Hukommelse

Question 1

F16

48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og

personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere

velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun

har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for

sociale normer.

Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt

distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang

med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere

indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.

Hvilket udsagn er korrekt?

a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer

demens

b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke

relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede

d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere

Answer 1

b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens

Question 2

E19

Ved Alzheimer demens findes en påvirkning af flere kognitive domæner. Den anamnestiske subtype ses hyppigst. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved debut af denne klassisk-amnestiske subtype?

a. Semantisk hukommelse
b. Episodisk hukommelse
c. Korttidshukommelse
d. Procedurehukommelse
e. Alle hukommelsessystemer er lige afficeret.

Answer 2

b. Episodisk hukommelse

Question 3

F18

En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige problemer. Hendes

ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung, pligtopfyldende og

indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket en markant ændring. Hun er

blevet initiativløs, uinteresseret og undertiden opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører

hun sjusket, samtidig er hun ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun

overholder ikke længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og “æder ofte

uhæmmet ligesom vores hund”. Endelig har hun i de sidste måneder “vist nok drukket for meget

alkohol”.

Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og generelt ikke

særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a. påvirket problemløsning),

mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den øvrige neurologiske undersøgelse og

diverse blodprøver er normale. En MR-scanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende

leukoaraiosis.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Vaskulær demens
b. Alzheimer demens
c. Wernickes encefalopatid. Lewy body demens
e. Fronto-temporal demens

Answer 3

e. Fronto-temporal demens

Question 4

F18

En 84-årig dement kvinde med Alzheimers sygdom bliver fundet bevidstløs i sin seng på

plejehjemmet. Hun bringes til hospitalet og en MR-scanning af hjernen viser en stor

intraparenkymal bløding i cerebrum. Kvinden afgår ved døden senere på dagen.

Hvilken af de nævnte karsygdomme er associeret med Alzheimers sygdom?

a. Aterosklerose
b. Cerebral amyloid angiopati
c. Berry aneurisme
d. Arteriovenøs malformation

Answer 4

b. Cerebral amyloid angiopati

Question 5

F19

48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og

personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere

velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun

har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for

sociale normer.

Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt

distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang

med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere

indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.

Hvilket udsagn er korrekt?

a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer

demens

b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke

relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede

d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere

Answer 5

b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens

Question 6

F19

70-årig pensioneret chauffør indlægges med spontant opståede visuelle

hallucinationer. Patientens pårørende oplyser, at han igennem det sidste års er

blevet tiltagende glemsom og har haft problemer med både at orientere sig i nyeområder og at overskue trafikken. Der har været såvel gode dage, hvor hans

hukommelse og koncentration fungerede fortræffeligt, som dårlige dage, hvor han

ikke engang kunne genkende sine naboer.

Tillige er både patientens bevægelser og tankegang blevet langsommere og han er

begyndt at gå noget trippende. Ved den objektive undersøgelse klager patienten

over velformede visuelle hallucinationer. Desuden findes: reduceret

opmærksomhed, nedsat episodisk hukommelse og visuokonstruktive problemer.

Endelig ses parkinsonistiske tegn, overvejende på højre side.

Anamnesen og det kliniske fund er mest suspekte for:

a. Frontotemporal demens
b. Lewy body demens
c. Vaskulær demens
d. Alzheimer demens

Answer 6

b. Lewy body demens

Question 7

F17

Hvilke af følgende makroskopiske patoanatomiske forandringer i hjernen er karakteristiske,

men dog ikke patognomoniske ved Alzheimers sygdom?

1. Hjerneødem
2. Atrofi og Hydrocephalus ex vacuo
3. Microgyri

Answer 7

2. Atrofi og Hydrocephalus ex vacuo

Question 8

F17

Du undersøger en 66-årig mand som er generet af hukommelses-problemer. Ægtefællen

som er med ved konsultationen, udtrykker lettelse over at det nu endelig er lykkedes for

hende at få manden overtalt til at gå til læge.

