Depression Flashcards
<p>E19</p>
<p>25-årig kvinde, som har været i behandling med venlafaxin 225 mg (et dual-action antidepressivum) igennem et halvt år, klager over influenzalignende symptomer, svedtendens, kvalme, let svimmelhed og følelse af elektriske stød i hovedet. Hun har under behandlingen i perioder ikke fulgt behandlingen som aftalt. Er afebril. Muskeltonus normal.</p>
<p>Hvad er den mest sandsynlige årsag?</p>
<p>a. Serotonergt syndrom</p>
<p>b. Akut neuroleptikasyndrom</p>
<p>c. Seponeringssymptomer</p>
<p>d. Funktionel lidelse</p>
<p>e. Malignt neuroleptikasyndrom</p>
<p>c. Seponeringssymptomer</p>
<p>E19</p>
<p>25-årig kvinde, som har været i behandling med venlafaxin 225 mg (et dual-action antidepressivum) igennem et halvt år, klager over influenzalignende symptomer, svedtendens, kvalme, let svimmelhed og følelse af elektriske stød i hovedet. Hun har under behandlingen i perioder ikke fulgt behandlingen som aftalt. Er afebril. Muskeltonus normal.</p>
<p>Hvad er den mest sandsynlige årsag?</p>
<p>1. Serotonergt syndrom</p>
<p>2. Akut neuroleptikasyndrom</p>
<p>3. Seponeringssymptomer</p>
<p>4. Funktionel lidelse</p>
<p>5. Malignt neuroleptikasyndrom</p>
<p>3. Seponeringssymptomer</p>
<p>F19</p>
<p>En 45-årig mand er for tre år siden blevet skilt. Han henvender sig til egen læge med udtalt træthed, manglende initiativ og tab af interesser. Bebrejder sig selv, at han er blevet skilt. Isolerer sig fra venner og familie. Har ufrivilligt tabt sig fem kg i de sidste tre måneder. Oplever at han er meget trist, når han vågner om morgenen men i løbet af eftermiddagen og aftenen bedres det lidt. Findes somatisk rask.</p>
<p>Hvad er den mest sandsynlige diagnose?</p>
<p>1. En krisetilstand, idet tilstanden bliver bedre i løbet af dagen</p>
<p>2. Er ikke syg. Det er en almindelig reaktion på en skilsmisse</p>
<p>3. En depression præget af aftenlysning</p>
<p>4. Har en dependent personlighedsforstyrrelse, idet han ikke kan klare at leve alene</p>
<p>5. Forlænget reaktion på en depressiv, melankolsk belastningsreaktion</p>
<p>3. En depression præget af aftenlysning</p>
<p>F19</p>
<p>Du er forvagt i psykiatrisk akutmodtagelse og din næste patient er en 37-årig kvinde, som kommer sammen med sin søster med ønske om indlæggelse. Søsteren kan ikke længere tage sig af patienten, da hun også har et arbejde, der skal passes hjemme i Aalborg. I samtalen får du afdækket, at patienten er brudt sammen, fordi samleveren for otte dage siden har forladt hende til fordel for en yngre, meget selvstændig kvinde. Patienten kan slet ikke overskue at skulle være alene, hun kan ikke træffe beslutninger om de mest almindelige ting, f.eks hvad hun vil have at spise, hvad hun har lyst til at lave. Hendes standardsvar til søsteren er: Hvad synes du?”. Patienten, der arbejder i en bank, kan godt passe sit arbejde, sover godt om natten, har ikke selvmordstanker, er ikke selvbebrejdende, men meget bekymret for, hvordan det skal gå. Søsteren forstår ikke bekymringen, for hun synes ikke, at samleveren var god for patienten. Han var dominerende, og patienten skulle underordne sig. Søsteren mener, at patienten har brug for indlæggelse, da hun ikke kan klare sig selv.</p>
<p>Hvilken af nedenstående diagnoser er mest oplagt?</p>
<p>1. Depression</p>
<p>2. Tilpasningsreaktion</p>
<p>3. Evasiv personlighedsstruktur</p>
<p>4. Dependent personlighedsstruktur</p>
<p>5. Emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type</p>
<p>2. Tilpasningsreaktion</p>
<p>F19</p>
<p>En 30-årig kvinde bliver fulgt af politiet til den somatiske skadestue, hvor du er vagthavende læge. Hun er kort forinden sprunget i havnen men hjulpet op af reddere. Har pådraget sig en mindre flænge på underarmen men er ellers somatisk velbefindende. To dage tidligere blev hun hjulpet ned fra gelænderet på en bro, hvorfra hun angiveligt ville springe ud. Hun nægtede dengang at opgive navn og identificere sig til politiet, hvorfor hun blev anbragt kortvarigt i detentionen. Hun er i ambulant behandling i psykiatrien under diagnosen Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse af Borderline type og er tilknyttet faste behandlere. I modtagelsen er hun urolig, vred og irritabel. Hun siger vredt til dig, at hun ikke er færdig med at selvskade. Hun ønsker ikke at blive indlagt.</p>
<p>Hvad vil du gøre? Vælg ét svar.</p>
<p>1. Giver hende et benzodiazepin (Oxapax) og sender hende hjem igen, når hun er faldet til ro</p>
<p>2. Udfylder papirer med henblik på at tvangsindlægge hende på psykiatrisk afdeling til behandling, da hun er til fare for sig selv og affekttilstanden kan sidestilles med en psykotisk tilstand</p>
<p>3. Giver hende et beroligende antipsykotisk middel (Quetiapin) med hjem, da hun ikke kan indlægges med tvang, idet hun ikke er psykotisk</p>
<p>4. Ringer til nogle pårørende og bede dem tage hende med hjem</p>
<p>5. Ingen af ovenstående</p>
<p>2. Udfylder papirer med henblik på at tvangsindlægge hende på psykiatrisk afdeling til behandling, da hun er til fare for sig selv og affekttilstanden kan sidestilles med en psykotisk tilstand</p>
