Sociale grupper i + ii

Question 1

Kitschelt og Rehm snakker om tre forskellige dimensioner, hvad er disse?

Answer 1

Group:
Skal polity (land) membership være mere inklusiv eller eksklusiv med lavere eller højere barriere for at komme ind
* Relateret til immigration
* Hvem skal være med i fælleskabet
* Gruppedimensionen fordi det typisk knytter sig til indvandrere, om det skal inkluderes eller ej

Grid: Hvilke områder af menneskers liv skal være underlagt politisk beslutninger — Altså hvor meget skal staten gribe ind overfor individet, og hvor meget autonomi skal individet have
* Moralske spørgsmål typisk (abort)
* Libertær: bredere deltagelse hos medlemmerne, der gives autonomi og diskretion til flere emner (flad struktur)
* Autoritær: mindre deltagelse og færre emner, hvor der gives autonomi til medlemmerne (hierarki)
* Hvordan skal samfundet indrettes. Hvor meget panteisme, skal staten indføre, og hvor meget frihed skal individet have?

Greed: Hvor meget økonomisk omfordeling skal der være? Skal staten forsøge at omfordele på egalitær vis, eller skal markedet have lov til at køre derudaf?
* Skattepolitik etc.
* Skal ulighed udjævnes automatisk af det frie marked, eller skal staten indføre politiker, der vil påvirke selvsamme

Question 2

Hvilke typer af arbejdssituationen identificerer de? Kitschelt og Rehm

Answer 2

Svag: Individer vælger her deres jobs ud fra deres præferencer (selektion)
Stærk: Jobbet former her individets præferencer

K og Rs bidrag er at, de erkender den nye voksende middelklasse, men denne klasse er stor og bred, og derfor kan den inddeles ud fra beskæftigelse. Så folk i middelklassen kan have meget forskellige politiske holdninger afhængig af hvordan deres horisontale og vertikale struktur er på arbejdet. Hvor meget frihed har de til at løse arbejdsopgaver, og hvor streng kontrol fra chefer. Samt skill: hvor nuanceret arbejde foretager de sig

Question 3

Hvad er den hierarkise (vertikale) dimension?

Answer 3

• Hvad er ens position i hierarkiet? Er individet chef over andre eller sig selv? Er man underordnet streng kontrol og har lav autonomi?
• Diskretion: kan du selv bestemme over dit arbejde? Er du selv-ansat, så bestemmer du helt selv. Kontra har man en chef der overvåger og styrer ens arbejde

Question 4

Hvad er den Horisontale dimension (Arbejdsopgaver)? Kitschelt og Rehm

Answer 4

• Hvor veldefineret er opgave, hvor tydelig er løsningerne?
• Hvor højt specialiseret er arbejdet
• Hvor tvetydigt er arbejdet, findes der flere mulige løsninger eller tilgange, eller findes der tydeligt kun en rigtig måde at løse opgaverne på
  o Lav nuance jobs: Elektriker (?) enten fungerer strømmen eller også gør den ikke
  o Høj nuance jobs: udviklingskonsulent: mange forskellige løsninger der umiddelbart kan virke lige gode.

Question 5

Langsæther og Evans snakker om økonomi ift vælgeradfærd. Hvad siger de?

Answer 5

Man stemmer ud fra sin økonomiske egeninteresse.
Derfor vil man overordnet se at dem med lav indkomst vil have mere omfordeling og dem med høj indkomst vil have mindre omfordeling

Question 6

Hvordan kritiseres at man stemmer ud fra ens økonomiske situation? Evans og Langsæther Class dealignment

Answer 6

Selvindlysende - bare antaget det var sådan - ikke lavet så mange studier på om det passer. Det er det nærværende studie undersøger!
Autonomi: Arbejdserfaringer overføres til holdninger.
Jo mere autonomi på arbejdet, jo mere ønske om økonomisk selvbestemmelse.
Og jo større vægt på eget ansvar dvs. når man er vant til at bestemme på arbejdet, så lærer man at tage hånd om egen situation -> sådan bør det også være i samfundet, folk kan tage hånd om dem selv, mindre omfordeling. Mere autonomi på arbejdet -> lavere grad af omfordeling, da arbejdet former individet og i dette tilfælde vil føre til liberaløkonomiske holdninger som man er sin egen lykkes smed.

