nødvendigt at eliminere andre mulige årsager til patientens ubehag.
Relevante differentialdiagnostiske tilstande kunne være:
- aktive carieslæsioner
- insufficiente restaureringer (frakturerede fyldninger, defekte fyldninger)
- patologiske pulpatilstande (hyperæemia pulpa, akut/kronisk pulpitis)
- krone- eller rodfraktur
- traumatiske okklusionsforhold
Hvorvidt patientens aktuelle symptomer kan henføres til en eller flere af disse tilstande kan kun afgøres ved at gennemføre en omhyggelige anamneseoptagelse, samt klinisk og radiologisk undersøgelse.
Angiv behanldingsprincipper ved perifer dentin hypersensibilitet
Anbefalede behandlingsmetoder og - medikamenter rettet mod perifer dentinhypersensibilitet er:
1. forbedret MH
2. fluoridpensling
3. tandbørstning med fluoridholdig tandpasta
4. tandbørstning med tandpasta indeholdende specielle desensibiliserende stoffer (kaliumnitrat, tinfluorid)
5. Lokalbehandling med glutaraldehyd- eller kaliumoxalatholdige opløsninger
6. overfladebehandling med resin eller livviskøs GI-cement eller dækfyldninger af kompositplast eller GI-cement.
Beskriv hvordan en forbedret MH kan forbedre dentinhypersensibilitet
-Evidens for at omhyggelig MH er et vigtigt ledi behandling af hypersensible dentinflader
- i en patientgruppe med daglige kraftige smertesymptomer og en middel dårlig mH
- kan det således forventes, at mere end 50% af patienterne opnår total symptomfrihed ved etablering af sufficiente længerevarende MH-vaner
- af de resterende patienter, der anlægger nye forbedrede Mh-vaner, vil yderligere 25% karakterisere symptombilledet, som værende “væsentligt forbedret”
- Det er essentiel for opnåelse af et godt behandlingsresultat at opretholde en effektiv MH
- men det er lige så betydningsfuldt at tandbørstningen ikke udføres på en abraderende måde.
- Kliniske iagttagelser viser at:
- tandbørstning med horisontale børstebevægelser
- brug af tandpasta med stor slibeeffekt
- brug af hård tandbørste
–> alle disse faktorer, virker forværrende på symptombilledet ved perifer dentinhypersensibilitet.
Resultaterne kan tage mellem 3-5 mdr. at vise sig, så det kræver villighed og tålmodighed.
Beskriv hvordan fluoridpenslinger kan forbedre dentinhypersensibilitet
- Fluoridpenslinger er meget hyppig behandling af perifer dentinhypersensibilitet
- Kliniske behandlingsforsøg viser en positiv terapeutisk effekt, dog med begrænset varighed (1-2 uger)
- virkningsmekanismen er formentlig, at calciumfluorid udfældes i de eksponerede dentintubuli.
Beskriv hvordan tandbørstning med fluoridholdig tandpasta kan forbedre dentinhypersensibilitet
Daglig brug af fluoridholdig tandpasta har i flere undersøgelser vist, at denne behanldingsform ahr en desensibiliserende effekt.
Beskriv hvordan tandbørstning tandpasta indeholdende særlige desensibiliserende stoffer kan forbedre dentinhypersensibilitet
- Markedsført specielle tandpastaer anført som værende desensibiliserende overfor perifer dentin hypersensibilitet
- Tilsætningsstofferne kan være tinfluorid (Gel-kam®) eller kaliumnitrat (Sensodyne®, Zendium dentine®).
- KLinsike undersøgelser har hidtil vist varierende effekt af disse tandpastaer ved langtidsbrug.
Beskriv hvordan lokalbehandling med flutaraldehyd- eller kaliumoxalatholdige opløsninger kan forbedre dentinhypersensibilitet
Glutaraldehydopløsninger (Gluma® - 2 primer, Gluma desensitizer®):
- appliceret direkte på en eksponeret dentinoverflade resulterer i udfældning af proteiner i dentinvæsken
- tyder på en desensibiliserende effekt åp følsomme tandhalse –> formentligt om følge af formindsket lumen i dentintubuli.
Oxalatsyre:
- vil ved kontakt med dentin indgå forbindelse med frie calciumioner fra dentinens organiske del –> dannelse af camcliumoxalat salte, der udfældes som vanskeligt opløselige krystaller intratubulært –> nedsætter væskepermeailiteten i dentinen
- Oxalatforbindelser findes i præparater udviklet til dentinhypersensibilitet på klinikken (Protect®).
Beskriv hvordan overfladebehandlinger med resin, kompositplast eller GI-cement kan forbedre dentinhypersensibilitet
- Med resin eller lavviskøs GI-cement eller dækfyldning med kompositplast eller GI-cement
- rationalet bag brug af overfladebelægning med resin eller lavviskøs GI-cement eller egentlig fyldningsterapi er en aflukning af dentintubuli ved tandoverfladen.
Beskriv den kliniske fremgangsmåde for diagnostik og behandlingsvalg af perifer dentinhypersensibilitet
Diagnostik:
- Anamnese
- Grundig klinisk undersøgelse via fremprovokation af symptomer
Perifer dentinhypersensibilitet –> identifikation af smertegivende tandareal og årsag til dentin eksponering –> behandling af hypersensibiliteten
Differential diagnose –> behandling af disse lidelser
Behandlingsvalg:
Initialbehandling:
- fjernelse af ætiologiske faktorer til dentineksponeringen –> instruktion i korrekt og skånsom børsteteknik: blød børste, tandpasta med lavt indhold af slibemiddel og gnubbemetoden (cirkulære bevægelser med let tryk). Gentagende kontrolbesøg og opfølgning ift. reinstruktion.
- grundig depuration
- pensling med 2% NaF-opløsning i 2-3 seancer med 1-2 uger interval –> sikrer symptomlindring, så tænderne kan børstet effektivt.
Opfølgende behandling:
- sikring af fortsat sufficient og atraumatisk MH
- hvis ingen symptomlindring og pt. stadig oplever gener/smerter –> er afdækning med dentinbinder og plast-resin indikeret.
- evt, påføring af opløsninger indeholdende oxalatsyre (Protect®)
Beskriv stålfile
- rustfrit stål
- standardiserede i længde og tykkelse (ISO)
- Taper på 2%
- Tykkelsen angivel i hundrededele milimeter fra filens spids
- str. fra 06-140