Onkologi Flashcards
1
Q
Akutte onkologiske tilstande - Hjernemetastaser
- Hvad gør man ved akutte onkologiske tilstande? hvad er vigtigt at gøre akut? (2 ting)
- Hvad er akutte onkologiske tilstande forårsaget af?
HJERNEMETASTASER:
- Hvor stor en procentdel af ptt får dette?
- Hvilke cancere giver hyppigere hjernemetastaser?
- Hvilke symptomer ses? Nævn 5-8
- Hvilke symptomer ses ved metastaser i cerebellum?
- Hvordan diagnosticeres det? Hvilken skanning er bedst mhp. en anden differentialdiagnose? Er det oftst multi- eller unifokale metastaser? Oplades de med kontrast eller ej?
- Hvilken anden billeddiagnostisk undersøgelse laves efterfølgende mhp. yderligere metastasering?
- Hvad er den initielle behandling ved forhøjet ICP samt metastasesymptomer? Hvilken effekt har det?
- Hvad skal man være opmærksom på ift. steroidbehandling meningeal karcinomatose
- Hvilke 3 behandlingsmodaliteter findes ud over højdosis steroid?
- Hvilken behandling (2 muligheder) gives ved 1 eller få metastaser? Hvornår er kirurgi mest fordelagtigt frem for den anden. Hvad skal det altid efterfølges af?
- Hvad er behandlingen hvis der er >4 metastaser?
- Hvordan behandles kramper?
- Hvordan nedsæættes trykket før OP?
- Hvor lang tids overlevelse ved få metastasr og behandling af dette?
- Er det helbredeligt?
A
2
Q
Akutte onkologiske tilstande - Meningeal carcinomatose
- Hvad er det?
- Hyppigt ved hvilke cancere?
- Hvad afficeres ved meningeal karcinomatose? Hvad giver det?
- Nævn 3 usepcifikke symptomer
- Nævn 3 fokale symptomer
- Hvordan diagnosticeres det? Nævn 2 undersøgelser, én cytologisk og en billeddiagnostisk.
- Hvilke 3 behandlingsmodaliteter findes?
- Hvordan er prognosen?
A
3
Q
Akutte onkologiske tilstande - Vena cava sup. syndrom
- Hvad er det?
- Hyppigste cancere, der medfører dette syndrom?
- Hvilke symptomer ses, og hvad kan man se på patienten?
- Hvordan har patienten det subjektivt?
- Er det en farlig tilstand? Er det en dårlig prognostisk faktor?
- Hvordan stilles diagnosen? Billeddiagnostisk og klinisk?
- Hvordan behandles det?
- Hvordan kan det akut lindres?
- Understøttende behandling?
A
4
Q
Akutte onkologiske tilstande - Medullært tværsnitssyndrom
- Hvad er det?
- Hvor stor en procentdel af cancerptt får dette?
- Hvornår i sygdomsforløbet indtræder det?
- Er det primærtumor? På hvilke to måder kan der komme tryk på rygmarven?
- Hyppigste cancere der medfører denne tilstand?
- Hvilke symptomer ses der?
- Hvad er tidsmæssigt karakteristisk for rygsmerterne?
- Hvilke 3 neurologiske symptomer ses?
- Hvordan stilles diagnosen? Hvilken billeddiagnostisk modalitet og hvorfor?
- Nævn den vigtigste differentialdiagnose
- Hvordan behandles tilstanden i den akutte fase efter klinisk mistanke? Hvad skal man være opmærksom på ift. meningeal karcinomatose?
- Hvilke 2 behandlingsmodaliteter findes efterfølgende? Hvilken er at foretrække?
- Hvad skal rygkirurgi altid efterfølgse af?
- Hvad er prognosen afhængig af?
- Hvad er median overlevelse for gående pt? Og for ikke-gående pt?
A
5
Q
Tumorlyse syndrom
- Hvad er det?
- Husk at det både kan være tumor-induceret og behandlingsinduceret
- Hvordan er behandlingen for behandlingsinduceret tumorlyse syndrom?
- Hvordan behandles tumorinduceret tilstand?
A
6
Q
Akutte onkologiske tilstande - Hypercalæmi
- Hvad er det? Hvad skal s-calcium være på?
