Fluorid Flashcards
Redegør for, hvad der sker ved peroral indtagelse af fluorid
- Ved peroral indtagelse omsættes fluorid i ventriklens sure miljø hurtigt til hydrogenfluorid (flussyre –> HF)
- flussyre er i stand til at gennemtrænge de fleste membraner i organismen
- HF-molekylerne passerer hurtigt ventrikelslimhinden, og spaltes igen, hvorefter den optræder i blodbanen i form af en fri fluoridion.
- Langt det meste af fluoridoptagelsen sker i ventriklen
- overførslen af fluorid til blodbanen forsinket i nogen grad af mavesækken fyldning, samt ved stort indhold af calcium.
- I blodet fremkalder fluorid en forhøjet koncentration i blodplasma ift. normalværdien på omkring 0,02 ppm
- denne stigning i blodplasmakoncentrationen af fluroid, svarer dels til den indtagede mængde, dels til hastigheden hvormed fluorid transporteres fra mavesækken til blodbanen, idet udskillelsen af fluorid i blodet starter umiddelbart
Kurveforløbet, optaget og udskillelsen af fluorid fra blodet finder sted i 3 faser:
1. Absorptionsfasen - afhænger af den hastighed, hvormed fluorid transporteres fra ventriklen til blodet
2. Distributionsfasen - i denne fase fordeles fluorid til alle organismens vandfaser og der påbegyndes optag i knoglevæv (samt tandvæv i mineraliseringsstadiet)
3. Eliminationsfasen - består dels i optagelsen af fluorid i knoglevævet og delt i udskillelsen via nyrerne.
Angiv forskelle på indtag af fluorid ift tandpastatype
- Der er forskel i plasmafluoridkoncentrationer efter dosering med den samme mængde fluorid med tandpasta indeholdende enten natriumfluorid (NaF) eller monofluorofosfat (MFP)
- Optagelse af fluorid fra MFP er ca. 10% mindre en optagelse fra NaF
Beskriv fluoridoptag i tand- og knoglevæv
- Det er karakteriseret af den samme daglige dosis fluroid indtager i en lang periode bevirker langsom forøgelse af basiskoncentrationen i blodet
- efterhånden starter peaks på et højere og højere niveau –> fremkalder højere og højere peakd
- Optagelsen i knoglevæv og tænder under mineralisering sker ved at fluorid vha. cirkulerende calcium og fosfat fremkalder en udfældning af fluorapatit i mineraliseringszonerne
- medfører at en ung organismes voksende knoglemasse vil deponerer en forholdvis stor del af indtaget fluorid i knoglevævet (>50%)
- et ældre individ med en mindre aktiv knoglemasse vil fortrinsvis udskille indtaget af fluorid via nyrerne.
- Med alderen øges fluoridkoncentrationen i knoglevævet, som følge af den fluorid der akkumuleres over årene
- Tænder under meineralisering og under modning inden frembrud, optager også en smule fluorid
- totalt er der tale om meget små mængder, idet emaljen i et helt tandsæt på 28 tlnder samlet kun indeholder 4-5 mg fluorid i alt.
- fluoridkoncentrationen i saliva er på nivaeu med koncentrationen i blodet, dvs. omkring 0,02 ppm –> en forhøjelse af blodets fluridkoncentration til 0,05 som følge af indtag af 1 mg fluorid afspejles af en tilsvarende kortvarrig forhøjelse i saliva (klinisk betydningsløst)
Fluorids toksikologi
- Afhængig af patientens vægt og mavesækkens indhold
- ca 1 g fluorid kan fremkalde døden
- ca 0,01 g fluorid antages at kunne fremkalde forbigående symptomer på fluoridforgiftning:
- mavesymptomer
- diarre
- kvalme
- mavepine, evt. opkastning
- opkast starter normalt, bliver sidenhen blodig
- kan fremkalde nekrose op igennem spiserøret
- ætsning af mundhule, svælg og ansigsthuden er set
Tre symptomkomplekser dominerer forløbet af den akutte fluoridforgiftning_
1. voldsom ætsning af ventrikelslimhinden
2. som følge heraf sker der væsketab, efterfulgt af shock (hypovolæmisk shock)
3. Udfældning af frit calcium fra plasma i knoglevævet
Fluorid omdannes til HF, i kombination med mavesyre (H+)
- i tilstrækkelige mængder fremkaldet dette udtalte ætsninger eller flussyrenekroser af slimhinden i ventriklen
- ved omfattende flussyrenekrose sker der tab af elektrolytter via de fremkalde ætsninger –> fremkalder en hypovolæmisk shocktilstand med følgende symptomer:
- patienten bliver slap og bleg med klam og grålig hus, hurtig, svag puls med faldende blodtryk
- shocksymptomerne udvikles først efter der er sket væsketab,, dvs 1-2 timers forløb-
- I takt med at mere og mere fluorid passerer over i blodbanen og transporteres til knoglevævet, fremkaldes en udtalt hypokalkæmi som følge af udfældning af fluorapatit
- symptomerne på hypokalkæmi er paræstesier og hypokalkæmiske kramper
Angiv behandling af akut fluorid forgiftning
- Frøst forsøges at modvirke dannelsen af flussyre via neutraliserende calciumforbindelser, således at flussyren omsættes til vand og relativt uskadeligt calciumfluorid
- dvs. mælk, der desuden har en fortyndende effekt
- ellers opløselige calciumfosfat som i almindelige kalktabletter vist en langt større evne ti lat omsætte HF til frit fluorid of til at binde den frigjorte fluorid
Herefter behandles shocket:
- almindelig antishock behandling
- faldet i plasma calciumkoncentrationen behandles med calciumlævulat, men er vanskelig da fluorid jo fjerner calcium
- den akutte fluoridforgiftning fremkalder adskillige skader: celleskader og vævsødelæggelser i mave-tarm-kanalen og nyreskader. Opheling af flussyrenekroser i mave-tarm-kanalen kan have en ringe prognose
Beskriv kronisk fluoridforgiftning
- Afhængig af patientens vægt og ernæringstilstand vil omkring 20 mg fluorid dagligt i 20 år kunne fremkalde kronisk fluoridforgiftning –> osteoflurose
- større doser vil føre til samme resultat på kortere tid.
