Neurooftalmologi + skelen og dobbeltsyn Flashcards
Itslearning
Hvilken kranienerve er afficeret på højre øje?
1) N. facialis
2) N. oculomotorius
3) N. trigeminus
4) N. trochlearis
5) N. abducens
5) N. abducens
Itslearning
Dobbeltsidig adduktionsvanskeligheder hos denne 25 årige patient med DS. Oftalmologisk diagnose?
1) Internukleær oftalmoplegi
2) Myastenia gravis
3) Relativ afferent pupildefekt
4) Uhthoffs fænomen
5) Retrobulbær neuritis
1) Internukleær oftalmoplegi
F20
En 23-årig, lettere overvægtig kvinde har bemærket aftagende syn på venstre øje gennem et døgn.
Bag øjet er der smerter, som forværres ved øjenbevægelser.
Objektivt:
Visus o.dx: 1,0 (6/6)
Visus o.sin: 0,5 (6/12)
Oftalmoskopi: se billeder
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
1. Anterior opticusneurit
2. Idiopatisk intracraniel hypertension (IIH)
3. Posterior/retrobulbær opticusneurit
4. Lebers hereditær opticusneuropati
5. Nutritionel opticusneuropati
- Posterior/retrobulbær opticusneurit
F20
Kvinden bliver diagnosticeret med en posterior/retrobulbær opticusneurit. Der iværksættes
udredning inkl. MR-scanning for multipel sclerose, og denne udredning er uden fund.
En uge senere får kvinden udført en perimetri.
Hvad er det mest sandsynlige perimetrifund ved venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit?
1. Venstresidig homonym hemianopsi
2. Centrale eller paracentrale synsfeltsdefekter for venstre øje
3. Højresidig homonym hemianopsi med maculær sparring
4. Bjerrum skotom for venstre øje
5. Heteronym bitemporal hemianopsi
- Centrale eller paracentrale synsfeltsdefekter for venstre øje
F20
Patient med venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit.
Efter 3 måneder laves en papil scanning (OCT), som viser papilatrofi. Hvad kan man da forvente at
finde ved oftalmoskopi?
- Afblegning af papillen
- Hævelse af papillen
- Blødninger omkring papillen
- Hævelse og blødninger omkring papillen
- Ingen af ovenstående
- Afblegning af papillen
F20
Hvilket af følgende ses IKKE ved skader eller sygdomme i nervus opticus:
1. Nedsat syn
2. Nedsat farvesyn
3. Synsfeltsudfald
4. Dilateret pupil
5. Relativ afferent pupil defekt (RAPD)
- Dilateret pupil
E20
Hvilken nerve innerverer m. levator palpebrae og er dermed primært ansvarlig for løft af øjenlåget og åbning af øjet? Den vil ved kompromittering føre til varierende grader af ptose.
A. n. opticus (II)
B. n. oculomotorius (III)
C. n. trochlearis (IV)
D. n. trigeminus (V)
E. n. facialis (VII)
B. n. oculomotorius (III)
Note:
N. abducens innerverer m. rectus lateralis
N. trochelaris innerverer m. subliqus superior
N. oculomotorius innerverer m. rectus medialis, m. rectus superior, m. rectus inferior, m. obliquus inferior og m. levator palpebrae.
E20
Du er reservelæge i almen praksis. Ulla på 35 år henvender sig pga. sløret syn på højre øje gennem ca. en måned. Synet er kun lidt sløret, men det kan forværres, når hun er ude at løbe. Hun synes ikke øjet har været rødt, og det gør ikke decideret ondt – dog er det lidt ømt bag øjet, når hun bevæger det.
Hun har ikke dobbeltsyn. Bruger ikke kontaktlinse. Har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Nogle gange kan det snurre i højre arm. Hun får ingen medicin, og er ellers rask.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,66 (6/9).
Visus o.sin: 1,00 (6/6).
Inspektion: Blegt øje.
Motilitet: Normal ved H-konfiguration, men ømhed i yderpositioner.
Stilling: Ingen skelen ved tildækningsprøven.
Pupiller: Normal lysrefleks, men højresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Hvad er din tentative diagnose?
