Misfarvede tænder og bemaling Flashcards
Gør rede for bemaling af misfarvede tænder
Definition: Bemaling: når en tandflade af æstetiske årsager dækkes af et lag plast direkte i munden på patienten.
- udtrykket anvendes, fordi man benytter pensler og flydende plast i forskellige farver.
Indikationer:
Der er flere indikationer for bemaling:
1. Patient ønske:
- et stærkt patientønske er den dominerende faktor for kosmetisk behandling
- kan have psykisk belastning/betydning for patienten
- essentielt at informere patienten om behandlingsmuligheder
- etisk forkert at skabe et kunstigt behov hos patienten ved rent kosmetiske behandlinger¨
- der er risiko forbundet med behandlingen for tandsættet og kan være en ulempe for patienten på længere sigt.
- eksempler på ulemper:
- sekundær caries og parodontitis marginalis ifm. kroner og facader
- frakturer og eksterne resorptioner ifm. udboring og blegning af avitale tænder
- emaljecaries og misfarvninger som følge af endodontisk behandling
- tab af tandsubstans ved hver omlavning eller reparation.
- Misfarvede tænder
- hvor blegning ikke er muligt el vellykket - misfarvede og/eller misdannede tænder
- hvor mikroabrasion eller beslibning ikke har givet et tilfredsstillende resultat
- hvor fremstilling/udskiftning af fyldning ikke er den bedste løsning
- misfarvede tænder kan bemales selvom store dele af tanden mangler- der skal bare være en forudgående plastopbygning af den manglende tandsubstans
- Anden behandling er for radikal
- fx i stedet for en MK-krone, fordi pt er ung og ønsker at spare på tandsubstanden
- bemaling kan også foretrækkes forud for kronebehandling, hvis man er dubiøs på prognosen på tanden. - Kosmetisk, inden kronebehandling
- hvis man afventer opheling af en endodontisk behandling, inden kronebehandling –> plastopnbygning og bemaling kan fungere som provisorie.
Lokalisation
- Bemaling er en kosmetisk procedure og bør derfor begrænses til “synlige områder” i mundhulen
- fx facialflader af (4),3,2,1+1,2,3,(4) og 3,2,1-1,2,3
- Hovedregel: OK-tænder ses ved smil og latter, mens UK-tænder ses ved tale.
Beskriv kontraindikationer for bemaling af misfarvede tænder
Der findes ingen absolutte kontraindikationer for bemaling, bortset fra overfølsomhed overfor plastmaterialet
Relative kontraindikationer:
- meget overfladisike misfarvning/misdannelser, hvor ætsning og beslibning kan klare problemet
- hvis blegning er en bedre løsning for patienten:
- blegning med natriumperborat af avitale tænder giver et smukkere og mere permanent resultat end bemaling –> ellers en kombinationslæsning, hvor der både bleges og bemales.
- ekstern blegning af vitale tænder kan forsøges inden.
- bidforhold og orale vaner
- kan medføre at bemalingen knækker
- bruxisme er dog generelt ikke en kontraindikation for bemaling.
- misdannelse af emalje og anormale prismestrukturer (fx ved AI og hypomineralisering)
- kan påvirke binding mellem tandsubstans og plasten
- ofte kan man dog får rigtig gode og langtidsholdbare resultater, men det kræver at patienten informeres omkring at der er en øget risiko for fraktur af bemalingen.
Beskriv fordele og ulemper ved bemaling af misfarvede tænder
Fordele:
- er en reversibel behandling, hvis der kun fjernes ganske lidt eller ingen tandsubstans før ætsningen
- er tandsubstansbesparrende ift. fx kronebehandling
- er en billig behandling
- lettere at camouflere en meget mørk misfarvning med bemaling, ift med en porcelænsfacade
- bemalinger er lette at reparere
- let måde at for bedre det kosmetiske udseende af en misfarvet tand
Ulemper:
- plast er ikke lige så hårdt el. abrasionsresistent som emalje, porcelæn og metal –> mindre fysisk holdbar løsning sammenlignet med facader el. MK-kroner
- plast er mindre farvestabil end porcelæn –> kan over tid få et “dødt” udseende
- Bemaling kan blive en dyr behanlding, fordi man i højere grad skal omlave det, ift. hvis der kommer en krone på.
