Carieskontrol og behandling Flashcards
Hvilke teoretiske overvejelser er der ift. rollen for mundhygiejne?
- Biofilmen på tænderne er den eneste forudsætning for udviklingen af caries
- MEN tilstedeværelsen af biofilm i sig selv, er ikke nok til at udvikle caries
- multifaktoriel tilstand
- Mange faktorer spiller en rolle for graden af demineralisering (og remineralisering)
- fx. forøgelse af sukkerindtag og sænkelse af salivaflow –> øger demineraliseringen og dermed udvikling af caries via acidifikation af biofilmen
- Fluorid nedsætter demineraliseringen –> stabiliserende effekt på mineralbalancen (nedsætter kritisk pG=
- summen af disse faktorer (både positiv og negativ) bestemmer om carieslæsionen progredierer og udvikler sig, mere end mængden af biofilm.
- Derfor kan man ikke anbefale et standardniveau for mundhygiejne, der dækker alle patienter.
Angiv den biologiske effekt af tandbørstning
- Selv efter meget grundig tandørstning er tænderne aldrig helt rene
- bakterier retineres i uregelmæssigheder på tandoverflader og svært tilgængelige områder fx i approximalrum og fissurer
- Når tandbørstning svigter som forebygger mod caries, skyldes det ofte, at enten kvantiteten og især kvaliteten af tandbørstningen ikke er god nok.
Angiv den kliniske effekt af tandbørstning
- Afhængigt af undersøgelsens design kan man undersøge:
- “Effiacy”(Virkningsfuldheden): Kan det virke? Under ideele forhold, typisk individuelt niveau (eller tand/flade niveau)
- Effektiviteten: Virker det? Under naturlige forhold, typisk på populationsniveau.
- Ved at undersøge disse to forhold, der kan man diskutere effekten af oral hygiejne ud fra følgende niveauer:
- tand/flade/site niveau
- individuelt niveau
- populations niveau.
Beskriv carieskontrol på individ niveau
- Den mest simple og effektive måde at kontrollere udviklingen og progressionen af caries op individniveau er ved at undertrykke tilstedeværelsen af biofilm i forbindelse med regelmæssigt brug af fluorid, helst via fluoridtandpasta.
- undersøgelser viser, at tandbørstning uden fluoridtandpasta har en ringe caries-præventiv effekt, mens tandbørstning med fluorid har en god effekt.
- derudover har undersøgelser vist, at tandbørstning med fluorid har en bedre cariespræventiv effekt end at skylde med fluorid-holdig væske (NaF), hvorfor den mekaniske fjernelse via tandbørsten også spiller en rolle
- Dvs. at det er en kombination af mekanisk plakfjernelse og fluorid har en additiv effekt of derfor har den største caries beskyttende effekt.
Når en patient har dårlig MH, så har professionelt appliceret fluorid via gels, lakker eller væske, ringe effekt i caries-præventionen.
Angiv carieskontrol på populationsniveau
- Størstedelen af nye carieslæsioner udvikler sig langs CEJ (25%) eller fyldningskanter (51%)
- Tandbørstning er en billig og let anvendelig metode, som, hvis den udføres korrekt, har potentiale til at kontrollere både caries og gingivitis.
- Det er blevet påvist, at plakfjernelse og kostkontrol-sammen giver en synergistisk carieshæmmende effekt.
- hvis man har lav plak%, så vil et forøget sukkerindtag ikke øge risikoen for caries særligt meget –> med hvis man øget plakken og også sukkerindtaget, så stiger risikoen helt op til 3x mere for at udvikle caries.
- plakfjernelsen er derfor især vigtig hos individer med stort sukkerindtag.
Beskriv effekten af tandtråd
- Det er ikke bevist, at tandtråd har en carieskontrollerende effekt på approximalfladerne
- kun hvis det udføres professionelt på daglig basis
- Brug af tandtråd og tandbørste kan nedsætte gingivitis, men altså ikke cariesrisikoen
- Tandtråd, hvis udført korrekt, kan dog mindske mængden af bakterier approximalt.
