Retinale karokklusioner Flashcards
Itslearning
Svært og pludseligt højresidigt synstab hos tidligere øjenrask patient. Diagnose?
1) Centralveneokklusion
2) Centralarterieokklusion
3) Grenarterieokklusion
4) Grenveneokklusion
5) Papilødem
2) Centralarterieokklusion
F20
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe
haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og
dysreguleret diabetes.
Hvilken af følgende diagnoser forklarer mindst sandsynlig det nyopståede synstab?
1. Amotio retinae
2. Retinal karokklusion
3. Arteritis temporalis
4. Tør AMD
5. Glaslegemeblødning som følge af proliferativ diabetisk retinopati.
4: Tør AMD
F20
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Nye oplysninger:
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne.
Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig:
1. Akut glaukom
2. Arteritis temporalis
3. Retinal karokklusion
4. Diabetisk makulært ødem
5. Proliferativ diabetisk retinopati
3: Retinal karokklusion
Note:
A: Der vil være kraftige øjensmerter.
B: Der vil være smerter i tindingen.
C: Korrekt
D: Der er for nylig kun fundet forandringer sv.t. non-proliferativ diabetisk retinopati.
E: Jf. D
F20
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe
haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og
dysreguleret diabetes.
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre
inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge
øjne.
Nye oplysninger:
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion
Oftalmoskopi: Se foto
Hvad fejler patienten på venstre øje?
1. Grenveneokklusion
2. Grenarterieokklusion
3. Diabetisk makulært ødem
4. Proliferativ diabetisk retinopati
5. Glaslegemesammenfald
2: Grenarterieokklusion
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge
øjne.
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion
Oftalmoskopi: Se foto
Hvad vil du ud fra patientens fundusfoto forvente ved en synsfeltsundersøgelse af venstre øje:
1. Normalt synsfelt
2. Nedsat synsfelt centralt
3. Nedsat synsfelt opadtil
4. Nedsat synsfelt nedadtil
5. Nedsat synsfelt overalt
3: Nedsat synsfelt opadtil
Note:
Det er en gren ateriel karoklussion dvs. den kun afficerer dele af retina og dele af synsfeltet. Fundusfoto viser påvirkning nedadtil, hvilket på synsfeltet vil svare til udfald opadtil.
F20
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe
haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og
dysreguleret diabetes.
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre
inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge
øjne.
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion
Oftalmoskopi: Se foto
Nye oplysninger:
Patienten har en retinal grenarterieokklusion på venstre øje, som forventeligt vil give en nedsættelse
af øvre del af synsfeltet på det afficerede øje.
Hvilket af følgende udsagn er ikke korrekt?
1. Trombolyse inden 6 timer er indiceret for at undgå varigt synstab.
2. Retinale arterieokklusioner skyldes oftest embolier fra carotiderne eller hjertet.
3. Synsfeltsnedsættelsen kan have indflydelse på patientens mulighed for at beholde
kørekortet.
4. Synsfeltsnedsættelse på det ene øje skyldes oftest sygdom i øjet eller anteriort for chiasma
opticum.
5. Arteritis temporalis skal altid udelukkes som tilgrundliggende årsag ved retinal
arterieokklusion.
- Trombolyse inden 6 timer er indiceret for at undgå varigt synstab.
A: Forkert - netop ikke indiceret fordi synstabet hurtigt er ireversibelt + der opstår bare risiko for blødninger udenfor øjets lokalisation som komplikation til trombolysebehandlingen.
B: Korrekt - 2/3 fra carotiderne og 1/3 fra hjertet.
C: Korrekt - der er krav til synsfelt. Man skal kunne se mindst 120 grader.
D: Korrekt - kig på vedhæftede figur. I chiasma opticum og herefter vil synsudfaldene være bilaterale pga. krydsning af nervefibre.
E: Korrekt - det er en årsag til arterieokklusioner i retina.
F23
Hvilke oftalmologiske fund forventes hos en patient med retinal grenarterieokklusion?
1. Flammeformede blødninger i alle nethindens kvadranter
2. Papilødem
3. Bleg, iskæmisk nethinde i de afficerede områder
4. Retinale mikroaneurismer i de afficerede områder
5. Manglende indblik grundet glaslegemeblødning
- Bleg, iskæmisk nethinde i de afficerede områder
E21
En 58-årig mand ses på øjenafdelingen på grund af nyopstået synstab opadtil på højre øje.
Visusmåling:
Visus o.dx.: 0,1 (6/60) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Hvilke af nedenstående tiltag vil man vanligvis overveje på højre øje?
1. Vitrektomi.
2. Anti-VEGF injektion.
3. Topikal antibiotika.
4. Central retinal laserbehandling.
5. Optimering af kardiovaskulære risikofaktorer.
Svarmuligheder:
A. 1+3+4.
B. 2+4+5.
C. 1+3+5.
D. 2+3+5.
E. 1+2+4.
B. 2+4+5.
E21
Du er forvagt på øjenafdelingen, da en 81-årig kvinde meldes grundet to døgns hovedpine,
skalpømhed, samt flere episoder af forbigående synstab på venstre øje.