- meget mørke misfarvninger, kan det skinne igennem et tyndt lang plast (dog ses det mere igennem pocelænsfacader)
- vandlige og kræver teknik for at få et smukt og vellykket resultat hver gang.
Angiv årsager til misfarvede tænder
- Hyppigste årdag er belægninger og midfarvning fra eksogene faktorer
- kaffe, te, tobak, rødvin, klorhexidin osv.
–> her består behandlingen hyppigst i pudsning med pimpsten. - Nekrose/endodontisk behandling:
- dentinkanalerne fyldes op med henfaldsprodukter
- tanden er gråbrun, sortbrun, blåbrun, mørkeblå eller mørkegrå
- ofte emget mærk og meget skæmmende misfarvning - Øget dentinaflejring
- formindskelse af pulpakavum
- gulbrun misfarvning af dentinen, hvorfor tænder his ældre er mere gullige end hos yndre. - Udviklingsdefekter
- Generel eller lokal
- Eksempler- AI med omfattende hvis hypoplasier på alle tænder, eller en anden fænotype med mørke, gulbrune tænder
- Dental fluorose
- tetracyklinbehanlding i børneårene
- lokale hypoplasier på en enkelt tand
- Caries:
- man kan bemale en inaktive, ukaviteret læsion, hvis den er kosmetisk skæmmende - Fyldningsmaterialer:
- SA
- Komponenter fra sealering AH-26 kan misfarve tænderne grå eller gråsort
- 2-komponenplast kan give bnrunlige misfarvninger af fortænder.
De fleste misfarvninger er permanente og forværres med tiden. Der er dog undtagelser:
- rødlig farve fra en ung tand efter et slag, kan forsvinde uden behandling
- misfarvninger fra en overfladisk cariesæsion, vil oftest forsvinde ved inaktivering (pga. remineralisering i de yderste lag og abration)-
Redegør for teknikken for bemaling af misfarvede tænder
Består af flere typer af plast, hvor man “maler” på facialfladen af den misfarvede tand.
Bemalingsplast (tyndtflydende)
Inddeles i:
- Dækplast:
- opaque
- hvidlig/gullig/lyserød i farve
- dækker (camouflerer) misfarvningen af tanden
- Imitationsplast
- mere transparent
- blå, sort, grå, rød, brun, gul, hvid osv. (mange farvevalg)
- imiterer specielle farve-effektiver på tanden.
Bemalingsplast er:
- lyspolymeriserbar
- tyndflydende
- har svag styrke (lav filler/resin ratio)
- mange forskellige farver
- har en lille abrasionsresistens –> slides let –> må ALDRIG anvendes som yderste lag –> SKAL dækkes af et tyndt lag normalt plast!
På FK anvendes “Kolor Plus”
Normal fyldningsplast:
- Normal fortandsplast er mere kompakt
- Yderste lag af en bemaling skla altid bestå af normal plast
- den plast, der benyttes ved bemaling, er den samme som ved fyldninger i fortænder, fx Filtrek Supreme
- En bemaling kan gennemføres med en normal plast alene –> hvis tanden kun er let misfarvet i en gul-brun nuance.
- En meget mørk tand vil skinne i gennem den normale plast –> hvis man ikke først har camoufleret misfarvningen med en stærkt opaque bemalingsplast.
Forberedelse til bemaling:
1. Rodbehandlede tænder:
- røntgenbillede, for at sikre at rodfyldningen er tæt inden bemalingen
- rodbehandle/revision efter bemaling: kan ændre tandens farve, som kan skinne igennem bemalingen og ændre udseende
- Farvefoto
- Foto af tand og nabotænder før behandling
- ift. reference af farve og evt. formændring efter bemaling, primært for patients skyld - Bidforhold:
- undersøges og registreres, så man ved, hvor der er kontakt på den aktuelle tand og nabotænder i okklusion og artikulation.