Parret blev gift kort efter at de havde mødt hinanden i 1972, og kvinden fik arbejde som

sygehjælper og manden etablerede et lille renseri, ”Byens Renseri” i 1974 i sidebygningen

til deres hus, hvor han arbejdede alene med at rense tøj for byens folk. I renseriet anvendte

han som rensemiddel mineralsk terpentin de første 20 år og senere frem til lukning i 2015

brugte han ”Perchlor” eller perchloreten, som tilhører gruppen af klorerede

opløsningsmidler. Han havde ingen udsug over maskinen, hvor påfyldning af rensemiddel

foregik manuelt ved at han hældte rensemidlet på maskinen direkte fra flasken ned i

maskinens lille tragt som var placeret bag på maskinen i øjenhøjde. Kvinden fortæller nu, at

grunden til lukningen var at manden gennem de senere havde større og større problemer

med at passe renseriet på grund af hukommelses-problemer, som medførte klager fra

kunderne når de kom for at hente deres tøj, som ofte ikke var blevet renset. Der var også

problemer med regnskaberne og han blev mere og mere opfarende og irritabel og grådlabil, og han faldt altid i også i søvn når de så TV. Kvinden fortæller nu, at problemerne

med ægtefællens hukommelse og irritabilitet desværre ikke er blevet bedre efter renseriet

blev lukket, hvilket hun havde håbet på. Endvidere bekymrer det hende, at ægtefællens

mor led af Parkinson`s syge og hans søster har for nylig fået konstateret en slags demens

på grund af små blodpropper i hjernen. Du undersøger manden og finder ham neurologisk

intakt, men på MMSE (Mini Mental State Examination) scorer han 26 ud af 30. Du har

mistanke om en mulig demenstilstand efter eksponering for opløsningsmidler; hvilken

undersøgelse til belysning af en mulig demenstilstand hos din patient er afgørende for

denne diagnose?

A. Doppler-undersøgelse af begge halskar med undersøgelse for

koagulationsforstyrrelser

B. MR-scanning af cerebrum med i.v.kontrast

C. Neuropsykologisk undersøgelse

D. PET-scanning af cerebrum

E. EEG

F. Bestemmelse af plasma-chlor, TSH og p-Cobolamin

Answer 8

C. Neuropsykologisk undersøgelse

Question 9

F17

Essay 10 delspørgsmål 1

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,

som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til

forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke

længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers

sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket

problemer ifm bilkørsel.

Kan du med de foreliggende informationer udelukke, at patienten har Alzheimers demens?

1. Ja.
2. Nej

Answer 9

2. Nej

Question 10

F17

Essay 10 delspørgsmål 2

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,

som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til

forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke

længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers

sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket

problemer ifm bilkørsel.

Alzheimer demens kan ikke udelukkes.

Hvilken yderligere anamnestisk oplysning er mindst relevant i forbindelse med

demensudredningen?

1. Medicinanamnese
2. Alkoholanamnese
3. Tidligere neurologiske sygdomme
4. Familieanamnese vedrørende demens
5. Evt. personlighedsændring

Answer 10

4. Familieanamnese vedrørende demens

Question 11

F17

Essay 10 delspørgsmål 3

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,

som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til

forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke

længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers

sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket

problemer ifm bilkørsel.Familieanamnese er mindst relevant for at stille diagnosen, idet diagnosen for den enkelte

patient primært bygger på symptomernes karakter og udvikling.

Ved den objektive undersøgelse finder du følgende abnormiteter:

• signifikant svækket hukommelse for nylige autobiografiske begivenheder (episodisk

hukommelse)

• indlæringsproblemer.

Desuden virker hun virkelig bekymret, muligvis sågar deprimeret i mild grad.

Den øvrige neurologiske undersøgelse inkl. screening af de kognitive domæner er

upåfaldende.

Differentialdiagnostisk overvejer du om patienten har begyndende Alzheimer demens eller

MCI (Minimale cognitive impairment). Er det relevant at kontakte patientens børn og i givet

fald hvorfor?

1. Ja, mhp. evt. ændring af patientens personlighed og dagligdags aktiviteter.
2. Ja, mhp. patientens aktuelle medicin
3. Ja, fordi MCI patienter har en speciel hukommelsesprofil, som ikke findes ved

begyndende Alzheimer demens.

4. Nej

Answer 11

1. Ja, mhp. evt. ændring af patientens personlighed og dagligdags aktiviteter.

Question 12

F17

Essay 10 delspørgsmål 4

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,

som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til

forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke

længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers

sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket

problemer ifm bilkørsel.

Oplysninger fra familien vedrørende personlighed og dagligdags aktiviteter er vigtige, fordi

demensdiagnosen kræver affektion af 2 kognitive domæner eller 1 kognitivt domæne og

personlighedsforandring.

Med patientens accept kontakter du hendes søn telefonisk. Sønnen, der ser patienten

næsten dagligt, bekræfter hendes anamnese og mener ikke at der er sket en væsentlig

ændring af hendes personlighed. Hun overholder de sociale normer, er høflig og udadvendt.

Han føler sig tryg, når hun kører bil. Dog har han lagt mærke til at hans mor i stigende

omfang brugerhuskesedler og kalenderbog. I øvrigt mener han dog ikke at moderens

dagligdagsaktiviteter er reduceret i forhold til tidligere.

