Inflammatorisk øjensygdom

Question 1

Itslearning

Øje efter fluoresceinfarvning. Diagnose?

1) Bakteriel keratitis
2) Abrasio corneae
3) Keratitis dentritica (herpes keratitis)
4) Pseudomonas keratitis
5) Achantamøbe keratitis

Answer 1

3) Keratitis dentritica (herpes keratitis)

Question 2

Itslearning

Kronisk conjunctivit hos ung atopiker. Diagnose?

1) Kontaktallergi
2) Symblepharon
3) Pinguecula
4) Ciliær injektion
5) Conjunctivitis vernalis

Answer 2

5) Conjunctivitis vernalis

Question 3

Itslearning

Rødt, smertende øje med symptomudvikling over et par dage. Diagnose?

1) Keratitis
2) Episcleritis
3) Bakteriel conjunctivitis
4) Åbenvinklet glaukom
5) Uveitis

Answer 3

5) Uveitis

Question 4

Itslearning

Hvilken infektion ligger til grund for det viste retinale infiltrat med blødninger hos denne HIV-patient?

1) COVID-19
2) Herpes simplex
3) Toxoplasmose
4) Cytomegalovirus
5) E. coli

Answer 4

4) Cytomegalovirus

Question 5

F20
Hvilke af nedenstående faktorer øger risikoen for udvikling af anterior uveit hos et barn med juvenil
idiopatisk artrit (JIA) og danner baggrund for de forskellige screeningsintervaller hos denne
gruppe?
1. Alder ved debut af JIA
2. ANA (antinukleære antistoffer)
3. Oligo- og polyartikulær artrit
4. Familiær disposition til uveit
5. Toxoplasmoseinfektion hos mater under graviditet

Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
a) 1+3+4
b) 1+3+5
c) 1+2+3
d) 1+2+4
e) 2+3+4

Answer 5

c) 1+2+3

Question 6

F20
Hvordan behandles synstruende, non-infektiøs posterior uveit?

1) Systemisk antibiotika i kombination med Prednisolon
2) Vitrektomi, hvorved man kan fjerne betændelsesreaktionen
3) Steroid, enten som systemisk eller som steroiddepot i corpus vitreum eller peribulbært
4) Intravitreal anti-VEGF-injektion, som evt. suppleres med retinal laserbehandling
5) Det er selvlimiterende og går over igen i løbet af et par måneder.

Answer 6

3) Steroid, enten som systemisk eller som steroiddepot i corpus vitreum eller peribulbært

Note:

Anterior uveit: inflammation i forreste kammer

• Behandling:
  
  • steroid øjendråber
  • pupildilaterende
    
    • forhindrer synekkier
    • forhindrer kontraktion af iris og smerter heraf
  • infektion?: antibiotika

Intermediær uveit: inflammation i corpus vitreum

• Behandling:
  
  • steroid intraokulært eller tbl.
  • infektion?: antibiotika

Posterior uveit: inflammation i årehinden eller nethinden

• Behandling:
  
  • steroid tbl. eller som depot i corpus vitreum eller peribulbært.
  • infektion?: antibitoika

Question 7

F20
Den unge mand lider af atopisk dermatit, astma, eksem, og har talrige allergier. Han har også problemer med øjnene i form af papilhypertrofi (kæmpepapiller) af conjunctiva, som er værst om foråret. Hvad kaldes nedenstående sygdom, og hvad kan det medføre?

1) Keratoconus. Myopi, astigmatisme, kornealt ødem og nedsat syn
2) Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn
3) Erosio recidivans. Smertefulde recidiverende bristninger i epitelet
4) Fuchs’ endoteldystrofi. Ødem af cornea og nedsat syn.
5) Pterygium oculi. Irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn

Answer 7

2) Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn

Note:

1. Forkert

En central udbuling af hornhinden, hvilket giver et sløret syn. Det skyldes tiltagende nærsynethed (myopi) og bygningsfejl (astigmatisme).

2. Korrekt

En recidiverende bilateral overfladeinflammation som typisk ses hos drenge med tendens til atopi. Symptomer er kløe, sløret syn, smerter, tåreflåd og lysfølsomhed. Objektivt ses brostensbelægning under øjenlåg, ulcus på cornea, limbale horner dots.

3. Forkert

Det samme som reciciverende abrasio, som kan opstå efter abrasio retinae og især medfører smerte rom morgenen da åbning af øjnene kan “trække” i abrasioen.

4. Forkert

En non-inflammatorisk sygdom i cornea, der medfører nedsat syn.

5. Forkert

En tilstand, hvor konjunctiva vokser ind i cornea fra siden.

Question 8

F20
På grund af ovenstående udvikler den unge mand et rødt smertende øje. Øjenlægen finder desværre keratitis (hornhindebetændelse) og henviser akut til øjenafdelingen.
Hvilken af nedenstående initiale behandling er korrekt?

