Issue voting ii Flashcards
Hvad er et valens issue?
Det handler om vælgernes opfattelse af politikernes / partiers performance og kompetence. Dette bruger vælgerne til vælge parti.
<> emneejerskab: lidt det samme, men på længere sigt, og baserer på sådan dybe linkages til en bestemt gruppe af vælgere / social klasse. Eller et bestemt emne med historiske rødder i partiet.
Ift. valensissues er det på kortere sigt, og et parti kan kortvargit vinde ejerskab over et issue, hvis de andre klarer sig dårligt (ringe performance)
Valensemner handler typisk om emner med enighed om målet = fred, økonomisk vækst
Hvori består udfordringerne med at afgrænse begrebet såvel teoretisk analytisk/operationelt
- Omvendt kausalitet
- Partiidentifikationsbias: man kan godt lide partiet, så derfor opfatter man det som mere kompetent: hvis man kan lide et parti, så opfatter man dem også som mere kompetente.
- Gerne være konsistent så vurderer partiet positivt
- Definition
- Der er overlap mellem positionsemner og valensemner; de kan være svære at adskille i praksis. De relaterer sig begge til mål og midler
- Stoke: Passer ikke på den empiriske virkelighed om hvordan vælgerne agerer
- Brede og forskellige definitioner fx kampagner,
- Det er flydende, hvilke emner der er valens eller positionsemner
- Det kan skfite over tid, hvad der er det ene eller det andet og er afhængigt af politisk kontekst.
Hvad er valensemner?
Valensemner
* Uenighed om hvilket middel og enig om målet
* Green og Jennings pointe: enige om målet. Men uenighed ligger i hvilke midler om, vi skal bruge for at realisere målet og der ud af potentielt også målet (positionsemner i forklædning?). Uenige om hvordan realiserer målet. Skelnen er ikke klar.
* Spørgsmålet bliver om hvordan valens emner diskuteres i den politiske debat - kan skifte over tid for det samme emne => mere flydende distinktion mellem position og valensemner => afhænger af hvordan det omtales på hvilken logik, der er fremherskende
* Hvis valensemner er skjulte positionsemner, så er effekt på vælgeradfærd det samme!
Hvad diskuteres i den britiske litteratur?
Diskussion i britisk litteratur
* Model som valenspolitik => en lang række af forskellige ting fx hvad synes om lederen, hvem bedst til at levere varen, partiidentifikation osv. og kørte dem op imod ideologi og baggrund => siger det forklarer meget mere end det (men designmæssige årsager til at de får det resultat)
Valens er et begreb, der blev strakt meget bredt -> alt kunne være valens => siger det næsten ingenting => ender i valens soup
Stubager & slothuus def på emneejerskab?
- Emneejerskab er vælgernes aggregerede opfattelse af hvor gode partierne er til at håndtere problemer indenfor emnet. Det parti, som anses som mest troværdig til at håndtere emnet, opfattes som havende ejerskab over emnet (bruger Petrocik’s definition)
Green og jennings def af emneejerskab?
- Langsigtet og stabil opfattelse hos vælgerne om hvilke partier der er kompetente og troværdige indenfor visse emner. Opfattelsen hos vælgerne baseres på historisk kontekst, og tilknytning til specifikke vælgergrupper. Det er altså forankret i noget historisk, hvilke partier, der er mest troværdige til at varetage visse politikområder. Historisk her. Petrocik og Stubager, noget der ikke er historisk, men baseret på kompetener
Stub og Seebergs def af emneejerskab?
- De fokuserer på kompetence-emneejerskab: vælgernes opfattelse af partiernes kapaciteter til at håndtere emnet (2
Hvori består udfordringerne med at afgrænse emneejerskab såvel teoretisk som analytisk/operationelt
a. Partiidentifikationsbias: man kan godt lide partiet, så derfor opfatter man det som mere kompetent: hvis man kan lide et parti, så opfatter man dem også som mere kompetente.
2. Informationsmangel hos vælgeren
1. Vælgere har brug for information og viden om performance for at kunne identificere emneejerskab. Hvis de ikke har dette tilgængeligt, så er det nok ikke et særlig stabilt mål.
3. Framing effekter:
1. Som det vises i Stubager og Slothuus, så kan partierne faktisk påvirke vælgernes opfattelse af partiets performance / kompetence indenfor emner, ved hjælp af politisk kommunikation. Dette kan medføre at vælgerne ikke rent faktisk responderer til partiernes aktuelle performance men rettere snedig politisk kommunikation.
Valens eller positionsemner?
- Rummer mange ting => Hvad er det, og hvordan skal det måles?
