PA 6. Ydelsen

Question 1

Aftalens regler om præstationshandlingen

Answer 1

Aftalens regler om præstationshandlingen er RETSFAKTUM i en retsregel, der selv eller i samspil med aftalens øvrige regler (ophævelse, erstatning mv.) knytter RETSFØLGER hertil.

Talrige aftalepligter følger ikke af selve aftalen, hvorfor baggrundsretten kan fastslå FORPLIGTELSER for aftaleparterne og knytte RETSVIRKNINGER hertil.

Question 2

Veldefinerede transatkioner kendes tegnes ved

Answer 2

at være veldefinerede.

1. hovedydelsen er kendt af parterne - parterne ved hvad skal fokusere på både ved indgåelses- og opfyldelsesproces
2. transaktionen kan ligefrem være lovreguleret for at beskytte den ene part. - eksempelvis regler KBL, GBL, forsikringsaftaleloven og ansættelsesretlig lovgivning

Question 3

Projektprægede transaktioner

Answer 3

Jo mere usikkerhed der er om vejen til et mål, jo flere skal bidrage til at nå dette mål. Derfor “projekt”.

Question 4

Realydelse - sondringer

Answer 4

Kan inddeles i to: Varer og tjenesteydelser.

Sondringen mellem vareydelse og tjenesteydelse er afgørende for, om transaktionen er omfattet af præceptive regler (produktansvar, forbrugerkøb, opsigelse af handelsagenter.), s. 297

Question 5

Realydelse som vare

Answer 5

Varer er flytbare, der præsteres ved leveringshandling og har overvejende material karakter.

Question 6

Tjenesteydelse.

Answer 6

Er modsat vareydelsen lidt svær at definere.

En tjeneste kan enten indebære noget aktivt ellerpassivt, retligt, finansielt eller faktisk.

Kreditor anser ydelsen for at være værdifuld.

Question 7

Undladelsespligt

Answer 7

Realdebitor forpligter sig til ikke at foretage sig noget.

Særpræg:

1. pligten indebærer en blivende tilstand. Modsat handlepligt som er momentan og definitiv
2. undtagelsespligter bør tidsafgrænses / varighed defineres.
3. undladelsespligter kan være svære at overskue.

Question 8

Resultat og indsatsforpligtelse

Question 9

Funktion eller betegnelse

Answer 9

Funktion: En præstationshandling kan beskrives efter >funktion< (maskine, der kan udføre arbejdsopgaver x, y z, =
Betegnelse: En maskine, væremærke AA, model BB, beløb CC.)

Question 10

Succesiv aftaleindgåelse eller genforhandling, s. 302.

Question 11

Kvalitetsvurdering

Answer 11

kvalitetsvurdering udtrykker graden af overensstemmelse mellem den aftale eller forventede kvalitetsmålestok på den ene side og den indfriede behovsopfyldelse på den anden, jf. s. 303.

Vurderingen er således subjektiv ud fra parternes forventninger.

Question 12

Uegentlige og egentlige certifikater s. 304

Answer 12

Uegentlige certifikater: afgvies af den “certificerede” selv , i form af en konstaterende erkjlæring.

Egentligt certifikat afgives af en uafhænig part, f-eks. en bracheorganisation, offentligmyndighed eller certificeringsinstituitonm. På baggrund af en standard eller målestok, der er kendt på forhånd-

Question 13

Fortolkning af konstaterende erklæring, s. 306

Answer 13

Konstaterende erklæringer kan bruges i flere sammenhænge.

Konstaterende erklæringer kan udgøre bevis for, at en part har udøvet svig, udtalt sig misvisende eller andet.

Misvisende erklæring = sælger bliver erstatningsansvarlig (flyvehavre-dommen.

Question 14

Tolerance, s. 307

Answer 14

Tolerance er udtryk for afvigelse fra et ellers fastsat mål, som parterne har aftalt eller anerkendes ifølge alment anerkendt offentliggjort standard som parternes aftale henviser til.