Patienten er lettere febril og har haft et større vægttab over den seneste måned.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,63 (6/9) uden korrektion.
Visus o.sin.: Minus lyssans.
Spaltelampe: Reaktionsløse forreste afsnit, velplacerede pseudofakier og let efterstær på begge øjne.
Tension o.dx.: 20 mmHg.
Tension o.sin.: 19 mmHg.
Paraklinik:
CRP: 142.
Sænkningsreaktion: 67.
Hvad skyldes kvindens synstab på venstre øje?
A. Central retinal veneokklusion.
B. Central retinal arterieokklusion.
C. Hypofysetumor.
D. Akut glaukom.
E. Våd AMD.
B. Central retinal arterieokklusion.
F21
Du er vagthavende på øjenafdelingen og tilser en 73-årig mand henvist fra lægevagt. I løbet af 2-3
timer er synet forsvundet på venstre øje. Det sortnede for øjet, og synet er ikke kommet tilbage.
Patienten har ingen symptomer på højre øje. Patienten er tidligere ryger og kendt med claudicatio
intermittens.
Objektivt:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Visus o.sin.: Minus lyssans.
Spaltelampeundersøgelse: Normale forhold.
Oftalmoskopi af venstre øje viser følgende:
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Retinal grenarterieokklusion.
B. Retinal grenveneokklusion.
C. Retinal centralarterieokklusion.
D. Retinal centralveneokklusion.
E. Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati (N-AION).
C. Retinal centralarterieokklusion.
Note:
Det er central okklusion i og med, at hele venstre øjet og hele retina er involveret.
Minus lyssans = helt blind.
Hvorfor arteriel og ikke venøs okklusion?
Det er arteriel fordi, at der er cherry red spot (fovea)
Det er ikke venøs fordi, at de venøse er karakteriseret ved at have mange snoede kar, flammeformede blødninger evt. med eksudater. Se billede. Det ligner det ikke.
E22
En 70-årig kvinde ses i vagten efter synstab på venstre øje. Patienten har den seneste tid været træt, haft
feberfornemmelse og døjet med ømhed i nakke og skuldre. Hun har endvidere haft hovedpine og ubehag,
når hun børster sit hår.
Billedet viser de oftalmoskopiske fund på venstre øje.
Hvilket af nedenstående udsagn er i dette tilfælde ikke korrekt?
A. Centralarterieokklusion er en mulig årsag til synsnedsættelse ved arteritis temporalis
B. Diagnosen sandsynliggøres på baggrund af symptomer, biokemi og biopsi af a. temporalis
C. Arteritis temporalis er hyppigere hos kvinder end hos mænd og ses så godt som aldrig før 50-års
alderen
D. Behandling iværksættes ikke før alle prøvesvar foreligger, inkl. svar på biopsi
E. Højdosis prednisolon opstartes alene på mistanke om diagnosen
D. Behandling iværksættes ikke før alle prøvesvar foreligger, inkl. svar på biopsi
E22
Hvilken diagnose er mest sandsynlig relateret til nedenstående fundusfoto?
A. Retinal grenarterieokklusion.
B. Proliferativ diabetisk retinopati
C. Non-arteritisk iskæmisk opticusneuropati (NAION)
D. Retinal grenveneokklusion
E. Våd AMD med choroidal neovaskularisation
D. Retinal grenveneokklusion
F22
Du ser en 83-årig mand, som er tidligere ryger og kendt med diabetes. Ingen tidligere
øjensygdomme. Han synes, at han er blevet mere klodset og vælter f.eks. ting på bordet, når han rækker ud efter dem. Generne har stået på i en uges tid. Der har ikke været smerter i øjnene.
Du undersøger ham og finder følgende visus:
Visus o.dx.: 0,67 (6/9) med +0,50 dioptri sfærisk.
Visus o.sin.: 0,80 (6/7,5) med +0,75 dioptri sfærisk.
Du laver synsfeltsundersøgelse og finder nedsat synsfelt nedadtil på højre øje.
Din spaltelampeundersøgelse af ydre og forreste øjenafsnit er normal, men ved oftalmoskopi finder du følgende: (se foto)
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Våd AMD.
B. Diabetisk retinopati.
C. Toxoplasmose.
D. Grenarterieokklusion.
E. Opticus neurit.
D. Grenarterieokklusion.
TBL
Hvilken type blødning ses klassisk ved en centralveneokklusion?
1) Små punktblødninger
2) Maculær blødning
3) Flammeformede blødninger
4) Corpusblødning
5) Ingen blødning. Det er jo en blodprop.
3) Flammeformede blødninger
TBL
Hvilket fund ses ikke ved en klassisk centralveneokklusion?
- Cotton wool spots
- Maculært ødem
- Papilødem
- Retinal afblegning
- Retinale blødninger
- Retinal afblegning