A. Presbyopi.
B. Arteritis temporalis.
C. Myasthenia gravis.
D. Opticus neurit.
E. Anterior uveitis.
D. Opticus neurit.
Note:
Betændelse i synsnerven er karakteriseret ved smerter/ømhed ved bevægelse samt RAPD.
Tilstanden remitterer spontant, men steroid kan forkorte sygdomsforløbet.
E20
Du henviser til øjenlæge på mistanke om højresidig opticus neurit.
Øjenlægen konstaterer let nedsat visus, påvirket farvesyn, ømhed ved motilitet og relativ afferent
pupil defekt på højre øje. Ved oftalmoskopi af venstre øje ses normale forhold. Ved oftalmoskopi af
højre øje ses følgende:
Hvad ser du?
A. Stort papilødem.
B. Normalt fundusfoto.
C. Bagre uveitis forenelig med toxoplasmose.
D. Arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati med blegt papilødem.
E. Retinitis pigmentosa.
B. Normalt fundusfoto.
Note:
Fundusfoto vil ofte være normalt ved opticusneurit, evt. papilødem - men det er der ikke på det pågældende billede.
E20
Øjenlægen mistænker retrobulbær opticus neurit og henviser til neurologisk afdeling.
Kort tid efter besøget hos øjenlægen, udvikler hun horisontalt dobbeltsyn og har nu pludselig svært
ved at adducere det højre øje.
Hvad er den mest sandsynlige forklaring herpå?
A. Internukleær oftalmoplegi.
B. Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati.
C. Amblyopi som følge af opticus neuritis.
D. Horners syndrom.
E. Abducensparese.
A. Internukleær oftalmoplegi.
F23
Hvad er den hyppigste årsag til parese af n. abducens?
1. Traume
2. Iskæmisk infarkt i nerven
3. Apoplexia cerebri
4. Forhøjet intrakranielt tryk
5. Tumor
- Iskæmisk infarkt i nerven
F23
En 42-årig kvinde henvender sig i almen praksis. Hun har gennem de seneste to måneder haft varierende og intermitterende ptose på både højre og venstre øje. Derudover intermitterende dobbeltsyn. Såvel ptose som dobbeltsyn forværres ofte sidst på dagen, og når patienten er træt.
Objektivt ses egale pupiller med naturlig reaktion for lys. Horisontalt dobbeltsyn ved blik mod højre.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1. Unilateral oculomotoriusparese
2. Horners syndrom
3. Myastenia gravis
4. Intraokulær tumor
5. Tørre øjne
- Myastenia gravis
F23
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Objektive undersøgelser:
Visus binokulært: 6/9 på Østerbergs tavle
Eksterna: parallelle akser ved Pencillygteprøve (Hirschbergs prøve)
Motilitet: normal
Hvilket udsagn er korrekt?
1. Undersøgelserne er normale for alderen.
2. Patienten bør henvises til optiker på mistanke om amblyopi
3. Patienten bør henvises til praktiserende øjenlæge på mistanke om amblyopi
4. Amblyopi kan ikke vurderes på baggrund af den udførte undersøgelse
5. Patienten skeler ikke, når Hirschbergs prøve er normal
- Amblyopi kan ikke vurderes på baggrund af den udførte undersøgelse
F23
Tidligere i sygehistorien:
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Objektive undersøgelser:
Visus binokulært: 6/9 på Østerbergs tavle
Eksterna: parallelle akser ved Pencillygteprøve (Hirschbergs prøve)
Motilitet: normal
Nye oplysninger:
Du kommer i tanke om, at måling af synsstyrken skal foretages på hvert øje for sig, med det andet øje lukket/tildækket (monokulær visusmåling). Endvidere kommer du i tanke om supplerende skeleundersøgelser, du har lært i færdighedstræning på studiet.
Supplerende objektive undersøgelser:
Visus højre øje: 6/36
Visus venstre øje: 6/9
Tildækningsprøve (covertest): Du beder pigen fokusere på et kryds på væggen. Ved tildækning af højre øje ses ingen indstillingsbevægelser af venstre øje. Ved tildækning af venstre øje ses lille temporal indstillingsbevægelse af højre øje, som nu fokuserer.