- Stabiliteten
- Stiller store krav til vælgeren (teoretisk)
- Valens eller positionsemner? Ud fra Petrociks definition så handler det om at håndtere problemer landet står overfor. Vælgere, der går meget op i det, interesserer sig ikke for politisk blok, men vil bare have løst problemerne (valens tankegang). Men hvis læser videre i det han skriver andre steder, så omhandler det bl.a. om hvilke grupper, der er forbundet med emnet og parti, så knytter det sig mere til positioner.
- Uklarhederne udfordrer hvad er emneejerskab og hvad skal vi bruge det til?
Forhold mellem valens issues og emneejerskab?
potentiale for emneejerskab er mekanismen. Forklaring på hvordan folk stemmer ud fra valensemner. Hvem er bedst til at håndtere økonomien, så stemmer på det parti. På det niveau god mening. Problemet er hvad er økonomien? Hvor kommer emneejerskabsopfattelserne fra? Er det valensbund? Eller er der andre ting på spil? Ifølge Petrocik er der bl.a. lease, hvor man kortvarigt kan have emneejerskab alt afhængigt hvordan regeringen klarer sig og constiency. Ved lease forstås det at man lejer emnejerskabet i en periode, men man kan miste det efter tid, hvis man ikke præsterer i overensstemmelse med det forventede
Green og Jennings om valens og emneejerskab
- Valenskompetence og emneejerskab er sammenlignelige, men emneejerskab foregår på den lange bane, hvor det er svært at rykke ved.
- Mens valenskompetence kan være mere kortsigtet, og partier der ikke traditionelt er forbundet med et issue, kan pludselig få ejerskab hvis der sker drastisk økonomisk tilbagegang, eller andre policy-fiaskoer - ud fra deres performance.
Udfordringer ved stubagers to studier?
-Mulighed for pre-treatment effekter: fordi designet er bygget op om, at give realistisk eksperimentelle treatments, så er der en risiko for, at forskellene mellem T og K-grupperne er mindre, fordi kontrolgruppen i forvejen har en opfattelse parti-issue sammenhæng.
- Stor støtte til H1: at vælgerne opfatter emneejerskab gennem et partifilter. Den forklaring de finder allermest støtte til. Det taler for omvendt kausalitet, hvor vælgernes tildeling af emneejerskab sker på baggrund af deres partiidentifikation. Det kobler sig til det langsigtede emneejerskab, som baseres på partiernes alliance med bestemte sociale grupper
- Altså Stubafer og Slothuus finder at vælgernes tildeling af emneejerskab er baseret på partiidentifikation
6.Hvad viser analyserne i KV kap 2 om betydningen af emneejerskab ved valget i 2019?
- Emnerne der var de vigtigste i 2019 valget (klima og pension) var også emner som S havde emneejerskab på, hvilket hjalp dem med at vinde valget.
- Selvom de blå har emnejerskab på økonomi, så var dette emne ikke så vigtigt ved valget.
- Ift. 2015 valget, var der sket en forandring indenfor en række emner, om end det ser rimelig stabilt ud.
Hvilken vej fremad mht. analysen af valens-relaterede faktorers betydning for vælgeradfærd foreslår Green og Jennings – og hvilke fordele og ulemper kan der identificeres ved deres forslag?
3 nye koncepter
1. Emneejerskab skal defineres som langsigtet (rod i constitency-tilknytning) - baseret på hvad plejer partierne at stå på i folks hoveder
2. Performance-vurderinger - kortsigt, rod i lease-ide hos Petrocik (tingene udvikler sig, der sker mange ting ude i verden) fx sundhedsemnet - mest S, men i 2001 var forskellen udlignet mellem de to blokke pga. oplevet performance så dårligt. Det der var et klart rødt emne kan ændre sig kortvarigt, enkelt emne ad gangen
3. Makro-kompetence = ide om at man har en generel opfattelse af hvor gode partierne er til at styre i det hele taget. Gælder på tværs af forskellige emner.
GJ-tekst, når de bruger ordet valens = uklart hvad det betyder fordi det umiddelbart ser ud til at betyde mange ting, ikke positioner
Hvilken vej fremad
De advokerer for 3 koncepter til at analysere public opinion om emnekompetence eller valens
I) Emne-ejerskab (på lang sigt) handler hovedsageligt om forbindelser mellem partier og sociale grupper
* Fordele
* Ulemper
2) Ændringer i performance-baseret emneevalueringer: de adskiller mellem partiernes kortsigtede ‘leje’ af emneejerskab, der relaterer sig til deres performance på emner og emneejerskab som sådan (langsigtede)
* GOD IDE AT LÆSE GREEN OG JENNINGS TEKSTEN
3) Generiske evalueringer af part-kompetence på tværs af issues, tenderer til at bevæge sig fælles på tværs af policy-issues
