Abdominalkirurgi

Question 1

Akut GI blødning

• Hvad er mest farligt og kræver intervention - øve eller nedre GI blødning?
• Hvad er det man dør af?
• Hvad er VT og puls for en ustabil pt?
• Hvad er blodtransfusionsgrænsen for raske? Hvad med for hjerte/lungesyge?
• Er Hb lavt initielt ved blødning?
• Hvordan stabiliseres pt’en initielt? Hvilket blod giver man akut?

ØVRE BLØDNING - ULCUS:

• Nævn 2-4 risikofaktorer for ulcus
• Hvilke 3 behandlingsmodaliteter er der for blødende ulcus?
• Hvad skal man derudover give til patienterne fremadrettet?
• Hvordan behadnles H pylori?
• Hvordan beahdnles reblødning? 2 ting!

BLØDENDE VARICER?

• Hvordan behandles blødende varicer? Hvilke endoskopiske tiltag kan tages (3)?

Question 2

Akut abdomen

• Definér akut abdomen
• Hvilke radiologiske undersøgelser laver man primært ved akut abdomen? Nævn 2

Kirurgiske årsager til akut abdomen:
Nævn for hver af følgende 1-3 tilstande:

Abdominalkirurgiske tilstande - inflammation, perforation, obstruktion, iskæmi
Urologi
Karkirurgi
Gynækologi
Ortopædkirurgi

• Hvad er peritonit? Hvad ansamles i periotneum? Hvad sker der med tarmene?
• Hvordan kan det adskilles fra arbscesser i peritoneum ift. smerter og tarmene?
• Hvordan opstår peritonitter? Adskil mellem primær og sekundær peritonit - tænk på intraabdominale foci.
• Inddel smerter ved akut abdomen i 3 typer. Beskriv kort hvordan de hver ser ud.
• Nævn en række symptomer og tilstande, som man kan spørge en pt om ved anamnese specifik for akut abdomen, ud over uddybende smerteanamnese
• Hvad kan man spørge om ved en uddybende smerte anamnese
• Hvordan kan man vrudere, om patienten har peritoneal irritation / peritonit vedd objektiv undersøgelse?
• Hvad skal man ved obj. us. være obmærksom på ift. hud og slimhinder
• Beskriv de 4 dele af abdominalundersøgelsen
• Hvad skal man undersøge i en blodprøve?
• Hvilke andre parakliniske undersøgelser kan man lave?
• Hvilke billeddiagnostiske undersøgelser vil man primært lave? Hvad kan laves? Vil man bruge kontrast ved CT.
• Hvad er UL godt til?
• Hvilken operation laves primært?
• Hvad er nogle præoperative forberedelse og initial behandling, man kan lave?
• Hvilken radiologisk us-modalitet bruger man ved gravide kvinder med akut abdomen? Hvilke faste-regler gælder for gravide? Hvad er de 2-3 hyppigste abdmkirurgiske sygdom ifm. graviditet?
• Hvilken radiologisk us-modalitet bruger man ved børn med akut abdomen? Hvad er de 2-3 hyppigste abd.kirurgiske sygdomme hos børn? Tænk både abdomen og urogenitalt

Question 3

Appendicitis acuta (akut abdomen)

• Hvad er det?
• Hvilken aldersgruppe?
• Ætiologi / patogenese? Hvad er en komplikation, hvis det ikke behandles?
• Symptomer? Hvor lang tid om at udvikle sig? Visceralt, peritonealt eller meddelt? Rører pt sig meget?
• Hvilke ledsagesymptomer kan ses?
• Hvad er karakteristisk ved palpation ved simpel. app, forværring/svær sygdom, diffus peritonit
• Hvad ses i blodprøver?
• Hvilke radiologiske us’er laves? Er det vigtigt at lave dem?
• Nævn differentialdiagnoser for akut abdomen
• Hvilke komplikationer kan det være ved ubehandlet appendicit?
• Behandling? Er det åben kirurgi eller ej? Hvad skal man ellers give pt?

PERIAPPENDIKULÆR ABSCES

• Hvad er det?
• Behandling uden tegn på diffus peritonit?
• Behandling ved diffus peritonit?