Hvilken konklusion er den rigtige på baggrund af de nye undersøgelser?
1. Visus er nedsat på højre øje, og der er lille manifest højresidig skelen
2. Visus er nedsat på højre øje, og der er lille latent højresidig skelen
3. Der er amblyopi på højre øje, og der er lille manifest højresidig skelen
4. Der er amblyopi på højre øje, og der er lille latent højresidig skelen
5. Man kan fortsat ikke udtale sig om amblyopi eller skelen
- Visus er nedsat på højre øje, og der er lille manifest højresidig skelen
F23
Tidligere i sygehistorien:
Du er basislæge i almen praksis. En pige kommer til 4 års undersøgelse. Pigen har normal motorik og tale. Mater er usikker på om pigen har intermitterende skelen. Mater er selv brillebærer, men husker ikke styrken. Pater bærer ikke briller. Ingen familiære dispositioner til øjensygdomme.
Nye oplysninger:
Patienten henvises til praktiserende øjenlæge. Her konstateres følgende ved objektiv undersøgelse
Objektiv undersøgelse:
Autorefraktion (automatiseret måling af refraktion): +2,0 sfærisk højre øje, +1,50 sfærisk på venstre øje
Visus højre øje: 6/12 med tillæg af +2,0 sfærisk, uden bedring med andre glas
Visus venstre øje: 6/6 med tillæg af +1,5 sfærisk
Tildækningsprøve: med tillæg af brille med +2,0 sfærisk foran højre og +1,5 sfærisk foran venstre øje, ses ingen indstillingsbevægelser på nogen af øjnene.
Spaltelampe og oftalmoskopi: klare brydende medier, normal oftalmoskopi
Hvad er næste skridt i øjenlægens udredning/behandling af patienten?
1. Brillerecept og opfølgende kontrol af visus
2. Brillerecept, amblyopibehandling med okklusion af højre øje i 3 timer dagligt, og opfølgende kontrol af visus
3. Brillerecept, amblyopibehandling med okklusion af venstre øje i 3 timer dagligt, og opfølgende kontrol af visus
4. Brillerecept, træning af øjenbevægelser 3 timer dagligt i hjemmet, og opfølgende kontrol af visus
5. Tid til undersøgelse af refraktion i cycloplegi (øjendrypning med cyclopentolat øjendråbe)
- Tid til undersøgelse af refraktion i cycloplegi (øjendrypning med cyclopentolat øjendråbe)
F23
Tidligere i sygehistorien:
Du har henvist en 4 årig pige til praktiserende øjenlæge grundet nedsat syn på højre øje samt en lille manifest skelen. Efter indledende undersøgelse konstaterer øjenlægen hypermetropi på begge øjne (+2,0 sfærisk på højre og +1,5 sfærisk på venstre) samt nedsat syn på højre øje trods brilletillæg. Øjenlægen planlægger måling af autorefraktion i cycloplegi, hvor barnets egen akkomodation lammes, hvorved målingen bliver mere nøjagtig.
Objektiv undersøgelse:
Autorefraktion i cykloplegi: +5,5 sfærisk højre øje, +3,50 sfærisk på venstre øje.
Pigen er således væsentlig mere hypermetrop end først antaget. Nu kan der laves brillerecept og planlægges amblyopibehandling.
Hvilket udsagn vedrørende amblyopi er korrekt?
1. Amblyopi kan udvikles i alle aldre, hvis synet på det ene øje er dårlig i en længere periode
2. Stor forskel i refraktionen på de to øjne (anisometropi) er hyppigste årsag til amblyopi i Danmark
3. Graden af amblyopi hænger sammen med graden af skelen (skelevinkel)
4. Ved svær grad af amblyopi skal det gode øje okkluderes hele dagen
5. Amblyopi er typisk først uoprettelig efter 12-14 års alderen
- Stor forskel i refraktionen på de to øjne (anisometropi) er hyppigste årsag til amblyopi i Danmark
E21
En 43-årig kvinde henvises til dig i øjenafdelingen. Hun føler, at hendes syn på venstre øje er
pludseligt nedsat over de sidste par dage, og samtidig har hun moderat, diffus smerte bag øjet. Hun
har ingen kroniske sygdomme og er tidligere øjenrask.