1) Podning fra cornealt infiltrat og Kloramfenikol-øjendråber x 6 i 1 uge, og kontrol hos egen læge
2) Azyter-øjendråber (azithromycin) x 2 i 3 dage fordi han er ung mand og formentlig
har klamydia + partneropsoring og behandling
3) Fucithalmic-øjendråber (fusidin) x 2 i 5 dage
4) Podning fra cornealt infiltrat og herefter bredspektret antibiotisk behandling mod både gram-positive og gram-negative bakterier fx Kloramfenikol-salve og
Ciloxan-salve x 4
5) Podning og steroid-behandling med Maxidex-øjendråber x 1 i timen

Answer 8

4) Podning fra cornealt infiltrat og herefter bredspektret antibiotisk behandling
mod både gram-positive og gram-negative bakterier fx Kloramfenikol-salve og
Ciloxan-salve x 4

Question 9

F20
Hvilken af nedenstående udtalelser om keratit er sandt?

1) Rødt og smertefuldt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist
2) Keratit behandles altid i første omgang med Kloramfenikol-dråber eller -salve
3) Fucithalmic-øjendråber må ikke anvendes til voksne, men kun til børn med keratit
4) Viral herpes-keratit kan ikke behandles og bedres ofte spontant
5) Steroid-øjendråber øger ikke risikoen for infektion (fx keratit) i øjet

Answer 9

1) Rødt og smertefuldt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist

Note:

1. Korrekt

Kontaktlinser skaber ikke sjældent en keratit og det bør derfor altid betragtes som keratit, hvis en kontaktlinsebruger kommer ind med et rødt og smertefuldt øje.

2. Forkert

Behandlingen er podning efterfulgt opstart af bredspektret AB inkl. aminoglykosid og/eller flourokinolon mhp. pseudomonas. Justering når der foreligger svar på D+R.

3. Forkert

Øjendråber mod stafylokolinfektion. Må bruges til både børn og voksne.

4. Forkert

Viral herpes-keratit kan behandles med antivirale midler såsom aciclovir.

5. Forkert

Steroid er immundæmpende og kam give en infektion adledning til at formere sig yderligere.

Question 10

F23
Hvilket udsagn om anterior uveitis er forkert:
1. Akut anterior uveitis er oftest non-infektiøs.
2. Symptomer ved anterior uveitis er oftest borende smerter, lysskyhed og evt. nedsat syn på det afficerede øje.
3. Posteriore synekier er sammenvoksninger mellem iris og linsens forflade.
4. Udredning med blodprøver foretages rutinemæssigt ved samtlige førstegangstilfælde af anterior uveitis.
5. Ved anterior uveitis med kraftig inflammation, kan der forekomme hypopyon i forreste kammer.

Answer 10

4. Udredning med blodprøver foretages rutinemæssigt ved samtlige førstegangstilfælde af anterior uveitis.

Question 11

F23
Hvilket udsagn omkring vernal keratoconjuctivitis er forkert?
1. Er oftest en monokulær overfladeinflammation
2. Rammer hyppigst drenge og yngre voksne
3. Astma og eksem er hyppige følgetilstande
4. De typiske symptomer er tåreflåd, fotofobi og intens kløe
5. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden og kan både indeholde antihistamin og topikal kortikosteroid

Answer 11

1. Er oftest en monokulær

Question 12

F23
Den unge mand henvender sig en lørdage eftermiddag på skadestuen pga. spontant opstået kraftig rødme, smerter og nedsat syn på det højre øje. Symptomerne er tiltaget i løbet af dagen. Den unge mand oplyser at han bruger såkaldte ortho-k linser/natlinser – dem man sover med dem på, men tager ud om dagen.

Vagthavende læge i skadestuen undersøger øjet, og finder nedsat visus til 6/24, ciliær rødme og en ”hvid plet” (se foto). Der findes normale forhold på det venstre øje.

Hvad skal lægen gøre?
1. Mistænke keratit og starte kloramfenikol behandling
2. Mistænke keratit og starte kloramfenikol + fucithalmic behandling
3. Mistænke keratit og henvise akut til øjenlæge mhp. podning/dyrkning og bredspektret antibiotisk behandling
4. Mistænke keratit og henvise til øjenlæge på mandag mhp. antibiotisk behandling
5. Mistænke keratit og starte behandling med tbl. Primcillin

Answer 12

3. Mistænke keratit og henvise akut til øjenlæge mhp. podning/dyrkning og bredspektret antibiotisk behandling

Question 13

F23
Et rødt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist og skal ses af øjenlæge akut og opstartes i bredspektret antibiotisk behandling, som også dækker fx pseudomonas bakterier. I tilfælde af en baktiel keratit bør man smide kontaklinsen, rensevæske, opbevarings-etui osv. ud, for at undgå re-infektion hvis man efterfølgende genoptager kontaktlinsebrug.

Hvis nu han ikke havde brugt kontaktlinser og cornea havde set således ud (se foto, efter farvning med fluorescein), hvad ville diagnosen så være?