Question 4

Øsofagus cancer

• Hvor mange tilfælde årligt?
• Hvilke histologiske typer ses? Hvilke oftest og hvor i øsofagus? Hvor ofte de forskellige steder?
• Hvad er risikofaktorer for de to typer af cancere? Nævn Nævn 5-6
• Hvad er akalasi?
• Hvor kan det sprede sig til ved vækst gennem væggen? Nævn 3
• Hvor fjernmetastaserer det hyppigt til?
• Hvor er der lymfeknudespredning til? Tænk på lokalisations-inddelingen
• Symptomer? Hvad er kardinalsymptomet? Andre? Nævn 5-7
• Hvordan diagnosticeres det? Nævn 2-4 modaliteter, hvorved det kan ses? Skal der tages biopsier ved metastase-mistanke?
• Nævn 2 differentialdiagnoser
• Inddel i T1a-b, T2-4a/b, i N0-N3 samt M0-1
• Ved hvilke 2 TNM’er kan man IKKE operere?
• Hvad er den samlede 5 års overlevelse?
• Hvor stor en procentdel bliver opereret?
• Hvorfor er den så dødelig?

BEHANDLING, INKL. KIRURGI:

• Behandling? Hvordan fjernes tumor - inddel baseret på T-stadie og M1.
• Hvornår og hvilke adjuverende og neoadjuverende terapier gives? For resektionerne, for kirurgi uden ventrikelindvækst og kirurgi med ventrikelindvækst
• Hvordan behandles recidiverende / dissemineret? Hvordan kan tilstanden afhjælpes? Nævn 4-5 ting
• Hvordan foregår kirurgien / operationsmetoder? Nævn 4 metode, hvilken er hyppigst? Hvornår briges de forskellige?
• I hvilke 2 tilfælde kan ventriklen ikke bruges?
• Hvordan foregår ventrikeliinterponat-operationen? Hvilke 2 ting skal man gøre livslangt efterfølgende?
• Hvilke komplikationer findes for strålebehandling?
• Hvilke postoperative komplikationer findes? Nævn almene samt 3 specifikke.
• Hvordan behandles og udredes for anastomose-lækage? Hvilke symptomer?

Question 5

Proktologi

HÆMORIDER

• Hvad er det? Definition
• Symptomer? Nævn 2-4. Hvad er det hyppigste?
• Hvor stor en procentdel over 50 har det?
• Hvorfor opstår det? Patogenese? Tænk både kost men også alder
• Klassificér det i 4 grader (hvis du kan - tænk sværhedsgrad og H3)
• Behandling?

ANALE ABSCESSER

• Hvor kan de være lokaliserede (4 i alt, bare nævn 2 hvis du kan)
• Behandling?
• Billeddiagnostik?
• Hvad er en farlig/alvorlig komplikation til absces? Hvilke symptomer og behandling?
• Nævn en mindre farlig/akut alvorlig komplikation til anale abscessser (også inden for proktologien)

ANALE FISSURER

• Hvad er det? Definition?
• Symptomer?
• Hvad er sfinkterspasmer?
• Behandling?

ANALE FISTLER

• Hvad er de ofte en komplikation til? Ellers finder man ikke specifik årsag ofte.
• Behandling? HELT OVERORDNET

Question 6

Dyspepsi/Øvre GI

• Nævn et klassifikationssystem for øsofagit? Hvad er grad A? Hvad er grad D?
• Hvilket type hernie kan give dysfagi og regurgitation?

AKALASI

• Hvad er akalasi?
• Er det pga. nervedysfunktion, muskeldysfunktion eller sfinkter dysfunktion?
• Er det hyppigt?
• Nævn 3 behandlingsmodaliteter
• Hvordan kan man undgå refluks efter kirurgisk behandling?
• Hvilken undersøgelse vil man lave for motilitet og trykforhold i øsofagus og sfinkter?

ADENOMER:

• Sig et par ord om adenomer
• Grupper / typer (3)
• Hvad er der risiko for at det udvikler sig til?

GASTROØSOFAGAL REFLUKSSYGDOM

• Hvad er det? hvad er det primære symptom?
• Hvad er kardinalsymptomet? Hvornår og ifm. hvad forværres tilstanden?
• Hvordan stilles diagnosen? Hvilken undersøgelse kan man lave? Hvordan udredes i almen praksis vs. hospital?
• Hvad kan man evt. se ved endoskopi?
• Hvornår henviser man fra AP til gastroskopi?
• Er reflukssygdom livstruende?
• Behandling? Non-farmakologisk, farmakologisk, kirurgisk?