Hvilke undersøgelser er absolut nødvendige for at komme diagnosen nærmere?

1. Rutineblodprøver, CT af cerebrum/MR af cerebrum
2. Rutineblodprøver, EEG
3. Rutineblodprøver, lumbalpunktur mhp. Creutzfeld-Jakob markører
4. Rutineblodprøver, DAT-Spect
5. Rutineblodprøver, cerebral glucose PET (FDG-PET)

Answer 12

1. Rutineblodprøver, CT af cerebrum/MR af cerebrum

Question 13

F17

Essay 10 delspørgsmål 5

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,

som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til

forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke

længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers

sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket

problemer ifm bilkørsel.

Du har besluttet dig at henvise patienten til både CT af cerebrum og blodprøver. CT viser

alderssvarende normale forhold. Blodprøverne udelukker anæmi, systemisk infektion, nyreeller leversvigt, diabetes mellitus, B 12 vitaminmangel eller stofskiftedysfunktion.

Hvad er din konklusion?

1. De kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater udelukker et demens syndrom.

Patienten afsluttes.

2. Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater tillader ikke en

endelig diagnose. Der er behov for yderligere undersøgelser.

3. Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater er forenelige

med Alzheimers demens. Du ordinerer medikamentel behandling.

Answer 13

2. Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater tillader ikke en

Question 14

F17

Essay 10 delspørgsmål 6

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,

som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til

forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke

længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers

sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket

problemer ifm bilkørsel.

For at afklare tilstanden nærmere er der brug for en neuropsykologisk testning.

Ved den neuropsykologiske testning bekræftes hukommelsesproblemer (indlæring,

episodisk hukommelse), som er væsentlig større end hos aldersmatchede kontrolpersoner,

men neuropsykologen finder i øvrigt ikke affektion af andre kognitive domæner og ikke tegn

på depression.

Du konkluderer, at patienten

1. opfylder diagnosekriterier for Minimale cognitive impairment (MCI)
2. opfylder diagnosekriterier for Alzheimers demens
3. opfylder diagnosekriterier for Lewy body demens
4. er rask

Answer 14

1. opfylder diagnosekriterier for Minimale cognitive impairment (MCI)

Question 15

F17

Essay 10 delspørgsmål 7

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,

som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til

forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke

længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers

sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket

problemer ifm bilkørsel.

Patienten har MCI.

Hun indkaldes efter 6 måneder til kontrolundersøgelse. Her findes nu affektion af flere

kognitive domæner (visuokonstruktion, hukommelse, sprog). Pga hendes tiltagende

kognitive problemer kører hun ikke længere bil. Efter hun har flere gange glemt at slukke for

komfuret, har hun opgivet at lave varm mad, som patienten nu får leveret udefra. Desuden

har sønnen overtaget at styre patientens økonomi.

Du diagnosticerer nu Alzheimers demens i let grad og finder indikation til medikamentel

behandling. Hvilken substans vil du anbefale?
1. Fiskeolie
2. NMDA antagonist fx Memantin
3. Kolinesterase hæmmer fx Donepezil
4. Levodopa plus decarboxylase hæmmer
5. Trombocytaggregationshæmmer fx Clopidogrel

Answer 15

3. Kolinesterase hæmmer fx Donepezil

Question 16

F21

En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige

problemer. Hendes ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung,

pligtopfyldende og indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket

en markant ændring. Hun er blevet initiativløs, uinteresseret og undertiden

opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører hun sjusket, samtidig er hun

ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun overholder ikke

længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og ”æder ofte

uhæmmet ligesom vores hund”. Endelig har hun i de sidste måneder ”vist nok

drukket for meget alkohol”.

Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og

generelt ikke særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a.

påvirket problemløsning), mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den

øvrige neurologiske undersøgelse og diverse blodprøver er normale. En MRscanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende leukoaraiosis.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Vaskulær demens
b. Alzheimer demens
c. Wernickes encefalopati
d. Lewy body demens
e. Fronto-temporal demens

Answer 16

e. Fronto-temporal demens

Question 17

E16

62-årig kvinde, familiært disponeret til demens, henvises til demensudredning. Ifølge

hendes pårørende blev hun for ca. 7 måneder siden pludselig konfus og var forbigående

sorttalende. Efter den akutte fase klingede af, bemærkede man vedvarende

hukommelses- og sproglige problemer. De kognitive problemer har siden været noget

aftagende, men påvirker stadig patientens daglige aktiviteter.

Ved den objektive undersøgelse findes både indprentningsproblemer, nedsat hukommelse

for nylige hændelser samt benævnelsesproblemer (anomi).