Redegør for biofilmens livsstil ift. rationalet for antimikrobiel behandling
- Da biofilmen er ikke let af fjerne mekanisk, så har der været udkig efter agenter som kunne kontrollere den orale plak enten ved:
- at hæmme formationen af biofilm
- at hæmme acidifikationen i biofilmen
- at stimulere basedannelsen i biofilmen
- Mangel på sådanne agenter som har en gavnlig effekt inden for den antimikrobielle verden kan skyldes, at de orale mikroorganismer foretrækker at organisere sig i komplekse biofilm, som ændrer bakteriernes egenskaber
- Effektive agenter kræver ofte 2-1000 gange højere koncentrationer for at dræbe bakterierne i biofilmen –> dette skyldes:
- inkomplet penetration af agenten ind i biofilmen pga. den ekstracellulære matrix i biofilmen eller enzymatisk degeneration af agenten.
- reduceret væksthastighed af mikroorganismer pga. den begrænsede næring eller oxidativ stress
- tilstedeværelsen af effluxpumper i bakterierne, som medfører, at de kan pumpe toksinerne ud og derved stadig overleve i områder, hvor der er antibakterielle agenter tilstede
- ændring af mikroorganismernes fænotype i biofilmen via genekspression.
Hvad er målet ved brug af antibakterielle agenter i dental biofilm?
- Ikke at eliminere mikrobiotaen, da denne er gavnlig, men stoppe skiftet fra den økologiske farvorable biofilm, til den ufarvorable biofilm, der kan medføre sygdom.
- “da caries forårsages af den resistente mikroflora, er målet ikke at eliminere denne flora, men forhindre, at den skifter fra en favorabel økologi til en potentielt cariogen biofilm”
- Brug af kemiske agenter ifm cariesforebyggelse har derfor delte meninger:
- en mening er, at den mindste hæmmende effekt af biofilmen er gavnlig vs. agenterne kan forstyrre den økologiske balance i mundhulen og kan medføre kryds- og coresistens.
- ukritisk brug af antimikrobielle midler kan forårsage behandlingsfejl pga. resistens.
Gør rede for den biologiske aktivitet og virkningsmekanismer af antibakterielle agenter
- Antibakterielle agenter er i stand til at destruere eller hæmme væksten af bakterier via kemiske eller biologiske faktorer
- Antibiotika, desinfektioner og biocider er alle antibakterielle agenter
- Deres effekt rettes primært mod patogene bakterier
- Effekten af en antibakteriel agent afhænger af:
- intrinsiske, indre faktorer
- ekstrinsiske, ydre faktorer
- Biotilgængeligheden “Aflevering af en agent til et bestemt sted i en biologisk aktiv form og ved en effektiv dosis”
- lokal overfaldeapplikation vælges, når biofilmen skal rammes, hvorfor effekten også afhænger af agentens substantivitet.
–> substantivitet er agentens evne til at binde til orale overlader og frigivelseshastigheden fra bindingsstedet.- en agent med høj substantivitet forbliver i munden i en længere periode
- en agent uden substantivitet cleares fra mundhulen med en hastighed der er afhængig af salivaflow, hvor effekten ville være meget kortvarrig. –> derfor vil der være tid til mikrobiel metabolisme og vækst mellem appliceringerne og denne skal derfor påføres hyppigere.
- lokal overfaldeapplikation vælges, når biofilmen skal rammes, hvorfor effekten også afhænger af agentens substantivitet.
Angiv antimikrobiel profylaktiske virkningsmekanismer på forskellige stadier af biofilmens formation og modning
- De fleste, der anvendes i dag, er bredspektrede.
- Målet er at reducerer biofilmakkumulationen via direkte påvirkning af bakterierne
- Det kan ske på alle stadier af biofilmens formation og modning igennem en eller flere mekanismer:
1. hæmning af den bakterielle adhæsion og kolonisation
2. hæmning af den bakterielle vækst og metabolisme
3. forstyrrelse af den modne biofilm
4. løsrivelse af biofilmens bakterier
5. modifikation af biofilmens biokemi, økologi eller virulusens.
Beskriv hæmningen af den bakterielle adhæsion og kolonisering via antimirkobiel profylaktiske agenter
- Reducerer akkumulationen af biofilmen ved at reducerer den frie overfaldeenergi i et område –> modificerer altså overfalden af tænder, pelliklen og/eller mikroorganismer, hvorfor biofilmdannelsen reduceres
- Målet er:
- specifikke overfladeproteiner i pellikel
- bakterielle overfladekomponenter ifm. cellulær kommunikation
- Den kliniske effekt har dog indtil videre været meget lav.
Beskriv hæmning af den mikrobielle vækst og/eller metabolisme via antimirkobiel profylaktiske agenter
- Omfatter bredspektrede antimikrobielle agenter med bakteriocid (dræbende) eller bakteriostatisk (væksthæmmende) virkning.
