Nethindesygdomme Flashcards
Itslearning
Øjenpatologi hos denne Marfan patient?
1) Linsesubluxation
2) Hyphæma
3) Efterstær
4) Corpusblødning
5) Katarakt
1) Linsesubluxation
Itslearning
Begyndende synsnedsættelse. Diagnose?
1) Centralarterieokklusion
2) Corpussammenfald
3) Tør AMD
4) Diabetisk retinopati
5) Våd AMD
3) Tør AMD
Itslearning
Pludselig synsforværring hos patient med kendt tør AMD. Diagnose?
1) Centralarterieokklusion
2) Diabetisk makulært ødem
3) Våd AMD
4) Amotio retinae
5) Papilødem
3) Våd AMD
Itslearning
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere.
Hvilken behandling tænker hun (sandsynligvis) på?
1) Maculatranslokationskirurgi.
2) Fotokoagulation med laser.
3) Topisk behandling med COX-2 hæmmere.
4) Intravitreal anti-VEGF behandling.
4) Intravitreal anti-VEGF behandling.
Itslearning
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere.
Vil hun være en oplagt kandidat til anti-VEGF behandling?
1) Ja, det bør prøves.
2) Ja, men kun i kombination med PDT-behandling.
3) Nej. Anti-VEGF behandling er kun indiceret ved våd AMD.
4) Nej. Hun er for gammel.
3) Nej. Anti-VEGF behandling er kun indiceret ved våd AMD.
Itslearning
Anti-VEGF behandling er kun virksomt ved våd AMD, men hvilket udsagn om behandlingen er i øvrigt korrekt?
1) Patienterne skal kun injiceres én gang.
2) Intravitreal anti-VEGF behandling virker ved at hæmme karnyvæksten under nethinden.
3) Endoftalmit er en frygtet – og hyppig - komplikation.
4) Anti-VEGF behandling bruges også til behandling af allergiske sygdomme.
2) Intravitreal anti-VEGF behandling virker ved at hæmme karnyvæksten under nethinden.
Itslearning
Patienten er aktuelt ikke kandidat til VEGF-behandling, da hun har tør AMD, men hun risikerer naturligvis at udvikle våd AMD, hvorefter behandling kan blive nødvendig.
Hvilket symptom kunne henlede mistanken på udvikling fra tør AMD til våd AMD?
1) Pludselig synsforværring
2) Pludselige smerter i øjet
3) Pludselig indskrænkning af det perifere synsfelt.
4) Gradvis opståen af kløe og svie
1) Pludselig synsforværring
F20
Hvilke af følgende udsagn vedrørende tør AMD er korrekte?
1. Tør AMD behandles primært med anti-VEGF indsprøjtninger
2. Rygning øger risikoen for udviklingen af tør AMD
3. Tør AMD rammer primært yngre patienter
4. Tør AMD afficerer primært det centrale syn
Svarmuligheder:
a. 1+2
b. 3+4
c. 1+3
d. 2+3
e. 2+4
e. 2+4
Note:
1. Forkert
Våd AMD behandles med anti-VEGF injektioner.
2. Korrekt
Rygning, stigende alder og genetik er risikofaktorer for udvikling af tør katarakt.
3. Forkert
Jf. ovenstående er stigende alder en risiko og rammer derfor ofte ældre.
4. Korrekt
Centrale skotomer er karakteristisk for AMD.
E20
Hvilke risikofaktorer disponerer for nethindeløsning?
1. Presbyopi.
2. Intraokulær kirurgi.
3. Katarakt.
4. Myopi.
5. Våd AMD.
Svarmuligheder:
A. 1+2+5
B. 2+3
C. 1+3+5
D. 2+4
E. 3+5
D. 2+4
Note:
Risikofaktorer til amotio retinae:
- køn: det at være mand
- stigende alder
- øjenkirurgi
- øjentraume
- myopi
E20
Hvilket af følgende udsagn om tør AMD er ikke korrekt?
A. Der er evidens for, at vitamintilskud i rette mængder kan nedsætte risiko for
sygdomsprogression.
