Gerontopsykiatri Flashcards
<p>E19</p>
<p>Klokken er 01.00 og du modtager på FAM en 82-årig kvinde Else fra et plejehjem. Hun har været sløj nogle dage, og her til aften har hun været meget forvirret. Da du taler med hende, tror hun, at du er hendes søn, at I er hjemme på hendes fødegård, og da du skal undersøge hende, råber hun "hjælp, hjælp han angriber mig".</p>
<p>Hvilken af nedenstående gør du?</p>
<p>a. Sørger for fast vagt</p>
<p>b. Får hende overflyttet til psykiatrien</p>
<p>c. Tager blodprøver</p>
<p>d. Tager urin fra til D+R</p>
<p>e. Tager blodprøver, urin fra til D+R</p>
<p>e. Tager blodprøver, urin fra til D+R</p>
<p>E19</p>
<p>82-årige Eva, som du har modtaget på FAM efter hun har været sløj på plejehjemmet nogle dage og nu er meget konfus, har svært ved at samarbejde om undersøgelser og behandling. Du kontakter psykiatrisk bagvagt, som er enig i, at der med al sandsynlighed er tale om en delirøs tilstand. Psykiateren anbefaler, at du påbegynder medicinsk behandling mod deliret.</p>
<p>Hvad vil du ordinere, som 1. valgs præparat?</p>
<p>a. Oxazepam - benzodiazepin</p>
<p>b. Haloperidol - 1. generations antipsykotika</p>
<p>c. Tramadol - syntetisk opioid</p>
<p>d. Quetiapin - 2. generations antipsykotika</p>
<p>e. Paracetamol - smertestillende</p>
<p>b. Haloperidol - 1. generations antipsykotika</p>
<p>E19</p>
<p>Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium?</p>
<p>a. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi</p>
<p>b. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi</p>
<p>c. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi</p>
<p>d. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi</p>
<p>e. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi</p>
<p>a. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi</p>
<p>E19</p>
<p>MEQ 1:</p>
<p>76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald. Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser.</p>
<p>Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose?</p>
<p>1. Akut paranoid psykose</p>
<p>2. Paranoid skizofreni</p>
<p>3. Paranoid psykose</p>
<p>4. Delir</p>
<p>3. Paranoid psykose</p>
<p>E19</p>
<p>Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle.</p>
<p>Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt</p>
<p>1. Diagnosen ”Akut paranoid psykose” er korrekt</p>
<p>2. Diagnosen ”Paranoid skizofreni” er korrekt</p>
<p>3. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt</p>
<p>4. Diagnosen ”Delir” er korrekt</p>
<p>3. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt</p>
<p>E19</p>
<p>Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik.</p>
<p>Hvilken medicin bør patienten tilbydes?</p>
<p>1. Førstegeneration antispykotisk medicin, som er mere sederende og dermed kan give patienten ro, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med patientens fortolkning af hendes oplevelser</p>
<p>2. Førstegeneration antipsykotisk medicin, som har nedsat risiko for parkinsonistiske symptomer, da patienten er over 65 år og dermed, relativt, har større fedtdepoter, hvor specielt denne type medicin kan ophobes uden at øge risikoen for bivirkninger</p>
<p>3. Antidepressiv medicin af typen SSRI, som både er førstevalg ved angst og uro og depression</p>
<p>4. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi patientens angst og uro er sekundære til hendes psykotiske oplevelser og psykosen bør behandles aggressivt. Andengeneration antipsykotisk medicin binder irreversibelt til D2-receptoren og dermed væsentligt bedre til at behandle psykoser end førstegeneration.</p>
<p>5. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi de ingen risiko har for parkinsonistiske bivirkninger, da de er partielle D2 agonister.</p>
<p>6. Ingen af ovenstående</p>
<p>6. Ingen af ovenstående</p>
<p>E19</p>
<p>Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme.</p>
<p>Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten?</p>
<p>1. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter</p>
<p>2. Trippende gang, rysten på hænder, hurtige bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter</p>
<p>3. Trippende gang, rysten på hænder, ufrivillige stereotypiske bevægelser</p>
<p>4. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler</p>
<p>5. Ved alle ovenstående er der mindst 1 symptom, som aldrig ses ved parkinsonisme</p>
<p>4. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler</p>
<p>E19</p>
<p>Hvilken strategi for den videre behandling er mest relevant?</p>
<p>1. Se an på uændret risperidondosis, idet der har været gavnlig effekt af behandlingen</p>
<p>2. Tillæg af et antikolinergikum, da der er gavnlig effekt af behandlingen og det er vigtigt at bibeholde dosis</p>
<p>3. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger</p>
<p>4. Reduktion af risperidondosis og kombinere med Clozapin, som er det præparat med mindst risiko for parkinsonistiske bivirkninger. Dermed sikres blokaden af D2-receptorer i tilstrækkelig grad.</p>