- hård kontakt –> kan medføre fraktur af bemalingen - Fyldninger:
- alle fyldninger op den tand, der skal bemales, skal være plast (også den orale dækfyldning på en endodontisk behandlet tand)’
- klasse IV (approximalt i fronten hvor incisale hjørne er medinddraget) bør udskiftes inden bemalingen, idet bemalingen lettere vil knække af hjørnet, hvis ikke
bemalingsplast og fyldningsplast er af samme type.
Præparation:
- Mere eller mindre kraftig beslibning af facialfladen:
- for at få plads til et passende lag plast
- give emaljen de optimale forhold for ætsning og mikromekanisk plastbinding
- Tandens længde, hvis denne er passende, ændres ikke ved præparation.
- ligegyldigt om tanden er intakt eller slidt igennem dentinen på incisalkanten
- Kraftigere beslibning af facialfladen –> nødvendigt, hvis plastlaget ellers ville blive.
- meget mørke misfarvninger
- fremstående tænder
- tænder med påbidning facialt (UK-incisiver)
- Undgå at slibe igennem emalje (nedsætter bonding)
- gingivalt kan det være nødvendigt at komme ind til dentin, da tænderne (særligt rodbehandlede) oftest er meget dominerende misfarvet gingivalt og emaljen er tynd i dette område.
- ved usurer –> pudser med pimpsten
- optimal dybde at fjerne emaljen: 50 mikrometer (0,05 mm). –> sikrer at det prismeløse overfladelag er væk –> optimal ætsning
- samtidig er behandlingen reversibel, idet en meget fin softflexskive kan pudse emaljen helt blank igen.
- Forskel på ætsning og pimpsten:
- ætsning i 20 sek strækker sig 4-20 mikrometer ind i emaljen
- pudsning med pimpsten fjerner kun 1-2 mikrometer af emaljen –> derfor bør man ætse og ikke kun pudse med pimpsten på emaljen, da plastlaget ellers bliver for tyndt.
Beslibnings procedure:
Vinkelstykker:
- blåt vinkelstykke, hvis der kun skal fjernes lidt emalje
- rødt vinkelstykke, hvis der skal fjernes meget
Diamanten:
- spids eller flammeformet
- grovkornet –> emaljen er ru
Strips:
- præp afsluttes med en grundig afrensning med sandpapirsstrip i tilgrænsende områder approximalt, også i kontraktpunkterne –> sikrer plakfrie områder i relation til præpgrænsen og bemalingsgrænsen.
Forlængelse af tandkronen:
Hvis tanden af æstetiske årdager også skal forlænges incisalt:
- jo mere belastet dette område er, jo vigtigere er det at få optimal binding mellem ætset emalje og plast –> undgå at bemalingen knlkker af
- det anbefales derfor ALTID at beslibe emaljen ganske let på incisalkanten med facet oralt, både i OK og UK inden ætsning.
- dette er særligt vigtigt, hvis dentinen er blottet incisalt!
Konturstrip:
- hjælpemiddel ved bemalingen
- uundværligt, hvis bemalingen ender subgingivalt
- to typer ift. tandens bredde (type I er brede og type II er smalle tænder)
- påsættes tanden lige efter præp
- man ruller strippen ind i facon mellem tommel og pegefinger, så den bliver u-formet og derved lettere kan glide op omkring tanden.
- Enderne klippes til før påsætning, så de ikke stritter ud i luften til gene for patient og behandler.
- Placeres, så den holder gingiva væk + danner seperation fra nabotænder helt op til incisalkanterne
- flydende resin el. flydende kofferdam på ydersiden af strippen, hele vejen rundt, fra incisalkant mesialt til incisalkant distalt
- nabotænder, strip og gingiva tørlægges helt inden resin/flydende kofferdam placeres.