1. Svampe keratit
2. Marginal keratit
3. Acantamøbe keratit
4. Abrasio cornea
5. Herpes simplex keratit

Answer 13

5. Herpes simplex keratit

Question 14

E21
En 35-årig mand kommer til øjenlæge med smerter i højre øje. Han er tidligere øjenrask og i øvrigt
sund og rask. Der konstateres højresidig anterior uveit.
I forhold til hyppige årsager til anterior uveitis er det vigtigst at spørge ind til:

A. Udlandsrejser.
B. Seksuel risikoadfærd.
C. Flåtbid.
D. Symptomer fra luftveje.
E. Symptomer fra ryg og led.

Answer 14

E. Symptomer fra ryg og led.

Question 15

E21
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med
kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi
(-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage
siden.

Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,1 (6/60) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Inspektion o.dx.: Ciliær injektion, tåreflåd, stor central korneal uklarhed.
Inspektion o.sin: Blegt og reaktionsløst.

Hvad gør du?
A. Drypper med mydriacyl og oftalmoskoperer, og sætter kontaktlinsen i venstre øje.
B. Poder fra conjunctiva og opstarter fucithalmic behandling.
C. Poder fra cornea og opstarter bredspektret systemisk behandling med antibiotika.
D. Poder fra conjunctiva og sender en subakut henvisning til en øjenlæge, da det formentlig
blot er en rift på cornea.
E. Sender patienten akut til øjenlæge til vurdering og behandling.

Answer 15

E. Sender patienten akut til øjenlæge til vurdering og behandling.

Question 16

E21
Tidligere oplysninger:
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med
kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi
(-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage
siden.

Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 0,1 (6/60) med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Inspektion o.dx.: Ciliær injektion, tåreflåd, stor central korneal uklarhed.
Inspektion o.sin: Blegt og reaktionsløst.

Nye oplysninger:
Du henviser patienten akut til øjenlæge på mistanke om keratit. Øjenlægen mistænker pseudomonas
keratit, idet patienten er kontaktlinsebruger og har udviklet en svær purulent keratit på kort tid. Der foretages derfor podning og skrab fra hornhinden.

Hvad er behandlingsstrategien?
A. Vent på dyrknings- og resistenssvar før opstart af bredspektret antibiotisk dråbebehandling
mod pseudomonas inkl. systemisk behandling.
B. Øjeblikkelig opstart af behandling med Kloramfenikol-dråber.
C. Øjeblikkelig opstart af behandling med Fucithalmic-dråber.
D. Øjeblikkelig opstart af behandling med bredspektret antibiotisk dråbebehandling mod
pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid).
E. Øjeblikkelig opstart af systemisk antibiotika behandling.

Answer 16

D. Øjeblikkelig opstart af behandling med bredspektret antibiotisk dråbebehandling mod
pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid).

Question 17

E21
Hvis øjet i stedet havde set sådan ud, hvad skulle øjenlægen så have behandlet øjet med?
Vælg det rigtige svar:
A. Bredspektrede antibiotiske øjendråber, fx Kloramfenikol 4 gange dagligt.
B. Antiviral øjensalve, fx Aciclovir 5 gange dagligt.
C. Systemisk steroid, fx 1 mg Prednisolon per kg.
D. NSAID-dråber, fx Voltaren 4 gange dagligt.
E. Steroid øjendråber, fx Dexamethason 3 gange dagligt.

Answer 17

B. Antiviral øjensalve, fx Aciclovir 5 gange dagligt.

Question 18

F21
Du tilser en 20-årig mandlig patient med et smertende rødt øje. Patienten fortæller, at han ofte
glemmer at skifte kontaktlinser. Han oplever nu sløret syn, lysskyhed, og at hans øje løber i vand.
Din tentative diagnose er bakteriel keratitis, og du informerer ham om at holde pause med
kontaktlinserne.

Hvilke behandlingsmæssige overvejelser er relevante i den akutte fase?
1. Patienten sendes hjem med bredspektrede antibiotikaøjendråber.
2. Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes straks lokal
behandling af det afficerede øje.
3. Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes lokal behandling af
det afficerede øje, så snart der foreligger mikrobiologisk svar.
4. Smertelindring med dilaterende øjendråber.
5. Opstart af behandling med steroidholdige øjendråber.

A. 1+5
B. 2+5
C. 1+4
D. 2+4
E. 3+4

Answer 18

D. 2+4

Note:

Behandling af bakteriel keratitis:

• Fjern kontaktlinsen!!!
• Igangsætning af AB (lokal bredsprektret–>med aminoglykosid og/eller florokinolon for at dække ind på den frygtede pseudomonas)
• Juster efter svar på D+R
• Pupildilaterende øjendråber
  Hvorfor?

Pga. inflammationen kan iris bag cornea være irriteret og “kronisk” kontraheret, hvilket medfører iskæmi og smerter.
Forhinring af synekkier dvs, arvævsdannelse mellem iris og linsen. Ved at dilaterer pupillen vil iris og linsen komme længere fra hinanden og man vil mindske risikoen for at få dannet disse synekkier. Se vedhæftede billede, så kan man nemt se det for sig.

Question 19

F21
En 37-årig mand henvender sig til egen læge med tiltagende rødme i højre øje gennem 2 dage. Han
angiver let ømhed, men ikke kløe eller smerter. Ingen lysskyhed, synssløring eller pussekretion.
Han har ingen gener fra venstre øje. Han har ikke fejlet noget med øjnene tidligere.