Der foretages en CT-scanning af cerebrum, der viser følger efter et territorialt infarkt sv.t.

den venstre temporoparietale overgang.

Hvilket/hvilke udsagn er korrekt

1. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for vaskulær demens.
2. Vaskulær demens kan udelukkes, fordi diagnosen forudsætter multiple cerebrale

infarkter.

3. Patient er ikke dement, fordi symptomerne ikke har været progredierende.
4. Patientens kognitive deficits er ikke tilstrækkelig for at kunne stille en demens

diagnose.

Answer 17

1. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for vaskulær demens.

Question 18

E20

48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer.

Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder. Hvilket udsagn er korrekt?

a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede.
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere.

Answer 18

b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.

Question 19

E20

En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits. Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens?

a. Eksekutiv dysfunktion
b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation
c. Nedsat episodisk langtidshukommelse
d. Rigiditet og hypokinesi
e. Apraksi

Answer 19

d. Rigiditet og hypokinesi

Question 20

V18

Hvilket udsagn om vaskulær demens er mest korrekt?

a. Skyldes ofte sygdom i hjernens store kar (cerebral makroangiopati)
b. Snigende debut og jævn progression udelukker vaskulær demens
c. Motoriske forstyrrelser findes sjældnere end ved Alzheimer demens
d. Arteriel hypertension er ikke en risikofaktor
e. Et enkelt mindre cerebralt infarkt (strategisk infarkt) kan forårsage demens

Answer 20

e. Et enkelt mindre cerebralt infarkt (strategisk infarkt) kan forårsage demens

Question 21

V18

Hvilket udsagn om Alzheimer demens er korrekt?

a. Tidlig personlighedsændring er typisk
b. Den patologiske proces starter i frontallapperne
c. Der er næsten altid en autosomal dominant arvegang
d. Påvirkning af såvel indprentningsevne som episodisk (autobiografisk) og semantisk (paratviden)
e. Alois Alzheimer var dansk statsborger

Answer 21

d. Påvirkning af såvel indprentningsevne som episodisk (autobiografisk) og semantisk (paratviden)

Question 22

V18

Årsager til Alzheimers sygdom i sen alder er dårligt udforsket, men nogle undersøgelser tyder på en øget risiko hos personer med erhvervsbetinget eksponering for pesticider. En nylig artikel i JAMA Neurology (2014; 71: 284-90) målte serum-koncentrationen af den stabile metabolit DDE, der stammer fra nedbrydning af pesticidet DDT. Der blev analyseret serum fra 86 amerikanske patienter med Alzheimers sygdom og 79 raske kontroller af omtrent samme alder. Desuden måltes APOE4 status. DDE viste koncentrationer, der i gennemsnit var 3,8 gange højere hos patienterne end hos kontrollerne. Blandt personer i den højeste tredjedel (tertil) i DDE-koncentration var odds ratio for Alzheimers sygdom 4,2 (95% CI, 2,54-5,82; p 

a. Nylig DDT-eksponering er usandsynlig, men tidligere eksponeringer kan have påvirket patogenesen, måske endda prænatalt
b. En mulig sammenhæng med DDT må korrigeres for mulig indflydelse af højt serumcholesterol
c. Da de fleste Alzheimer-patienter er kvinder, er det usandsynligt, at erhvervsbetinget eksponering for pesticider skulle spille en rolle i ætiologien
d. Nogle pesticider hæmmer acetylcholinesterase, og de vil derfor ikke være sandsynlige årsager til sygdommen
e. Indvandrere fra tropiske lande har typisk en langt højere serum-koncentration af DDT og DDE og vil i givet fald have en større sygdomsrisiko

Answer 22

c. Da de fleste Alzheimer-patienter er kvinder, er det usandsynligt, at erhvervsbetinget eksponering for pesticider skulle spille en rolle i ætiologien

Question 23

F20

En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.

Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.

Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.

Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.

Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.

Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord

o Forsinket genkaldelse: 7/10 ord

o Genkendelse: perfekt.

Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.

Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?

a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.

Answer 23

b. Nej

Question 24

F20

En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.

Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.

Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.

Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.

Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.

Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord

o Forsinket genkaldelse: 7/10 ord

o Genkendelse: perfekt.

Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose ?

a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir

Answer 24

c. Normal aldring/subjective cognitive impairment

Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).

Question 25

F20

Follow-up undersøgelse 3 år senere:

Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.

Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret.

Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere.

Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi.

Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er.

Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur.

Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.

Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)

t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)

p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)

Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:

a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.

Answer 25

b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %

Question 26

F20

Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).

Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.

Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.

Konklusion: alderssvarende fund

Ændrer skanningssvaret diagnosen?

a. Ja
b. Nej

Answer 26

b. Nej