- lidt af gangen med en pensel
- lyse lidt af gangen (5-10 sek)
- Hvis dette system ikke holder tanden helt tør under bemalingen, SKAL der anvendes kofferdam
Udfordringer:
- ønsker diastema: plaver en lille vatpellet mellem nabotand og ydersiden af matricen inden belysning
- ingen papil: kile erstatter papillen
- ingen nabotand: matricen klippes væk hvor der ikke er en nabotand. Der males i frihånd på præpgrænsen.
Farver, farvevalg og bemalingsteknik ift. bemaling af misfarvede tænder
Farver:
- NBC-Neutral Color System, er en måde, hvorpå farver kan sættes i system
- Opfattelse af farver:
- mennesket oplever 6 farver som rene: sort, hvid, rød, gul, grøn og blå –> elementærfarver
–> sort og hvid = ukulørte
–> de andre = kulørte
- Ved blanding af kulørte farver –> forskellige kulørtoner (uendeligt mange)
- farvekvalitet eller tonalitet: forskellige farver i spektret –> rød, orange, gul, grøn, blå, lilla og deres blandinger
- kulørtoner har en maksimalkulør, uden forbindelse med hvidt eller sort. –> blanding af maksimalkulør med hvis el sort –< farvenuance
- Farve kulørthed
- graden af slægtskab med maksimalkuløren + graden af slægtskab med sort og/eller hvid
- hvis kulørtheden er 70% og sortheden er 10% –> hvidheden er 20%
- lys rød i modsætning til mørk rød fx.
Farvemætning:
- jo mere vand, der blandes i en farve, jo mindre mætning
- stærkt mættede farver –> stor intensitet eller lille gråhed.
Metamerisme
- farve er afhængig af det lys, den ses i
- objekter af forskelligt materiale (fx emalje og plast) absorberer og reflekterer forskellige typer af lys på forskellige måder –> kan opleves med samme farve i én type lys og forskellige farver i en anden.
Transparens:
- gennemsigtighed
- jo mere transparent, jo mere skinner underlaget igennem
- Emaljen incisalkanter er mere transparente end midt på kronen og emalje er mere transparent end dentin.
Opacitet:
- Uigennemsigtighed
- jo mere opaque, jo mindre skinner underlaget i gennem
- opaquw farver dækker den underliggende farve rigtig godt.
Fluorucens:
- evnen for et objekt til at kunne udseende lys igen, efter at have absorberet det
- naturlige tænder kan være “let selvlysende” modsat kunstige tænder
Farveprøve:
- foretages i almindeligt dagslys og ud fra nabotænder
- farveprøven skal tages før nabotænder udtørres –> udtørring medfører farveændring
- øjnene skal ikke være trætte eller mættede efter længere tids arbejde i stærkt kunstigt lys –> kan afhjælpes ved, at øjnene hviler på noget mørkeblå (coboltblå)
- bestemme en farve indenfor ca. 5 sek. –> hvis man stirrer for længe, bliver ens farvesans usikker
- der skal oftest anvendes forskellige kulørtoner, favernuancer og transparenser af plast –> afhænger af:
- misfarvningen, tykkelsen på det plastlag der kan lægges
- nabotænderne
- om der bruges bemalingsplast
- hvilken farve og opacitet bemalingsplasten har
Angiv tommelfingerregler indenfor farvevalg til misfarvede tænder
- Jo mørkere misfarvning, jo sværre er farvevalg
- gule og brune misfarvninger er lettere at få pæne, end grå, sorte og blå
- opacitet er let at opnå, transparens er svært
- vanskelligere at bemale en enkelt 1+ end en enkelt 2+
–> 1+ er stor og sidder ved siden af +1 som den skal ligne mest mulig.
–> 2+ er mindre og er nogmelt lidt anderledes i farve end 3+ og 1+ og den er i god afstand fra +. - 3+3 er vanskelige at bemale
- de er store og krummer meget
- kommer let til at virke for dominerende efter bemaling
En normal fortand er:
- oftest mørkere gingivalt og approximalt
- opaciteten aftager fra gingiva til incisaltkanten
- på unge og ikke-slidte tænder er incisalkanten meget transparent –> blåligt, gråligt skær
Prøv evt. farvekombinationerne på ipræparere, uætset tand –> dette kan let knækkes af.