Objektive fund:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med tillæg af +0,25 dioptrier sfærisk.
Visus o.sin.: 0,33 (6/18) med tillæg af +0,50 dioptrier sfærisk
Tension o.dx.: 13 mmHg.
Tension o.sin. 12 mmHg.
Inspektion: Blegt øje.
Stilling og lejring: Parallelle øjenakser og normal lejring.
Motilitet: Normal med accentuering af kendte smerter i venstre øje i yderpositioner.
Pupiller: Normal lysrefleks, venstresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD).
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Akut glaukom.
B. Arteritis temporalis.
C. Opticus neuritis.
D. Retinal arterieokklusion.
E. Myasthenia gravis.
C. Opticus neuritis.
E21
Hvilket udsagn om akkomodativ skelen er falskt?
A. Debuterer ofte inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel.
B. Børn med akkomodativ skelen er hyppigst langsynede.
C. Den primære behandling vil ofte være brillekorrektion.
D. Ubehandlet skelen kan medføre amblyopi.
E. Akkommodation er i nogen grad koblet til konvergens.
A. Debuterer ofte inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel.
E21
Ved Horners syndrom ses der let grad af samsidig ptose pga. afbrydelse af nerveledningen til
Müllers muskel i det øvre øjenlåg.
Hvilken nerveforbindelse er i den forbindelse påvirket?
A. n. opticus (II).
B. n. oculomotorius (III).
C. n. trochlearis (IV).
D. Den parasympatiske nerveledning.
E. Den sympatiske nerveledning.
E. Den sympatiske nerveledning.
E21
En 89-årig mand har haft en apopleksi i occipitallappen. Han klager over læsebesvær og har
følgende synsfelter ved computerperimetri: (se foto)
Vælg det korrekte svar:
A. Skade på synsbanen bagved chiasma medfører oftest nedsat farvesyn og relativ afferent
pupildefekt.
B. Ovenstående synsfeltsdefekter ses også typisk ved hypofyseadenom.
C. Læsioner i synscortex giver oftest meget kongruente, homonyme udfald.
D. Visus er typisk minus lyssans ved sådanne synsfeltsdefekter.
E. Ovenstående synsfeltsdefekter kan også forventes ved kongenit glaukom.
C. Læsioner i synscortex giver oftest meget kongruente, homonyme udfald.
F21
Du er praktiserende øjenlæge og undersøger en 4-årig pige henvist på grund af skelen. Forældrene
har bemærket, at pigen skeler indad på højre øje.
Objektivt:
Autorefraktion o. dx.: +4,5 dioptri sfærisk.
Autorefraktion o. sin.: +1,25 dioptri sfærisk.
Visus o. dx.: 0,25 (6/24) uden korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på højre øje.
Spaltelampeundersøgelse: Normal med klare linser.
Oftalmoskopi: Klart indblik til normale papiller, retinae med naturligt udseende. Ingen tumores.
Der udskrives relevant brillerecept. Ved kontrol efter 3 måneder findes med passende brille:
Visus o. dx.: 0,25 (6/24) med korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med korrektion.
Hirschbergs test og tildækningsprøve: Ingen skelen med egen brille:
Hvad gør du nu?
A. Afventer med behandling til 6-7 års alderen, da skelen er velbehandlet.
B. Afventer med behandling indtil barnet er fyldt 8 år.
C. Henviser til øjenafdeling med henblik på kirurgisk behandling.
D. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
E. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets dårlige højre øje.
D. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
Note:
A: Forkert - behandling skal igangsættes inden 8-års alderen.
B: Forkert - behandling skal igangsættes inden 8-års alderen, ingen slutdato.
C: Forkert - behandling er ikke kirurgisk. Se note nedenfor.
D: Korrekt - obs. dovent øje.
E: Forkert - det er for det gode øje og ikke det dårlige øje.
Barnet har skelen og behandling heraf er brillekorrektion, hvilket der er blevet foretaget i casen. Pga. risiko for dovent øje også kaldet ambylopi skal man have plaster for det gode øje, hvor man starter med korte tidsru, og gradvist forlænger.