Indkomst: individernes egeninteresse i enten at der kommer mere omfordeling eller mindre omfordeling — indkomst har betydning for partivalg, fordi individer er egeninteresseret

Frihed / autonomi
* Folk med større beslutningsfrihed i deres arbejde, forventes også at blive mere højreorienteret, fordi disse ser sammenhænget mellem beslutninger og konsekvenser i deres arbejde, og derfor også i politiske spørgsmål om omfordeling - individer er deres egen lykkes smed
* Graden af job autonomi varierer mellem selvstændige og arbejderklassen og kan forklare forskellen i deres præferencer (da deres økonomiske interesser ikke kan det)

Question 7

Hvordan forbindes egeninteresse med klasse? Langsæther og Evans

Answer 7

• Egeninteresse har ikke lige så forklaringskraft hos de selvstændige (som forventet)
• Egeninteresse står til gengæld for mest hos arbejderne, men det forklarer alligevel mindre end de forventede
• Folks nuværende politiske holdning har ikke rigtig så meget at gøre med deres klasse ophav i deres opvækst (altså forældrenes klasse), som deres nuværende position har.

Question 8

Hvad viser analyserne? Langsæther og evans

Answer 8

• Arbejderklassen mere bekymret for ulighed
• Selvstændige og højere funktionærer er mindst bekymret for ulighed

 Jobautonomi: jo mere, jo mindre bekymret for ulighed

 Indkomst høj, mindre bekymret

o Når de højere funktionærer er mindre bekymret for ulighed end arbejderklassen, så skyldes det at de tjener mere jf. økonomisk forklaring

o Selvstændige: højere grad autonomi, der driver effekt af klasse bliver mindre på ulighed

Question 9

Hvad undersøger Lindskog og Oskarsson?

Answer 9

De undersøger om uddannelsesniveau påvirker socio-kulturelle holdninger. Højere uddannelse fører til mere libertære værdier

Question 10

Hvad er Inglehart-argumentet?

Answer 10

hvis man tager højde for generation, så påvirker uddannelse individets holdninger mindre generelt.
* Inglehart-argument: samfundsudviklingen gør at flere bliver venstreorienterede politisk set jf. økonomi
* Som tiden går, så stiger uddannelsesniveauet også
* Sammenhæng spuriøs mellem uddannelse og holdninger, fordi generations udvikling over tid -> mere veluddannet og mere venstreorienterede værdipolitisk set af andre årsager

Question 11

Hvordan påvirker generation sammenhængen mellem uddannelse og politiske holdninger?

Answer 11

• Effekt af uddannelse på holdninger er svagere for yngre generationer
• Ikke så særskilt at tage uddannelse i dag som det tidligere var -> værdimæssigt mindre gennemslag end tidligere. Effekten af at få en uddannelse potentielt svagere

Question 12

Er der forskel på individer i sydeuropa sammenlignet med nordeuropa?

Answer 12

Individer i Sydeuropa bliver i højere grad transformeret end individer i Nordeuropa.

Det skyldes at effekten af uddannelse er højere i lande, der ikke har så mange højtuddannede

Question 13

Hvad viser deres analyse? Lindskog og oskarson

Answer 13

Større betydning for de ældre generationer at tage en uddannelse. Altså hos de ældre generationer fører uddannelse i højere grad til sociokulturelle holdninger

Question 14

Hvorfor er der så stor forskel på effekt ift generation?

Answer 14

for de yngste og ældste generationer ikke særskiller et individ at tage en lang uddannelse. Dels fordi det for de yngre generationer er så udbredt, og fordi det for de ældre generationer var eliten der tog uddannelserne.