Misfarvet tand med kolde farver skal altid dækkes fuldstændigt med bemalingsplast inden normalt fyldningsplast lægges over.
- dvs. misfarvningen må ikke skinne igennem + bemalingsplasten mp ikke have et “spættet” udseende efter polymeriseringen
- dette gøres ved at male 2-3 tynde lag dækplast med 10 sekunders belysning mellem hvert lag
- bemalingsplast er tyndtflydende og samler sig hurtigt i små fordybninger på den præparerede flade –> plettet/spættet udseende-
Misfarvet tand med varme farver
- behøver ikke nødvendigvis dækplast under den normale plast.
- kun hvis den er meget mørk ift. nabotænderne.
Angiv teknik/arbejdsgang for bemaling af misfarvede tænder
Bemalingen
- anvend en lille, blød, mårhårspensel til bemalingen
- bemalingsplast må kun være på den side af penslen, som vender mod tanden –> den sider der vender mod matricen, skal være tør –> hvis hele penslen er smurt ind i maleplast, vil vinklen mellem tand og konturstrip meget let udfyldes af plast –> giver misfarvede tande på den færdigpudsede bemaling.¨
- man skal altid inden polymerisering sikre sig, at der ikke er for meget maleplast i området mellem matrice og tand
- maleplast er så tyndtflydende, at det let kan flyde ned her, selv med korrekt brug af mårhårspenslen.
–> flere tynde lag er at foretrække frem for ét tykt lag.
- det er lettest at arbejde videre fra en dækplast, som har den tilstræbte farve mest muligt
- dvs. at den snehvide dækmaling skal tones over i det gullige ved:
- enten at irøre lidt imitationsplast
- ved at male imitationsplast ovenpå det polymeriserede hvis lag på tanden
- eller bare bruge en tonet dækplast, hvis muligt.
- bemalingsplast skal ALTID være polymeriseret, inden der pålægges fyldningsplast.
Afsluttende normale plast:
- skiftes mårhårspenslen ud med stivere engangspensel eller plastinstrumenter
- hvis der skal bruges flere forskellige farvetoner og/eler forskellige transparenser, skal man passe på, at overgangene mellem de forskellige typer ikke bliver for skarpe.
- dette gøres lettest ved at blande typerne på tanden med en pensel eller plastinstrument, inden polymerisering, svarende til overgangen.
- dvs. man lægger de typer af plast så de lapper også hinanden og blander dem med en stiv pensel –> lyspolymeriseres samlet.
-
Angiv hvordan bemaling af flere tænder på samme patient skal foretages
Mere end 2 bemalinger den samme dag på samme patient er ikke tilrådeligt: både operatør og patient bliver trætte.
1+1: kan med fordel bemales samtidig, trin for trin, fra start til slut
- der kan let sidde konturstrips på begge tænder på én gang
- man får lettere og hurtigere samme udseende på begge tænder på den måde
2+2: er det bedst at bemale hver for sig , da behandler skal skifte stilling for ofte eller pt. skal dreje hovedet for mange gange
3,2 + fx: kunne man evt bemale på én gang, men ofte skal de være så forskellige at det er lettere at tage én tand af gangen.
Redegør for, hvordan en omlavning eller reparation af en bemalet tand, skal foretages
Er rimelig let at omlave eller reparere en bemaling
- hvis al plasten skal fjernes, skal man være omhyggelig med kun at fjerne plasten og ikke slibe utilsigtet i tanden –> mange uforsigtige omlavninger kan hurtigt medføre, at der ikke efterlades emalje på tanden, hvorfor bemaling ikke kan gennemføres.
Hvis et hjørne af en bemaling er knækket:
- skal man forsøge at finde årsagen, så man kan hindre, at det sker igen
- frakturen skyldes ofte bidforhold og/eller at bindingen på tanden har været for dårlig
- frakturstedet renses7præpareres omhyggeligt med en diamant
- lidt af omgivelserne medinddrages, så der kan blive stærk binding ved præpgrænsen
- en bevel i den gamle plast, der udjævner farveovergange mellem ny og gammel bemaling
- er emaljen og/eller denitnen blottet på frakturstedet, skal det behandles efter forskifterne med ætsning osv.