- Den lange tidshorisont medfører at det oftest kun er midaldrende og ældre patienter der rammes
- Knoglemassen øges med stigende fluoriddoser
- milde former af osteofluorose ses som radiologsike forandringer, såsom osteofytter, øget opacitet af knogler og mineraliseringer af muskeltilhæftninger, og disse forandringer er ikke altid symptomgivende
- de groveste tilfælde –> sammenvoksede vertebrea
Angiv fluorids forekomst og virkninger i mundhulen
I tændernes emalje forekommer fluorid i varierende koncentrationer
- 50 ppm i den indre emalje
- op til 2000 ppm i overfladen af tænder der er mineraliseret i et ikke fluorområde. Koncentrationerne firedobles i tænder der er mineraliseret i et højfluorområde.
Optaget af fluorid finder sted i emaljen i 3 faser:
1. under selve mineraliseringen (gerne mellem 50-100 ppm)
2. under modningen af emaljen før og under frembrud (gerne mellem 2-4000 ppm og sker kun i de yderste 10-20 mikrometer af emaljen)
3. efter frembrud under tandens funktion i munden
Angiv fluorids betydning ift. carieslæsioner
- Fluorid optages i et betydeligt omfang i carieslæsioner, hvor der finder de- og remineralisering sted.
- Hvis overfladelaget er intakt sker optaget kun her
- Fluorid trænger ikke ind i den store porøse demineraliserede “body of lesion” –> hvor fluoridkoncentrationen kun stiger med hvad calcium- og fosfattabet kan forklare
- Hvis overfladelaget er brudt –> øges optaget i de dybe dele, idet der ses en tendens til etablering af et nyt overfladelag dybere i form af en remineralisering.
Angiv fluoridkoncentrationen i dentin
- Fluoridkoncentrationen i dentin adskiller sig ikke væsentligt fra emaljens koncentration (50-100 ppm)
- Op til omkring 1000 ppm ved emalje-dentin-grænsen og ved pulpa
Angiv fluoridkoncentrationen i saliva
- Da saliva stammer fra blodet, er dets fluoridkoncentration ikke meget forskellig fra blodets aktuelle koncentration, kun lidt lavere:
- normalt varierer koncentrationen mellem 0,02-0,10 ppm
- Umiddelbart efter tandbørstning med en fluorholdig tandpasta, tygning af en fluortablet el. lign. er fluoridkoncentrationen høj (10-100 ppm)
- fordi fluorid hurtigt frigøres fra både pastaer med NaF og MFP
- i de efterfølgende timer falder koncentrationen igen til det normale niveau.
Angiv fluoridkoncentrationen i plakken
- Plakken fluoridindhold præges af de fluoridmængder der passerer gennem mundhulen.
- Fluorid fordeles naturligt i 3 faser:
- udfældning i tandstensaflejringer i form af fluorapatit (frigøres kun hvis tandsten opløses)
- intracellulært i bakterier (kan frigøres i begrænset omfang)
- frit i plakkens væskefase
- Der sker en diffusion mellem saliva og plak, hvorfor koncentrationen af frit fluorid i plakkens væskefase ikke adskiller sig væsentligt fra koncentrationen i saliva.