B. Intravitreal angiostatisk terapi (anti-VEGF) virker hos 1/3 af patienterne.
C. Sygdommen kan være kendetegnet ved makulære druser og geografisk atrofi.
D. Sygdommen optræder sjældent hos personer under 50 år?
E. Patienterne kan være generet at tab af farvesyn og centrale skotomer.
B. Intravitreal angiostatisk terapi (anti-VEGF) virker hos 1/3 af patienterne.
Note: Det er våd AMD!!!
F23
Hvilket udsagn er forkert:
1. Nethindeløsning er en tilstand med ophobet væske i spalterummet mellem det retinale pigment epitel og fotoreceptorerne.
2. Rhegmatogen amotio retinae er den hyppigste form for nethindeløsning.
3. Risikofaktorer for nethindeløsning inkluderer myopi, forudgående traume, kataraktoperation og stigende alder.
4. Hyppigste symptomer på nethindeløsning er en triade med fornemmelse af bevægelige uklarheder foran øjet, skyggefornemmelse og smerter.
5. Rhegmatogen amotio behandles med intern (vitrektomi) eller ekstern kirurgi (plombe og cerclage).
- Hyppigste symptomer på nethindeløsning er en triade med fornemmelse af bevægelige uklarheder foran øjet, skyggefornemmelse og smerter.
E21
Du er læge i øjenlægepraksis og undersøger en 67-årig mand med snigende synstab gennem 6 måneder på begge øjne.
Visusmåling:
Visus o. dx.: 0,66 (6/9) med egen brille.
Visus o.sin.: 0,66 (6/9) med egen brille.
Hvad gør du nu?
A. Beder egen læge udrede for diabetes og aftaler ny kontrol 3 måneder senere.
B. Henviser til øjenafdeling mhp panretinal laser grundet proliferativ diabetisk retinopati.
C. Henviser til øjenafdeling mhp anti-VEGF injektion grundet diabetisk makulært ødem.
D. Henviser til øjenafdeling mhp anti-VEGF injektioner grundet tør AMD.
E. Anbefaler kosttilskud og optiske hjælpemidler grundet tør AMD.
E. Anbefaler kosttilskud og optiske hjælpemidler grundet tør AMD.
E21
Tidligere oplysninger:
Du er læge på skadestuen og bliver kaldt til traumestuen. Du modtager en 70-årig tidligere øjenrask
mand, der har været involveret i et færdselsuheld. Patienten har slået venstresidige ansigtshalvdel
og venstre øje.
Du henviser akut patienten til øjenlæge, der gør følgende fund ved objektiv undersøgelse:
Visus o.dx.: 1,0 uden korrektion.
Visus o. sin.: 0,2 uden korrektion.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.dxt.: Upåfaldende undersøgelse, fri motilitet.
Externa, stilling, lejring og motilitet o.sin.: Periorbitalt hæmatom med ødem og subkutan hæmoragi
i øjenlågene. Der er ømhed ved palpation af orbitakanten. Indskrænket elevation (opaddrejning).
Antydning af enoftalmus.
Spaltelampe o.dx.: Bulbus bleg, reaktionsløst.
Spaltelampe o.sin.: Subkonjunktival hæmoragi, cornea glat og blank, reaktionsløst forreste kammer,
iris naturlig, linse klar.
Nye oplysninger:
Ved indledende øjenundersøgelse er nethinden på venstre øje normal, men efter 14 dage ses
følgende ved oftalmoskopi af venstre øje:
Hvilken retinal tilstand er tilstødt?
A. Diabetisk makulært ødem.
B. Våd AMD.
C. Retinal centralveneokklusion.
D. Amotio retinae.
E. Opticus neuropati.
D. Amotio retinae.
E21
Du opsøges som lægevagt af en 58-årig mand, som henvender sig grundet pludselig opstået
fornemmelse af uklarheder foran venstre øje.
Der har ikke været noget forudgående øjentraume. Patienten er tidligere øjenrask, men bærer briller.
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Synsfelt for hånd: Normale ydergrænser på begge øjne.
Inspektion o.u.: Bulbi blege, corneae blanke, pupiller runde og egale.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A. Katarakt.