Objektivt:
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
Inspektion venstre øje: Bleg bulbus, normalt forreste øjenafsnit.
Inspektion højre øje: Se billede.

Hvilken af nedenstående beskrivelser af øjets forreste afsnit er korrekt?
A. Subkonjunktival hæmoragi, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
B. Ciliær injektion, hornhinde med keratit, normal regnbuehinde og pupil.
C. Blandingsinjektion, hornhinde med præcipitater, normal regnbuehinde og pupil.
D. Ciliær injektion, normal hornhinde, normal regnbuehinde, men synekibundet pupil.
E. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.

Answer 19

E. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.

Question 20

F21
Egen læge journalfører, at en 37-årig mand henvender sig med let ømhed og rødme i højre øje
gennem 2 dage. Ingen smerter.

Objektivt findes normalt syn på begge øjne og sektorformet blandingsinjektion på højre øje med
normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.

Hvilken af nedenstående diagnoser er den mest sandsynlige?
A. Anterior uveitis.
B. Intermediær uveitis.
C. Allergisk konjunktivitis.
D. Episkleritis.
E. Skleritis.

Answer 20

D. Episkleritis.

Note:

Episklerit er en forholdsvis almindelig tilstand, hvor man har sektorformet injektioner og fremmedlegemefornemmelse i øjet.

Question 21

F21
Egen læge finder tilstanden forenelig med episkleritis grundet sparsomme symptomer uden smerter,
lysfølsomhed eller påvirkning af synet samt grundet de objektive fund med sektorformet rødme.
Adspurgt angiver patienten sig sund og rask.

Hvilket af nedenstående udsagn er korrekte vedr. videre udredning?
A. Der er ikke indikation for udredning, idet tilstanden oftest er idiopatisk.
B. Der er indikation for allergiudredning med priktest, idet allergi er hyppigste årsag til
tilstanden.
C. Der er indikation for podning for bakterier og vira, idet infektion er hyppigste årsag.
D. Der er indikation for at undersøge HLA-B27 status, idet HLA-B27+ er hyppigste årsag til
tilstanden.
E. Der er indikation for henvisning til reumatolog, idet tilstanden hos 50% af patienterne er
associeret til systemisk bindevævssygdom som fx reumatoid arthrit.

Answer 21

A. Der er ikke indikation for udredning, idet tilstanden oftest er idiopatisk.

Note:

Episklerit er en hyppig og ofte banal tilstand, der i 60-70% af tilfældene er idiopatisk og som ikke kræver behandling da den er selvlimiterende.

Hvis det derimod havde været en sklerit kunne det være relevant med reumatologi da det ofter rammer kvinder med en systemisk autoimmun sygdom.

Hvis det havde været anterior uveit kunne det være relevant med HLA-B27 status.

Question 22

F21
Egen læge finder ikke indikation for yderligere udredning, idet episkleritis oftest er idiopatisk og da
patienten er sund og rask i øvrigt.

Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt vedr. behandlingen af episkleritis?
A. Typisk ingen behandling, evt. NSAID- eller steroiddråber.
B. Peroral NSAID.
C. Peroral prednisolon.
D. Kloramfenikol-øjendråber.
E. Oxybuprocain så længe der ikke er påvirkning af hornhinden.

Answer 22

A. Typisk ingen behandling, evt. NSAID- eller steroiddråber.

Question 23

F21
Egen læge mistænker episkleritis hos en 37-årig mand. Grundet kraftig rødme og let ømhed vælger
han at opstarte behandling med steroiddråber.

Hvilket udsagn er IKKE korrekt vedrørende behandling med steroiddråber?
A. Længerevarende brug kan øge trykket i øjet og medføre grøn stær.
B. Længerevarende brug kan give katarakt.
C. Steroiddråber kan bruges til behandling af posterior uveitis.
D. Steroiddråber kan bruges ved baseætsninger for at undgå symblefaron.
E. Steroiddråber kan bruges til behandling af allergisk konjunktivitis.

Answer 23

C. Steroiddråber kan bruges til behandling af posterior uveitis.

Note:

Øjendråber er ikke nok, man skal bruge tbl. steroid eller intraokulær eller peribulbær injektion.

Question 24

F21
Hos 37 årig mand med episkleritis opstarter egen læge behandling med steroiddråber og planlægger
behandling i højst 14 dage. Han informerer om risiko for trykstigning i øjet og udvikling af katarakt
ved længerevarende brug.
Patienten spørger, om der er risiko for at sygdommen kommer igen.

Hvilket udsagn er korrekt vedrørende prognosen ved episkleritis?
A. Tilstanden er akut og kommer aldrig igen.
B. Tilstanden er recidiverende hos 10%.
C. Tilstanden er recidiverende hos 60%.
D. Tilstanden er kronisk hos 30%.
E. Tilstanden er kronisk hos 70%.

Answer 24

C. Tilstanden er recidiverende hos 60%.

Question 25

E22
En 18-årig pige henvises til en øjenafdeling med pludseligt opstået sløret syn på venstre øje. Hun er
tidligere øjenrask og i øvrigt sund og rask.

Objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 1,0 uden korrektion
Visus o.sin.: 0,1 uden korrektion
Spaltelampeundersøgelse:
Normale forreste øjenafsnit.

Oftalmoskopi:
Normal på højre. På venstre ses retinalt infiltrat (se billede) og der mistænkes toxoplasmose-induceret
retinochoroidit på venstre øje.

Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
A. Toxoplasmose og positiv HLA-B27 status er hyppigste årsager til posterior uveitis.
B. Diagnosen er let at stille ved en blodprøve.
C. Ved posterior uveitis ses typisk inflammation i forreste kammer, glaslegeme og nethinde/årehinde.
D. Posterior uveitis giver ofte synsnedsættelse, men ikke smerter.
E. Posterior uveitis er oftest forekommende i aldersgrupperne <20 år og >60 år.

Answer 25

D. Posterior uveitis giver ofte synsnedsættelse, men ikke smerter.

Question 26

E22
Hvad er den tentative diagnose ved et rødt og smertefuldt øje hos en kontaktlinsebruger?

A. Præseptal cellulitis
B. Blepharitis
C. Viral keratitis
D. Akut glaukom
E. Bakteriel keratitis

Answer 26

E. Bakteriel keratitis

Question 27

E22
Du er læge i almen praksis. En førstegangsfødende kvinde kommer med sit nyfødte barn, der 36 timer post partum har udviklet voldsom rødme og hævelse af øjenlågene samt kraftig pusdannelse binokulært.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig og vigtigst at udelukke?
A. Gonokok conjunctivitis
B. Klamydia conjunctivitis
C. Pseudomonas conjunctivitis
D. Viral conjunctivitis
E. Allergisk conjunctivitis

Answer 27

A. Gonokok conjunctivitis

Question 28

F22
En 33-årig mand henvises til øjenafdelingen med borende og dunkende smerter lokaliseret til
venstre øje samt lysskyhed (fotofobi). Du optager en grundig anamnese, hvor manden fortæller, at han i 10 år har lidt af morbus Bechterew.

Visus o.dx.: 1,25.
Visus o.sin.: 0,8.
Spaltelampe af venstre øje: Ciliær rødme, hypopyon og lysvej.
Intraokulært tryk (højre øje): 14 mmHg.
Intraokulært tryk (venstre øje): 14 mmHg.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig på venstre øje?
A. Akut vinkellukningsglaukom.
B. Konjunktivit.
C. Infektiøs uveitis.
D. Inflammatorisk anterior uveitis.
E. Episklerit.

Answer 28

D. Inflammatorisk anterior uveitis.

Question 29

F22
En kvinde på 26 år konsulterer sin praktiserende læge grundet stikkende smerter, epiphora og øget
fotosensitivitet fra højre øje.

Hvilket af nedenstående svar om udløsende agens og behandling er med størst sandsynlighed
korrekt?
A. Svampe + lokale anti-virale øjendråber.
B. Pseudomonas + lokale antibiotiske øjendråber.
C. Herpes simplex virus + lokale anti-virale øjendråber + lokale kortikosteroid øjendråber.
D. Herpes simplex virus + lokale anti-virale øjendråber.
E. Herpes zoster virus + lokale anti-virale øjendråber + lokale kortikosteroid øjendråber.

Answer 29

D. Herpes simplex virus + lokale anti-virale øjendråber.

Question 30

E18
Du sidder i almen praksis. En 19 årig mand kommer nu for 3. gang på 2 måneder med recidiverende konjunktivit i det venstre øje.

Objektivt er øjet rødt med konjunktival hyperæmi, mukopurulent sekretion og
follikler i fornices. Visus er normalt. Du har tidligere behandlet med Fucithalmic øjendråber uden effekt, og nu med Kloramfenikol-øjendråber med delvis effekt. På mistanke om klamydiainfektion husker du at spørge
ind til urogenitale symptomer og seksualanamnese samt poder fra conjunctiva. Podningen viser sig at være
positiv for klamydia. Hvordan skal patienten behandles?

1. Kloramfenikol-øjendråber x 6 i 1 uge
2. Azyter-øjendråber (azithromycin) x 2 i 3 dage
3. Tobrex depot øjendråber (tobramycin) x 2 i 1 uge + partneropsoring og behandling
4. Systemisk makrolid fx azithromycin + partneropsoring og lokalbehandling
5. Fucithalmic-øjendråber (fusidin) x 2 i 5 dage + partneropsoring og behandling

Answer 30

4. Systemisk makrolid fx azithromycin + partneropsoring og lokalbehandling

Question 31

E18
En 21-årig mand kendt med Mb. Bechterew møder til vurdering ved øjenlæge grundet 2 dages varende
øjensmerter, lysskyhed og synsnedsættelse på det højre øje.