Beskriv calciumfluorid
Der kan udfældes calciumfluorid (CaF2) i plak i forbindelse med fluorpenslinger (i mindre omfang ved tandbørstning med fluorholdig tandpasta)
Da plakvæske og saliva er umættet mht. CaF2, opløses det igen og fluorid afgives til omgivelserne
- når fluoridkoncentrationen er over 100 ppm, gerne ifm fluorpenslinger, skylninger og tandbørstning med fluorholdig tandpasta, dannes fast calciumfluorid på alle faste flader, på tandsten og i plak: Ca2+ 2F- –> CaF2
- ifm. emalje og cement gælder, at jo mere surt opløsningen/miljøet er, jo større er opløseligheden af de hårde tandvæv, og jo mere calcium vil der være tilstede, hvorfor de sure fluoridopløsninger afsætter en del mere calciumfluorid end de mere neutrale opløsninger.
- ligeledes indeholder saliva en del calcium, så en alt for grundig tørlægning inden pensling, vil altså reducere calciumfluoriddannelsen
- den dannede calciumfluorid er af ringe kvalitet og vil pga. undermætningen i saliva, hurtigt opløses igen.
- fra frie emaljeoverflader opløses det i løbet af et par timer, mens det på porøse, plakdækkede områder kan forblive og udøve sin effekt i dage til uger.
- opløsningen af CaF2 påvirkes ikke af surhedsgraden inden for de værdier vi normalt finder i mundhulen.
- dog skal man være opmærksom på at de sure læskedrikke grundet deres lave pH (ofte under 3) kan opløse betydelige mængder af CaF2.
- specielt områder hvor læskedrikken vasker hen over emaljeoverfladen, kan det ikke forventes at fast CaF2 vil overleve ret længe.
CaF2 antages at virke carieshæmmende gennem sin langsomme opløsning (langtidsdepot for fluorid) i utilgængelige områder i mundhulen og i plak.
- der opretholdes en høj koncentration af frit fluorid i væskefasen så længe der er CaF2 til stede
- når CaF2 er opløst, er den carieshæmmende effekt også stoppet
Er fluoridkoncentrationen i mundhulen under 50 ppm, dannes der ikke CaF2.
- fluorid reagerer meget langsom med det hårde tandvævs apatiter under dannelsen af fluorapatit i overfalden, specielt i carieslæsioner.
Gør rede for fluorid og cariesprofylakse
Fluorids carieshæmmende/-reducerende effekt er knyttet til dets tilstedeværelse som fri ion i plakken og i carieslæsionens overfladiske porøsiteter
- så længe der tilføres fluorid, nedsættes cariesudviklingen
- kort efter ophør af brug af fluoridholdig tandpasta eller flytning fra et område med højt fluoridindhold i drikkevandet til et område med lavt fluoridindhold, sker der ofte en ny opblomstring af caries.
- al erfaring peger på at en effektiv cariesprofylakse med fluorid skal baseres på en livslang daglig tilførsel af fluorid, om muligt til alle tilgængelige og utilgængelige flader i tandsættet
Den carieshæmmende effekt af fluorid:
- daglig tandbørstning med en fluoridholdig tandpasta er demonstreret at have en hæmmende effekt på omkring 20-40%
–> da disse eksperimenter er temmelig kortvarige, 2-3 år, ligesom de har omfattet både interesserede og uinteresserede patienter, kan den reelle effekt for den omhyggelige tandbørstning over mange år skønnes at være meget højere
- effekten af omkring 1 ppm fluorid i drikkevandet skønnes af være omkring 50-60%
- halvårlige penslinger med 2% NaF er 20-40%
- 14-dages skylninger med 0,2% NaF er 20-30%
- Alle disse opgivelser er baseret på at der ikke gives anden fluorterapi
- specielt vil en baggrund af daglig tandbørstning med fluortandpasta drastisk nedsætte den ovennævnte carieshæmmende effekt.
- således vil skylning hver 14. dag med 0,1% frit fluorid ikke have nogen målbar effekt, hvis tænderne i den samme periode børstes med en tandpasta med op til 0,015% frit fluorid.
Angiv indikationer for anvendelse af fluorid
- Grundlæggende i dansk profylakse er daglig anvendelse af en fluoridholdig tandpasta
- Hos patienter med dårlig compliance kan der specielt i børnetandpleje anvendes overvågnet tandbørstning, penslinger og skylninger
- I voksen tandplejen er langt hovedparten af patienter interesserede og penslinger og skylninger skønnes mindre virkningsfulde, da der i forvejen børstes med en fluoridholdig tandpasta.
- Strålebehandlede patienter:
- der ses en reduceret spytsekretion, medtaget gingiva der stærkt begrænser anvendelsen af tandpasta, patientens psykiske tilstand og grundet at mange af disse patienter skifter til en nemt indtagelig cariogen kost.
- følgerne er ofte en særdeles voldsom cariesudvikling.
- tandbørstning med 0,2% fluoridopløsning , skylninger med samme opløsning, fluorpensling med 2% NaF, fluortyggegummi og fluorpastiller, suppleret med instruktion i kostvejledning er indikeret hos disse patienter.
Angiv overordnede årsagre til sygdomme i det hårde tandvæv
- Miljøpåvirkninger
- Genfejl
- Idiopatisk