- Hvad kan det være et tegn på / årsager? 3 ting.
- Hvilke symptomer ses?
- Hvilke symptomer ses ved ubehandlet tilstand?
- Hvilken anden akut onkologisk tilstand kan hypercalcæmien ligne ved meget svær forhøjelse? (diff diagnose)
- Hvordan behandles tilstanden? Hvilken tilstand korrigerer man og hvordan? Hvad skal man seponere (3 ting)? Hvad giver man ellers pt for at hæmme knogleresorption og frigørelse af calcium?
A
Tegn på / årsager: Dissemineret sygdom til knoglerne (knoglemetastaser), pga. behandling, som del af paraneoplastisk syndrom.
7
Q
Akutte onkologiske tilstande - Febril neutropeni
- Hvad er det / hvad har pt’en definitorisk? (hvad skal leukocytter eller neutrofile være på)
- Hvornår ser man denne tilstand typisk opstå?
- Hvilke blodprøver og andre prøver tages? (6 andre prøver)
- Hvilke symer ses?
- Behandling? Hvor ofte skal pt observeres/måles i døgnet?
- Hvornår må pt med neutropen feber udskrives? Hvordan ser et ukompliceret forløb ud? Får de AB med hjem?
- Hvordan ser et kompliceret forløb ud med høj risiko for infektion? Hvor længe skal de have AB?
- Hvilken konsekvens har det for resten af behandlingsforløbet? 2 ting
- Hvilken af de to tiltag kan man indføre for ptt med særlig stor risiko for neutropen feber, selvom de ikke har haft neutropen feber før?
A
8
Q
Øsofaguscancer
- Hvor mange tilfælde årligt?
- Hvilke histologiske typer ses? Hvilke oftest og hvor i øsofagus? Hvor ofte de forskellige steder?
- Hvad er risikofaktorer for de to typer af cancere? Nævn Nævn 5-6
- Hvad er akalasi?
- Hvor kan det sprede sig til ved vækst gennem væggen? Nævn 3
- Hvor fjernmetastaserer det hyppigt til?
- Hvor er der lymfeknudespredning til? Tænk på lokalisations-inddelingen
- Symptomer? Hvad er kardinalsymptomet? Andre? Nævn 5-7
- Hvordan diagnosticeres det? Nævn 2-4 modaliteter, hvorved det kan ses? Skal der tages biopsier ved metastase-mistanke?
- Nævn 2 differentialdiagnoser
- Inddel i T1a-b, T2-4a/b, i N0-N3 samt M0-1
- Ved hvilke 2 TNM’er kan man IKKE operere?
- Hvad er den samlede 5 års overlevelse?
- Hvor stor en procentdel bliver opereret?
- Hvorfor er den så dødelig?
BEHANDLING, INKL. KIRURGI:
- Behandling? Hvordan fjernes tumor - inddel baseret på T-stadie og M1.
- Hvornår og hvilke adjuverende og neoadjuverende terapier gives? For resektionerne, for kirurgi uden ventrikelindvækst og kirurgi med ventrikelindvækst
- Hvordan behandles recidiverende / dissemineret? Hvordan kan tilstanden afhjælpes? Nævn 4-5 ting
- Hvordan foregår kirurgien / operationsmetoder? Nævn 4 metode, hvilken er hyppigst? Hvornår briges de forskellige?
- I hvilke 2 tilfælde kan ventriklen ikke bruges?
- Hvordan foregår ventrikeliinterponat-operationen? Hvilke 2 ting skal man gøre livslangt efterfølgende?
- Hvilke komplikationer findes for strålebehandling?
- Hvilke postoperative komplikationer findes? Nævn almene samt 3 specifikke.
- Hvordan behandles og udredes for anastomose-lækage? Hvilke symptomer?
A
9
Q
Ventrikelcancer
- Hvor mange pr. år?
- Risikofaktorer? Primær årsag/ætiologi?
- Hvor i ventriklen ses det oftest?
- Hvor spreder det til ved: gennemvækst, lymfeknuder, hæmatogent?
- Hvilken histologisk type ses primært?
- Symptomer? Både tidligt og senere
- Alarmsymptomer? Noget ud over de sene. Hvad er en typisk alarmsymptom patient - hvilket symptom har han vevarende?