- De virker ved at binde til bakteriernes cellemembran –> forstyrrer normale membranfunktioner som fx. vækst og transport –> forstyrrer metabolismen –> dræber bakterien.
- adsorption til cellemembranen kan også føre til permeabilitetsændringer og lækage af intracellulære komponenter, så de intracellulære koncentrationer ændres.
Beskriv forstyrrelsen af den modne biofilm og løsrivelse af biofilmens bakterier via antimirkobiel profylaktiske agenter
- Biofilmens matrix består bla. af glukaner og mutaner og giver biofilmen stabilitet
- Klorhexidin har en inhiberende effekt på glycosyltransferaseaktiviteten, men dens effekt i at stanse dannelsen af biofilm er langt mindre effektiv end at standse udviklingen af den modne biofilm. Dette kan skyldes:
- der er mange forskellige polysaccharider og DNAér samt proteiner, hvorfor det kan være inssufficient kan at behandle én type af matrixkomponenter
- derudover er der en diffusionsbarrierer for agentens indtrængen i biofilmen, når den er moden
Beskriv modifikationen af biofilmens biokemi, økologi eller virulens via antimirkobiel profylaktiske agenter
- For at opretholde oral sundhed skal biofilmen være i ligevægt
- En måde, dette kan opretholdes på, er at erstatte potentielle patogener med harmløse og gavnlige mikroorganismer vha. probioter
- probioter er levende mikrobielle fødevareingredienser, der, hvis fordøjet i tilstrækkelig mængde udviser en sundhedsfremmende adfærd
- kaldes også erstatningsterapi
- Det kan ske ved at optage plads eller konkurrer om næringsstoffer, samt danne en række metabolitter, biosurfaktanter eller antibakterielle agenter, som er skadelige eller hæmmer patogener i biofilmdannelsen
- Men de skal dog opfylde en række krav
- de skal kunne adhærere og blive en del af biofilmen, og skal adhærere persistens
- der skal være en patogen til at interagere med eller erstatte og de skal effektivt kunne erstatte eller interagerer med denne patogen
- de må ikke selv forårsage sygdom
- de skal udvise en høj grad ad genetisk stabilitet
- Probioter har været anskuet ift. caries profylakse
- men lige nu er resultaterne for undersøgelserne insufficiente og inkonklussive.
Gør rede for administration af cariesprofylaktiske midler
- Cariesprofylakse kan afleveres i forskellige midler
- Valget af medie afhænger af forligeligheden mellem den aktive agent og mediet.
- Patient compliance er vigtig, hvilket fremmes ved at:
- mediet er let at applicere
- intervallet mellem appliceringerne er så langt som muligt
- kræver ikke nye vaner
Mediet kan være:
- Mundskyld: Er den simpleste måde at tilføre agenter. Aktiv komponent i vand og alkohol med smag
- Spray: let at applicere
- Tandpasta
- Skal kunne udføre 3 funktioner:
- fjerne pletter, give en følelse af friskhed og renlighed og være medie for profylaktiske agenter.
- Indeholder følgende ingredienser:
- abrasiva: fjerner pletter
- en komponent der kan bære abrasiva og den aktive agent.
- et aktivt stof der kan give skum og “detersive action”
- en binder til reologiske egenskaber
- smag
- Obs. Risiko for interaktioner pga. den komplekse sammensætning.
- Gel: skaber tæt kontakt mellem agenten og overfladen
- Tyggegummi og pastiller
- effekten afhænger af frigivelsen af agenten
- øget salivastimulation –> øger den orale clearance af agenten, hvorfor denne fjernes hurtigt, selvom der er en længere kontakttid end ved mundskyld.
- Depot/længerevarende agenter: fx lakker, som fluorid eller klorhexidinlak. Har en længerevarende frigivelsesperiode, og har vist at være effektiv. Uafhængig af patientcompliance.