<p>E20</p>
<p>21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft</p>
<p>problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt</p>
<p>interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på</p>
<p>studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag</p>
<p>over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.</p>
<p>Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?</p>
<p>1. Tilpasningsreaktion</p>
<p>2. Generaliseret Angst</p>
<p>3. Depression</p>
<p>4. Dystymi</p>
<p>5. Stofmisbrug</p>
<p>3. Depression</p>
<p>E20</p>
<p>Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?</p>
<p>1. Somatisk undersøgelse</p>
<p>2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)</p>
<p>3. Grundigt psykiatrisk interview</p>
<p>4. Spørge til alkohol/stofmisbrug</p>
<p>5. Ekko-kardiografi</p>
<p>6. Spørge til familiære dispositioner</p>
<p>Svarmuligheder:</p>
<p>A. 1,2,3,4,5</p>
<p>B. 1,2,3,4</p>
<p>C. 1,2,3,4,5,6</p>
<p>D. 1,2,3,4,6</p>
<p>D. 1,2,3,4,6</p>
<p>E20</p>
<p>Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere</p>
<p>psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som</p>
<p>disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med</p>
<p>depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil</p>
<p>du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.</p>
<p>1. Aripiprazol</p>
<p>2. Sertralin</p>
<p>3. Anafranil</p>
<p>4. Lithium</p>
<p>5. Quetiapin</p>
<p>2. Sertralin</p>
<p>E20</p>
<p>Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at</p>
<p>patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det</p>
<p>hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du</p>
<p>spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan,</p>
<p>han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han</p>
<p>har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker</p>
<p>apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig</p>
<p>i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at</p>
<p>leve.</p>
<p>Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu?</p>
<p>1. Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks.</p>
<p>Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge</p>
<p>2. Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme, på røde papirer</p>
<p>3. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan</p>
<p>behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham</p>
<p>bedst</p>
<p>4. Henvise patienten til supplerende psykoterapi</p>
<p>3. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan</p>
<p>E20</p>
<p>Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt.</p>
<p>Hvilken diagnose stiller du nu?</p>
<p>1. Moderat depressive episode med psykotiske symptomer</p>
<p>2. Svært depressive episode med psykotiske symptomer</p>
<p>3. Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer</p>
<p>4. Svært depressive episode uden psykotiske symptomer</p>
<p>2. Svært depressive episode med psykotiske symptomer</p>
<p>E20</p>
<p>Hvilket udsagn er ikke korrekt:</p>
<p>a. Disposition til psykisk sygdom er en risikofaktor</p>
<p>b. Mobning øger risikoen for selvmordsadfærd</p>
<p>c. Selvmord i omgangskredsen udgør en selvmordsrisikofaktor</p>
<p>d. Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en risikofaktor</p>
<p>e. Risikofaktorer akkumulerer og forstærker hinanden</p>
<p>d. Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en risikofaktor</p>
<p>E20</p>
<p>Hvilket udsagn er korrekt?</p>
<p>a. Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det</p>
<p>b. Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø</p>
<p>c. Kæledyr kan være en beskyttende faktor</p>
<p>d. Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg</p>
<p>e. Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø</p>
<p>c. Kæledyr kan være en beskyttende faktor</p>
<p>E20</p>
<p>En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?</p>
<p>A. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod migræne</p>
<p>B. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner</p>
<p>C. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen</p>
<p>D. At SSRI med fordel kan tages om morgenen, fordi det mindsker risikoen for, at patienten får søvnproblemer som bivirkning</p>
<p>a. A+B</p>
<p>b. A+C</p>
<p>c. A+B+C+D</p>
<p>d. A+C+D</p>
<p>e. B+C+D</p>
<p>d. A+C+D</p>
<p>E20</p>
<p>Den hyppigste metode ved selvmordsforsøg er: Hvilket svar passer til udsagnet?</p>
<p>a. Hængning</p>
<p>b. Forgiftning</p>
<p>c. Forsøg med skarp genstand</p>
<p>d. Drukning</p>
<p>e. Hasarderet trafikkørsel</p>
<p>b. Forgiftning</p>
<p>F20</p>
<p>Hvilket udsagn er mest korrekt?</p>
<p>a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje</p>
<p>b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer</p>
<p>c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer</p>
<p>d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer</p>
<p>e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje</p>
<p>d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer</p>