- Hvilke billeddiagnostiske tiltag laves for udredning? (tænk øsofaguscancer)
- Nævn en differentialdiagnose
- 5 års overlevelse ved operation? Ved non-operable ptt, hvor mange måneders levetid?
- Behandling? Hvad er den primære behandlingsmodalitet - hvad gør man helt overordnet?
- Behandling inddelt i tidlige stadier, lokal avanceret sygdom og recidiverende/dissemineret sydom. Er de alle resektable? Onkologisk eller kirurgisk behandling eller begge?
- Understøttende/lindrende behandling
- Husk kontrol klinisk + radiologisk hver 3. måned det første år
A
10
Q
Kolorektalcancer
- Hvor mangee tilfælde pr. år? (MANGE)
- Hvilken aldersgruppe bliver screenet? Hvad består det af? Hvilken undersøgelse laves ved positiv screening?
- 5 års overlevelse ved radiakl operation?
- Primær histologisk type?
- Nævn 4-6 risikofaktorer. Nævn 2 genetiske tilstande, som øger risikoen. Nævn en benign tilstand som generelt øger risikoen.
- Nævn 2 beskyttende faktorer
- Nævn en typisk patient med begrundet mistanke - 2-3 symptomer samt almensymptomer (B symptomer)
- Symptomer generelt for kolorektalcancer. Nævn 5-8
- Hvilke undersøgelser skal laves i udredningen? Paraklinisk, objektiv us, billeddiagnostisk, biopsier
- Nævn 4 differentialdiagnoser
- Hvad er behandlingsmodalitetEN? Hvad gør man helt overordnet?
- Behandling af tyktarmskræft - lavrisiko, højrisiko og stadie III (onko eller kirurgisk beahndling eller kombi)?
- Behandling af endetarmskræft? Små versus store tumorer (onko eller kir. eller blanding)
- ENDETARMSKRÆFT: hvad skal pateinten have efter kirurgi? Tænk på dit arbejde
- Behandling ved recidiverende/dissemineret sygdom generelt? Hvor metastaserer det det ofte hen? Hvad hvis det er få metastaser? Kan det downsizes?
- Nævn behandlingsrelaterede komplikationer for både kirurgi og strålebehandling. Ved kirurgi er der en vigtig, som også findes for øsofaguscancer
- Hvad skal gøres ved kontrol/opfølgning. Tænk både sygdom/recidiv og metastasering.
A
11
Q
Pancreascancer
- Hvor mange tilfælde årligt? (dobbelt øso og ventrikel)
- Aldersgruppe? Mænd vs kvinder
- Histologisk type?
- Hvor i pancreas sidder de primært/hyppigst?
- Hvorfra kan der komme metastaser til pancreas fra?
- Nævn 3-6 risikofaktorer. Tænk den der går igen for alle i abdomen. Tænk sygdomme i pancreas (3). Tænk livsstil. Tænk genetik.
- Symptomer? Starten/genrelle og senere? Hvad er et karakteristisk tegn? Hvad kan det være tegn på?
- Har patienterne DMII?
- Hvad ses i blodprøver?
- Billeddiagnostiske tiltag under udredning? Hvilken bruges primært?
- Behandling? Hvad er den eneste kurative beahndling? Hvor stor en procentdel forsøges radikalt opereret?
- Hvilke muligheder er der for tidlige stadier, lokalsygdom vs. større tumor/lokalavanceret? Hvad skal kirurgi altid efterfølges af?
- Hvor kan der være indvækst ved avancerede tumorer? 3 steder!!!! hvis der er indvækst heri, kan der ikke altid opereres! Borderline resektabel er når der er indvækst i nogle af karrene men med mulighed for resektion og kar-rekonstruktion.
- Hvordan behandles dissemineret/recidiverende sygdom?
- Hvilke understøttende tiltag kan tages? 3 ting.
A
12
Q
Analcancer
- Hvilken histologisk type primært?
- Nævn 2 ting tilstande, som det er associeret med analcancer (1 livsstil-ting og en infektion)
- Hvilke symptomer ses analt? nævn 4, inkl. en relateret defækations.
