Generel vælgeradfærsteori

Question 1

Hvad kigger Evans og De Graaf på?

Answer 1

Kulturel konservatisme over for libertære værdier

Sociale forandringer fører til at vælgerne forandrer sig -> ændret vælgeradfærd. Den sociale virkelighed ændres -> vælgerne ændrer sig: Social mobilitet ændrer sig. Det vil sige at når den sociale virkelighed ændrer sig, så ændrer vælgerne sig også

Evans og de Graaf kigger på kulturel konservatisme over for libertære værdier

Question 2

Hvad viser deres resultater?

Answer 2

Viser enten hvordan sløring af klasserne og sammenhæng mellem en højre-venstre værdipolitik eller at partierne organiserer sig og placerer sig anderledes med selvsamme effekt. Når ideologiske forskelle på partierne er små, er class voting også mindre – Øget grad af uddannelse forklarer faldet i class voting

Question 3

Hvad er Keys hovedpointe?

Answer 3

Et valgresultat er intet andet end et “ekko” altså en refleksion af de politikere, der er opstillet

Question 4

Hvad frygter Key ift vælgeradfærd

Answer 4

Hvis man som mulig hersker ved hvad befolkningen vil have, så er der risiko for at nogle fra eliten vil udnytte det, og ændre sin politik udelukkende med henblik på at overtage magten.

Question 5

Hvad er Archen & Bartels logiske kritik af Key?

Answer 5

policy fungerer på flere dimensioner – ikke kun traditionel højre-venstre – medianvælgerteorien -> aggregere vælgernes holdninger ned til et punkt – svært at finde med flere dimensioner -> der er ikke en stabil ligevægt når der er to dimensioner ”Paradox of voting” Det paradokse er at der ikke er en stabil ligevægt, når man opererer på mere end et skalaniveau

Question 6

Archen og Bartels Empiriske kritik?

Answer 6

framer politiske spørgsmål -> vælgerne stemmer ikke på den, der står for den politik, de gerne vil have; desuden har vælgerne ikke nødvendigvis faste eller stabile holdninger, kan påvirkes af framing -> vælgerne ved ikke hvad de vil have -> vælgerne har ydermere ikke tilstrækkelig viden til at de kan agere fornuftigt og stemme således at de får den politik, de gerne vil have. De valgte politikere ved ikke hvad vælgerne ønsker sig -> fører ikke den politik, vælgerne ønsker. 1. Vælgerne ved ikke hvad de ønsker sig. De har ikke fuld rationalitet. 2. Politikerne ved ikke hvad vælgerne ønsker sig, og kan derfor ikke føre en målrettet politik tilpasset vælgernes præferencer

Question 7

Hvilken rolle spiller sociale grupper ifølge Archen og Bartels?

Answer 7

• Sociale grupper former individets præferencer – ind- og udgrupper med tilhørende følelsesmæssig relation og tilhørsforhold – man tænker naturligt ud fra grupper og vurderer politik ud fra de grupper – skal man forholde sig til en politik, påtager man sig et gruppefilter, og tager indflydelsen på gruppen i betragtning.

Question 8

Sammenligning af de tre teorier

Answer 8

• Evans og de graaf: centrale variabler: Top down og bottom up: partiers positionering og vælgernes sociale positioner -> Holdninger der påvirker partier (Issue voting tilgang) -> social baggrund, som påvirker holdninger.

Evans og De Graaf er en issue voting tilgang. Her er det social baggrund som påvirker holdninger, altså individets ophav

Achen & Bartels: Centrale variabler: Gruppetilhørsforhold/identitet + partiernes policy/position -> stemmer ud fra gruppeidentitet plus partiernes appeller til grupperne
- Colombia-skolen: Centrale variabler -» Social baggrund og deraf følgende værdier/holdninger, altså hvilken gruppe tilhører man -> ud fra social position får man bestemte holdninger -> stemmer egennyttemaksimerende -> stemmer konsistent med sine holdninger (issue voting)
- Michigan-skolen: Partiidentifikation -> føler sig knyttet til partiet -> korttidsfaktorer -> Inger og Løkke -> Partiidentifikation fører til partivalg, men der er korttidsfaktorer, som kan forstyrre sammenhængen ved det enkelte valg
- Rational choice inkl Key: Vælgernes præferencer og partiernes adfærd – retrospektiv stemmeadfærd