Economic voting

Question 1

Hvad er economic voting?

Answer 1

Positiv evaluering af økonomien => stemme på regeringen
Teoretisk: bare applikation af valens-tankegangen, helt tilbage til Key: vælgerne ser hvordan politikerne performer og stemmer efter det

Question 2

Hvad er kernemekanismen i economic voting?

Answer 2

Vælgerne belønner eller straffer den siddende regering på baggrund af den økonomiske tilstand. ‘Den økonomiske tilstand’ dækker hovedsageligt over sociotropiske forhold, hvilket er vælgerens opfattelse af samfundsøkonomien. Modsat egotropisk hvor vælgeren stemmer ud fra sin egen økonomiske tilstand.

Question 3

Hvad betyder uklarheden af ansvarsforhold, når det kommer til economic voting?

Answer 3

hvor tydeligere det er hvem der har ansvaret for ledelsen af landet, desto lettere har vælgere ved at straffe for dårlig økonomi.
* Betinget variabel for sammenhængen mellem økonomisk performance og vælgeradfærd
* Ansvarsforhold: hvordan er regeringsmagten fordelt? Præsidentielt system, flerparti regering, et-partiregering. Decentralisering horisontalt (hvor mange kamre er der) og vertikalt (hvor mange statsniveauer er der?)

Question 4

Hvad viser KV om economic voting?

Answer 4

• Meget lidt økonomisk vælgeradfærd i 2019 og derfor meget lidt betydning for valgets udfald
• Men stadig en signifikant betydning
• Figur 11.3: hvor stærk er sammenhæng ml. vurdering af øko og partivalg?
  o Støtte til teorien
  o Hvorfor kun se på dem, der ikke stemte på regeringen i forvejen? Forsøg på at kontrollere for partistøtter (motivated reasoning - risiko for at overestimere effekten, da de er meget biased) dvs. mindske risiko for omvendt kausalitet
   Dem, der ikke har stemt på regeringen ikke motiveret af at forsvare regeringen MEN måske i mellemtiden kunne lide regeringen af en anden grund og vender pilen. Får det altså ikke helt renset ud. Men mindre risiko.
   Måske blokeffekt - så indskrænkevælgerne endnu mere
• 11.4
  o Fra panelundersøgelse
  o Forskellen ml. dem, der synes det går med økonomien ift. dem, der synes det går værre i procentpoint
  o 2 længder af konfidensintervaller

Question 5

Hvad viser DV?

Answer 5

• Economic voting er vigtigt -> Danskerne kan godt følge med i makroøkonomien og stemmer ud fra den opfattelse de har
• Economic voting har været stabil, men faldende efter 00’erne
• Klart mest sociotropisk vælgeradfærd blandt danskerne - i tråd med litteraturen
• Figur 8.5:
  o Marginale effekt: forskellen imellem dem, der synes det går dårligt og dem, der synes det går godt. Så 55 pct.point større sandsynlighed for at stemme på regeringen for dem, der synes det går meget bedre end dem, der synes det går dårligt
  o Estimerer effekt ml. 15 og 40 pct. points forskel
  Opsamling: tyder på at der er economic voting og med rimelig størrelse
  OBS: forskel på individniveau-effekter og aggregeret niveau
• Aggregeret: hvad betød økonomi for udfald for valget
• Hvad betød økonomiske vurderinger for individets tilbøjelighed til at stemme på siddende regering

Question 6

Hvad undersøger Bisgaard? Og hvad finder han ift Partitilhørsforholds betydning?

Answer 6

Bisgaard finder at der kan forekomme motivated reasoning når det kommer til economic voting: Hvis man synes godt om dem, der sidder i regering -> mere tilbøjelig til at have en positiv opfattelse af økonomien. Altså omvendt kausalitet. Dette er dog i normale tider og ikke i krisetider, der forholder det sig nemlig anderledes.
 motiveret ræsonnering ift. ansvaret for økonomien
 Partistøtter giver andre aktører skylden
 Oppositionen giver regeringen skylden

Question 7

Han undersøger her om der er en forskel i ansvarstilskrivelse i normale tider og krisetider. Hvad viser deres resultater? Bisgaard

Answer 7

• Normale tider: påvirker det den økonomiske vurdering - hvis lide dem, der er i regering, så mere tilbøjelig til at opfatte økonomien godt (motivated reasoning)
  o Ikke godt for economic voting, hvis det forekommer, pga. omvendt kausalitet
  o Findes economic voting?
• Krisetider: svagere eller ingen motiveret ræsonnering ift. økonomiske vurderinger
  o Folk er mindre tilbøjelige til at sige det går godt hvis deres eget parti er på magten og omvendt, fordi det er ret klart hvor dårligt det går
  o Men så:
  Så hvis ikke motiveret ræsonnering ved opfattelse af økonomien, så er det ved hvem, der har ansvaret

Question 8

Hvad er de fire steps ifølge Bisgaard/Tromborg for, at der anvendes economic voting ved stemmeafgivelse?