- Hvordan diagnosticeres det? Hvilke undersøgelser laves, klinisk, obejktivt og billeddiagnostisk.
- Hvilke behandlingsmodaliteter består primær behandlingen af? Hvilken behandling ved dissemineret sygdom? Hvad er behandling ved recidiv?
- Hvad er den overordnede 5 års overlevelse i procent?
A
13
Q
Lungecancer
- Inddel lungecancer i 2 overordnede kategorier. Nævn 2 underkategorier for den ene overkategori
- Nævn de 2 hyppigste mutationer og behandling for dem, og hvilken type af cancer har disse
- Hvad er medianalderen for lungecancer? Hvor mange får det?
- Risikofaktorer / ætiologi? Nævn 3
- Symptomer?
- Beskriv en risikopatient
- Kliniske fund ved objektiv undersøgelse? Nævn 3-4 ting
- Hvilke parakliniske fund ses? Hvilke modaliteter bruges? Nævn 4
- Hvordan laves invasiv diagnostik?
- Lungeparenkym - central vs perifer tumor, lymfeknuder i mediastinum
- Har SCLC eller NSCLC bedst overlevelse?
- Angiv TNM klassifikation, T0-4, N0-3, M0-1c
- Nævn 2 præoperative undersøgelser/2 ting man undersøger, der kan sige noget om postoperative respiratoriske komplikationer’
- Præoperativ undersøgelse af hjertefunktionen
- Hvordan behandles der? Hvor stor en procentdel af NSCLC kan behandles kirurgisk?
- Hvilke profylaktiske tiltag findes?
- Hvad kan symptomatisk behandles ved en lungecancer pt?
KIRURGI:
- Hvilke typer af resektion kan laves af lungen? Inddel i 2 overkategorier. Inddel den ene i 3 underkategorier. Hvornår bruges hvad. Hvilken er mest hyppig?
- Hvad er VATS
- Hvilke postoperative komplikationer findes? Nævn 3-5
- Hvilke muligheder er der får onkologisk beahndling?
A
- Anatomisk vs non-anatomisk (kileresektion) - anatomisk inddeles i segmentektomi, lobektomi og pneumonektomi.
- Ved store og centrale tumorer –> pnuemonektomi / hele lungen fjernes pga. radikalitet som skal opnås.
Hvis det er begrænset til en enkelt lungelap –> lobektomi.
Hvis det er perfiert –> segmentektomi
Komplikationer:
1. Blødning
2. Lungeødem
3. Arytmier
4. Empyem
5. Fistel (bronkopleural)
- Onkologisk behandling er kemo og stårleterapi, som kan overvejes ved meget små og begrænset lungecancer
14
Q
Brystcancer
- Hvor mange tilfælde årligt?
- Medianalder for diagnose?
- 5 års overlevelse?
- Hvordan er screeningsprogrammet i DK? Hvor ofte indkaldes de til screening?
- Hvilke to typer af carcinomer ses (hvor udspringer de fra)? Hvilken er hyppigst?
- Nævn risikofaktorer - reproduktive faktorer (3-5), sygdom i bryst (1), livsstil (4 ting som giver mening), genetisk (hvilken øger også risiko for ovariecancer, hvilken cancer for mænd)
- Hvordan spiller hormoner en rolle?
- Beskriv carcinoma in situ og de to former. Er de invasive eller non-invasive? Er de forstadier?
- Hvilke hormonreceptorer er vigtige at kunne ved mammacancer? Hvorfor er de vigtige - hvad siger de noget om?
- Symptomer som pt kommer ind med? Husk lymfeknuder
- Beskriv Triple Diagnostik og hvad der er i hver del.
- Hvilket andet billeddiagnostiske tiltag ud over mammografi og UL, hvis mammografi/UL er positiv?
- hvor diagnosticerer det hyppigst hen?
- Nævn de behandlingsmodaliteter der findes.
KIRURGI
- Hvad er den kirurgiske standardbehandling - hvad er indikationen? Hvilken anden mulighed er der - hvad er indikationen? Hvad gør man under operationen for at vurdere spredning?
- Hvad er lumpektomi altid efterfulgt af?
- Beskriv sentinel node, og hvornår hvad gøres. Hvad er frysemikroksopi?