F.eks. materiale i vis standard, generisk bestemte realydelser som præsteres ud fra målangivelser.

Question 15

Levering s. 308

Answer 15

Handlingen hvor realdebitor præsterer sin hovedydelse. Levering medfører risikoovergang, beregningsgrundæag for forsiklelse, frist for mangelsindsigelser.

Aftalen bør slå fast hvornår der er indtrådt levering, hvor oghvordan levering skal finde sted og hvilke retsvikrninger der indtræder ved leveringshandlingens gennemføresle.

Faktiske forhold (hvornår, hvordan)
Retlige forhold: hvis levering ikke sker som aftalt.

Question 16

Aflevering s. 309

Answer 16

Aflevering: indebærer i tillæg hertil en afprøvning, hvor leverandøren be-viser, at det leverede fungerer som lovet.

Komplicerede ydelser 8maskineri, byggeri, itsystemer) der skal isntalleres og måske udvikles for kunden skal AFLEVERES:

Question 17

Risikofordeling, s. 310

Answer 17

Risikofordelingen tager stilling til, hvem af parterne der skal bære de uønskede konsekvenser af, at ingen andre kan gøres ansvarlige for en uønsket tilstand er indtrådt.

I tvivlstilfælde bør risikoen placeres hos den som har magt til at reducere sandsynligheden for at hændelsen realiseres.

Question 18

.

Answer 18

f

Question 19

Præstationstidspunktet, s. 317

Answer 19

Aftaler må præcoiseres hvornår en ydelse må (frigørelsestid) og skal (forfaldstid) præsteres.

Question 20

Just in time, s. 317

Answer 20

Der procuderes aldrig til lager. Produktion sættes i gang, når der er en ordre.

Question 21

Udskydelsesret

Answer 21

Når præstationstidspunktet for en aftale er aftalt, må aftalen præcisere om det kan fraviges.

I visse transaktioner kan parterne varetage en udskydelsesret. Eksempel ABR 19 der giver bygherre adgang til at udskyde løsningen af opgaven.

Question 22

f

Answer 22

f

Question 23

Underretningspligt, s. 319

Answer 23

Part der risikerer at komme i forsinkelse skal give sin modpart underretning herom, npr udsigten til forsinkelse tegner sig med en vis tdelighed, Derved kan modparten reducere tsit tab.

Question 24

Remburs, s. 325

Answer 24

Remburs: En form for garanti hvor en bank forpligter sig til at betale et beløb til en tredjepart (beneficianten) mod dennes præstation af en nærmere foreskrevet dokumentation. Rembursen er en sikkerhedsforan-staltning, der altid åbnes på begæring af køberen, som dermed optræder som ordregiver. Rembursen vil typisk blive afgivet på grundlag af de standardvilkår, ICC har udstedt under betegnelsen UCP500.

Question 25

Modregning

Answer 25

Modregning: den ene persons fordring udlignes i den andens

Hvis parterne har forskellige transaktioner indbyrdes – skif-tevis debitor/kreditor – skal det afklares, om de kan modregne på tværs af transaktionerne. Almindeligvis vil låneaftalerne give pengeinstitut-terne ret til at modregne. En modregning forpligter først kreditor, når er-klæring derom er kommet frem til debitoren (låntageren som er kreditor i et andet forhold). • Man kan dog aftale sig fra, at påbud til kreditor er nødvendigt • Det gør pengeinstitutter tit, hvorefter de kan modregne uden forudgående meddelelse til kunden. • Evt. urimelighed, jf. AFTL § 36.

Question 26

Earn out s. 331

Answer 26

Ofte aftales det, at den endelige betaling beror på, hvilket resultat virk-somheden realiserer i en periode efter aftaleslutningen. Dette omtales earn-out-perioden. Købesummen vil herefter blive opdelt i to: • En ubetinget købesum – up front – hvis størrelse ligger fast. • En betinget tillægskøbesum der ansættes, når resultatet af driften i den efterfølgende earn-out-periode kendes.