<p>5. Ingen af ovenstående</p>
<p>3. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger</p>
<p>E19</p>
<p>Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium?</p>
<p>1. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi</p>
<p>2. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi</p>
<p>3. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi</p>
<p>4. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi</p>
<p>5. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi</p>
<p>1. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi</p>
<p>E19</p>
<p>82-årige Eva, som du har modtaget på FAM efter hun har været sløj på plejehjemmet nogle dage og nu er meget konfus, har svært ved at samarbejde om undersøgelser og behandling. Du kontakter psykiatrisk bagvagt, som er enig i, at der med al sandsynlighed er tale om en delirøs tilstand. Psykiateren anbefaler, at du påbegynder medicinsk behandling mod deliret. Hvad vil du ordinere, som 1. valgs præparat?</p>
<p>1. Oxazepam - benzodiazepin</p>
<p>2. Haloperidol - 1. generations antipsykotika</p>
<p>3. Tramadol - syntetisk opioid</p>
<p>4. Quetiapin - 2. generations antipsykotika</p>
<p>5. Paracetamol - smertestillende</p>
<p>2. Haloperidol - 1. generations antipsykotika</p>
<p>E19</p>
<p>Klokken er 01.00 og du modtager på FAM en 82-årig kvinde Else fra et plejehjem. Hun har været sløj nogle dage, og her til aften har hun været meget forvirret. Da du taler med hende, tror hun, at du er hendes søn, at I er hjemme på hendes fødegård, og da du skal undersøge hende, råber hun ”hjælp, hjælp han angriber mig”.</p>
<p>Hvilken af nedenstående gør du?</p>
<p>1. Sørger for fast vagt</p>
<p>2. Får hende overflyttet til psykiatrien</p>
<p>3. Tager blodprøver</p>
<p>4. Tager urin fra til D+R</p>
<p>5. Tager blodprøver, urin fra til D+R</p>
<p>5. Tager blodprøver, urin fra til D+R</p>
<p>F19</p>
<p>Klokken er 22. Du er forvagt på en medicinsk afdeling og tilkaldes til en urolig patient. Det drejer sig om en 81-årig kvinde, der er blevet indlagt for tre dage siden, og som bliver behandlet for pneumoni. Hun er ved stuegang blevet skiftet fra iv-behandling med antibiotika til tabletter. Patienten er pillende og urolig i sengen. Hun vil hjem. Hun taler om, at hun skal i skole, ellers bliver hendes far vred. Når du korrigerer hende, bliver hun vred.</p>
<p>Nedenstående tiltag skal prioriteres:</p>
<p>1. Fast vagt til beroligelse og reorientering</p>
<p>2. ECT</p>
<p>3. Nye blodprøver - infektionstal</p>
<p>4. Psykiatrisk tilsyn</p>
<p>5. Behandling med haloperidol</p>
<p>6. Optimering af somatisk behandling</p>
<p>Hvilken rækkefølge er korrekt prioriteret?</p>
<p>1. 3,6,1,5,4,2</p>
<p>2. 2,3,6,1,5,4</p>
<p>3. 3,5,1,6,4,2</p>
<p>4. 5,2,3,1,4,6</p>
<p>5. 4,6,1,5,3,2</p>
<p>1. 3,6,1,5,4,2</p>
<p>F19</p>
<p>Det er fredag middag. Du er praksisreservelæge i en landpraksis og bliver kontaktet af lederen fra det lokale plejehjem. Denne vil have dig til at indlægge Aage – en 79-årig dement mand, som har boet på plejehjemmet i halvanden måned. Han har siden i går været urolig, irritabel og har nu slået ud efter personalet, da de bremsede ham i at gå fra plejehjemmet. De har ikke personale til at mandsopdække beboeren nu, hvor weekenden nærmer sig.</p>
<p>Hvad gør du?</p>
<p>1. Efterkommer ønsket om indlæggelse og melder patienten til psykiatrisk bagvagt</p>
<p>2. Indlægger patienten i FAM på mistanke om somatisk forklaring på patientens delirøse tilstand</p>
<p>3. Beder personalet om at stixe patientens urin på mistanke om UVI og derefter at tage urin fra til D+R</p>
<p>4. Kører ud på akut sygebesøg</p>
<p>5. Opstarter behandling for cystit og insisterer på at se effekten af dette, før I går videre med indlæggelse</p>
<p>4. Kører ud på akut sygebesøg</p>
<p>E20</p>
<p>Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag, og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske. Du forklarer:</p>
<p>a. At du mistænker, at Aage har udviklet en akut mani, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Prognosen er god</p>
<p>b. At du mistænker, at Aage har fået en atypisk depression, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det</p>
<p>c. At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling</p>
<p>d. At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads</p>
<p>e. At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet</p>
<p>e. At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet</p>
<p>E20</p>
<p>Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det. Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde. Du foreslår følgende:</p>
<p>a. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika</p>
<p>b. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid</p>
<p>c. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne</p>
<p>d. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført</p>
<p>e. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse</p>
<p>d. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført</p>