Question 15

Klimavalg kap 4: Køn:

Answer 15

Kvinder stemmer i dag mere venstreorienteret end mænd.

Især efter kvindernes indmarch på arbejdsmarkedet. Stigende betydning

Sektor: kvinder arbejder mere i det offentlige
* Socialisering
* Egeninteresse

Question 16

Alder

Answer 16

Livscyklus: Sandsynligheden for at stemme venstreorienteret falder over tid på baggrund af de forskellige generationer.
Unge stemmer især på Alternativet og Liberal Alliance

Yngste mere røde og ældste mere blå

Generationseffekter:
* Følger ikke lineært mønster

Velfærdsstatsgenerationen er den mest venstreorienterede. Krigsgenerationen er mere højreorienteret

Stabile

Question 17

Uddannelse

Answer 17

Så overordnet set fører uddannelse til flere libertære værdier

Øget fokus på værdipolitik

Socialisering på uddannelse

Question 18

Klasse

Answer 18

Selvstændige mere højreorienterede, studerende mere venstreorienterede og arbejdsløse mere venstreorienterede

Svækket over tid.
Særlig drevet af arbejderklassen.

Man taler tit om arbejderklassen, de stemmer i mindre grad på klassiske arbejderpartier

Question 19

Sektor

Answer 19

Dem med arbejde i den offentlige sektor er ofte røde. Dem i private ofte blå. I grove træk

Question 20

Indkomst

Answer 20

Højere indtægter => mere blå stemmer, men skal relativt op på et højt niveau i indkomst før der er en effekt dvs. ikke-lineært

Det er fra grundbogen. Man skal op og tjene mange penge før der er en effekt

Question 21

Opsamling

Answer 21

Kitschelt og Rehm
* Højere autonomi og forventingerne til vælgeradfærden derfra flugter med resultaterne i DV,
o Selvstændige og højere stillinger er forbundet højreorienteret partivalg
o Går lidt imod uddannelseseffekten, da den tilsiger at man med højere uddannelse stemmer RV (groft skitseret). Dem, der sidder i lederstillinger, har ofte en længere uddannelse, som siger, at de muligvis er mere venstreorienterede (hvert fald på værdipolitikken) end forventningerne er ifølge K&R. De nævner dog også et krydspres mellem libertære og autoritære værdier ift. stor diskretion og autonomi overfor budgetstyring og ansvar overfor underordnede Kitschelt og rehm indvendinger
* Ikke data til at undersøge task structures indflydelse på partivalg.

Langsæther og Evans
* Indkomst er en stabil forklaringsfaktor ift. partivalg, som det kan ses i DV.
* Men på den anden side så er det måske et problem at danske arbejdervælgere ikke længere stemmer så meget ud fra økonomiske præferencer, idet de stemmer på venstre o.l.
o Dette skyldes sandsynligvis de nye issues som er kommet på banen, især de værdipolitiske
o De danske partier har generelt set nærmet sig hinanden på den økonomiske akse, hvorfor det ikke gør så stor forskel for en arbejder vælger om det er S eller V.

Question 22

Bornschier et als forskningsspørgsmål:

Answer 22

Subjektive gruppeopfattelser bidrager til at forklare hvordan vælgerne stemmer især for ”new left”
X: Socio-strukturelle
- Objektive grupper: uddannelse, klasse, center/periferi – objektive grupper omfatter altså uddannelse, klasse og om man bor i by eller på landet ifølge Bornschier
Y: Partivalg: skillelinje mellem universalisme/partikularisme
Z: Subjektive gruppeidentitet

Question 23

Hvad er bornschiers forventning?