BARRETS ØSOFAGUS:

• Hvad er det?
• Nævn 2-3 risikofaktorer for Barrets
• Hvad kan biopsien påvise? 2 muligheder
• Nævn et klassifikationssystem, som BE kan klassificeres efter. Hvilke to ting kigger dette system på? Hvor måles det fra?
• Behandling ved metaplasi uden dysplastiske forandringer? Giver man normal dosis? Non-farmakologisk?
• Behandling ved dysplastiske forandringer? Inddel i let dysplasi og svær dysplasi.
• Hvad er opfølgning for metaplasi / non-dysplastiske forandringer. Hvornnår? Hvad laves til opfølgning?
• Hvad er opfølgning for LOW GRADE dysplasi. Hvornår? Hvad laves til opfølgning? Hvad med efter første kontrol - er det da lige så hyppigt?
• Hvad er opfølgning for HIGH GRADE dysplasi?

Question 6

Funktionel dyspepsi

Husk den som differentialdiagnose

• udeluk ulcus, ventrikelcancer og øsofagit ved endoskopi
• smerter i epigastrier uden kobling til fødeindtag
• kroniske smerter eller ubehag i øvre abdomen UDEN tegn på patologi (uden ulcussygdom)

Question 7

Ventrikelcancer

• Hvor mange pr. år?
• Risikofaktorer? Primær årsag/ætiologi?
• Hvor i ventriklen ses det oftest?
• Hvor spreder det til ved: gennemvækst, lymfeknuder, hæmatogent?
• Hvilken histologisk type ses primært?
• Symptomer? Både tidligt og senere
• Alarmsymptomer? Noget ud over de sene. Hvad er en typisk alarmsymptom patient - hvilket symptom har han vevarende?
• • Hvilke billeddiagnostiske tiltag laves for udredning? (tænk øsofaguscancer)
• Nævn en differentialdiagnose
• 5 års overlevelse ved operation? Ved non-operable ptt, hvor mange måneders levetid?
• Behandling? Hvad er den primære behandlingsmodalitet - hvad gør man helt overordnet?
• Behandling inddelt i tidlige stadier, lokal avanceret sygdom og recidiverende/dissemineret sydom. Er de alle resektable? Onkologisk eller kirurgisk behandling eller begge?
• Understøttende/lindrende behandling
• Husk kontrol klinisk + radiologisk hver 3. måned det første år

Question 8

Kolorectalcancer

• Hvor mangee tilfælde pr. år? (MANGE)
• Hvilken aldersgruppe bliver screenet? Hvad består det af? Hvilken undersøgelse laves ved positiv screening?
• 5 års overlevelse ved radiakl operation?
• Primær histologisk type?
• Nævn 4-6 risikofaktorer. Nævn 2 genetiske tilstande, som øger risikoen. Nævn en benign tilstand som generelt øger risikoen.
• Nævn 2 beskyttende faktorer
• Nævn en typisk patient med begrundet mistanke - 2-3 symptomer samt almensymptomer (B symptomer)
• Symptomer generelt for kolorektalcancer. Nævn 5-8
• Hvilke undersøgelser skal laves i udredningen? Paraklinisk, objektiv us, billeddiagnostisk, biopsier
• Nævn 4 differentialdiagnoser
• Hvad er behandlingsmodalitetEN? Hvad gør man helt overordnet?
• Behandling af tyktarmskræft - lavrisiko, højrisiko og stadie III (onko eller kirurgisk beahndling eller kombi)?
• Behandling af endetarmskræft? Små versus store tumorer (onko eller kir. eller blanding)
• ENDETARMSKRÆFT: hvad skal pateinten have efter kirurgi? Tænk på dit arbejde
• Behandling ved recidiverende/dissemineret sygdom generelt? Hvor metastaserer det det ofte hen? Hvad hvis det er få metastaser? Kan det downsizes?
• Nævn behandlingsrelaterede komplikationer for både kirurgi og strålebehandling. Ved kirurgi er der en vigtig, som også findes for øsofaguscancer
• Hvad skal gøres ved kontrol/opfølgning. Tænk både sygdom/recidiv og metastasering.