Ved objektive øjenundersøgelse findes:
Visus o.dx.: 0,5 (6/12) med egen brille.
Visus o.sin: 1,0 (6/6) med egen brille.
Øjet ses injiceret, med hypopyon og uregelmæssig pupil grundet posteriore synekier.
Intraokulært tryk på 31/15 mmHg

Øjenlægen diagnosticerer anterior uveit i højre øje. Hvilken af nedenstående behandlingsmuligheder er mest
korrekt?

1. Steroid-øjendråber og langtidsvirkende mydriaticum
2. Steroid-øjendråber og mioticum
3. Steroid-øjendråber, korttidsvirkende mydriaticum og tryksænkende øjendråber.
4. Steroid-øjendråber, mioticum og tryksænkende øjendråber.
5. Steroid-øjendråber og tryksænkende øjendråber.

Answer 31

3 - Steroid-øjendråber, korttidsvirkende mydriaticum og tryksænkende øjendråber.

Note:

Behandling af anterior uveit:

• Steroid-dråber.
• Pupildilaterende–>for at undgå synekkier samt som smertelindring.
• Tryksækende økendråber pga. obs. øget IOP

Bonus:

Behandling af intermediær uverit:

• Steroid i form af tablet eller injektion i corpus viteru (intrabulbær)

Behandling af posterior uveit:

• Steroid i form af tablet, intrabulbær injektion eller peribulbært.

Question 32

F18
Du er læge i almen praksis hvor en 26-årig kvinde henvender sig med gener fra venstre øje. Hun beskriver kraftige smerter, lysskyhed og sløret syn. Patienten fortæller desuden at hun bruger en-dags kontaktlinser og at hun de sidste tre dage har glemt at skifte dem. Ved med besvær får du inspiceret det venstre øje der ser således ud:
Hvilken diagnose mistænker du og hvad vil du gøre?
1. Irit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge
2. Keratit - du opstarter selv behandling med Kloramfenikol-salve
3. Tilstanden ser ufarlig ud og du vælger at se det an et par dage
4. Keratit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge
5. Irit – du opstarter selv behandling med steroidholdige øjendråber

Answer 32

4 - Keratit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge

Question 33

F18
Hvad viser billedet og hvilken tilstand er det?

1. Ciliær rødme, cornealt, ødem og lysstiv pupil – Det må være glaukom
2. Conjunctival rødme, cornealt ulcus og symplepharon-dannelse – Det må være Steven Johnsons
3. Ciliær rødme, synniekeret pupil og hypopion – Det være iridocyclitis
4. Conjunctival rødme, corneal perforation og hyphæma – Det må være et traume-øje
5. Ciliær rødme, cornealt dendritika, og cornealt ødem – Det må være herpes keratit

Answer 33

3 - Ciliær rødme, synniekeret pupil og hypopion – Det være iridocyclitis

Note!

Obs på at det er hvidt og altså derfor hypopion som er en samling af hvide blodlegemer. Det er ikke hyphæma (blødning) altså.

Question 34

E17
Hvad viser billedet, og hvad kan det medføre?
(Foto)
1. Keratoconus. Kan medføre myopi, astigmatisme, cornealt ødem og nedsat syn
2. Vernal kerato-conjunctivit. Kan medføre kløe, corneal makulering, keratit og nedsat syn
3. Erosio recidivans. Kan medføre smertefulde recidiverende bristninger i corneaepitelet
4. Fuchs’ endoteldystrofi. Kan medføre ødem af cornea og nedsat syn.
5. Pterygium oculi. Kan medføre irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn

Answer 34

2 - Vernal kerato-conjunctivit. Kan medføre kløe, corneal makulering, keratit og nedsat syn

Question 35

E17
2-1
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga. tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun,
at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage.

Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje.
Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt.
Hvad gør du?

1. Henviser patienten akut til neurologisk afdeling på mistanke om opticusneuritis
2. Giver patienten en klap for det venstre øje, så det højre kan komme til at se igen.
3. Beroliger patienten med, at det nok er begyndende grå stær og beder hende om at bestille en tid hos en øjenlæge
4. Sender patienten akut til øjenlæge pga. kraftigt nedsat syn på højre øje
5. Mistænker arteritis temporalis og tager SR og CRP, hvorefter patienten straks opstartes i højdosis prednisolon og herefter går til øjenlæge.

Answer 35

4 - Sender patienten akut til øjenlæge pga. kraftigt nedsat syn på højre øje

Question 36

E17
2-2
Oplysninger fra 1. delopgave:
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga. tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun,
at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage.

Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje.
Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt.

Patienten sendes akut til øjenlæge som ved oftalmoskopi ser dette:
(Foto)
Hvad er formodet diagnose?

1. Choroidalt melanom
2. Laserspor efter behandling for proliferativ diabetisk retinopati
3. Toxoplasmose
4. Nethindeløsning
5. Retinal grenveneokklusion

Answer 36

3 - Toxoplasmose

Question 37

E17
2-3
Der mistænkes toxoplasmose.
Hvad er de hyppigste årsager til infektion med toxoplasmose?