B. Amotio retinae.
C. Aldersrelateret makuladegeneration (AMD).
D. Glaslegemesammenfald.
E. Akut glaukom.
D. Glaslegemesammenfald.
E21
Tidligere oplysninger:
Du opsøges som lægevagt af en 58-årig mand, som henvender sig grundet pludselig opstået
fornemmelse af uklarheder foran venstre øje.
Der har ikke været noget forudgående øjentraume. Patienten er tidligere øjenrask, men bærer briller.
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Synsfelt for hånd: Normale ydergrænser på begge øjne.
Inspektion o.u.: Bulbi blege, corneae blanke, pupiller runde og egale.
Nye oplysninger:
Din tentative diagnose er et glaslegemesammenfald på venstre øje.
Patienten kan supplerende berette, at symptomerne opstod for tre dage siden, og at der gennem det
seneste døgn desuden har været fornemmelse af lysglimt i venstre øje. Der opleves ikke
skyggefornemmelse foran øjet.
Mistænker du andre sygdomme på venstre øje end glaslegemesammenfald?
A. Nej.
B. Ja, retinal karokklusion.
C. Ja, retinal rift.
D. Ja, opticus neuritis.
E. Ja, amotio retinae.
C. Ja, retinal rift.
E21
Tidligere oplysninger:
Du opsøges som lægevagt af en 58-årig mand, som henvender sig grundet pludselig opstået
fornemmelse af uklarheder foran venstre øje.
Der har ikke været noget forudgående øjentraume. Patienten er tidligere øjenrask, men bærer briller.
Visus o.dx.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Visus o.sin.: 1,0 (6/6) med egen korrektion.
Synsfelt for hånd: Normale ydergrænser på begge øjne.
Inspektion o.u.: Bulbi blege, corneae blanke, pupiller runde og egale.
Patienten kan supplerende berette, at symptomerne opstod for tre dage siden, og at der gennem det
seneste døgn desuden har været fornemmelse af lysglimt i venstre øje. Der opleves ikke
skyggefornemmelse foran øjet.
Nye oplysninger:
På det foreliggende grundlag mistænker du, at patienten har udviklet en retinal rift på det venstre øje
som følge af glaslegemesammenfald.
Hvad vil du nu foretage dig?
A. Afslutte patienten med formaning om straks at kontakte øjenlæge, hvis der opstår stationær
skyggefornemmelse foran venstre øje.
B. Opstarte patienten i okulær antibiotisk salvebehandling med opfølgende kontrol hos
øjenlæge om tre dage.
C. Henvise patienten elektivt (72 timer-30 dage) til øjenlæge.
D. Henvise patienten subakut (24-72 timer) til øjenlæge.
E. Henvise patienten akut (0-24 timer) til øjenlæge.
E. Henvise patienten akut (0-24 timer) til øjenlæge.
E21
Tidligere oplysninger (forkortet):
Du sidder som lægevagt med en 58-årig mand, hvor du mistænker et venstresidigt
glaslegemesammenfald kompliceret af retinal rift.
Nye oplysninger:
Du har henvist patienten akut til øjenafdeling mhp. profylaktisk behandling af riften, men patienten
vælger i stedet at tage hjem mod givet råd.
To uger senere beretter patienten om betydelig synsnedsættelse samt fornemmelse af en tiltagende
skygge, som langsomt har dækket en del af synsfeltet på venstre øje (se foto).
Tag nu stilling til følgende udsagn:
1. Patienten har udviklet en nethindeløsning, som ikke inddrager makula.
2. Der er ikke noget synspotentiale på øjet, og enukleation bør overvejes.
3. Myopi, alder og øjentraumer disponerer alle til den viste sygdom.
4. Tilstanden behandles ofte med vitrektomi, og kataraktoperation foretages ofte
efterfølgende, da patienter uden glaslegeme ofte udvikler katarakt.
5. Intravitreale injektioner med vaskulær endothelial growth factor (VEGF) hæmmere er et
veletableret medicinsk alternativ til kirurgisk behandling af tilstanden.
Svarmuligheder:
A. 1+2.
B. 2+3.
C. 3+4.
D. 4+5.
E. 5+1.
C. 3+4.
E21
En nethindeløsning er et eksempel på en unilateral okulær sygdom med smertefrit synstab på et blegt
øje.