Question 9

Pancreascancer

• Hvor mange tilfælde årligt? (dobbelt øso og ventrikel)
• Aldersgruppe? Mænd vs kvinder
• Histologisk type?
• Hvor i pancreas sidder de primært/hyppigst?
• Hvorfra kan der komme metastaser til pancreas fra?
• Nævn 3-6 risikofaktorer. Tænk den der går igen for alle i abdomen. Tænk sygdomme i pancreas (3). Tænk livsstil. Tænk genetik.
• Symptomer? Starten/genrelle og senere? Hvad er et karakteristisk tegn? Hvad kan det være tegn på?
• Har patienterne DMII?
• Hvad ses i blodprøver?
• Billeddiagnostiske tiltag under udredning? Hvilken bruges primært?
• Behandling? Hvad er den eneste kurative beahndling? Hvor stor en procentdel forsøges radikalt opereret?
• Hvilke muligheder er der for tidlige stadier, lokalsygdom vs. større tumor/lokalavanceret? Hvad skal kirurgi altid efterfølges af?
• Hvor kan der være indvækst ved avancerede tumorer? 3 steder!!!! hvis der er indvækst heri, kan der ikke altid opereres! Borderline resektabel er når der er indvækst i nogle af karrene men med mulighed for resektion og kar-rekonstruktion.
• Hvordan behandles dissemineret/recidiverende sygdom?
• Hvilke understøttende tiltag kan tages? 3 ting.

Question 10

Mamma cancer

• Hvor mange tilfælde årligt?
• Medianalder for diagnose?
• 5 års overlevelse?
• Hvordan er screeningsprogrammet i DK? Hvor ofte indkaldes de til screening?
• Hvilke to typer af carcinomer ses (hvor udspringer de fra)? Hvilken er hyppigst?
• Nævn risikofaktorer - reproduktive faktorer (3-5), sygdom i bryst (1), livsstil (4 ting som giver mening), genetisk (hvilken øger også risiko for ovariecancer, hvilken cancer for mænd)
• Hvordan spiller hormoner en rolle?
• Beskriv carcinoma in situ og de to former. Er de invasive eller non-invasive? Er de forstadier?
• Hvilke hormonreceptorer er vigtige at kunne ved mammacancer? Hvorfor er de vigtige - hvad siger de noget om?
• Symptomer som pt kommer ind med? Husk lymfeknuder
• Beskriv Triple Diagnostik og hvad der er i hver del.
• Hvilket andet billeddiagnostiske tiltag ud over mammografi og UL, hvis mammografi/UL er positiv?
• hvor diagnosticerer det hyppigst hen?
• Nævn de behandlingsmodaliteter der findes.

KIRURGI

• Hvad er den kirurgiske standardbehandling - hvad er indikationen? Hvilken anden mulighed er der - hvad er indikationen? Hvad gør man under operationen for at vurdere spredning?
• Hvad er lumpektomi altid efterfulgt af?
• Beskriv sentinel node, og hvornår hvad gøres. Hvad er frysemikroksopi?
• Inddel brystrekonstruktion i primær og sekundær rekonstruktion - hvad er karakteristisk for hver af dem?
• Nævn og beskriv de 3 metoder, hvorved brystrekonstruktion kan laves, herunder eventuelle fordele og ulemper.

ONKOLOGISK BEHANDLING:

• Hvad består den af? 4 ting
• Hvornår gives kemo? Hvornår gives det som primær beh. og hvornår som neoadjuverende og med hvilket formål neoadj.?
• Hvem gives der endokrin terapi til - er det til alle med brystcancer? Hvilken endokrin terapi gives til præmenopausale kvinder? Hvilken til postmenopausale? Hvilke bivirkninger er der ved ET? hvilken undersøgelse skal de fortsat til pga. en bestemt bivirkning? Hvilket præparat kan man også give for at modvirke dette?
• Giver man først kemo eller endokrin, hvis en pt skal have begge?
• Hvilke bivirkninger er der til ET behandling?
• Hvad er den biologisk behandling til mamma cancer - hvem kan det gives til?
• Hvem gives stråleterapi? Nævn 2 indikationer.