Answer 23

• Forventning: ikke-økonomiske og kulturelle identiteter har rod i det strukturelle

Question 24

Hvilke to grupper italesættes der? (Bornschier)

Answer 24

The new left
- Grupper
o Ikke længere arbejderklassen
o Byfolk
o Højtuddannede
- Politik-fokus:
o Stærkt lighedsprincip med rod i universalistiske værdier
o Grønt fokus

The far right
- Grupper
o Arbejderklassen, lav serviceklasse, manuelt arbejde
o Landboer
o Lavtuddannede
- Politik-fokus
o Suverænitetsprincippet
o Immigration
Noget om konteksten:
- Globalisering som kontekst: de nye gruppeidentiteter relateres til globaliseringens vindere og tabere

Question 25

Hvilke resultater finder Bornschier? Ift social identitetsteori

Answer 25

De finder for det første, at der er sammenhæng mellem individernes sociodemografiske baggrund og deres subjektive gruppeidentitet. De to grupper har indbyrdes enighed om hvilke ord de ville bruge til at beskrive deres gruppe.
De finder for det andet sociale identiteter på baggrund af strukturelle objektive grupper

• Folk ude på landet føler sig tættere på manuelle arbejdere, til den schweiziske befolkning og dem med apprenticeship som højeste uddannelse

De finder målbar forskel mellem de politiske holdninger hos de forskellige grupper, og grupperne placerer sig på hver side af skillelinjen
Slutteligt findes det også at den subjektive gruppeidentitet hos individer er med til at påvirke partivalg.
Alle identitetsmål
- Hvor tæt man føler sig knyttet til de forskellige grupper
- Streg: gennemsnittet for alle vælger med deres følelse af nærhed til forskellige grupper (subjektivt)
- Gms. er 2,7 for kulturelle for alle vælgere
o Nye venstre-partier føler sig tættere på kulturelt interesseret gennemsnitligt
o Far righ (populistisk højre): mindre
o Centerpartier (gamle højrepartier a la Venstre, Konservative): tættere på kulturelt interesseret end gennemsnittet
- Uddannelse, indkomst, job er mere i den objektive afdeling
- Identiteter, der slår ud: mere værdipolitiske for new left/far right mens de mere objektive slår særligt ud for centerpartierne
Ifølge dem har identiteter sammenhæng med partivalg
- Jo tættere man føler sig på de kulturelt interesserede, jo mere stemme på venstreorienterede
- Velhavende:
- Partier alt efter hvilket job man har:
o Sociokulturelle professionelle altid mest venstreorienterede

Question 26

Hvad er fundersøger de i Wlezien?

Answer 26

overføres vurdering af grupper forbundet med partier til vurdering af partier og kandidater

Question 27

Hvad betyder det at grupper fungerer som heuristikker for partivalg?

Answer 27

Folk har en opfattelse af grupper i samfundet som man enten synes godt om eller dårligt om.

Man associerer grupper med bestemte partier. Parti Y vil gøre noget godt for gruppe X

Hvis man synes godt om gruppen, så stemmer man på det parti, der er forbundet med gruppen og omvendt

Teori kaldes reference-gruppe teori: bruger grupper som referencepunkter, når man skal finde ud af hvem man skal stemme på

Åben teori, da den også skal virke for grupper man ikke er en del af

Dem, der opfatter sig som en del af gruppen, forventes at have mere positiv effekt.

Question 28

Hvordan fungerer grupperne som politiske cues? (Wlezien)

Answer 28

Individer opfatter sig selv som del af en bestemt gruppe i samfundet

Den politiske verden er kompleks, der indeholder meget information, og vælgere håndterer det ved at kategorisere. Kategorierne bruges som genveje for at bearbejde det meget information

Sociale grupper fungerer som kategorier, der påvirker individets selvværd og ens forståelse af politik

Sociale grupper bliver aktører i den politiske arena og magtkampe mellem grupper er saliente i offentligheden

Individer vurderer hvilke andre grupper som individets gruppe har sammenfaldende interesser med, og omvendt som de har modsættende interesser med.

indgruppe = den sociale gruppe man har mest til fælles med
individer associerer partier og grupper til hinanden

Individet vil gerne stemme som sin gruppe gør, individet vil gerne bevare et godt selvbillede og føle sig som en del af deres gruppe

Individet vil altid opfatte sin egen gruppe som bedre end andre, mere ædle.