Hvilke to af følgende sygdomme vil også typisk manifestere sig med pludseligt synstab på et blegt
øje?
1. Akut glaukom.
2. Arteritis temporalis.
3. Retinal centraveneokklusion.
4. Grave’s orbitopati.
5. Oculomotoriusparese.
Svarmuligheder:
A. 1+2.
B. 2+3.
C. 3+4.
D. 4+5.
E. 5+1.
B. 2+3.
F21
Nedenstående billede viser nethinden hos en patient med nethindeløsning på højre øje.
Hvilke udsagn er mest korrekte?
1. Visus er formentlig nedsat præoperativt.
2. Symptomatologien har formentlig inkluderet mouche volantes, lysglimt og fornemmelse af langsomt voksende stationær skygge.
3. Patienten skal opereres akut.
4. Endoftalmitis er en frygtet komplikation, som ofte optræder 10-14 dage efter operationen.
5. Operation er ikke indiceret, da øjet er uden for terapeutisk rækkevidde grundet involvering
af macula.
Svarmuligheder:
A. 1+2
B. 1+3
C. 2+4
D. 3+5
E. 4+5
A. 1+2
Note:
Nethindeløsning = amotio retinae. En tilstand med sammenfald af glaslegemet, hvorved nethinden river sig løs fra underfladen.
- Korrekt - visus er et mål for øjets funktion. Denne vil være typisk være nedsat.
- Korrekt - mouche volantes er “bevægelige myg eller spindelvæv i synsfeltet). Klassiske symptomer er mouche volantes, evt. lysglimt og en stationær skygge som spreder sig langsomt.
* Mouches volantes = glaslegemessammenfald
* Lysglimt = hul i retinae
* Stationær skygge med langsom spredning = amotio retinae - Forkert - Behandlingen er operation. Hos patienter uden makulainvolvering er operation den næstkommende hverdag (hvilket jeg vil betegne som subakut og ikke akut). I dette tilfælde er makula involveret og skaden allerede sket, hvorfor operation sagtens kan vente lidt.
- Forkert - endoftalmis/panoftalmi er infektion i det indre øje som kan opstå efter operation eller traume, men det forekommer typisk på 3. dagen efter en operation.
- Forkert - macula (den gule plet) kan være afløst eller ej. Uanset hvad så er OP dog behandlingsmetoden, men hvis macula er afløst, da kan man typisk godt vente lidt med OP.
F21
Du er læge i øjenambulatoriet og undersøger en patient, som er henvist fra egen øjenlæge til
vurdering af øjenforandringer. Du undersøger patienten og måler visus o.dx. 1,0 og visus o.sin. 0,8.
Sygeplejersken har taget følgende billede: (se foto)
Hvad er diagnosen?
A. AMD med druser.
B. Diabetisk retinopati med hårde eksudater.
C. Glaslegeme uklarheder.
D. Retinitis pigmentosa.
E. Svampe retinitis.
A. AMD med druser.
Note:
AMD = aldersrelateret makula degeneration
Druser = lipidaflejringer
Det er bløde eksudater og ikke hårde eksudater.
F21
Hvad er et hyppigt symptom på alvorlig sygdom i macula?
A. Indskrænket synsfelt.
B. Metamorforpsier.
C. Lysglimt.
D. Mouches volantes.
E. Nedsat nattesyn.
B. Metamorforpsier.
Note:
Metamorforpsier er at linjer bliver bølgede.
Andre symptomer er synsforværring, centralt synstab.
F21
Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da
synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til
0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Du ser følgende ved øjenundersøgelse:
Hvad viser billedet? (se foto)
A. Subretinal hæmoragi.
B. Amotio retinae.
C. Malignt melanom.
D. Central retinal veneokklusion.
E. Grenarterieokklusion.
A. Subretinal hæmoragi.
F22
Du henviser Dorthe til øjenlæge på baggrund af din tentative diagnose aldersrelateret
maculadegeneration (AMD).
Øjenlægen laver forskellige undersøgelser, herunder fotografering og scanning af nethinden på begge øjne. Nedenfor ses resultatet af fundusfotograferingen.
På begge øjne ses tørre AMD-forandringer. Hvad kendetegner tør AMD?
