Issue voting Flashcards
Hvad undersøger Bølstad & Dinas?
Vælgeren identificerer sig med en af de to sider af det politiske spektrum - dette gør at de fra starten frasorterer alle partier på den anden side.
Hvordan kommer indgruppe favorisering til udtryk i deres studie? Bøstad og Dinas
Desuden overvurderer afstanden mellem deres egen side og undervurderer forskellen i holdninger på deres egen side - indgruppe favorisering
Hvad betyder projection bias i deres undersøgelse? Dinas & Bølstad
undervurderer afstanden mellem dem selv og et parti såfremt de kan lide partiet. Medieret af om partiet er i samme blok.
Glemt kategorisering -> betydning for hvordan vælgere reagerer på policy afstande
Retningsmodellen er der også!
Hvordan kritiserer de den spatiale nærhedsmodel? Bøstad og Dinas
De finder generelt set, at vælgerne laver den grove frasortering af partier på den anden side, men benytter sig af den spatiale nærhedsmodel til at vurdere partierne indenfor deres egen blok.
Hvad finder Seeberg et al?
At danskerne sagtens kan identificere policy hos partierne, også når de ændrer sig
Kritik fra litteraturen om vælgeres evne til at identificere ændring i policy hos partierne
vælgernes mentale placering af partierne følger ikke med at partierne skifter placering på det politiske spektrum - fordi de er dumme.
Den er altså forankret i noget, der går forud for ændringerne tidsmæssigt. Dvs hvis vælgeren allerede har en opfattelse af hvor partierne er placeret, så ændres denne placering ikke i takt med at partierne givetvis rykker sig og skifter position – Fordi vælgeren er dum
Hvad betyder koalitionsheuristikken?
Vælgerne har tendens til enten at fejlagtigt mene at partier i regering sammen konvergerer omkring det største partis placering eller om den gennemsnitlige placering af partier i regeringen.
De finder støtte til, at vælgerne korrekt kan reagere på at partier skifter policy. Dette fandt de ud fra paneldataundersøgelse ifm. S og SF’s policyskifte i 2011.
Desuden er dette noget vælgere med høj såvel som lav politisk sofistikation kan finde ud af.
Finder også modbevis for regeringsheuristikken, idet S og SF opfattes som at rykke tættere på RV.
Dog er det en most likely case, hvorfor resultatet måske ikke er så generaliserbart og udfordringerne for nærhedsmodellen er underestimeret
* Casen fik rigtig meget medieopmærksomhed
DK er bedre end andre lande til at placere partiernes policy position. Vi er bedre i DK til at placere hvor de forskellige partier ligger henne både ved lav og høj politisk sofistikation
Hvad er Petrociks definition af emneejerskab?
Når et parti vurderes til at være bedre til at håndtere problemer inden for et bestemt emne
Hvad viser KV kap 2?
Vælgerne er i høj grad enige om hvor partierne ligger
Der er høj stabilitet i deres placering af partierne
Ryk kan forklares logisk ud fra partiernes adfærd.
Dog undersøges det på tværsektionelle data og ikke paneldata, hvorfor det er svært at udtale sig om kausalitet, selvom resultaterne peger i den forventet retning
Hvad viser KV kap 3?
Der er risiko for omvendt kausalitet - vælgerne kan så at sige, indtage en holdning fordi deres parti har den, frem for at vælge et parti fordi de har en holdning. (Motivated reasoning)
Motivated reasoning hvor vælgerne indtager en holdning fordi deres parti har den i stedet for at vælge et parti fordi de deler din holdning.
* Zallers ide om at folk ikke har færdigformede holdninger indeni hovedet
* Hvis motivated reasoning, så skulle vælgerne følge partiet -> hvorfor er der så stigende vælgervandringer?
Retningsmodellen kritiserer nærhedsmodellen
* Kræver for meget energi af vælgerne, at de skal sætte sig ind alle partiernes positioner på de enkelte emner
* I stedet stemmer vælgerne på de partier, der er mest klare og højtlydte, selvom de ikke er helt enige med dem politisk dvs. de stemmer i retningen af deres egen position
Kapitlet undersøger årsagerne til partiskifte / blokskifte. De finder at det især var pension og klima der i højeste grad forklarer de her partiskift. Dette kobles med sammen med hvad partierne har markeret sig på i valgkampen.
Modbevis af Dinas + Bølstad: vælgerne kan godt finde på at skifte mellem blokkene af policy-årsager.
Hvad viser KV kap 9?
Klima er blevet et af de vigtigste emner på tværs af vælgerkorpeset. Men det er ikke en ny særskilt dimension, men kan ses som indlejret i den eksisterende kulturelle dimension.
Finder bevis for at vælgerne forholder sig til partiernes indbyrdes policy positioneringer: hvis partierne ikke var uenige om klima, så ville vælgerne ikke længere stemme ud fra det. Så: netop fordi partierne er uenige om klimaspørgsmålet så kan vælgerne stemme ud fra klima, og gør det i høj grad,
Nærhedsmodellen?
Overordnet i konflikt med nærhedsmodellen, da den tilskriver, at vælgerne er rationelle og besidder den nødvendige information til at placere partiernes position på en ideologisk skala, mens Archen og Bartels ser vælgerne som dumme.
* Seeberg et al, KV, DV hælder mest til nærhedsmodellen
Generelt viser svarene på spørgsmål 2, at vælgerne (i Danmark ivhertfald) godt kan finde ud af at placere partierne, og vælge de partier som stemmer bedst overens med deres præferencer.
Dinas + Bølstad: finder lidt støtte til at vælgerne gør brug af heuristikker: de frasorterer helt partier fra den anden blok. Dette falder i hak med achen og bartels der også skriver om heuristikker. Brugen af denne heuristik kan medføre at vælgerne ikke stemmer på det parti der ligger tættest på deres præferencer.
Positionsemner i DK?
Indenfor emner er danskerne rimelige enige om partiernes positionering
Vælgerne kan også opfatte, hvis partierne skifter standpunkt indenfor specifikke emner: eksempelvis S der skifter indvandringspolitik.
Empirisk for 2019
* S rykkede mere til højre på flygtningepolitikken og mere til venstre i fordelingspolitik og dermed fået fat i medianvælgeren
* Denne ændring opfangede vælgerne
Relativ høj grad af stabilitet i opfattelsen af hvor partierne er placeret