A. Toxoplasmose er en hyppig seksuelt overført sygdom
B. Udlandsrejser, da Toxoplasmose kun findes i lande som Indien og Afrika
C. Via maden. Indtag af ikke tilstrækkelig kogt kød eller grøntsager, der ikke er renset godt nok
D. Ved berøring med kattefæces
E. Toxoplasmose er en dråbe- og berøringsoverført virus

Vælg den korrekte kombination:
1. A og B
2. B og C
3. C og D
4. B og E

Answer 37

3 - C og D

Question 38

E17
2-4
Hvordan behandles toxoplasmose, som afficerer macula?

A. Det er selvlimiterende og går over igen i løbet af et par måneder
B. Akupunktur er et godt middel, der virker mod det meste
C. Højdosis prednisolon
D. Systemisk antibiotika og prednisolon
E. Vitrektomi hvorved man kan fjerne betændelsesreaktionen og toxoplasmose oocysterne.

Answer 38

D. Systemisk antibiotika og prednisolon

Question 39

F17
En 35 årig sund og rask mand kommer til øjenlæge efter han tidligere på dagen fik
fremmedlegemefornemmelse, lette smerter og tåreflåd fra højre øje. Han oplyser at det ikke hjalp at tage kontaktlinsen ud.

Objektiv undersøgelse:
Visus: o.dxt: 6/18 (0,33) med egen korrektion, o.sin: 6/6 (1,0) med egen korrektion.
Spaltelampe o.dxt: udtalt tåreflåd, ingen pus, bulbus blandingsinjiceret, hvidligt infiltrat 0,9 mm i størrelse kl 5 på kornea. Infiltratet er fluorescein farvbart, Der ses ingen lysvej, hypopyon eller synnekier i forreste kammer.
Oftalmoskopi o.dxt.: Normale forhold
OCT o.dxt.: normale forhold

Hvilken behandling dækker bedst en potentiel pseudomonas keratit?

1. Øjendråber: Maxidex (glukokortikoid)
2. Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol)
3. Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjendråber: Ciloxan (fluorqinolon)
4. Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjensalve: Fucithalmic (Fucidinsyre)
5. Ingen medicinsk behandling, ser an.

Answer 39

3: Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjendråber: Ciloxan (fluorqinolon)

Question 40

F16
En 23 årig sund og rask kvinde kommer til øjenlæge, efter hun vågnede med smerter og
nedsat syn på højre øje.

Objektiv undersøgelse:
Spaltelampe o.dxt.: Præcipitater på endothelet, kraftig cellulær reaktion i forreste kammer,
samt enkelte celler bag linseplanet.
Oftalmoskopi o.dxt.: Ingen infiltrater på nethinden.
OCT o.dxt.: Diskret makulært ødem.

I henhold til anatomisk klassifikation har patienten:

1. Anterior uveit
2. Intermediær uveit
3. Posterior uveit
4. Panuveit
5. Ingen af ovenstående

Answer 40

1. Anterior uveit

Question 41

F16
Angiv den mest sandsynlige diagnose for patienten på nedenstående billede:
Sæt kryds ved det rigtige udsagn:

1. Iridocyclitis
2. Keratitis
3. Tørre øjne
4. Katarakt
5. Allergisk conjunktivitis

Answer 41

2: Keratitis

Question 42

F16
30 årig kvinde med rødt, irriteret venstre øje i to dage. Nu lignende tilstand tilkommet på
højre øje.

Objektiv undersøgelse:
Visus o.dxt.: 6/6 med egen korrektion +0,5 sfærisk
Visus o.sin: 6/6 med egen korrektion -0,25 sfærisk
Eksterna: Se billede
Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig?

1. Katarakt
2. Iridocyclitis
3. Bakteriel conjunktivitis
4. Keratitis
5. Akut glaukom

Answer 42

3: Bakteriel conjunktivitis

Question 43

F16
1-1.
Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af
natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion.
Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig
pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose:

1. Allergisk conjunctivitis.
2. Kongenit katarakt.
3. Kongenit glaukom.
4. Neonatal conjunctivitis.
5. Retinoblastom.

Answer 43

4: Neonatal conjunctivitis.

Question 44

F16
1-2.
Nyfødt pige set i almen praksis.
Du mistænker neonatal (gonorrisk) conjunctivitis pga. den voldsomme pussekretion. Hvad gør du nu?:

1. Instruerer i afvaskning med sterilt sandvand 2-3 gange dagligt.
2. Opstarter topical antibiotisk behandling.
3. Opstarter bredspektret systemisk og topikal antibiotisk behandling
4. Poder fra conjuctiva og afventer mikrobiologisk svar inden opstart af antibiotisk
   behandling.
5. Henviser akut til sygehus med henblik på podning fra conjunctiva og direkte
   mikroskopi og herefter hurtig opstart af bredspektret systemisk og topikal antibiotika

Answer 44

5: Henviser akut til sygehus med henblik på podning fra conjunctiva og direkte
mikroskopi og herefter hurtig opstart af bredspektret systemisk og topikal antibiotika

Question 45

F16
1-3.
Nyfødt pige set i almen praksis.
Hvilken af følgende kombinationer er mest korrekt om gonorrisk conjunctivitis?:

1: Smitte af spædbarnet sker oftest via fødselskanalen.
2: Er oftest selvlimiterende.
3: Sygdommen kan medføre corneal perforation og blindhed i løbet af få dage.
4: Debuterer oftest indenfor få dage efter fødslen.
5: Er en hyppig årsag til conjunctivitis blandt børn og spædbørn.