Question 27

Variabel betaling - forskellige typer mv. s, 333

Answer 27

Kan enten på forhånd gøre op med, hvilke ændrerede betalingsprincipper der senere skal gælde ELLER de kan lade vederlagets endelige størrelse bero på forhold i den ydre verden (e.g. indeks).

Risiko variabel betaling:

• betalingskravet overskrider debitors budget -> kan være fordel at sætte maksimum for mulig prisstigning
• kredito0r risikoerer at få mindre vederlag, end markedsforholdene ville have sikret under fri forhandling -> det skal overvejes hvor sandsynligt det er, at priserne stiger og overstiger maksimum

Det kan være relevant at pålægge parterne pligt til at genforhandle aftalens prismekanisme. Eventuelt mulighed for opsigelse hvis parterne ikke kan blive enige om prismekanisme.

Question 28

Trappebetaling

Answer 28

Trappebetaling er særligt relevant i længerevarende aftaleforhold med løbende betaling. Ofte lejeaftaler.

Trappen hvis forskellige trin er på forhånd kendt at parterne.

Question 29

Betaling efter opgørelse

Answer 29

Vederlaget beror på en senere konstateret mængde og kvalitet.

I virksomhedsoverdragelse betaler køberen typisk kun for varelagetet (og kurante varer) efter optælling og værdiansættelse, der konstateres på overtagelsesdagen.

Question 30

Refusionsopgørelse

Answer 30

Opgørelse, hvor parterne med udgangspunkt i en skæringsdag foretager en periodisering af udgifter og indtrægter, der påhviler eller tilflyder det solgte aktiv. s. 338

Question 31

Betalingens retsvirkning når der er flere fordringer

Answer 31

HR: Debitor bestemmer (hvis andet ikke er aftalt), hvilken fordring det indbetalte beløb skal dække.
Hvis debitor ikke har tilkendegivet, hvad betalingen skal dække kan kreditor bestemme hvilken fordring det indbetalte beløb skal dække, jf. . 341

Question 32

Garanti karakteristik

Answer 32

En garanti er et løfte, hvorved en part pålægger sig en objektiv erstatningsforspligtelse eller en særlig aftaleretlig funderet risiko for et faktisk eller retligt forhold , jf. s. 342.

Hyppige garantier: det solgte har visse egenskaber, licensaftaler hvor immaterialrettigheden består.

Question 33

Fritstående garanti

Answer 33

Når en garanti ikke hænger sammen med andre hovedforpligtelser, kaldes garantien for FRITSTÅENDE. Garanter er her typisk en professionel part, som giver garantien efter en forsikrings eller kreditmæssig vurdering herved

Question 34

Partsgaranti

Answer 34

Løfte fra en aftalepart til en anden.

RETSFAKTUM: partsgarantien bør tage stilling til, hvilke aspekter af ydelser, der garanteres for. (funktionsgaranti eller egenskabsgaranti).

Funktionsgaranti = ydelsen fungerer gennem hele garantiperioden. E.g. motor. 
Egenskabsgaranti = ydelsen har en bestemt kvalitet på tidspunktet for risikoens overgang. Disclosure letter kan modificere de afgivne garantier. 

RETSFØLGE: parterne må præcisere garantiens retsvirkning. Garantien skal maksimeres til et vist beløb.

HR: garantien fortolkes som et løfte om at betale erstatning for ethvert tab, den berettigede måtte lide.
M: parterne aftaler andet. f.eks. maksimering til garantiens maksimumbeløb.

Question 35

Koncipering af en garanti

Answer 35

Garantier:

Pligter:
Garant INDESTÅR for det solgte
Garant påtager sig objektivt erstatningsansvar

Aftaleregulering:

• Garantien bør være tidsbegrænset
• garantien er uigenkaldelig inden for en vis periode
• garantien kan være betinget eller ubetinget.