F21
63 årig mand med mangeårig type 2-diabetes udvikler pludseligt dobbeltsyn, som især generer, når
han kigger mod højre. Ved objektiv undersøgelse observeres det, at højre øje skeler lidt indad. Der
er ingen ptose.
Hvilken nerve er med størst sandsynlighed lammet?
A. N. oculomotorius dx.
B. N. oculomotorius sin.
C. N. trochlearis dx.
D. N. abducens dx.
E. N. abducens sin.
D. N. abducens dx.
Note:
Der er noget galt med højre øje
Hvis det var en oculomotorius-parese, da vil der være ptose.
N. abducens innerverer m. rectus lateralis, som får øjet til at kigge lateralt. Højre øje skeler lidt indad og når han kigger lateralt (når højre øje kigger til højre) så får han dobbeltsyn. Pt. har problemer med at kigge lateralt–>n. abducens.
De andre øjenmuskler:
N. oculomotorius:
M. rectus medialis–>får øjet til at se medialt (adduktion)
M. rectus superior–>får øjet til at se opad og medialt(adduktion)
M. rectus inferior –>får øjet til at se nedad og medialt (adduktion)
M. obliquus inferior–>får øjet til at se opad og lateralt (abduktion)
M. levator palpebrae*–>øjenlåg
N. abducens:
M. rectus lateralis–>får øjet til at se lateralt (abduktion)
N. trochlearis:
M. obliquus superior–>får øjet til at se nedad og lateralt (abduktion)
SÅ: Rectus gør hvad navnet indikerer (plus sup et inf. ser også medialt). Obliquus gør det modsatte af hvad navnet indikerer plus ser lateralt.
Pareser:
N. oculomotorious: ptose, dilateret pupil og lateraldeviation af øjet (abduktion)
N. trochlearis: øjet vil se opad og medialt (adduktion)
N. abducens: øjet vil se medialt (adduktion)
E22
Vælg det forventede synsfeltstab for en læsion i chiasma opticum markeret inden for den røde cirkel.
A. Binasal hemianopsi
B. Bitemporal hemianopsi
C. Venstresidig homonym hemianopsi
D. Venstresidig monokulær anopsi
E. Højresidig homonym hemianopsi
B. Bitemporal hemianopsi
E18
Ptosis palpebrae er en tilstand med flere mulige ætiologier. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er
IKKE en årsag til ptosis plapebrae?
- Horners syndrom
- Oculomotorius parese
- Abducens parese
- Myastenia gravis
- Alderbetinget degeneration af levatoraponeurosen
3 - Abducens parese
F18
Du er alment praktiserende læge. Der kommer en 76 årig mandlig patient med pludseligt indsættende dobbeltsyn. Ingen hovedpine eller andre neurologiske symptomer. Patienten er kendt med tabletbehandlet type 2 diabetes og hypertensio arterialis. Patienten er tidligere kataraktopereret på begge øjne, ellers tidligere øjenrask.
Ved objektiv undersøgelse findes normalt syn på begge øjne. Højre øje findes udad- og nedaddrejet, og ved motilitetsundersøgelse findes nedsat bevægelighed af højre øje ved adduktion, opadblik samt nedadblik. Der er normal pupilreaktion. (se billede)
Hvilket udsagn er rigtigt?
- Patienten har en komplet oculomotoriusparese
- N. oculomotorius innerverer m. rectus medialis, m. rectus superior, m. rectus inferior og m. obliquus superior
- Tilstanden skyldes hyppigst aneurisme-betinget kompression, og patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi
- Tilstanden er formentlig iskæmisk betinget og bedres typisk indenfor 3 måneder.
- Skelevinklen varierer afhængig af blikretning
a. 1+2+3
b. 2+3+5
c. 2+4+5
d. 2+4
e. 4+5
e. 4+5
F18
En 23 årig kvinde henvender sig til egen læge grundet pludselig synsnedsættelse på venstre øje. Hun har smerter i venstre øje ved øjenbevægelse. Hun har ingen andre symptomer, og er i øvrigt sund og rask.