- skal emaljen forsynes med dækplast, må man sikre sig at malingen ikke kommer for tæt på præpgrænsen i den gamle bemaling
- hvis frakturen er sket udelukkende i plast er ætsning unødvendigt –> man påfører adhæsiv over det nypræparerede, tørlagte område, belyser og lægger plasten på. evt. med en strip for at beskytte nabotænder.
Angiv holdbarheden af en bemalet tand
En bemaling bør betragtes som en hver anden plastfyldning, der efter kortere el. længere tid må udskiftes el. repareres
Det er realistisk at fortælle pt., at bemalingen kan holde i mindst 6-8 år
- måske med en reparation undervejs
- farven og formen vil have æmdret sig lidt, men tanden vil stadig se markant bedre ud end før behandlingen.
FArve:
- plastens egen farve ændrer sig mere eller mindre: bliver “død” og mere opaque med tiden
- tandens egen farve under bamlingen kan øndre sig, hvilket næsten altid ses gennem plastlaget
- plastlaget sludes (bliver tyndere) med tiden, hvilket normalt også giver en farveændring. Sliddet er ikke nær så stort med de nye plastarter (mikrohybrid, nanofil)
Form:
- “skaller” eller slides af ved tynde lag og kanter –> især approximalt over gamle palstfyldninger og icisalt
- pæn i længere tid ved tykkere kantlag.
Overflade:
- Relieffet slides væk med tiden –> men ikke så meget mere med de nye plastarter.
Angiv bivirkninger ved bemalingsplast
Gingivitis:
- ikke mere udpræget end ved andre korrekt fremstillede plastfyldninger under gingiva.
Sekundær caries:
- ikke mere udprøget en ved andre korrekt fremstillede plastfyldninger i fronten.
Angiv arbejdsgangen for bemaling op IOOS
På IOOS bruges:
- Optibond FL bondingssystemet
- Kolor Plus som bemalingsplast
- Filtek Supreme XTE, nanofil, fyldningsplast
- information til pt omkring procedure og forventningsafstemning (48 timer betænkningstid)
- Klinisk foto
- Evt. røntgen af rodbehandlede tænder
- Undersøgelse af bidforhold
- Udskiftning af insufficiente fyldninger, eller fyldningsterapi ved behanldingskrævende caries. Alt SA, også oralt, skal udskiftes til plast.
- Farvevurdering i naturligt dagslys. Tænderne er af pudsede, men ikke tørlagte. Se på nabotænderne.
- Præparation: diamant, og strips i approximalrum (kontaktpunkt bevares)
- Påsætning af konturstrip via flowplast eller flydende kofferdam
- Tørlægning
- Skylning og tørlægning
- Ætsning med 37% fosfosyre. Emalje 20 sekunder, dentin 15 sekunder
- Skylning i 15 sekunder
- 2% klorhexidin i 60 sekunder, let tørlægning
- Optibond FL primer, 30 sek
- Forsigtig, men grundig lufttørlægning
- Optibond FL adhæsiver: obs undgå overskud i vinklen mellem tand og konturstrip
- Lys i 30 sek
- Sluk operationslampen
- Evt. 2-3 lag bemalingsplast, dækplast, med en farvetone, som man ønsker at tanden skal have
- ALTID dækplast på kolde misfarvede tænder
- Evt. dækplast ved meget mørke, varme misfarvede tænder - Hvert lag belyses i ca. 10 sekunder
- Vurdering: misfarvningen må ikke skinne igennem og dækplasten skal være jævn (ikke spættet eller ujævn)
- Imitationsplast bemales på tanden, så farven bliver så rigtig som mulig
- Lys 10 sekunder
- Normal, fyldningsplast placeres, ALTID over bemalingsplast.