A. Druser og geografisk atrofi i retina.
B. Druser og geografisk atrofi på iris.
C. Druser og mikroaneurismer i retina.
D. Druser og karnydannelse på iris.
E. Druser og ødemdannelse i retina.
A. Druser og geografisk atrofi i retina.
F22
Dorthe har tør AMD med druser og geografisk atrofi på begge øjne. Nedenfor ses resultatet af
OCT-scanningen.
Højre øje Venstre øje
Scanningen viser, at hun har våd AMD på venstre øje med væskeophobning i nethinden.
Hvad kaldes den type formforvrængning, som oftest ses ved væskeophobning på nethinden, og som Dorthe oplevede, når hun så, at flagstangen i haven slog et knæk?
A. Diplopi.
B. Metamorfopsi.
C. Anisokori.
D. Fotofobi.
E. Epiphora.
B. Metamorfopsi.
E18
Opgave 2-4
Basisoplysninger fra delopgave 3:
En 53-årig mand med stumpt traume mod højre øje og retrobulbær blødning, behandles med lateral
cantholyse og efterfølgende orbital dekompression. Trods behandling ender han med et visus på 6/12 på
højre øje.
3 år efter ulykkestilfældet oplever han pludseligt synstab og skyggefornemmelse. Han henvender sig til
praktiserende øjenlæge der måler synet på højre øje til 6/60 med tillæg af +12 sfærisk brilleglas. Ved spaltelampeundersøgelse gør øjenlægen følgende fund (se billede)
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
A: Der er nethindeløsning
B: Der er glaslegemeblødning
C: Linsen er sublukseret
D: Der er keratit
E: Der er et stort intraokulært fibrinplaque efter tidligere blødning i øjet
C: Linsen er sublukseret
F17
1-2
Information fra første delopgave:
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt.
Du henviser patienten til øjenlæge, som undersøger patienten yderligere. Billederne nedenfor viser de objektive fund. Hvilken svarmulighed beskriver bedst disse?
A: Druser
B: Centralt ødem
C: Ekskaveret papil
D: Central atrofi
E: Cherry red spot
- B+E
- A+D
- A+B+E
- B+C+E
- A+B+C+E
2 - A+D
F17
1-3
Information fra første delopgave:
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt.
Hvad er den korrekte diagnose på baggrund af billedet?
- Diabetisk makulært ødem
- Tør AMD
- Våd AMD
- Central arteriokklusion
- Katarakt
2: Tør AMD
F17
1-4
Patienten har således formentlig tør AMD.
Nogle måneder efter besøget ved øjenlægen oplever kvinden pludselig kraftig synsnedsættelse samt formforvrængninger på højre øje. Billederne nedenfor viser fluoresceinangiografi samt OCT-scanning af kvindens øje.
Hvad er den mest sandsynlige årsag til kvindens synsforværring?
- Udvikling af proliferativ diabetisk retinopati
- Centralveneokklusion med komplicerende centralt ødem
- Udvikling af våd AMD
- Central arterieokklusion
- Glaukom
3: Udvikling af våd AMD
Note:
Der er en risiko for at man ved en tør AMD kan gå hen og udvikle våd AMD, som er en tilstand når de choroidale kar vokser gennem Buchs membran i retina.
Tilstanden er karakteriseret ved at pludselig synstab. Man laver ofte en OCT for at se efter ødem.
F17
En 55-årig mand henvender sig i lægevagten med pludseligt opstået nedsat syn for venstre øje gennem et døgn.
Han har gennem 3 uger bemærket bevægelige uklarheder, samt episoder med lysglimt for venstre øje de sidste 2 dage. Han er grå stær opereret på begge øjne, men ellers tidligere øjenrask.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dxt.: 6/6 uden korrektion.
Visus o.sin.: 1/60 uden korrektion.
Eksterna: Normale øjenomgivelser på begge øjne.
Palpatorisk tryk: Normalt på begge øjne.
Oftalmoskopi: Se fotos.
Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
- Ved undersøgelse med synsfelt for hånd forventes temporal defekt for venstre øje.
- Anamnesen tyder på serøs amotio og tilstanden kræver udredning for malignitet.