Objektiv undersøgelse:
Visus højre øje: 6/6 uden korrektion.
Visus venstre øje: 6/24 uden korrektion.
Stilling, lejring og motilitet: normale forhold, fraset smerter af venstre øje ved øjenbevægelser
Inspektion: Normale blege bulbi,
Pupiller: runde og midtstillede. Relativ afferent pupildefekt på venstre side.
Oftalmoskopi: se billede.
Hvilke din tentative diagnose og din videre plan?
- Postseptal cellulit. Patienten skal henvises til akut til øjenafdeling mhp. CT-scanning samt øre-næse-hals tilsyn.
- Posterior sclerit. Patienten skal henvises til øjenlæge mhp. behandling og udredning for systemiske bindevævssygdomme.
- Abrasio med fremmedlegeme under øvre øjenlåg. Du behandler med antibiotiske øjendråber.
- Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog mhp. udredning for multipel sclerose.
- Anterior uveit. Patienten henvises akut til øjenlæge mhp. behandling og udredning for spondylartropati.
4 - Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog mhp. udredning for multipel sclerose.
Note:
Klassisk opticusneurit med øjensmerter ved bevægelse.
Opticusneuritis er en betændelse i synsnerven. Det medfører symptomer i form af retrobulbære smerter ved bevægelse, gradvis synstab over timer til dage, nedsat farvesyn og RAPD (relativ afferent pupildefekt som er at pupillerne ved lys ikke trækker sig sammen samtidig).
F18
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år.
Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet.
Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende.
Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen.
Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale.
Hvad gør du?
- Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi.
- Henviser til øjenlæge til undersøgelse
- Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje.
- Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen.
- Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
2 - Henviser til øjenlæge til undersøgelse
F18
Opgave 2-5 ”Børn der skeler indad er langsynede indtil det modsatte er bevist”! Således også Ella, som har akkomodativ esotropi.
Ella får nu lavet briller, og ved den efterfølgende kontrol kontrolleres hendes syn og skelen igen. Med briller på, skeler hun nu ikke længere og hun har normalt syn på begge øjne (visus er 6/6 eller 1,0 på begge øjne). Uden briller er der fortsat tendens til indadskelen.
Hvorfor skal Ella fortsætte med at gå til kontrol hos øjenlægen indtil hun er 7-8 år?
- For at øjenlægen kan opretholde sin indkomst
- For at undgå farveblindhed
- For at hun evt. kan blive laseropereret for langsynethed inden hun skal starte i skole hvis nu hun bliver drillet pga. brillebrug
- For at sikre korrekt brillestyrke løbende, bedst muligt visus og holde øje med om der opstår amblyopi
- For at forebygge udvikling af stereosyn
4 - For at sikre korrekt brillestyrke løbende, bedst muligt visus og holde øje med om der opstår amblyopi
E17
Du er reservelæge i øjenafdelingen. Der kommer en 50 årig kvindelig patient ind som er akut henvist fra
egen læge, grundet nyopstået ptose på højre øje (se billede). Hun er tidligere systemisk rask og heller
ikke kendt med nogen øjensygdomme. Du undersøger øjet og finder en dilateret og lysstiv pupil samt
binokulært dobbeltsyn.
Hvad er din tentative diagnose og den videre plan?
- Horners syndrome, der skyldes læderet sympaticusforsyning af øje og øjenlåg. Patienten skal
indlægges og udredes yderligere. - Oculomotoriusparese, som giver mistanke om et intrakranielt aneurisme eller en anden
rumopfyldende proces. Patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi. - Myasthenia gravis, der skyldes neuromuskulær transmissionsdefekt. Patienten skal sendes hjem
og bedes anlægge ispose mod øjet i 10 minutter. - Oculomotoriusparese, som giver mistanke om herpes zoster infektion. Patienten skal opstartes i
smertestillende og antiviral behandling. - Zoster ophthalmicus, der skyldes reaktivering af sovende varicella-zoster-virus i ganglion
trigeminale med affektion af femte hjernenerves første gren. Patienten skal opstartes i
smertestillende og antiviral behandling.
2 - Oculomotoriusparese, som giver mistanke om et intrakranielt aneurisme eller en anden
rumopfyldende proces. Patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi.