Answer 8

1. Folk skal forme en vurdering af økonomien
2. Ansvarstilskrivning - hvis skyld er det? Her Bisgaard siger, der er problemer
3. Opfatte at regeringen har mere ansvar end oppositionen (Tromborg)
4. Stemme på baggrund af det - vælgerne skal vælge at basere deres stemme på det
5. Partivalg
   Teori startet fra 1 direkte til 4 og senerehen udviklet de mellemliggende punkter

Question 9

Hvad er de centrale påstande i Bisgaard?

Answer 9

• Party-motivated reasoning har stor betydning for vælgernes opfattelse af verden omkring dem. Altså: vælgerne er tilbøjelige til at dreje sandheden sådan at den passer til deres holdninger og partitilhør
• Hvis du kan lide regeringen er du mere tilbøjelig til at opfatte økonomien positivt

Question 10

Hvilke tre hypoteser opstiller Bisgaard? Og hvad finder de?

Answer 10

1. De vælgere, der identificerer sig med et parti forventes at have mere optimistiske opfattelser af nationaløkonomien, hvis det parti, de identificerer sig med, har regeringsmagten, og omvendt mere pessimistisk opfattelse hvis de identificerer sig med oppositionen
2. Forskellen forventes at være større mellem vælgere, der identificerer sig stærkt over for dem, der identificerer sig svagt
3. Partistøtter fra forskellige partier forventes at konvergere i opfattelse den økonomiske situation, når den reelle økonomi tydeligt har ændret sig
4. Der vil være konvergens uanset styrken af partiidentifikationen
5. Det vil give polarisering blandt vælgere der identificerer sig med et parti i tildeling af responsibility

Question 11

Hvilken betydning har party motivated reasoning for economic voting?

Answer 11

• Vælgere der her stærk partiidentifikation med regeringspartiet vil dreje sandheden således at de opfatter mere økonomien mere positivt end de, der er tilhængere af oppositionspartier, der selv vil dreje sandheden i en negativ retning
• Det kan gå så dårligt for økonomien at ingen på hver side kan se bort fra det, og der er enighed om den økonomiske tilstand. MEN her hopper party-motivated reasoning bare videre til uenighed og skævvridning af forklaringen på den økonomiske tilstand.
• Jo stærkere partiidentifikation -> jo mere polariseret ansvarsfordeling

Question 12

Hvad kigger Tromborg på?

Answer 12

oppositionen og den tilhørende tillæggelse af ansvar

Question 13

Hvad er den centrale påstand i tromborg?

Answer 13

• Tromborgs bidrag er at han påpeger at man ikke kun skal kigge på vælgernes ansvarstillæggelse til regeringen for den økonomiske tilstand, men også samtidigt kigge på og sammenligne denne ansvarstillæggelse med vælgernes ansvarstillæggelse til oppositionen.
  o Dette er vigtigt for oppositionen er alternativet til regeringen
  o For at vælgerne kan straffe regeringen skal de holde denne mere ansvarlig for økonomien end de gør oppositionen.
  o Det spændende er som om selv loyale partistøtter vil finde deres egen regering mere ansvarlig for en dårlig økonomi, eller om de ville skyde skylden på oppositionen

Question 14

Hvordan er Tromborg anderledes ift Bisgaard

Answer 14

Han siger at ansvarstilskrivelse ikke kun skal undersøges ift om man tilskriver regeringen ansvar, men i stedet sammenligne med om vælgeren i stedet tilskriver oppositionen ansvar for en dårlig samfundsøkonomi

Question 15

Hvilken betydning har Tromborgs bidrag for economic voting?

