Psykoser og skizofreni Flashcards
E19
76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser.
Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose?
a. Akut paranoid psykose
b. Paranoid skizofreni
c. Paranoid psykose
d. Delir
c. Paranoid psykose
E19
76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser.
Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle.
Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt?
a. Diagnosen ”Akut paranoid psykose” er korrekt
b. Diagnosen ”Paranoid skizofreni” er korrekt
c. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt
d. Diagnosen ”Delir” er korrekt
c. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt
E19
76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser.
Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle.
Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik.
Hvilken medicin bør patienten tilbydes?
a. Førstegeneration antispykotisk medicin, som er mere sederende og dermed kan give patienten ro, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med patientens fortolkning af hendes oplevelser
b. Førstegeneration antipsykotisk medicin, som har nedsat risiko for parkinsonistiske symptomer, da patienten er over 65 år og dermed, relativt, har større fedtdepoter, hvor specielt denne type medicin kan ophobes uden at øge risikoen for bivirkninger
c. Antidepressiv medicin af typen SSRI, som både er førstevalg ved angst og uro og depression
d. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi patientens angst og uro er sekundære til hendes psykotiske oplevelser og psykosen bør behandles aggressivt. Andengeneration antipsykotisk medicin binder irreversibelt til D2-receptoren og dermed væsentligt bedre til at behandle psykoser end førstegeneration
e. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi de ingen risiko har for parkinsonistiske bivirkninger, da de er partielle D2 agonister
f. Ingen af ovenstående
f. Ingen af ovenstående
E19
76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser.
Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle.
Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik.
Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme.
Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten?
a. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
b. Trippende gang, rysten på hænder, hurtige bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
c. Trippende gang, rysten på hænder, ufrivillige stereotypiske bevægelser
d. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler
e. Ved alle ovenstående er der mindst 1 symptom, som aldrig ses ved parkinsonisme
d. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler
E19
Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme.
Hvilken strategi for den videre behandling er mest relevant?
a. Se an på uændret risperidondosis, idet der har været gavnlig effekt af behandlingen
b. Tillæg af et antikolinergikum, da der er gavnlig effekt af behandlingen og det er vigtigt at bibeholde dosis
c. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger
d. Reduktion af risperidondosis og kombinere med Clozapin, som er det præparat med mindst risiko for parkinsonistiske bivirkninger. Dermed sikres blokaden af D2-receptorer i tilstrækkelig grad
e. Ingen af ovenstående
c. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger
E19
23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene.
Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for to år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene.
På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:
Hvad ville du vælge hos denne patient?
a. Duloxetin
b. Nortriptylin
c. Sertralin
d. Venlafaxin
c. Sertralin
E19
23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene.
Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene.
På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:
Efter seks måneder, hvor han har prøvet to forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien.
Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
a. Skizofreni eller skizotypi
b. Dystymi
c. Depression
d. Angstlidelse
a. Skizofreni eller skizotypi
E19
23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene.
Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene.
På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:
Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien.
Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder.
Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?
A. Grundig psykiatrisk interview
B. Spørge til familiære dispositioner
C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)
D. Urinprøve (misbrugsstoffer)
E. EEG/MR-skanning
F. EKG
G. Ekko-kardiografi
H. Lungefunktionsmåling
a. A B C D E F
b. A B C D E F G H
c. A B C D
d. C D E F
a. A B C D E F
E19
Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han ,at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt.
Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige?
a. Psykotisk depression
b. Paranoid skizofreni
c. Simpel skizofreni
d. Angstlidelse
b. Paranoid skizofreni
E19
Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
a. Benzodiazepin
b. Førstegeneration antipsykotikum
c. Andengeneration antipsykotikum
d. Tredjegeneration antipsykotikum
e. Antidepressiv medicin (SSRI)
c. Andengeneration antipsykotikum
E19
I løbet af de næste måneder isolerer han sig på sit værelse. Han tager ikke sin medicin som aftalt. Det flyder med skidt, og han kommer kun ud om natten, hvor han henter mad i køleskabet. Han har klistret aviser for vinduet i værelset. Forældrene kan høre, at han går og taler højlydt om natten. Han vil ikke længere tale med forældrene, praktiserende læge eller behandlere i psykiatrien.