Angiv specifikke cariesprofylaktiske agenter
- Klorhexidin
- Triclosan
- Xylotol
Gør rede for brug af klorhexidins og virkningsmekanismen bag
- Klorhexidin er en kationisk bisbiguanid
- Kationiske agenter binder til negativtladede bakterielle overflader
- som fx drie carboxylgrupper fra peptidoglykaner i gram positive bakterier
- LPS, lipopolysaccharider i gram negative bakterier
- Dvs. de kan interagere med både gram-negative og -positive bakterier
- De er derfor mere potente end de anioniske eller non-ioniske agenter
- klorhexidin er den mest anvendte
- derudover findes: CPC, Delmopinol, hexetidin, SE og metalioner
Virkningsmekanisme:
- klorhexidin er den mest effektive antibiofilm og antigintgivitis agent (anses som “golden standard”, hvor andre biofilmsagenter sammenligned mod denne)
- Klorhexidin er et bisbiguanid
- Har både hydrofile og hydrofobe egenskaber
- de positivt ladede molekyler kan binde til negativt ladede grupper fx fosfat-, carboxyl- eller sulfatgrupper på den orale mucose, på mikroorganismer og i pelliklen
- de negativt ladede molekyler kan forstyrre bakterielle membraner og derved livsvigtige funktioner for bakterierne.
- Ved høje koncentraitioner er klorhexidin bakteriocidt
- ved at forårsage lækage af lavmolekylære cellekomponenter og udfældning af cellekomponenter fra bakterierne
- er irreversibelt.
- ved lavere koncentrationer er klorhecidin bakteriostatisk:
- ved at forårsage ændringer/forstyrrelser i bakteriemembranen
- Er bredspektret
- gram-positive er mere sensitive overfor klorhexidin end gram-negative
- S. mutans er meget sentive.
- en enkelt mundksyld med 0,2” klorhexidin har en øjeblikkelig reducerende effekt på den orale mikrobiota med op til 80-95%
- 2x dgl. anvendelse hæmmer nlsten fuldstændig biofilmakkumulationen
- Den bakteriocice effekt medfører nedsat metabolisk aktivitet i biofilmen –> nedsat syredannelse ved indtag af sukker
- Klorhexidin hæmmer også glykosyltransferasen –> essentiel for bakteriel akkumulation på tandoverfladen (yderligere reduktion i akkumulation af plak)
- klorhexidin hæmmer den metaboliske aktivitet af enzymet fosfoenolpyrovat fofotransferase involveret i membrantransport og fosforylering af glukose over bakteriemembranen /yderligere reduktion i syredannelsen).
Bivirkninger:
Lokale bivirkninge ved brug af klorhexidin:
- misfarvning af tænder
- æmhed og desquambering af oral mucosa
- smagsændring
–> det er sjældent at der ses systemisk påvirkning
Cariesprodylaktisk effekt:
- klorhexidin har en relativ lav cariostatisk effekt, når den bruges som en del af patienternes hjemmehygiejne
- derimod har professionel applicering, vist sig at have en god effekt
- i kombination med anden non-operativ behandling
- men denne non-operative behandling/profylakse mod caries har også vist sig at være effektiv uden brug af klohexidin.
- Klorhexidin er indikeret hos patienter med høj cariesaktivitetog hos særligt udsatte folk (fx grundes hyposalivation eller strålebehandling på hoved og/eller hals)
Gør rede for triclosan
- Triclosan er en antibakteriel non-ionisk agent, som har til opgave at reducere biofilmsformationen og udviklingen af gingivitis
- har hydrofile og hydrofobe egentskaber
- det tilsættes tandpasta og mundskyld som prodylaktisk middel
- bredspektret
- både gram-positive og -negative bakterier samt svamp
- Ved lave koncentrationer er effekten bakteriostatisk
- ved at hæmme lipidsyntesen, hvilket fører til defekt cellemembransyntese
- Skal have tilsat en co-polymer for at være effektiv (Gantrez eller zink citrat)
- Effekten af triclosan i den generelle befolkning er ikke signifikant
- men det kan muligvis sænke processen hos prædisponerede individer fx hos patienter med øgede pochedybde
- effekten er dog moderat og uafhængigaf triclosans antimikrobielle egenskaber
- Der er bekymringer for, at bdbredt burg af triclosan kan føre til resistens.
- I høje koncentrationer kan burg af triclosan forårsage ødelæggelse af bakteriecellen ved at ramme flere uspecifikke mål
- triclosanindeholdende produkter som tandpasta, efterlader rester, der vil opløses til subletale koncentrationer, hvor de kan hæmme specifikke bakterielmål som AB gør.
- problemet med dette er, at det kan skabe en ledsagende resistens for andre klinisk vigtige AB-
- brug af triclosan skal derfor begrænses til der, hvor det har en veldokumenteret effekt
- dvs. ikke i caries-pofylaktisk øjemål.