F17
2-1
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende
pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til
stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen.
Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er?
- Tonisk pupil (Adies pupil)
- Hornes syndrom (kongenit)
- Okulomotoriusparese
- Intrakraniel rumopfyldende process
- Fysiologisk anisokori
5: Fysiologisk anisokori
Note:
Anisokori er pupildifferens. 20% af befolkningen har dette fysiologisk. Det skal være ens i lys og mørke.
1: Her vil man have nedsat reaktion for lys.
2: Her er reaktionen for lys godt nok normal, men pupildifferensen vil være størst i mørke.
3: Vi vil se andre symptomer.
4: En mere sjælden tilstand hos en 22-årig.
F17
2-3
Hvilke præparater kan bruges til at verificere Horners syndrom?
- Kokain og LSD dråber
- Apraclonidin og Kokain dråber
- Apraclonidin og NSAID tabletter
- Kokain opsnusning og anabolsk steroid injektion intramuskulært
- Atropin og kloramfenikol dråber
2: Apraclonidin og Kokain dråber
F16
Du sidder i øjenambulatoriet og skal se en tidligere øjenrask 47-årig mand, som er henvist
fra endokrinologisk afdeling grundet problemer med synsfeltet. Patienten har fået lavet en
perimetriundersøgelse.
Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
- Patienten har en bitemporal hemianopsi, og læsionen sidder ved chiasma
opticum. - Patienten har en binasal hemianopsi, og læsionen sidder i occipitallapperne.
- Patienten har en homonym hemianopsi, og læsionen sidder i venstre n. opticus.
- Patienten har en homonym hemianopsi og læsionen sidder ved chiasma opticum.
- Patienten har en homonym hemianopsi og læsionen sidder i højre n. opticus.
- Patienten har en bitemporal hemianopsi, og læsionen sidder ved chiasma
opticum.
E16
Du er øjenlæge:
En kollega beder dig kigge med på en MR scanning, som beskriver fund af et velafgrænset adenom, men eksakt lokalisation er ikke anført i beskrivelsen (fremgår dog af billedet). Patienten har bitemporal hemianopsi.
Hvilken del af den synsbanen er højst sandsynligt påvirket?
- Chiasma opticum
- Traktus opticus
- Corpus Geniculatum
- Radiatio optica
- Synscortex
- Chiasma opticum
E20
Du er læge i almen praksis og ser et 4-årigt barn til rutinemæssig børneundersøgelse.
Barnet koopererer fint og holder koncentrationen gennem undersøgelsen.
Ved din objektive undersøgelse finder du følgende:
Visus o. dx.: 1,0 (6/6).
Visus o.sin.: 0,3 (6/18).
Ved Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på venstre øje.
Gennemlysning: Normal med fine røde reflekser o.u.
Hvad gør du nu?
A. Fornyet kontrol i din praksis om 6 mdr.
B. Henviser direkte til praktiserende øjenlæge.
C. Henviser direkte til nærmeste øjenafdeling.
D. Gør intet, da skelen er normalt hos børn i denne alder.
E. Opstarter plasterbehandling af barnets gode, højre øje med det samme.
B. Henviser direkte til praktiserende øjenlæge.
Note:
Behandling af skelen er brillekorrektion samt amblyopi-behandling dvs. plaster for det raske øje for at undgå, at det bliver dovent.
A: Forkert - barnet skeler og det skal behandles.
B: Korrekt - øjenlægen skal undersøge barnet og igangsætte behandling.
C: Forkert - det er til praktiserende øjenlæge.
D: Forkert - det er ikke normalt og det skal behandles.
E: Forkert - det er korrekt, at der skal opstartes plasterbehandling af barnets gode højre øje for at undgå dovent øje, men det skal ikke gøres med det samme. Man starter først med brillekorrektion, men hvis det andet øje allerede er blevet dovent (amblyopi), da igangsætter man klapbehandling.
BONUS:
Rød refleks: for medfødt katarakt
Hirschbergs test: en test til at vurdere om man har skelen (se billede)
Tildækningsprøve: skelner mellem konstant skelen og latent skelen.