Hvad gør du?
Kan patienten tvangsindlægges?
a. Kan indlægges på røde papirer (farekriteriet)
b. Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)
c. Kan ikke indlægges med tvang, da han har accepteret medicinsk behandling
b. Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)
E19
Du hører om følgende symptom hos en 38-årig mand: Han ved med sikkerhed, at han er udnævnt til at herske over hele verden og universet. Han har aflæst oplysningerne om sin udnævnelse, på den måde blæsten påvirker flagene ovre på tankstationen, der ligger på den anden side af gaden, hvor han bor.
Du tænker:
a. Det er skizofreni
b. Det er en paranoid psykose
c. Det er en akut polymorf psykose
d. Det er en mani
e. Det kan man ikke med sikkerhed udtale sig om
e. Det kan man ikke med sikkerhed udtale sig om
E19
Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Antipsykotisk medicin virker ved at blokere D1-receptoren i hjernens frontale områder og dermed hæmme de såkaldt positive symptomer man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder fordi medicinen er lipofil og ophobes i subkutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
e. Alle ovenstående er forkerte
E19
Hvilken af nedenstående er IKKE en relevant differentialdiagnostisk overvejelse ved mistanke om skizotypisk sindslidelse
a. Skizofreni
b. Aspergers
c. Dependent personlighedsstruktur
d. Stofmisbrug
e. Organisk hjernelidelse
c. Dependent personlighedsstruktur
E19
Hvilket udsagn om grundsymptomer ved skizofreni er forkert?
a. Grundsymptomer er typisk forekommende, det vil sige, altid til stede i større eller mindre grad
b. Fravær af grundsymptomer hos en person med en psykose, prædikterer en meget lille risiko for skizofreni
c. Grundsymptomer deles traditionelt op i jeg-forstyrrelser og subjektive grundsymptomer
d. Perpleksitet og hyperrefleksivitet er eksempler på grundsymptomer
e. Mange psykosesymptomer ved skizofreni kan opfattes som en form for forstørrede grundsymptomer
c. Grundsymptomer deles traditionelt op i jeg-forstyrrelser og subjektive grundsymptomer
E19
MEQ 2:
23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka 2 år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden.
Hvad ville du vælge hos denne patient?
- Duloxetin
- Nortriptylin
- Sertralin
- Venlafaxin
- Sertralin
E19
Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien.
Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart er stemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”, og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
- Skizofreni eller skizotypi
- Dystymi
- Depression
- Angstlidelse
- Skizofreni eller skizotypi
E19
Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?
A. Grundig psykiatrisk interview
B. Spørge til familiære dispositioner
C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)
D. Urinprøve (misbrugsstoffer)
E. EEG/MR-skanning
F. EKG
G. Ekko-kardiografi
H. Lungefunktionsmåling
Svarmuligheder:
- A B C D E F
- A B C D E F G H
- A B C D
- C D E F
- A B C D E F
E19
Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt.
Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige?
- Psykotisk depression
- Paranoid skizofreni
- Simpel skizofreni
- Angstlidelse
- Paranoid skizofreni
E19
Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
- Benzodiazepin
- Førstegeneration antipsykotikum
- Andengeneration antipsykotikum
- Tredjegeneration antipsykotikum
- Antidepressiv medicin (SSRI)
- Andengeneration antipsykotikum
E19
I løbet af de næste måneder isolerer han sig på sit værelse. Han tager ikke sin medicin som aftalt. Det flyder med skidt og han kommer kun ud om natten, hvor han henter mad i køleskabet. Han har klistret aviser for vinduet i værelset. Forældrene kan høre, at han går og taler højlydt om natten. Han vil ikke længere tale med forældrene, praktiserende læge eller behandlere i psykiatrien.
Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges?
- Kan indlægges på røde papirer (farekriteriet)
- Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)
- Kan ikke indlægges med tvang, da han har accepteret medicinsk behandling
- Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)
E19
Hvilken af nedenstående er IKKE en relevant differentialdiagnostisk overvejelse ved mistanke om skizotypisk sindslidelse
- Skizofreni
- Aspergers
- Dependent personlighedsstruktur
- Stofmisbrug
- Organisk hjernelidelse
- Dependent personlighedsstruktur