Gør rede for Xylotol
- Xylitol er en petitiol, der anvendes som sukkererstatning, sødemiddel
- Kan ikke fermenteres af orale bakterier –> kan give anledning til syredannelse
- xylotol er ikke acidogent, og fører derfor ikke til caries
- remineraliseringseffekten sker også ved brug af andre sukkeralkoholer i sukkerfrit tyggegummi.
- effekten skyldes i stedet muligvis en øget salivasekretion, i højere grad end det er xylitols caries-hæmmende effekt.
- Xylitol synes at være unik blandt sukkeralkoholerne, når det gælder de hæmmende effekter på glycolysen i orale mikroorganismer: især mutans streptokokker.
- den hæmmende effekt skyldes optag af xylitol via bestemte transportsystemer oprindeligt beregnet til fruktose
- en reduceret adhæsion gennem en hæmmet syntese af ESP er en anden, dog endnu ikke bevist, mulighed.
- Xylitol er et interessant alternativ til sucrose bla. i tyggegummi
- men der mangler evidens for den xylitolspecifikke effekt som cariesforebyggende middel.
Angiv agenter, hvor der ikke er dokumenteret anticarieseffekt
- Cetylpyridinium chlorid (CPC)
- delmopinol
- Hexetidin
- Essentielle olier
- sanfuinaria ekstrater
- metalioner
- natrium laurent sulfat(SDS)
- enzymer
Beskriv cetylpyridinium chlorid (CPC) som anticaries agent
- antibakteriel - bruges i mundskyllevæsker
- minder om klorhexidin: tillader båder interaktioner med hydrofobiske og hydrofile ioner og kationiske bindinger
- den antibakterielle virkning, menes at være lig eller måske endda bedre end klorhexidin, men den biofilm inhibitoriske effekt er ringere.
- CPC cleares også hurtigere fra mundhulen end klorhexidin
- der er ingen data op CPC´s evnet il at modvirke caries
Beskriv delmopinol som anticaries agent
- lav bakteriel aktivitet
- formentligt reducerer det biofilmformationen ved at reducere den bakterielle adhæsion til tandoverfladen
- den inhibitoriske effekt på biofilmen er lig med eller mindre end klorhexidin
- effekten af delmopinol er ikke undersøgt ift. caries
Beskriv hexitidin som anticaries agent
- antibakteriel og antifungal effekt
- aktiv mod gram-positive og -negative bakterier
- Mutans, S. sanguinis og S. sorbinus
- den antibakterielle effekt er mindre eller lig emd klorhexidin
- findes i mundskyllevæsker:
- har en koncentration, der er for lav til at have nogen betydelig effekt
- hvis koncentrationen øges, så har den samme effekt som klorhexidin, men så stiger incidensen af sår i mundhulen ved burg (desquamative læsioner)
Beskriv essentielle olier som anticaries agent
- bedst kendte er listerine
- er ekstrakter fra planter, oftest alkohol
- påvirker membranfunktionen på bakterierne
- virker bredspektret –> bakteriocidt på gram-positive og -negative baktierier
- den biofilminhiberende effekt er mindre end klorhexidin.
Beskriv sanfuinaria ekstrakter som anticaries agent
- stammer fra blodurt planten
- er antibakteriel
- bakteriocidt op gram-positive og -negative bakterier
- via påvirkning af vigtige trin i cellevægssyntesen
- har ikke vist nogen konkluderende effekt på mundhulens biofilm inhibition
- klinisk er der ikke påvist nogen anti-caries effekt.
Besktiv metalioner som anticaries agent
- Har antibakteriel effekt, der afhænger af ionernes koncentration og den kemiske tilstand af ionerne
- den antibakterielle effekt er proportional med koncentrationen af frie metalioner i mundhulen, som skal værei deres bioaktive form.
- De metalioner, som er er antibakterielle er:
–> Cu2+, Sn2+ og Zn2+ (mindst potent) - påvirker både gram-positive og -negative bakterier
- er antiglykolutisk
- kan hæmme biofilmdannelsen
- sker ved at bindingen af metalioner til bakterier påvirker/ændrer deres overflader og derved deres adhærance til hinanden, ekstracellulære matrix og pelliklen.