Hvad består opfølgnings/kontrolprogrammet af?

Question 11

Morbus Crohn

• Hvad er det?
• Alder?
• Nævn en risikofaktor? Den er ikke risikofaktor fofr CU
• Hvor strækker det sig fra-til?
• Hvor ses det primært? 2 områder. Er det kontinuert inflammation?
• Nævn 3 mikroskopiske karakteristika (tykkelse af væg, dybde af inflammation i væggen, noget der findes i væggen)
• Symptomer? Alment, afføring, endetarm, ekstraintestinalt.
• Hvad vil du teste for i en blodprøve? Hvilken anden prøve vil du lave ved tarm-fokus, og hvilke 2 ting testes for?
• Hvilke fund er der i en blodprøve samt i en fæcesprøve?
• Hvordan udredes pt? Hvad hvis man mistænker sygdomi tyndtarmen, er det så stadig den samme undersøgelse? Hvilken undersøgelse kan man evt. starte med for at lokalisere sygdommen? Hvilken billedmodalitet bruegs for at kigge på perianale abscesser og fistler?
• Hvordan behandles det? Hvilket præparat starter man med, og hvad kan tillæges ved moderat eller svær sygdom?
• Kan man bruge biologisk behandling - og hvad skal man være opmærksom på ved opstart af dette?
• Er kirurgi helbredende? Hvornår er kirurgi indiceret? Hvad fokuserer man på, hvis man endelig vælger at udføre kirurgi pga. recidivtendens?
• Hvad fjernes ved kirurgi - ved terminal ileus affektion, ved kolonaffektion mindre end 2 segmenter, samt ved mange segmenter i kolon?

Answer 11

• Udredning er ved koloskopi og biopsitagning til histologisk udrednig. I tyndtarmen vil det være kapselendoskopi eller MR af tyndtarmen. Man kan evt. starte med UL af abdomen for at lokalisere sygdommen. MR bruges til perianalse abscesser og fistler.
• 20-30 årige

Question 12

Colitis Ulcerosa

• Hvad er det?
• Alder?
• Hvor strækker det sig fra-til? Kontinuert eller segmentært?
• Mikroskopisk? Vægtykkelse, hvordan ser krypterne ud, dybde af inflammation ned i væggen?
• Symptomer?
• Paraklinisk - hvilke blodprøver vil du tage? Hvad vil du teste for i fæces? Hvad er resultaterne af blod og fæcesprøve?
• Hvordan udredes det ud over blod og fæcesprøver?
• Hvad består den medicinske behandling primært af? Hvad kan tillægges ved moderat/svær sygdom? Kan man bruge biologisk behandling - og hvad skal man være opmærksom på ved opstart af dette?
• Er kirurgisk behandling helbredende? Hvornår er det indiceret? Hvad fjernes, og hvad indsættes i stedet?

Answer 12

• = kronisk inflammatorisk tarmsygdom, der stort set altid involverer rectum
• Kirurgi: man fjerner colon og derefter rectum, og man anlægger J pouch som et reservoir lavet af tyndtarm for fæces.

Question 13

Mikroskopisk colitis

• Hvad er det?
• Symptomer?
• Hvad ses i afføringsprøver og makroskopisk ved koloskopi?
• Hvad diagnosticeres det på baggrund af?

Question 14

Cholecystolithiasis - galdesten

• Hvad er typisk forhøjet i en blodprøve (og hvor mange faktorer forhøjet) ved parenkymatøs skade på leveren? Ved obstruktion?
• Hvilken billeddiagnostik ved mistanke om galdesten?
• Hvilken billedmodalitet ved mistanke om pancreas med monosymptomatisk ikterus?
• Hvilken billedmodalitet ved sten i de dybe galdeveje?
• Hvilke blodprøver tages helt overordnet, hvis man tænker noget i abdomen og især lever, galde, pankreas?