- Ofte flere farver og forskellige transparenser - Vurdering for hvert nyt lag: afstand fra patienten og også med spejl ift. tykkelsen af incisalkanten
- Ved ”fejlfarve”, skal omlavning ske inden belysning
- Husk at farve og transparens ændrer sig under polymerisering - Evt. en til flere belysninger undervejs 🡪 10-20 sekunder for hvert lag
28 Evt. specialeffekter:
- Fx hypoplasier, infraktioner osv - Afsluttende belysning:
- 40-60 sekunder mesialt og incialt, distalt og incisalt og gingivalt - Operationslampen fjernes, konturstrip fjernes og resin/kofferdam klipses af med fyldningsfjerner
- Grovpudsning til korrekt udformning og overfladerelief
- Med flammeformet og/eller spidse diamanter i blåt eller rådt vinkelstykke
- Soflexskiver
- Pudsestrips approximalt - Kontrol af okklusion og artikulation
- Helst ingen kontakt på bemalingen, let kontakt accepteres, hvis det ikke kan undgås - Finpudsning:
- Lysorange soflex
- Fine pudsestrips approximalt - Kontrol af resultatet
- Kontrol af præpgrænse - Pudsning med diamantpasta 3 mikrom, 1 mikrom gedehårsbørste i blåt vinkelstrykke, evt. afslutning med aluminiumoxidpasta på filthjul
- Klinisk foto
Hvilke blegemidler anvendes til endogen blegning?
- Iltende kemikalier –> fx brintoverilte, carbamidperoxid eller netriumperborat
- H2O2 (brintoverilte) er den aktive substans
- På IOOS udføres intern blegning med natriumperbonat, der fugtes med vand –> der sker oxidation af det misfarvede væv.
Beskriv arbejdsgangen ved intern blegning
Forbehandling
- intern blegning foretages primært på for- og hjørnetænder (synlige tænder)
- sikre sig at rodfyldningen er radiologisk og klinisk sufficient
-vigtigt, fordi behandlingen medfører et overtryk i pulpakammeret
- utæt rodfyldning –> revision inden behandling
- udskiftning af insufficiente, utætte fyldninger
- klinisk foto
Første behandlingsseance:
1. Åbning til pulpa og udrensning
- fjerne dækfyldningen oralt –> god oversigt over pulpakavum
- kofferdam sanlægges
- fjernelse af rodfyldningsmaterialet 2-3 mm under gingivaniveau (svarende til den marginale knoglekant)
- rodfyldningen dækkes med 1-2 mm Vitrebond
- En anelse af det misfarvede dentin i kronepulpakammeret fjernes med rosenbor
- særligt i den incisale del
- smørelaget fjernes medEDTA
- skylning med vand og tørlægning
2. Fyldning med blegemiddel
- Natriumperbonat fugtes let med vand
- anbringes i pulpakammeret via amalgampistol
- kondensering af blegemidel emd stipper eller glitter
- gentaget til kronepulpa er helt fyld og sikrer, at midlet dækker faciale og incisale del
- overskud af vand afduppes med vatpellet
- provisorisk fyldning –> GI 2-3 mm tykkelse
Andne behandlingsseance
Det er ofte nødvendigt med flere blege seancer, før det ønskede resultat er opnået
- stærtk misfarvede tænder kan kræve adskillige besøg
- efter 4 blegeseance kan man ikke forvente yderligere effekt, største effekt ses efter de første par dage
3- 10 dage efter 1. seance
- oplukning
- udskylning af gammelt blegemiddel
- tørlægning
- ilægning af nyt blegemiddel
- ny provisorisk fyldning
Hyppigt vil den incisale del af tanden få den ønskede farve før den fingivale tredjedel
- så dækker man dentinen i den incisale del af kronepulpa med Vitrebond før ilægning af nyt blegemiddel –> for at undgå overblegning.
Afslutning af behandling
- Man bør tilstræbe let overblegning ift. misfarvningsrecidis, som forekommer relativt ofte
- Efter udskylning af blegemiddel –> kronepulpa fyldes med kompositplast eller GI og derefter lukkes med kompositplast.