Sæt kryds ved det rigtige udsagn:

A. 1+2
B. 1+2+4
C. 1+3+4
D. 1+3+4+5
E. 2+5

Answer 45

C. 1+3+4

Question 46

E16
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre
gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller
kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene.

Objektiv undersøgelse:
Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion
Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion
ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg
Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea
Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje

Hvad er mest sandsynlige diagnose?

1. Fremmedlegeme på cornea
2. Abrasio cornea
3. Anterior uveit
4. Keratit
5. Akut glaukom

Answer 46

3: Anterior uveit

Question 47

E16
2-3
35 årig mand med pludselig debut af smerter og rødme i højre øje.
Patienten har akut højresidig anterior uveit. Hvilken af følgende er hyppigste årsag?

1. HLA- B27
2. Sarcoidose
3. Multipel sclerose
4. Toxoplasmose
5. Herpes simplex

Answer 47

1. HLA- B27

Question 48

E16
2-4
35 årig mand med akut højresidig anterior uveit. Tidligere øjenrask.
Der laves grundigere anamnese og patienten har lidt ubehag i lænden, som primært er til stede om natten samt om morgenen. Han er også kendt med forkølelsessår på læben. Ingen klager over hoste eller lufthunger, hududslæt. Ingen seksuel risikoadfærd. Der opstartes behandling og tages
HLA-B27 som er positiv.
Hvad er behandlingen?

1. Topikal steroid
2. Topikal steroid + mydriacyl
3. Topikal steroid + oxybuprocain
4. Topikal steroid + paracetamol
5. Topikal steroid + pilocarpin

Answer 48

2: Topikal steroid + mydriacyl

Question 49

E16
2-5
35 årig mand med akut højresidig anterior uveit. Tidligere øjenrask.
Der laves grundigere anamnese og patienten har lidt ubehag i lænden, som primært er til stede mm natten samt om morgenen. Han er også kendt med forkølelsessår på læben. Ingen klager over hoste eller lufthunger, hududslæt. Ingen seksuel risikoadfærd. Der opstartes behandling og tages HLA-B27 som er positiv.
Hvilket af følgende udsagn er korrekte?

1. Patienten skal screenes for multipel sklerose
2. Der bør udredes med serologi for herpes simplex
3. Patienten kan afsluttes da det er førstegangstilfælde
4. Patienten skal henvises til reumatolog
5. Patienten skal udredes for sarcoidose

Answer 49

4: Patienten skal henvises til reumatolog

Question 50

E16
3-1
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi (-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage siden. Du finder et blegt venstre øje, men ciliær injektion i højre øje samt tåreflåd, lysskyhed og en stor uklarhed midt på højre cornea. Visus med briller på er 0,1 (6/60) og 1,0 (6/6)
på hhv. højre og venstre øje.
Hvad gør du?

1. Drypper med mydriacyl og oftalmoskoperer, og sætter kontaktlinsen i venstre øje
2. Poder fra conjunctiva og opstarter fucithalmic behandling
3. Poder fra cornea og opstarter bredspektret systemisk behandling med antibiotika
4. Poder fra conjunctiva og sender en subakut henvisning til en øjenlæge, da det formentlig
   blot er en rift på cornea
5. Sender patienten akut til øjenlæge til vurdering og behandling

Answer 50

5: Sender patienten akut til øjenlæge til vurdering og behandling

Question 51

E16
Øjenlægen ser patienten akut på mistanke om keratit, og ser følgende:
Øjenlægen mistænker pseudomonas keratit, idet patienten er kontaktlinsebruger og har udviklet en svær purulent keratit på kort tid. Hvad er behandlingsstrategien:

1. Podning/skrab fra cornea. Vent på dyrknings- og resistenssvar før opstart af bredspektret
   antibiotisk dråbe behandling mod pseudomonas inkl. systemisk behandling
2. Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart med kloramfenikol dråber
3. Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart med fucithalmic dråber
4. Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart af bredspektret antibiotisk
   dråbebehandling mod pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid)
5. Podning/skrab fra cornea og opstart af bredspektret systemisk antibiotika behandling

Answer 51

4: Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart af bredspektret antibiotisk
dråbebehandling mod pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid)

Question 52

E16
3-3
Hvis øjet i stedet for havde set sådan ud, hvad skulle øjenlægen så have behandlet øjet med?
Svar:
1. Bredspektrede antibiotiske øjendråber
2. Antiviral (fx aciclovir) øjensalve 5 gange dagligt
3. Systemisk steroid
4. NSAID dråber (fx voltaren) 4 gange dagligt
5. Steroid øjendråber (fx dexamethason) 3 gange dagligt

Answer 52

2: Antiviral (fx aciclovir) øjensalve 5 gange dagligt

Note:

Billedet viser en viral keratit.

Det behandles med antiviralke midler i form af aciclovir 5 gange dagligt i 14 dage.