- Patientens akutte nedsatte syn skyldes uklarheder i glaslegemet for venstre øje
- Rhegmatogen og traktionsbetinget amotio skyldes sygdom i nethinden
- Patienten får højest sandsynligt permanent synsnedsættelse på venstre øje
5: Patienten får højest sandsynligt permanent synsnedsættelse på venstre øje
Note:
Tilstand: amotio retinae
Permanent synsnedsættelse er sandsynliigt da makula er involveret.
Hvorfor ikke 4? Det er ikke sygdom i nethinden, men at nethindne løsrives fra sit underlag.
F16
Du sidder i almen praksis med en 35-årig mand, som tidligere er alment sund og rask.
Han kommer fordi han vågnede op med nedsat syn på venstre øje. Der er ingen smerter i
øjet.
Forud er gået 2 uger med flydende uklarheder for venstre øje, samt episoder med lysglimt
de sidste 2 dage. Fik for tre måneder siden slag mod venstre øje i forbindelse med
slagsmål. Herefter nedsat syn for øjet et par dage. Fraset det nævnte, har patienten i
øvrigt været tidligere været øjenrask og haft godt syn på begge øjne.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dxt.: 6/6 uden korrektion.
Visus o.sin.: 1/60 uden korrektion.
Eksterna: Normale øjenomgivelser på begge øjne.
Synsfelt for hånd: Normalt på højre øje, men på venstre øje findes der udfald i de to øvre
kvadranter og nedadtil nasalt.
Palpatorisk tryk: Normalt på begge øjne.
Oftalmoskopi: Se fotos.
Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
- Patients akutte nedsatte syn skyldes en blødning i glaslegemet i venstre øje.
- Der er tale om en centralveneokklusion i venstre øje, hvilket i den akutte fase giver
synsfeltsudfald svarende til det angivne. - Patienten har en amotio retinae med påvirket centrum og afløsning nedadtil
og opadtil temporalt i venstre øje. - Patientens akutte nedsatte syn skyldes Berlins ødem i venstre øje, forårsaget af
øjentraumet for tre måneder siden. - Patienten har en amotio retinae med tilliggende centrum og afløsning opadtil og opadtil nasalt i venstre øje
3: Patienten har en amotio retinae med påvirket centrum og afløsning nedadtil
og opadtil temporalt i venstre øje.
E16
1-1
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med
synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter.
Du foretager en objektiv undersøgelse og finder følgende:
Visus på højre øje: lyssans med projektion
Visus på venstre øje: 1,0 (6/6) med egen korrektion
ESLM: Normal
Pupiller: Runde og egale med naturlig reaktion for direkte og indirekte lys.
Synsfelt for hånd på højre øje: kan ikke undersøges
Synsfelt for hånd på venstre øje: normalt
Øjentryk: 14 mmHg på begge øjne.
Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes alderssvarende.
Oftalmoskopi af højre øje: Se foto.
Oftalmoskopi af venstre øje: Normal.
Hvad er din tentative diagnose?
- Grå stær på højre øje efter tidligere slag mod øjet
- Hyfæma på højre øje
- Glaslegemeblødning på højre øje
- Sekundært åbenvinklet glaukom på højre øje
- Proliferativ diabetisk retinopati på højre øje
3: Glaslegemeblødning på højre øje
E16
1-4
56-årig mand med tæt glaslegemeblødning på højre øje.
Du foretager en ultralydsskanning af øjet og får flg. billede på højre øje;
Hvilken diagnose mistænker du nu og hvilken behandling vil du tilråde patienten?
- Du mistænker at patienten har amotio retina og tilråder ham en hurtig vitrektomi (intern
amotiooperation). - Skanningen giver mistanke til våde AMD-forandringer og patienten tilrådes anti-VEGF-behandling.
- Glaslegemesammenfaldet har medført en glaslegemeblødning. Patienten tilrådes en ny
kontrol om 1 uge, da en sådan blødning ofte forsvinder af sig selv uden behandling. - Patienten tilrådes retinal fotokoagulation, da det formentlig er et retinalt hul, som har
forårsaget forandringerne.
1: Du mistænker at patienten har amotio retina og tilråder ham en hurtig vitrektomi (intern
amotiooperation) .