- Inddel brystrekonstruktion i primær og sekundær rekonstruktion - hvad er karakteristisk for hver af dem?
- Nævn og beskriv de 3 metoder, hvorved brystrekonstruktion kan laves, herunder eventuelle fordele og ulemper.
ONKOLOGISK BEHANDLING:
- Hvad består den af? 4 ting
- Hvornår gives kemo? Hvornår gives det som primær beh. og hvornår som neoadjuverende og med hvilket formål neoadj.?
- Hvem gives der endokrin terapi til - er det til alle med brystcancer? Hvilken endokrin terapi gives til præmenopausale kvinder? Hvilken til postmenopausale? Hvilke bivirkninger er der ved ET? hvilken undersøgelse skal de fortsat til pga. en bestemt bivirkning? Hvilket præparat kan man også give for at modvirke dette?
- Giver man først kemo eller endokrin, hvis en pt skal have begge?
- Hvilke bivirkninger er der til ET behandling?
- Hvad er den biologisk behandling til mamma cancer - hvem kan det gives til?
- Hvem gives stråleterapi? Nævn 2 indikationer.
Hvad består opfølgnings/kontrolprogrammet af?
A
15
Q
Malignt melanom
A
16
Q
Non-melanom hudcancer
A
17
Q
Testis cancer
A
18
Q
Prostatacancer
A
19
Q
Peniscancer
A
20
Q
Nyrecancer
A
21
Q
Blærecancer
A
22
Q
Ukendt primær tumor
A
23
Q
B - Akutte onkologiske tilstande - Blødning
- Hvad skal man give patienten, hvis pt skal undergå indgreb med risiko for blødning - altså hvad skal være højt i blodet?
- Det samme skal gives til pt’en, hvis der er blødning self (ud over erytrocytter og plasma)
A
Transfusion med trombocytter!
24
Q
B - Akutte onkologiske tilstande - Patologisk fraktur
- Symptomer på K-metastaser? Nævn 4 (inkl. emnet for dette falshcard)
- Hvordan diagnosticeres knoglemetastaser? En billeddiagnostisk metode.
- Hvad kan ses i en blodprøve?
- Hvilke 2 behandlingsmodaliteter findes for K frakturer pga. K metastaser?
- Hvad kan gøres palliativt for smertelindring?
- Husk potentiel kortvarig forværring af pallierende strålebehandling - men dette vil gå i sig selv. Man kan give smertestillende i mellemtiden.
A
25
# Akutte onkologiske tilstande - B - Maligne effusioner
- Hvor kan der være maligne effusioner (3 steder)
- Hvad er behandling? (hos alle)
- Nævn symptomer og billeddiagnostik ved pleural effusion
- Hvad er symptomer ved perikardie eksudat? Hvad sker der fysiologisk?Hvordan diagnosticeres det (2 billeddiagnostiske modaliteter) Hvad ser man?
- Symptomer ved ascites? Hvad ses på pt'en? Behandling? Hvilken behandling hvis der er portal hypertension?
26
# Kemoterapi
- Nævn 2 administrationsveje
- Hvad er fordelen ved kombinationsbehandling i stedet for enkeltstof-behandling
- Hvornår gives det ift. en bestemt sygdom. Nævn de 4 timings.
- Inddel kemoterapi bivirkninger i timing - umiddelbare, tidlige (timer), intermediære (dage), sene (måneder til år)
- Hvad siger performance score skalaen noget om? Hvor går skalen fra-til? Hvad vil PS 2 betyde?
27
# Stråleterapi
- Hvordan kan det anvendes? Timing (3).
- Hvad er krav til strålebehandling / indikation generelt?
- Nævn 2 steder/typiske kræftformer, hvor der gives stråler med kurativt sigte. Tænk øvre halvdel af kroppen
- Hvordan foregår planlægningen af strålebehandling?
- Inddel i tidlige/akutte bivirkninger og senfølger. Hvilket væv rammes primært, hvornår opstår symptomerne tidmæssigt efter behandling?
- Forklar forskellen på at ramme serielle og parallelleorganer. Nævnet eksempel på hver.
- Nævn almene bivirkninger til stråleterapi
- Nævn komplikationer til strålebehandling i abdomen