- SnF2 anvendes som en profylaktisk agent pga. potentielt cariostatisk og antibiofilm effekt
- ionerne binder til samme receptorer som klorhexidin
- lokale bivirkninger:
–> metalsmag, mundtørhed og gullig/brunlig misfarvning af tænderne (dog i mindre grad en klorhexidin)
Beskriv natrium lauret sulfat (SDS) som anticaries agent
- er en anionisk agent
- har en hydrofil og hydrofob ende
- antibakteriel effekt
- S. mutans, Actinomyces og s. sorbinus
- påvirker bakterielle cellevæg
- lave koncentrationer af SDS hæmmer specifikke bakterielle enzymer som fx glykosyltranferase, PEP-PTS-transportsystemet og laktat dehydrogenesen i bestemte bakteriegrupper
- har biofilminhibitoriske effekter
- har nogen grad af substantivitet (forbliver i mindhulen i en periode=
- SDS i kombination med Zn2+ –> forøget grad af antibiofilm og antibakterielle effekter
- inden dokumenterede cariostatisk effekt.
Beskriv enzymer som anticaries agent
- er salivaenzymer, peroxidaseenzymer
- omdanner thiocyanat til hypothiocyanat, når der er hydrogenperoxid til stede
- hypothiocyanid er antibakteriel overfor enkelte streptokokker og lactobaciller
- men den antibiofilm- of antibakterielle effekt er minimal
Gør rede for risikoen for antibakteriel resistensudvikling
- Antibakteriel resistens: karakteristika af en bakterie, som undgår at blive inhiberet eller dræbt af en antibakteriel agent.
- der finde 2 typer af resistens:
- intrinsic (naturlig opstået med bakterien)
- erhvervet (udviklet sig over tid eller via transmission af gener med resistens)
- Ved brug af antibakterielle agenter, så er der en risiko for at der forekommer resistens > agenter med flere targets har en lavere risiko for at inducere resistens
- antibakterielle agenters koncentration for at opnå profylakse er højere, end den koncentration der skal til for at opnå bakteriostatisk eller bakteriocis effekt –> øger risikopen for udvikling af resistens
- derfor skal man ved brug af disse agenter altid opveje fordele og ulemper før brug
Beskriv den intrinsiske resistens
- Targetmolekylet magler eller agenten kan ikke komme frem til target pga. diffusions-restriktion via elektrostatiske eller fysiokemiske faktorer eller tilstedeværelsen af ekstracellulære polysakkarider
- gram-positive bakterier har en mindre kompleks cellevæv, hvorfor de er mere sensitive overfor agenter end gram-negative bakterier er
–> den ydre og indre cellevæv i gram-negative bakterier agerer som en barriere mod agenterne. - vækstraterne er langsommere i biofilmen, hvilket også nedsætter modtageligheden overfor agenten
- bakterierne er lejret i en biofilmsmatrix, hvilket medfører nedsat penetration af agenten
- ekspression af bakterielle gener i biofilmen ændres, ændring af fænotype.
Beskriv den erhvervede resistens
- mutation og/eller erhvervelse af mobilt genetisk materiale via konjugation, transduktion og transmussion mellem bakterier.
- kan ske ved:
- ændring i cellevæggen/target
- ekspression af antibakterielle nedbrydningsenzymer
- ekpression af effluxpumper i cellevæggen
- Kan ske vertikalt eller horisontalt med gen-overføsler
- bakterier, som ligger tæt sammen i biofilmen har en optimal mulighed for horisontal gentransmission med resistens-gener.
Angiv non-operative behandling
- Det er tandplejeteamets opgave at rådgive, uddanne og motivere i adfærdsændringer hos patienten
- Non-operative behandlingsformer omfatter:
- plakkontrol
- brug af fluorid
- kostændringer
- graden af ændringerne er individuel
Gør rede for plakkontrol ift. den non-operative cariesbehandling
- Tænderne bør børstet regelmæssigt, mindst én gang i døgnet med brug af fluoridholdig tandpasta.
- Børstningen forstyrrer væksten og økologien i biofilmen
- Påførslen af fluorid sænker progressionshastigheden
- Det er kvaliteten af tandrensningen, og ikke frekvensen der er vigtigst
- Det kræver at patienten involveres og co-operativ.
Tandbørstning:
- instruktion bør omfatte hele tandsættet, men renhold bør starte ved evt. problemsteder
- en tegning af kritiske områder kan være en hjælp for patienten
- hvis der indfarves før patienten bedes om at børste rent, kan følgende bemærkes:
- kan pt./hjælperen fjerne plakken
- er det den korrekte tandbørste
- forårsager børstning gingival blødning? Hvordan reagerer pt. på evt. blødning? Kan de forstå at det skyldes inflammation?