Answer 15

• Selvom vælgerne er biased pga. party motivated reasoning, så er de stadig i stand til at holde regeringen accoutable.
  o Vælgere, der identificerer sig med regeringspartiet samt vælgere, der ikke identificerer sig med nogen partier, er mere villige til at give regeringen ansvaret for den økonomiske situation
  o Selvom vælgerne kan tilskrive ansvar, er det ikke sikkert de gør det i praksis Altså om de rent faktisk sætter krydset andet sted ved næste valg. DET HER ER VIGTIGT. Det de viser er altså tilskrivelse af ansvar, men ikke vælgeradfærd. Man kan forestille sig, at selvom nogle vælgere, der identificerer sig med regeringspartiet, og tilskriver dem ansvar for dårlig økonomisk tilstand stadig ville stemme på dem til næste FV

Question 16

Mekanismer i Tromborg?

Answer 16

• Det er mere besværligt for regeringer at modtage anerkendelse for gode udfald fra tilhængere af oppositionspartier end det er for regeringen at blive beskyldt for dårlige udfald af vælgere, der identificerer sig med regeringspartiet

Question 17

Sammenfatning af Bisgaards resultater

Answer 17

• Han finder, at party motivated reasoning kan mindskes i opfattelsen af landets økonomi, og at vælgerne faktisk kan opfatte økonomien som dårlig, når deres parti er i regering - MEN med den betingelse, at økonomien skal være rigtig dårlig. Tyder på lidt blandet støtte, da generelt jo stærkere man identificerer sig med et parti, desto mere tilbøjelig til at se økonomien i et positivt lys (medmindre meget dårlig økonomi). Når så dårlig økonomi, så tilskriver ansvaret forskelligt
• Han finder også at tilbøjeligheden til at vælgerne polariserer sig i forklaring / årsagen til den dårlige økonomiske situation stiger desto mere partiloyal vælgeren er

NORTHERN ROCK. Finanskrisen. Konservativ og labour sympatisører tilskriver ansvaret ca ens, men ved krise, så bliver det mere polariseret. Og sammenhængen styrkes af hvor høj grad af partiidentitet vælgeren oplever

Question 18

Sammenfatning af Tromborgs resultater

Answer 18

• Bortset fra et enkelt tilfælde, så holder vælgerne altid regeringen mere til ansvar for økonomien uanset vælgerens eget partitilhørsforhold, og uanset om det går godt eller skidt.
• Men der ses stadig en smule bias, idet at vælgerne er mere tilbøjelige til at holde deres eget parti mere ansvarligt for gode økonomiske tilstande end dårlige økonomiske tilstande, MEN denne effekt gør generelt ikke at vælgerne tillægger mere ansvar til oppositionen end regeringen
  o Dette undviges kun hos de venstreorienterede i storbritannien tillægger mere ansvar til deres opposition end regeringen når det går rigtig godt. Dette skyldes en stærk partisan motivated reasoning
• Midtervælgerne formår også generelt at tillægge mere ansvar til regeringen for den økonomiske situation.
• Ved ikke hvor stort gappet egentlig er mellem regering og oppositionen - ved bare den skal være højere -> kender ikke det objektive ansvar

Question 19

Hvad undersøger Silva & Whitten?

Answer 19

De diskuterer at forskellige partier bliver holdt ansvarlig for forskellige dele af økonomienien herunder: Venstreorienterede: Arbejdsløshed da disse vælgere har mere risiko for arbejdsløshed og mere udsatte, hvis de mister arbejdet.

Question 20

Hvordan bidrager Silva & Whitten til litteraturen?

Answer 20

De bidrager til litteraturen ved at undersøge om partier bliver holdt ansvarlige for forskellige aspekter af økonom

Question 21

Hvordan hænger det sammen mht højre/venstre-distinktionen hos vælgerne? Silva og Whitten

Answer 21

• Venstre: arbejdsløshed, - egne vælgere mere risiko for arbejdsløshed
• Højre: inflation, egne vælgere mere involveret i kapital, virksomheder
  Selvom folk synes det er gået dårligt med økonomien, så arbejdsløshed lav

Question 22

Hvad med betydning af mulighed for at tilskrive ansvar? og hvad forventer Silva & Whitten?

Answer 22

Clarity og responsobility: Klarhed i ansvarstilskrivelse. Er det muligt, at finde ud af som vælger, hvor pilen peger. (Economic Voting)
De to forventninger:
1. Når det er klart hvem der har ansvaret for policy, er economic voting mest udtalt
2. Og omvendt, når det er uklart.