CHOLECYSTOLITHIASIS

• Hvad er det på dansk?
• Disponerende faktorer? Nævn 4
• Symptomer? Primært og ved anfald?
• Anfald: Udstråling, varighed/maksimum, ledsagesymptomer, palpation, feber?
• Diagnose? Hvilken billedmodalitet ved mistanke? Hvad kan man se ved undersøgelsen, og hvilke komplikationer kigger man også efter?
• Paraklinisk? Hvilke blodprøver ville du tage?
• Hvad mistænker du, hvis blodprøven vender tilbage med meget høj bilirubin? Hvilken bilelddiagnostisk metode vil du bruge til at tjekke? (noget som kun er diagnostisk)
• Behandling? Asymptomatisk galdesten, simpel anfald, recdiverende anfald?
• Hvorfor har nogle patienter fortsatte smerter efter at have fået fjernet galdeblæren? Hvad gør man ved dem? Hvilken undersøgelse kan laves for at udelukke andet?
• Komplikationer til galdesten? Nævn 3 it’er

Answer 14

Blodprøver: Væske, nyre, lever, og infektionstal, Hgb, glukose, amylase (pancreatit)

• Levertal: ALAT; ASAT GGT, Bilirubin, basisk fosfatase
• Transaminaser: parenkymatøs leverskade
• Bilirubin og BP tyder på galdegangsobstruktion
• Amylase er til at vurdere pancreatit

Question 15

Choledocholithiasis - Galdegangssten

• Hvad er det? Hvad er koledokus?
• Symptomer ved passage?
• Symtpomer ved okklusion? Hud, afføring, urin
• Hvad er en komplikation til okklusion?
• Hvilken bileddiagnostik udføres? Udelukkende diagnostisk
• Hvad ses i en blodprøve som kan henlede tankerne på choledocolithiasis?
• Behandling? Hvilke modalitet/metode? Hvilken forebyggende kirurgiske behandling laves elektivt efterfølgende?

Answer 15

• Choledocholithiasis opstår, når galdesten dannes eller bevæger sig ind i den fælles galdegang, som er hovedkanalen, der fører galde fra leveren og galdeblæren til tarmen.

Question 16

Cholecystitis - Galdeblærebetændelse

• Hvad er det?
• Hvorfor opstår det / patofysiologi?
• Hvad er komplikationer til galdeblærebetændelse?
• Er det en bakteriel ætiologi? Hvad med sekundær bakteriel infektion?
• Symptomer? Hvad er til forskel fra galdestensanfald? Hvad ses der ved palpation, hvis der er perforation samt perforatin til peritoneum?
• Hvad ses i blodprøver? Hvilke blodprøver tages?
• Hvilken billeddiagnostisk metode bruges til at undersøge for galdeblærebetændelse? Hvad vil kunne ses?
• Hvilken supplerende undersøgelse kan laves ved mistanke om sten i de dybe galdeveje?
• Behandling? Hvornår skal det gøres, inden for mange dage? Hvad hvis det bliver overskredet? Hvad gør man i mellemtiden?
• I hvilket tilfælde vil man lave akut operation?

Question 17

Kolangit - Galdegangsbetændelse

Question 18

Akut pankreatit

• Nævn den hyppigste årsag til akut pankreatit
• Hvilken undersøgelse kan udløse pankreatit? En diagnostisk + terapeutisk undersøgelse.
• Symtpomer? Smerter (lokalisation), udstråling, varighed/maksimum, ledsagesymptomer?
• Parakliniske fund i blodet?
• Hvilken bileddiagnostisk modalitet? Hvad kan man se? Hvad kan man supplere med mistanke om galdesten?
• Behandling - mild AP vs svær AP?

Answer 18

CT SKANNING!
smerter i epigastrium, akut indsættende og med udstråling til ryg (galdesten er under højre kurvatur medudstråling til scapula og højre skulder)

Mild AP: medicinsk, konservativt, smertebehandling, væske ved dehydrering, profylakse med kolecystektomi hvis galdesten er årsagen
Svær AP: Understøttende beahndling med væske og ernæringsterapi, ERCP (hvis galdestensudløst) eller drænage

Question 19

Kronisk pankreatit

• Hvad er det? Hvilke forandringer ses i pankreas?
• Påvirker det eksokrin eller endokrin pancreas?
• Nævn de to hyppigste risikofaktorer?
• Typiske symptomer? (3 ting)
• VIGTIG DIFFERENTIALDIAGNOSE?
• Udvikler det sig hurtigt eller langsomt?
• Behandling? Tænk på komplikationerne til det.