- Pt bør opfordres til at føle på tænderne med tungen efter rengøring, så de kan mærke at tandoverfladerne er glatte, og at dette skal opnås efter hver børstning.
- Det kan være svært for pt at forstå instruktionerne
- ikke gennemgå for meget på én gang.
- når tandbørstningen er forbedret, kan man gå videre med næste punkt op problemlisten
- hvis pt godt kan fjerne plak, men ikke gør det, kan problemet ligge i manglende motivation –> forstå den manglende motivation og forsøg at få det til at være en vane hog pt.
- Der skal være særlig opmærksomhed på erupterende tænder hos børn, hvor der er særlig stor cariesrisiko samt ældre og mentalt handicappede
- de bør få børstet af en hjælper.
Approximalt renhold:
- approximale emaljelæsioner rengøres bedst med tandtråd, men ID-børster er egnede til større interdental mellemrum og rodoverflader.
- Der skal bruges til på at vise den korrekte teknik og det kan gøre vha. følgende:
- site.specifik instruktion ved at blse læsionen på rtg. og i munden
- vise plakretensionen på tandtråd el. ID-børste
- specifikke tandtrådsholdere
- informations om at blødning er tegn på gingival inflammation (kræver børstning)
Professionel tandrensning:
- Til caries-aktive pt. og pt. med nedsat spytsekretion
- Proceduren omfatter:
- plakindfarvning
- scaling og afpudsning med fluorholdig pudsepasta med lavt indhold af abrasiva
- kontrolfarning af plakfjernelsen
- fluoridpensling med 2% NaF el. duraphat-lak
- kontrolbesøg –> i starten med 2-3 ugers mellemrum indtil koorporationen er forbedret og plakfjernelsen er tilfredsstillende.
Gør rede for fluorid ift. non-operativ cariesbehandling
- Alle patienter bør anvende en tandpasta med et fluoridindhold på 1000-1500 ppm
- børn under 7-8 år skal bruge en mindre mængde i stedet for en tandpasta med lavere fluorid.
- Hos cariesaktive patienter, kan det være nødvendigt at intensivere brugen af fluorid:
- brug af flurodtandpasta
- fluoridholdige skyllevæsker
- professionel appliceret fluoridlak
- det er ikke essentielt, hvilken metode, der anvendes og hyppigt kan der anvendes en kombination –> det essentielle er, at det kombineret med en øget MH, som opnås bedst med optimal tandbørstning med fluoridholdig tandpasta
- Fluoridtandpasta er en billig og nem metode til at øge MH
- Den cariesforebyggende effter er 20-40% over en 2-3-årig periode
- Munden bør ikke skylles efter burg, da dette sænker koncentrationen af fluorid.
- Tandpastaen kan også appliceres direkte på en ren læsion før sengetid, hvor spyt og salivaflow er lav-
- Der sker en cariesreduktion på ca. 6%, hvis fluoridindholdet øges fra 1000-1400
- men der sker en 14% cariesreduktion, hvis der børstet to gange dagligt ift. én gang.
- derfor er det vigtigere at få pt til at børste 2 gange dgl. med en fluoridholdig tandpasta end at fokusere på fluoridindholdet.
- Fluoridholdig skyllevæske kan gavne voksme med aktiv caries, som ikke kan fjerne plakken effektivt med tanbørste og tandpasta.
- 0,05% eller 0,1 NaF kan bruges i et minut af gangen 1-2 gange dgl, eller 0,2% NaF en gang om ugen.
- den cariesforebyggende effekt er på 10-20%, hvis der samtidig bruges fluoridholdig tandpsata.
Professionel fluoridpensling med fluorid i høje koncentrationer (2% NaF el duraphat-lak) bør ske efter professionel plakfjernelse:
- produktet pensles på en let udtørret iverfalde i 2-5 minutter
- herved aflejres CaF2 i den aktive læsion, der langsom frigiver fluorid ved pH fald.
- skal gentages efter 2-3 ndr, indtil carieslæsionen er under kontrol
- den cariesreducerendeeffekt er 33% på det primære tandsæt og 46% i det permanente.
- behandlingen er tidskrævende og derfor kun ofkostnings-effektiv hos individer med høj cariesaktivitet.
Gør rede for kosten ift. non-operativ cariesbehandling
- Hos den caries-inaktive pt er der ikke cariesmæssige årsager til at ændre kosten
- men der bør alligevel informeres om kostens potentielle rolle i cariesprocessen, hvis MH er dårlig
- det samme gælder forældre, der har ansvaret for deres børns nærring
- principper som “sukker til måltid” og “fredagsslik” kan være gavnlige.