Grupper associerer sig med kandidater, og derfra kan andre grupper udregne hvilke kandidater de er imod, bare på baggrund af hvilke andre samfundsgrupper som de kan se associerer sig med kandidaterne.

Forestil et facebook opslag fra en politiker fra DF. Hvis man kigger på det kommentarfelt, er det fyldt med en bestemt gruppe af mennesker, man helt sikkert ikke vil i

Question 29

Hvad finder de (Wlezien) af resultater?

Answer 29

De finder at individer associerer grupper i samfundet med bestemte partier, og denne association indeholder andet end holdninger til issues og ideologi og har betydning for politiske bedømmelser.
* Virker til at de bruger grupper til at organisere deres forståelse af politik. Ifølge Wlezien bruger individet grupper til at organisere deres forståelse af politik
* Grupperne repræsenterer både økonomiske interesser men også primært repræsenterer kulturelle forskelle
Desuden finder de så en særskilt effekt af gruppe-evalueringer ift. de forskellige grupper associeret med henholdsvis republikanerne og demokraterne. Denne særskilte effekt påvirker partivalg, selv efter kontrol for holdninger til issues og ideologi.

Individer tilknytter grupper til partier → individer evaluerer disse grupper ift. deres egen gruppes interesser → individet kommer frem til hvilket parti de er mest sympatiske (gennem overensstemmelse med partiets andre grupper)

Så individer knytter først og fremmest forskellige sociale grupper til partier -> individerne evaluerer grupperne ift deres egen gruppes interesser -> Individet kommer frem til hvilket parti, der er mest sympatisk. Wlezien

• Risiko for omvendt kausalitet! Derfor ikke udtale sig om kausalitet
• Finder effekt

Question 30

Hvad undersøger Walsh?

Answer 30

Viser hvorfor man stemmer mod ens interesser ud fra en etnografisk tilgang til studiet af public opinion. Walsh undersøger om landlig bevidsthed påvirker politiske holdninger

Question 31

Hvilke tre ting inden for gruppeidentitet undersøger Walsh?

Answer 31

Relativ deprivation = egen gruppe får mindre end fortjent sammenlignet med andre grupper - ikke nødvendigvis rationelt

Det er samfundets skyld (politikernes) => stemme for at lave det om

Fungerer som ‘total’ perspektiv på samfund og politik

Meget stærk bevidsthed => så tilbøjelig til at se alt gennem de briller

Han undersøger om landlig bevidsthed påvirker partivalg?

Question 32

Hvad er formålet med Walsh´s undersøgelse?

Answer 32

gruppe bevidsthed betyder noget for politiske holdninger hos individer, og hvordan disse individer opfatter, hvad der er retfærdigt

Question 33

Hvordan afgøres politisk holdning ifølge Walsh?

Answer 33

et resultat af individets gruppe identitet, især hos minoritetsgrupper, såsom landbefolkningen

Question 34

Kinder og Cam har fire teorier. Hvad går realistisk gruppekonflikt ud på?

Answer 34

• Kamp om knappe ressourcer mellem grupper
• Konflikt mellem grupperne, fordi indgrupper har indgruppe-solidatitet og fjendskab mod ud-gruppen

Question 35

Hvad betyder autoritær personlighed?

Answer 35

• Autoritær personlighed er en indikator for politisk intolerance (hvor fjendtlig man er for ude-grupper

Question 36

Hvad er social identitetsteori?

Answer 36

• Individer ønsker at beholde et positivt selvbillede af dem selv
• Dette kan følelsen af at høre til en gruppe give dem, eksempel bedre selvværd ved at anse sin egen ind-gruppe som bedre end resten.
• Derfor vil individer også gøre mere for deres egen ind-gruppe, da dette stiller gruppen bedre (?)

Question 37

Naturlig selektion?

Answer 37

• Gruppeselektion; grupper, der er altruistiske og samarbejder, er dem, der overlever!
• Variationer kan forklares genetisk
• Individuel selektion: egoisme