Question 36

Tredjemandsgarantier - kendetegn

Answer 36

Aftalepart forpligter sig til at tilvejebringe en garanti fra tredjemand for, at parten vil opfylde sine forpligtelser.

Tredjemandsgaranti lever sit eget liv parallelt med det retsforhold, som den omhandler.

Tredjemandsgaranti er IKKE subsidiær (modsat kautionsløfte). Tredjemandsgaranti er fritstående og beror på sit eget indhold.

Question 37

Tredjemandsgarantier - typer

Answer 37

Tredjemandsgaranti: Et løfte fra en troværdig tredjemand der indestår for korrekt opfyldelse af debitors betalingsforpligtelse. Garanten træder ikke i debitors plads som ved en kaution. Denne type garanti er fritstående, hvorfor det er afgørende at regu-lere, hvilke betingelser der udløser dens udbetaling.
Forskellige typer af tredjemandsgarantier • Tilbudsgaranti: Garanti for at debitor vil stå ved sit tilbud.

Tilbudsgarantier: tilbudsgaranti dækker det erstatningsansvar, en tilbudsgiver kan ifalde ved ikke at stå ved sit itlbud.

Opfyldelsesgaranti: garanterer en parts løfte om at præstere korrekt ydelse.

Tilbagebetalingsgaranti: Sikkerhed for at parten kan tilbagegive ydelsen, hvis den anden part misligholder.

Question 38

Back-to-back garanti

Answer 38

Transaktioner med underleverandører.

Aftale mellem B og C, hvorefter C indtræder i eller opnår ret til præcis de garantivilkår, som B kan gøre gældende mod A. Hverken flere eller færre, jf. s. 351.

Question 39

CSR-garantier

Answer 39

Corporate Social Responsibility (samfundsansvar).

F.eks. fairtrade mærke.

Question 40

Konkurrenceklausul

Answer 40

B’s lfte til A om af sfstå fra visse nærmere angivne aktivitetet, der vil være til ulempe for A i A’s konkurrencebetonede handlinger på et givet marked, jf.s. 358n.

Sanktion: typisk med forbudsbestemmelser og pligt til at betale konventionalbod. Størrelsen af boden sættes der, hvor den ikke legitimerer den retsstidige adfærd, men samtidigt ikke kan tilsidesættes i medfør af AFTL § 36 på baggrund af størrelse.

Konkurrenceklausuler bør tidsbegrænses, jf. s. 363.

Question 41

Jobklausul

Answer 41

Medarbejderklausul/jobklausul: partneren forpligter sig til i en bestemt periode hverken direkte eller indirekte at ansætte bestemte nøglemedarbejdere eller udvirke, at disse medarbejdere fratræder med henblik på at blive tilknyttet partnerens nye virksomhed.

Inter partes er klausulerne som UP bindende.

Anvendes særligt i virksomhedsoverdragelser.

U: kan ikke anvendes for lønmodtagere, der har været beskæftiget i 3 mdr eller mindre. Kun opretholdes indtil 6 måneder efter indgåelsen.

Question 42

Tying clause (2 varianter)

Answer 42

Tie in clause: påbyder erhverver af ydelse (e.g. maskine) kun at erhverve reservedele, råvvarer etc. fra en på forhånd udpeget leverandør.

Tie-out clauses: påbyder aftalepart at afstå fra at indgå aftale med andre end en på forhånd udpeget medkontrahent. (kan sikre at kun originale reservedele anvendes. Kan modvirke fejl og lavere kvalitet). s. 365

Question 43

Sondring mellem bestikkelse og facilitering

Answer 43

Bestikkelse: der betales for at opnå en ret, som ikke eksisterer.

Faciliteringsbetaling: tilsigter at udvirke, at en eksisterende ret rent faktisk opnås. (levering til tiden, rette kvalitet).

Question 44

Fordringshavermora

Answer 44

Når kreditor skal hjælpe med opfyldelse af aftalen, men ikke gør det. s. 369.