- Ændringer i tilværelsen (flytning, børn, arbejdsløshed, skilsmisse, pension, m.fl.) kan også føre til ændringer i kosten, der kan have en cariesmæssig betydning.
- Ved patienter med mange aktive læsioner bør der laves en kost-analyse
- indtaget af føde og væske kan enten beskrives for et enkelt døgn eller over 3-4 døgn.
- begge metoder kræver patient kooperation og ærlighed
- pt bør have et ske med sig, så der ikke glemmes noget.
- selve analysen bør ske i samarbejde med pt, hvor det er pt. opgave at identificere de emner, der indeholder sukker
- antallet af sukker/syre-angreb pr. dag tælles sammen –> det giver en god baggrund for at tale om sukker-frekvensens betydning for udviklingen af cariesangreb
–> et enkelt sukkerindtag betyder et pH-fald i plakken i ca. 1 time.
Kostråd:
Da det ikke er muligt eller nødvendigt helt at fjerne sukker fra kosten, anbefales:
- sukker bør indtages ifm. et måltid
- erstat søde mellemmåltider med sundt
- brug kunstige sødemidler i te og kaffe, som fx stevia
- vand og mælk kan uden problemer drikkes mellem måltider
Angiv, hvordan man kan kontrollere sygdomsproggressionen hos individet ift. patientkategorierne.
Grønne patienter:
- skal have motivation til at opretholde MH og bruge fluorid
Gule patienter:
- den mekaniske plakkontrol skal forbedres
- supplement af fluorid skal overvejes
- hvis der er flere aktive læsion, bør kosten undersøges.
Røde patienter:
- kan være en udfordring, da der ikke findes standarder, der møder patienternes behiv.
- alle former for profylakse skal overvejes.
Beskriv indkaldelse af patienten ify. hyppigheden af indkaldelsesintervaller
- Intervallet for indkaldelse laves ud fra det individuelle behov
- Alle cariesaktive patienter bør genindkaldes 2-3 uger efter første instruktion for at kontrollere:
- optimeret plak-fjernelse og forandringer i livsstil
- hvis ikke tandlægen følger op på instruktionen, giver det et signal om at det ikke er så vigtigt.
- der skal skabes en positiv stemning ved første besøg, så pt har lyst til at samarbejde
- der kan bære behov for flere kontrolbesøg, før der er kontrol over risikofaktorerne.
- yderligere kontrol afhænger af cariesaktiviteten og risikoen.
- En pt. i strålebehandling bør ses hver 2-3 uge
- En caries aktiv pt med tør mun skal ses hver 2.-3. mdr.
- caries aktiv pt, der kan kontrollere deres risikofaktorer (gul) bør kontrolleres vher 6. mdr.
- caries inaktive pt. behøver kun kontrol med 1-2 års mellemrum
- eruptionen af tænder påvirker kontrolhyppigheden
- et barn med erupterende molarer bør indkaldes 2-3 gange årligt, særligt hvis der er tegn på aktiv caries.
- her kan der overvejes om der skal foretages en fissurforsegling.
Redegør for, hvilke US der skal udføres ved hver genindkald af en CAP
Ved indkaldelse undersøges:
- plakkontrol
- gingivas sunged
- hele tandsættes
- tidl. opdagede læsioner skal undersøges for status
- behpvet for rtg. baseres på cariesaktiviteten og dybden af tidligere opdagede læsioner
- hos CAP, hvor læsionen kun er behandlet non-operativt, skal der følges op via rtg. hvert år. –> optagelserne bør laves så de er sammenlignelige
- Caries inaktive pt kan vente i flere år med at få tages BW.
Bedømmelse af compliance ved genindkald:
- pt compliance stiger typisk lige efter isntruktion og motivation, for så at falde igen med tiden –> der er mange grunde til tilbagefald
- en vigtig faktor for at opretholde resultater på lang sigt er hyppige indkaldelser
- ved disse besøg skal der gives råd om plakkontrol, kost, fluorid og salivastimulation
- det kan være nødvendigt at forklare pt., hvad konsekvenserne ved dårlig compliance er.
- alt skal journalføres
- pt. orale vaner og kostvaner skal journalføres
- her skal spørges ind til, om der er sket nogle ændringer med disse vaner ved genindkald.